Legislator Case Law & Legislation
C20001104854 eva DK

Vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) (eva)

35 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (35)

§ 1. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig, statslig institution med hjemsted i København. § 2. Instituttet har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning i Danmark. Instituttet rådgiver og samarb § 3. Instituttet foretager systematiske evalueringer af uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de lov § 4. Ud over evalueringer efter § 3 kan instituttet gennemføre rekvirerede evalueringer. § 5. Instituttets personale tilstræbes rekrutteret bredt, således at instituttet besidder evalueringsfaglig og almen pædagogisk ekspertise. Løn- og an § 6. Instituttets udgifter til gennemførelse af evalueringer efter § 3 samt til varetagelse af de generelle rådgivnings- og informationsopgaver dækkes § 7. Instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisn § 8. Bestyrelsen har den overordnede strategiske ledelse af instituttet. § 9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger en næstformand. § 10. Den daglige ledelse af instituttet varetages af en direktør, der fuldtidsansættes af bestyrelsen efter godkendelse af undervisningsministeren, j § 11. Evalueringsinstituttet har et repræsentantskab, der er fælles for hele instituttets virksomhed. Repræsentantskabet, der nedsættes af bestyrelsen § 12. Repræsentantskabet drøfter og udtaler sig skriftligt om § 13. Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger en formand og en næstformand. § 14. Til hver evaluering nedsætter bestyrelsen efter indstilling fra direktøren en evalueringsgruppe, der består af personer med særlig sagkyndig eks § 15. En evalueringsrapport må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution § 16. Inden en evaluering påbegyndes, udleverer instituttet til deltagerne en generel vejledning, der beskriver rammer og vilkår for evalueringens gen § 17. Evaluering af undervisning på 1. til 9. klasses niveau (grundskoleniveau) på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler o § 18. Evalueringsinstituttet yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne. Instituttet påser, at eventuelle udbudsregler iagttages, i det omfang § 19. Evalueringsgruppen indhenter udtalelse fra den eller de institutioner m.fl., der har været involveret i en evaluerings gennemførelse, over et ud § 20. Evalueringsgruppen afgiver den færdige evalueringsrapport til bestyrelsen, der efter iagttagelse af stk. 2 gør rapporten tilgængelig for offentl § 21. Efter undervisningsministerens godkendelse af Evalueringsinstituttets forslag til indsatsområder for det kommende år, offentliggør instituttet s § 22. Som statens videncenter på området foretager instituttet i øvrigt publiceringsvirksomhed om national og international erfaring med uddannelsesev § 23. Instituttets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægso § 24. Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2000. Kapitel I. Instituttets tilhørsforhold Kapitel II. Instituttets formål, opgaver m.v. Kapitel III. Bestyrelsen Kapitel IV. Direktøren Kapitel IX. Regnskab og revision Kapitel V. Repræsentantskabet Kapitel VI. Evalueringsgrupper Kapitel VII. Evalueringsprocedure Kapitel VIII. Offentliggørelse Kapitel X. Ikrafttræden Den fulde tekst

Statutory Text (35 Articles)

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 1. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig, statslig institution med hjemsted i København.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 2. Instituttet har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelse og undervisning i Danmark. Instituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelser m.v. Instituttet opsamler national og international erfaring med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling og foretager løbende metodeudvikling vedrørende evaluering og kvalitetsudvikling.

Evalueringer af egen drift

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 3. Instituttet foretager systematiske evalueringer af uddannelser og undervisning ved offentlige og private institutioner, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven. For uddannelser og undervisning ved private institutioner gælder det dog kun, hvis institutionerne modtager offentlige tilskud. For undervisning på 1. til 9. klasses niveau (grundskoleniveau) på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler gennemføres sådanne evalueringer kun efter aftale med skolen, jf. § 17.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan beslutte, at instituttet over for de institutioner, der er nævnt i stk. 1, skal gennemføre andre former for evalueringer, herunder evalueringer af en uddannelsesinstitutions samlede virksomhed eller dele heraf. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Evalueringer af uddannelser og undervisning, der er omfattet af de love, som er nævnt i bilag 1 til loven, men som foregår ved uddannelsesinstitutioner, der ikke hører under undervisningsministerens område, gennemføres, hvis de går videre end evalueringer af uddannelser og undervisning, efter aftale mellem undervisningsministeren og vedkommende minister, amtsråd eller kommunalbestyrelse, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter aftale med vedkommende minister udvide instituttets evalueringsområde til at omfatte uddannelses- og institutionsevalueringer på andre ministeriers område, jf. § 6, stk. 3.

