Legislator Case Law & Legislation
C20000954254 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1776 Lysgennemgang i personbilers bagrude og bageste sideruder

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 2000 9542 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1776

Lysgennemgang i personbilers bagrude og bageste sideruder

Det meddeles hermed, at Detailforskrifter for Køretøjer 2001 vil indeholde lempede krav til lysgennemgangen i bagruden og bageste sideruder (bag førerens 180( synsfelt fremefter) i personbil (M1).

Der har hidtil været krævet en lysgennemgang på mindst 70% i disse ruder. Denne grænse sættes nu ned til 40%. I biler med reduceret lysgennemgang i bagruden (under 70 %) vil der samtidig blive stillet krav om et udvendigt førerspejl på højre side.

Bestemmelsen i Detailforskrifter for Køretøjer 2001 vil derfor se ud som følger (ændringer er markeret med lodret streg i margenen)

"10.03

UDSYN, RUDER M.V.

10.03.021

PERSONBIL (M1)

(1)

Personbil M1 skal være forsynet med

a)

et indvendigt førerspejl af kategori I, og

b)

et udvendigt førerspejl af kategori I på venstre side.

(2)

Personbil M1, hvis konstruktion medfører, at indvendigt førerspejl og udvendigt førerspejl på venstre side ikke giver tilstrækkeligt udsyn bagud, personbil M1 hvor lysgennemgangen i bagruden er under 70%, samt højrestyret personbil M1, skal tillige være forsynet med udvendigt førerspejl af kategori I på højre side.

(3)

Personbil M1, der er godkendt til kørsel med påhængsvogn eller med påhængsredskab, hvis konstruktion reducerer udsynet i påbudt indvendigt førerspejl, skal tillige være forsynet med udvendigt førerspejl af kategori I på højre side.

(4)

Bagrude skal være forsynet med afrimnings- og afdugningsanordning.

(5)

Bagrude og bageste sideruder skal have mindst 40% lysgennemgang. Bestemmelsen gælder også for ruder med solfilter i form af påsprøjtet eller påklæbet film."

Det skal understreges, at det er den samlede lysgennemgang gennem en rude, med eventuel monteret solfilm, der skal være på mindst 40%. På en almindelig klar rude, som kan have en lysgennemgang på fx 93%, kan der således monteres en solfilm med ned til 43% lysgennemgang, idet dette vil bringe den samlede lysgennemgang ned på 40% (0,93 x 0,43 = 0,40). Tilsvarende kan der på en tonet rude med en lysgennemgang på 70% monteres en solfilm med en lysgennemgang på ned til 57% (0,7 x 0,57 = 0,4).

Detailforskrifter for Køretøjer 2001 træder i kraft 1. april 2001. Ethvert køretøj kan dog straks indrettes i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser.

Færdselsstyrelsen,, den 12. december 2000

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →