Meddelelse nr. 2/2000 om Deltagervilkår under AMU
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse nr. 2/2000 om Deltagervilkår under AMU
Vedrørende: Bekendtgørelse nr. xx. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Emne: Nyt skema til ansøgning om befordringstilskud
Vedlagt nyt skema til ansøgning om befordringstilskud til arbejdsmarkedsuddannelserne. Skemaet skal anvendes af alle, der søger om befordringstilskud efter den 1. januar 2001.
Ansøgning om befordringstilskud er ikke medtaget på VEU-godtgørelsesskemaet, idet VEU-godtgørelsen er fælles for en række uddannelser og ikke kun arbejdsmarkedsuddannelserne.
Styrelsen skal anmode uddannelsesstederne om at sikre, at ansøgere, der både søger om VEU-godtgørelse og befordringstilskud til arbejdsmarkedsuddannelserne, indsender begge skemaer samtidigt til arbejdsløshedskassen /AF.
Ansøgningsskemaet om befordringstilskud kan rekvireres hos Interprint på fax nr. 36 49 91 91 fra den 19. december 2000.
Ansøgningsskemaet findes indtil videre i følgende udgave
AMS (35) 12-2000 (fortrykt på 3 sider) og med limklat og perforeret ryg.
Styrelsen skal anmode uddannelsesstederne om ikke at rekvirere et for stort antal skemaer i første omgang.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 14. december 2000
Birte Groes-Petersen