Evalueringer m.v. efter anmodning

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 4. Ud over evalueringer efter § 3 kan instituttet gennemføre rekvirerede evalueringer.

Stk. 2. Undervisningsministeriet, andre ministerier, overordnede uddannelsesråd, amtsråd, kommunalbestyrelser eller uddannelsesinstitutioners ledelser el.lign. kan rekvirere evalueringer.

Stk. 3. Instituttet foretager SU-vurderinger af private, erhvervsrettede uddannelser ved bestemte uddannelsesinstitutioner i henhold til § 3, stk. 4, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998. Instituttet er inden for rammen for indtægtsdækket virksomhed, jf. § 8, stk. 6, forpligtet til at gennemføre disse SU-vurderinger.

Personale og økonomi

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 5. Instituttets personale tilstræbes rekrutteret bredt, således at instituttet besidder evalueringsfaglig og almen pædagogisk ekspertise. Løn- og ansættelsesforhold følger statens regler.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 6. Instituttets udgifter til gennemførelse af evalueringer efter § 3 samt til varetagelse af de generelle rådgivnings- og informationsopgaver dækkes ved ordinære bevillinger, mens instituttets varetagelse af evalueringer m.v. efter § 4 sker ved indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 2. Udgifterne og eventuel fordeling heraf til gennemførelse af evalueringer efter § 3, stk. 3, indgår i aftalen mellem de involverede myndigheder.

Stk. 3. Udgifterne til evalueringer efter § 3, stk. 4, afholdes af vedkommende minister.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 7. Instituttet ledes af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde

3 medlemmer beskikkes efter indstilling af Folkeskolerådet.

1 medlem beskikkes efter indstilling af Erhvervsuddannelsesrådet.

1 medlem beskikkes som repræsentant for det gymnasiale område. Indtil et gymnasialt råd er etableret, udpeger undervisningsministeren en person til at repræsentere det gymnasiale område.

1 medlem beskikkes efter indstilling af Landbrugsrådet, Rådet for Social- og sundhedsuddannelser eller Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse på skift eller efter aftale.

1 medlem beskikkes efter indstilling af Formandskollegiet for de fem råd for de videregående uddannelser.

1 medlem beskikkes efter indstilling af Erhvervsakademirådet.

1 medlem beskikkes efter indstilling af seminarierådene på skift eller efter aftale.

1 medlem beskikkes efter indstilling af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan udvide kredsen af indstillingsberettigede råd efter stk. 1, nr. 4, med andre relevante råd på ungdomsuddannelsesområdet. I tilfælde af nedlæggelse af et råd nævnt i stk. 1 bestemmer undervisningsministeren, hvilket råd der træder i stedet.

Stk. 3. Bestyrelsen beskikkes for en 3-årig periode.

Stk. 4. Medlemskab af bestyrelsen er personligt.

Stk. 5. Udtræder et bestyrelsesmedlem i løbet af sin beskikkelsesperiode, beskikkes et nyt medlem for den resterende periode, jf. stk. 3.

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer kan genbeskikkes.

Opgaver

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 8. Bestyrelsen har den overordnede strategiske ledelse af instituttet.

Stk. 2. Bestyrelsen fastlægger instituttets overordnede politik for valg af evalueringskoncept og metodevalg, dog således at selvevaluering altid skal indgå som et fast element i evalueringerne, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets direktør, jf. § 10, efter undervisningsministerens godkendelse.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger instituttets øvrige medarbejderstab, medmindre andet fremgår af tjenestemandslovgivningen, eller den bemyndiger direktøren hertil.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender på baggrund af udkast fra direktøren årsprogram og budget for instituttet, herunder rammer for indtægtsdækket virksomhed, jf. § 4.

