Oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 1999

Oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 1999

(BK-cirkulæret)

Oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 1999.

1. Ifølge rigsrevisorlovens § 17, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997) skal rigsrevisor afstemme statsregnskabet med særregnskaberne og sammenholde bevillings- og regnskabstal (bevillingskontrol).

2. Gennem de senere år har beretningen om bevillingskontrollen udviklet sig til en samlet fremstilling af revisionen af statsregnskabet. Således redegjorde Rigsrevisionen i beretningen for finansåret 1998 for den udførte revision for hvert enkelt ministerområde. Som konsekvens heraf har Rigsrevisionen besluttet, at beretningen for 1999 benævnes "Beretning om revisionen af statsregnskabet for finansåret 1999". Beretningen vil fortsat fokusere på tværgående og udvalgte emner.

Kravene til ministeriernes afgivelse af oplysninger til brug for bevillingskontrollen er uændrede.

3. Til brug for bevillingskontrollen for finansåret 1999 bedes ministeriet sende de i pkt. 5-8 nævnte oplysninger vedrørende samtlige hovedkonti under ministerens område til Rigsrevisionen senest den 15. maj 2000.

For hovedkonti, der er omfattet af ordningen for virksomhedsregnskaber i staten for finansåret 1999, skal de regnskabsmæssige forklaringer indgå heri.

Tværgående og udvalgte emner til beretningen for 1999

4. Rigsrevisionen overvejer i forbindelse med bevillingskontrollen for 1999 at undersøge følgende tværgående og udvalgte emner

Status for implementeringen af Navision Stat - særtog 1999

Virksomhedsregnskaber for 1999

Rigsrevisionens lønrevision i 1999

Opfølgning på IKR-rapporten - status for ministeriernes implementering af rapportens anbefalinger

Intern revision

Ministeriernes tilsyn med statslige aktieselskaber

Overdragelsen af visse lån og garantier til Finansstyrelsen

Primo- og værdireguleringer

Selvstændig likviditet

Bloktilskud

Den nye tjenesterejseaftale (1. april 1999)

Rigsrevisionen vil rette henvendelse til de relevante ministerier, hvis der til brug for undersøgelsen af de tværgående og udvalgte emner ønskes særlige oplysninger.

Regnskabsmæssige forklaringer

5. For hovedkonti, hvor der er opstillet mål i bevillingslovene, skal der redegøres for væsentlige afvigelser mellem de opstillede mål, fx aktivitets-, service- og produktivitetsmål, og de opnåede resultater. For hovedkonti, hvor der aflægges virksomhedsregnskab, skal der endvidere i virksomhedsregnskabet redegøres for væsentlige afvigelser mellem de i virksomhedsregnskabet gengivne mål og de opnåede resultater.

Hvis der er tvivl, bør der afgives regnskabsmæssig forklaring. Der redegøres tillige for ministeriets overvejelser vedrørende forholdet mellem de opstillede mål og de faktiske resultater.

6. Der skal endvidere på hovedkontoniveau afgives regnskabsmæssig forklaring for alle bevillingstyper for væsentlige afvigelser mellem bevillingstallene, som de fremgår af bevillingslovene, og statsregnskabstallene. For hovedkonti med bevillingsafregning bedes de regnskabsmæssige forklaringer tage udgangspunkt i årets overskud. Ved vurdering af om en afvigelse er væsentlig, må såvel den procentvise som den beløbsmæssige afvigelse tages i betragtning. Hvis der er tvivl, bør der afgives regnskabsmæssig forklaring.

For driftsbevillinger, anlægsbevillinger og statsvirksomheder gives der forklaring i følgende tilfælde

For driftsbevillinger hvis der er væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for den samlede nettoudgiftsbevilling eller for lønsumsbevillingen. Der skal således ikke afgives forklaring, hvis underkonti eller standardkonti indenfor hovedkontoen udviser afvigelser. Forklaring på afvigelser for hele hovedkontoen kan dog tage udgangspunkt i mer- eller mindreforbrug på underkonti eller standardkonti.

For anlægsbevillinger i form af projektbevilling afgives regnskabsmæssig forklaring ved væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabstal for det enkelte projekt, eller hvis der i øvrigt er væsentlige projektændringer eller væsentlige ændringer med hensyn til totaludgift og færdiggørelsestidspunkt, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.31.

For anlægsbevillinger, hvor dele af bevillingen er afsat som rådighedspulje, afgives der regnskabsmæssig forklaring ved merforbrug og væsentligt mindreforbrug af rådighedspuljen i forhold til det bevilgede.

For statsvirksomheder redegøres for afvigelser ud over de tilladte akkumulerede udsving i nettotallet. Der afgives en oversigt over det akkumulerede udsving i forhold til nettotallet for de sidste 4 år, og der afgives forklaring, hvis det akkumulerede udsving er negativt 4 år i træk, jf. Budgetvejledning 1996, pkt. 21.51.

7. Hvis Finansministeriet i finansårets løb har givet ministeriet tilladelse til at foretage dispositioner, hvortil der ikke normalt er hjemmel, herunder fx overførsler mellem hovedkonti, bedes ministeriet vedlægge kopi af korrespondance mv.

8. Der afgives endvidere regnskabsmæssige forklaringer, hvis der er sket ændringer i regnskabsmæssige principper, eller hvis der har været andre forhold, der har betydning for vurderingen af regnskabet for 1999, herunder fx væsentlige saldi eller ændringer i saldi på statuskonti.

9. Cirkulæret findes på Rigsrevisionens hjemmeside: www.rigsrevisionen.dk

Rigsrevisionen, den 6. marts 2000

Henrik Otbo

/John Bæk Rasmussen