Skrivelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser

Skrivelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser

(Til samtlige borgmestre)

Kære borgmester

Indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser

Af den seneste tids debat har man kunnet få det indtryk, at de kommunale socialforvaltninger i nogle tilfælde er et tag selv bord. Sagsbehandlerne udbetaler ydelser efter deres eget hoved og ikke efter loven, folk kan misbruge det sociale system uden der reageres.

Vi ved, at det ikke står så galt til, som debatten kunne give indtryk af.

Jeg kan ikke acceptere, at der snydes med de sociale ydelser. Det er usolidarisk og et angreb på vores velfærdssamfund.

Vi ved fra forskellige undersøgelser, at der i befolkningen er bred opbakning til vores velfærdssystem. Folk vil gerne betale skat til en høj velfærd. Men vi ved også, at hvis der opstår tvivl om, hvorvidt de sociale ydelser kommer i de forkerte lommer, så vil det få konsekvenser for opbakningen til velfærdssystemet. Den opbakning skal vi bevare, derfor skal misbruget af det sociale system også stoppes.

De, der betaler, har krav på at vide, at der gøres en indsats for at sikre, at de sociale ydelser altid går til dem, der har et reelt behov.

Jeg har tidligere skrevet til kommunerne om at gøre en indsats for at begrænse misbruget, og vi ved, at i mange kommuner står indsatsen mod misbruget højt på den kommunale dagsorden. Vi ved også fra tilbagemeldinger fra nogle kommuner, at misbruget af de sociale ydelser fx i forbindelse med fiktive adresser tilsyneladende er foruroligende stort. Så derfor skal jeg opfordre de kommuner, der endnu ikke har taget problemet op til at gøre en indsats.

TV2 bragte den 17. januar 2000 en udsendelse, hvor nogle socialrådgivere ikke mente, de havde pligt til at følge loven i alle tilfælde, og viden om misbrug af sociale ydelser mente man ikke - under henvisning til tavshedspligten - der var grund til at give videre.

Udtalelserne var meget uheldige. Lovgivningen skal altid overholdes. Og i sager om misbrug af sociale ydelser er der ingen sagsbehandler, der har tavshedspligt i forhold til sine foresatte. Er sagsbehandleren i tvivl, bør vedkommende altid drøfte en sag, hvor der er eller kan blive tale om uberettiget brug af sociale ydelser, med sine foresatte. En sagsbehandler må aldrig sætte tillidsforholdet mellem sig selv og en borger højest og dermed tillade en ulovlighed.

Alle har taget afstand fra de udtalelser, der kom frem i udsendelsen. Formanden for Kommunernes Landsforening borgmester Anker Boye, andre kommunalpolitikere, samt formanden for Socialchefforeningen.

Socialrådgiverforeningen har også selv i en pressemeddelelse fra den 19. januar lagt afstand til udtalelserne i TV2, og præciseret at ingen socialrådgiver kan tage sig ret til at fungere »som en privatpraktiserende gavebod for klienter«.

Vi ved som nævnt bl.a fra de kommunale revisionsberetninger, at det ikke står så galt til i kommunerne som tv-udsendelsen og debatten måske kunne give indtryk af.

Men for der ikke skal være tvivl, vil jeg gerne understrege, at lovgivningens bestemmelser om de forskellige ydelser altid skal overholdes. Borgerne skal have de ydelser, de har krav på. Hverken mere eller mindre.

Jeg vil desuden gerne opfordre kommunens ledelse - såvel den politiske som den administrative - til at udarbejde skriftlige forretningsgange, hvis det ikke allerede er sket, om hvordan sager om misbrug af sociale ydelser skal behandles. Det er vigtigt, at ingen sagsbehandler i de enkelte kommuner er i tvivl om, hvordan ledelsen ser på disse sager og hvordan de skal behandles.

Der er fra Folketingets side og fra offentligheden i almindelighed stor interesse for at vide noget om omfanget af misbruget af sociale ydelser, især i forbindelse med fiktive adresser. Der for vil jeg i den nærmeste fremtid anmode Den Sociale Ankestyrelse om at foretage en undersøgelse i kommunerne.

Socialministeriet, den 9. februar 2000

Med venlig hilsen

Karen Jespersen