Stk. 6. Bestyrelsen indsender inden den 1. oktober til undervisningsministerens godkendelse forslag til indsatsområder for det kommende år samt forslag til instituttets budget, herunder rammer for indtægtsdækket virksomhed, jf. § 4. Bestyrelsen medsender repræsentantskabets udtalelse, jf. § 12, stk. 1, nr. 1, og skal over for ministeren skriftligt forholde sig til udtalelsen.

Stk. 7. Bestyrelsen medtager repræsentantskabets udtalelse, jf. § 12, stk. 1, nr. 2, i instituttets årsberetning, jf. § 21, stk. 2, og skal deri skriftligt forholde sig til udtalelsen.

Stk. 8. Bestyrelsen afholder mindst en gang om året et møde med repræsentantskabet. Bestyrelsesformanden - i dennes fravær næstformanden - giver på mødet orientering om instituttets igangværende virksomhed.

Stk. 9. Bestyrelsen godkender på baggrund af udkast fra direktøren kommissorium, herunder budget og tidsplan, for de enkelte evalueringer og sammensætning af den enkelte evalueringsgruppe, jf. § 14. Bestyrelsen kan dog, inden den træffer beslutning om evalueringsgruppens sammensætning, eventuelt tage kontakt med sagkyndige inden for det område, der skal evalueres.

Stk. 10. Bestyrelsen modtager evalueringsrapporten, når denne foreligger i endelig form. Bestyrelsen kan ikke ændre i rapportens indhold og anbefalinger, men kan afgive skriftlige kommentarer til rapporten. Bestyrelsens kommentarer indgår som bilag til rapporten ved offentliggørelsen.

Stk. 11. Bestyrelsen fastlægger nærmere retningslinier for evalueringsrapporters offentliggørelse, jf. § 20.

Stk. 12. Bestyrelsen etablerer kontakter, samarbejde og dialog med relevante eksterne institutter eller centre med pædagogisk og samfundsfaglig ekspertise. Bestyrelsen kan ud over, hvad der følger af vedtægtens kapitel V, etablere netværk til aftagerområder, relevante samarbejdspartnere, forskningsråd m.fl. under hensyn til de forskellige uddannelsesområder, der er omfattet af instituttets kompetence. Bestyrelsen kan i forretningsordenen fastsætte detaljerede regler for de nævnte relationer.

Stk. 13. Bestyrelsen kan til Undervisningsministeriet indstille forslag om ændring af vedtægten.

Arbejdsform

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 9. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og vælger en næstformand.

Stk. 2. Formanden - i dennes fravær næstformanden - indkalder til og leder bestyrelsens møder. Der afholdes mindst 6 møder om året.

Stk. 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 4. Bestyrelsens afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslagsgivende.

Stk. 5. Beslutning om indstilling af forslag om ændring af vedtægten til Undervisningsministeriet kan kun træffes af et flertal omfattende mindst halvdelen af bestyrelsen og mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer.

Stk. 6. Bestyrelsens beslutninger registreres i et referat, som sendes til medlemmerne efter hvert møde.

Stk. 7. Bestyrelsesmedlemmernes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af instituttet efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

Stk. 8. Bestyrelsens formand ydes et fast vederlag, hvis størrelse fastsættes af Undervisningsministeriet efter retningslinier fastsat af Finansministeriet.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 10. Den daglige ledelse af instituttet varetages af en direktør, der fuldtidsansættes af bestyrelsen efter godkendelse af undervisningsministeren, jf. § 8, stk. 3. Direktøren har ansvaret for at yde sekretariatsbistand til både bestyrelsen, jf. kap. III, repræsentantskabet, jf. kap. V, og evalueringsgrupperne, jf. kap. VII.

Stk. 2. Direktøren kan efter bestyrelsens bemyndigelse ansætte og afskedige instituttets medarbejdere, jf. § 8, stk. 4.

Stk. 3. Direktøren afgiver indstilling til bestyrelsen om årsprogram og budget for instituttet, herunder rammer for den indtægtsdækkede virksomhed efter § 4. Direktøren forhandler budgettet med Undervisningsministeriet efter bestyrelsens godkendelse.

Stk. 4. Direktøren indstiller til bestyrelsens godkendelse kommissorium, herunder budget og tidsplan, for de enkelte evalueringer.

Stk. 5. Direktøren sammensætter med bestyrelsens godkendelse de enkelte evalueringsgrupper, jf. kapitel VI.

Stk. 6. Direktøren underretter bestyrelsen om alle forhold, som er af betydning for bestyrelsens varetagelse af den overordnede ledelse af instituttet.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 11. Evalueringsinstituttet har et repræsentantskab, der er fælles for hele instituttets virksomhed. Repræsentantskabet, der nedsættes af bestyrelsen, består af 27 medlemmer og sammensættes på følgende måde

1 medlem udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening som repræsentant for denne.

1 medlem udpeges efter indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner i forening som repræsentant for disse.

1 medlem udpeges efter indstilling fra Amtsrådsforeningen som repræsentant for denne.

4 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for skoleejere, bestyrelsesforeninger og arbejdsgivere i øvrigt, således at der er 1 repræsentant fra området for frie skoler, 1 repræsentant fra ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant fra voksen- og efteruddannelsesområdet.

4 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for rektorforsamlinger og ledersammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant fra ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

6 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for arbejdsmarkedets parter, således at der er 3 repræsentanter fra arbejdsgiverside og 3 repræsentanter fra arbejdstagerside.

4 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for faglige lærerorganisationer, således at der er 1 repræsentant fra grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant fra ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant fra de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

4 medlemmer udpeges efter indstilling fra sektoren for studenter- og elevsammenslutninger, således at der er 1 repræsentant fra grunduddannelsesområdet, 1 repræsentant fra ungdomsuddannelsesområdet, 1 repræsentant for de videregående uddannelsers område og 1 repræsentant for voksen- og efteruddannelsesområdet.

Repræsentantskabet supplerer sig med 2 medlemmer med en bred international, evalueringsfaglig viden.

Stk. 2. Bestyrelsen afgør, hvilke organisationer, foreninger m.v. den vil anmode om indstilling med henblik på at repræsentere de i stk. 1, nr. 1-9, nævnte sektorer.

Stk. 3. Repræsentantskabet nedsættes for en 3-årig periode, der følger bestyrelsens beskikkelsesperiode. Dog beskikkes de 4 repræsentanter fra studenter- og elevsammenslutninger kun for 2 år.

Stk. 4. Medlemskab af repræsentantskabet er personligt.

Stk. 5. Udtræder en repræsentant i løbet af sin beskikkelsesperiode, beskikkes en ny repræsentant for den resterende periode, jf. stk. 3.

Stk. 6. Repræsentanter kan genbeskikkes.

Opgaver

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 12. Repræsentantskabet drøfter og udtaler sig skriftligt om

Udkast fra bestyrelsen til forslag til prioritering af indsatsområder for det kommende år, jf. § 8, stk. 6, og udkast fra bestyrelsen til årsprogram for instituttet, jf. § 8, stk. 5.

Udkast fra bestyrelsen til instituttets årsberetning, jf. § 8, stk. 7.

Stk. 2. Repræsentantskabet kan i øvrigt drøfte emner af relevans i evalueringsøjemed.

Arbejdsform

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 13. Repræsentantskabet fastsætter selv sin forretningsorden og vælger en formand og en næstformand.

Stk. 2. Repræsentantskabet afholder mindst to årlige møder

Et møde ultimo april måned, hvor udkast fra bestyrelsen til instituttets årsberetning er på dagsordenen, jf. § 12, stk. 1, nr. 2. Repræsentantskabets formand indkalder til mødet med mindst to ugers varsel og fremsender samtidig bestyrelsens udkast til årsberetning,

Et møde primo september måned, hvor udkast fra bestyrelsen til forslag til prioritering af indsatsområder for det kommende år og til årsprogram for instituttet er på dagsordenen, jf. § 12, stk. 1, nr. 1. Repræsentantskabets formand indkalder til mødet med mindst to ugers varsel og fremsender samtidig bestyrelsens udkast til indsatsområder og årsprogram.

Såfremt mindst en tredjedel af repræsentantskabets medlemmer anmoder om det, kan der afholdes yderligere møder ud over de i nr. 1 og 2. nævnte. Anmodningen skal indeholde forslag til dagsorden for mødet, jf. § 12, stk. 2. Repræsentantskabets formand indkalder til mødet med mindst to ugers varsel.

Stk. 3. Der kan tages andre emner op på de i stk. 2, nr. 1 og 2, nævnte møder, jf. § 12, stk. 2, hvis mindst en tredjedel af repræsentantskabets medlemmer anmoder om det så betids, at repræsentantskabets formand kan sætte emnet på dagsordenen i indkaldelsen til mødet.

Stk. 4. Formanden - i dennes fravær næstformanden - leder repræsentantskabets møder og varetager kontakten til sekretariatet, jf. § 10, stk. 1.

Stk. 5. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 6. Repræsentantskabets beslutning om udformning af udtalelser, jf. § 12, stk. 1, træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens - i dennes fravær næstformandens - stemme udslagsgivende.

Stk. 7. Sekretariatet udarbejder referat af repræsentantskabets møder og sender dette til medlemmer af bestyrelsen og repræsentantskabet.

Stk. 8. Repræsentanternes rejseudgifter og øvrige udgifter i forbindelse med hvervet afholdes af instituttet efter reglerne om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 14. Til hver evaluering nedsætter bestyrelsen efter indstilling fra direktøren en evalueringsgruppe, der består af personer med særlig sagkyndig ekspertise på det område, der skal evalueres. Ved gennemførelse af evalueringer af uddannelsesinstitutioner under Forskningsministeriets område, som går videre end evaluering af uddannelser og undervisning, og som inddrager evaluering af forskningen eller hele institutionens virksomhed, sikrer bestyrelsen efter aftale med forskningsministeren, at der inddrages forskningsfaglig ekspertise i evalueringsgruppen. Bestyrelsen udpeger en formand for gruppen.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen eller ansatte ved instituttet kan ikke indgå i en evalueringsgruppe. Bestyrelsen sikrer, at medlemmer af en evalueringsgruppe ikke er inhabile.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter honorarstørrelser for deltagelse i en evalueringsgruppe i forhold til arbejdsbelastningen i forbindelse med den konkrete evalueringsopgave. Undervisningsministeriet fastsætter en maksimal ramme for honorarets størrelse.

Stk. 4. Evalueringsgruppen gennemfører den konkrete evaluering, jf. dog stk. 5, og udarbejder evalueringsrapporten. Gruppen har ansvaret for overholdelsen af budget og tidsplan for den enkelte evalueringe, jf. § 8, stk. 9. Gruppen skal - inden for rammer for valg af evalueringskoncept og evalueringsmetoder lagt af bestyrelsen, jf. § 8, stk. 2 - tage hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der kendetegner de forskellige uddannelsesområder. Selvevaluering skal dog altid indgå som et fast element i evalueringerne.

Stk. 5. Evalueringsgruppen kan gennemføre større eller mindre dele af evalueringen med inddragelse af ekstern bistand, men har ansvaret for den færdige evalueringsrapport og de vurderinger og anbefalinger, der fremgår af denne.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 15. En evalueringsrapport må ikke indeholde oplysninger om karaktergennemsnit for fag, hold eller samtlige eksaminer eller prøver på en institution eller grupper af institutioner, bortset fra landsgennemsnit. Arbejdsmateriale vedrørende oplysninger som nævnt i 1. pkt. er undergivet ubetinget tavshedspligt hos evalueringsinstituttet. Arbejdsdokumenter, der i henhold til forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen er interne, mister ikke deres interne karakter, fordi de overgives til evalueringsinstituttet til brug for gennemførelsen af en evaluering.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 16. Inden en evaluering påbegyndes, udleverer instituttet til deltagerne en generel vejledning, der beskriver rammer og vilkår for evalueringens gennemførelse, herunder giver oplysning om

Pligten til at fremkomme med oplysninger til brug for gennemførelse af evalueringen og vilkårene herfor.

Muligheden for at udtale sig om evalueringsrapporten inden rapportens offentliggørelse.

Regler om evaluering og om opfølgning på evaluering, jf. lovens § 10, stk. 1.

Offentlighed for så vidt angår oplysninger, dokumenter m.v. efter rapportens offentliggørelse.

Stk. 2. I tillæg til den generelle vejledning informerer instituttet deltagerne om det konkrete evalueringsforløb og giver herunder oplysning om

Evalueringens formål.

Kommissorium og tidsplan for evalueringen og evalueringsform og -metode.

Evalueringsgruppens sammensætning.

Forventninger og krav til institutionens deltagelse, herunder om evalueringsformen.

Stk. 3. Instituttet informerer tillige det eller de relevante ministerier, amts- eller primærkommuner.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 17. Evaluering af undervisning på 1. til 9. klasses niveau (grundskoleniveau) på friskoler og private grundskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan kun ske efter aftale med skolen og dennes bestyrelse. Ønsker Evalueringsinstituttet at gennemføre en sådan evaluering, informerer instituttet skolen om, at evalueringen kun foretages med skolens samtykke. Skolen giver sit eventuelle samtykke skriftligt. Instituttet aftaler med den pågældende skole, på hvilke vilkår evalueringen sker, herunder om og i hvilket omfang skolen vil følge evalueringsrapportens anbefalinger, og om skolen vil udarbejde en plan for opfølgning.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 18. Evalueringsinstituttet yder sekretariatsbistand til evalueringsgrupperne. Instituttet påser, at eventuelle udbudsregler iagttages, i det omfang en evalueringsgruppe måtte gennemføre dele af evalueringen med inddragelse af ekstern bistand, jf. § 14, stk. 5.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 19. Evalueringsgruppen indhenter udtalelse fra den eller de institutioner m.fl., der har været involveret i en evaluerings gennemførelse, over et udkast til evalueringsrapport med henblik på, at disse kan udtale sig om den konkrete evaluering, dens proces, metode og resultater, samt med henblik på, at de kan korrigere eventuelle faktuelle fejl. Gruppen vælger inden for rammen af evalueringens kommissorium høringens form, f.eks. skriftlig høring, bilaterale møder, konferencer for alle involverede parter m.v. eller en kombination heraf.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 20. Evalueringsgruppen afgiver den færdige evalueringsrapport til bestyrelsen, der efter iagttagelse af stk. 2 gør rapporten tilgængelig for offentligheden.

Stk. 2. Senest 14 dage før offentliggørelsen af en evalueringsrapport afleverer bestyrelsen rapporten til

Undervisningsministeren, når der er tale om evalueringer omfattet af § 3, stk. 1-3.

Vedkommende minister eller myndighed, når der er tale om evalueringer omfattet af § 3, stk. 3 og 4.

Rekvirenten, når der er tale om evalueringer omfattet af § 4.

Stk. 3. Instituttets sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen fra det øjeblik, hvor den endelige evalueringsrapport er offentliggjort. Dette gælder dog ikke, det i § 14, stk. 6, nævnte materiale.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 21. Efter undervisningsministerens godkendelse af Evalueringsinstituttets forslag til indsatsområder for det kommende år, offentliggør instituttet sit årsprogram.

Stk. 2. Instituttet holder offentligheden orienteret om sit arbejde og afgiver ved årets afslutning beretning om årets aktiviteter. Årsberetningen offentliggøres og fremsendes til undervisningsministeren.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 22. Som statens videncenter på området foretager instituttet i øvrigt publiceringsvirksomhed om national og international erfaring med uddannelsesevaluering og kvalitetsudvikling.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 23. Instituttets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt.

Stk. 2. Regnskabsføringen og opstillingen af regnskaberne skal være i overensstemmelse med regler fastsat af Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Instituttets regnskaber revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Skrivelse 2000 11048 Historic

§ 24. Vedtægten træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Vedtægten kan ændres af Undervisningsministeriet, herunder efter indstilling fra bestyrelsen, jf. §§ 8, stk. 13, og 9, stk. 5.

Undervisningsministeriet, den 4. januar 2000

Margrethe Vestager

Skrivelse 2000 11048 Historic

Kapitel I. Instituttets tilhørsforhold

Skrivelse 2000 11048 Historic

Kapitel II. Instituttets formål, opgaver m.v.

Skrivelse 2000 11048 Historic

Kapitel III. Bestyrelsen

Sammensætning

Skrivelse 2000 11048 Historic

Kapitel V. Repræsentantskabet

Sammensætning

Skrivelse 2000 11048 Historic

Vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I medfør af § 5, stk. 5, i lov nr. 290 af 12. maj 1999 om Danmarks Evalueringsinstitut fastsættes denne vedtægt for Danmarks Evalueringsinstitut.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →