Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse ved lærerseminarier

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse

ved lærerseminarier

Vejledningen er udarbejdet af Undervisningsministeriet efter drøftelse med Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Lærerseminariernes Rektorforsamling og Dansk Magisterforenings Seminarieafdeling på grundlag af Bekendtgørelse nr. 719 af 21. juli 2000 om lektorbedømmelse ved seminarier, der uddanner lærere til folkeskolen.

Den henvender sig til seminariernes ledelser, til de adjunkter, der er i gang med lektorkvalificeringen, til deres vejleder(e) og til medlemmerne af lektorbedømmelsesudvalgene.

Vejledningen giver en oversigt over forholdene i forbindelse med kvalificeringen til lektor, herunder oplysninger om arbejdets art, vejledning, tidsfrister, mulighed for genbedømmelse m.v.

Nærmere enkeltheder om specifikke tjenestlige forhold kan findes i Undervisningsministeriets vejledning af 14. april 1992 om arbejdstid og stillingsstruktur for adjunkt-/lektorer og ledelse på lærerseminarierne pr. 1. august 1992, j.nr. 92-40513-4, LØN 2, med senere ændringer.1)

Nærværende vejledning består af 9 hovedpunkter

1.

Ansættelsen

2.

Vejledning af adjunkten

3.

Ansøgning om bedømmelse: Form og Indhold. Grundlaget for bedømmelsen

4.

Tidsrammer

5.

Bedømmelsesudvalgets sammensætning

6.

Bedømmelsen

7.

Konsekvenser af bedømmelsen

8.

Klageadgang

9.

Særlige forhold

1. ANSÆTTELSEN.

1.1. Ansættelse som adjunkt.

Seminariet gør ved ansættelsen adjunkten bekendt med reglerne for lektorbedømmelse m.v., blandt andet ved udlevering af denne vejledning.

Ansættelse som adjunkt sker normalt for en 2-årig periode ad gangen, dog højst i 3 perioder.

Normalt indstiller adjunkten sig til lektorbedømmelse i det 4. ansættelsesår, dvs. i slutningen af 2. periode, jf. pkt. 4.1., og overgår derefter til lektoransættelse, hvis bedømmelsen er positiv.

Hvis adjunkten ikke indstiller sig til bedømmelse, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved udløbet af 4. ansættelsesår.

Ansættelse kan i særlige tilfælde ske for en kortere periode, jvf. pkt. 4.2. Derimod kan den samlede ansættelsestid som adjunkt ikke strække sig ud over 6 år i alt, medmindre særlige forhold gør sig gældende, jvf. pkt. 4.3. En ansøger kan således ikke ansættes som adjunkt, hvis den pågældende har 6 års forudgående adjunktansættelse ved lærerseminarier.

Kompetencen til at ansætte og afskedige adjunkter og lektorer ligger hos seminariernes bestyrelser, evt. med delegation til rektor, jvf. § 10, stk. 2 og 3, i lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

Reglerne om lektorbedømmelse medfører ingen ændringer i reglerne for afskedigelse af personale, og seminariernes ledelser skal fortsat være opmærksomme på de særlige procedureregler, der gælder herfor.

Særligt om tjenestemandsansættelse bemærkes, at aftalen om ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte fraviger Finansministeriets prøveansættelsesbekendtgørelse således, at tjenestemandsansatte adjunkter kan ansættes på prøve i op til 6 år.

Ansættelse med henblik på lektorbedømmelse ændrer for tjenestemandslignende ansatte adjunkter ansættelsesvilkårene efter § 6 i ansættelsesbekendtgørelsen (nr. 522 af 18. juni 1992) således, at prøvetjenestens længde kan udstrækkes til at omfatte maksimalt 6 år, det vil sige 3 perioder af 2 år.

For overenskomstansatte adjunkter gælder reglerne om ansættelse og opsigelse i henholdsvis overenskomst for akademikere i staten og overenskomst for ledere og lærere ved en række videregående uddannelsesinstitutioner.

1.2. Særligt om ansættelse på deltid

Stillingsstrukturen har som normal forudsætning, at adjunkter ansættes på fuld tid. Skulle der undtagelsesvis ikke være mulighed herfor, kan adjunkten ansættes med nedsat tid, men af hensyn til muligheden for at kunne kvalificere sig til lektor bør adjunkten ansættes med så høj beskæftigelsesgrad som muligt i alle 4 år, og ansættelse med mindre end 15 timer vil ikke være foreneligt med stillingsstrukturaftalens forudsætninger.

Ansættes en adjunkt på deltid med halv tid eller derover, er adjunkten omfattet af stillingsstrukturen med ret og pligt til lektorbedømmelse.

I forbindelse med deltidsansættelse af adjunkter er seminarierne ansvarlige for, at de pågældende inden for den aftalte arbejdstid er sikret tid og mulighed for at kvalificere sig til lektor inden for normalforløbet på 4 år, jf. pkt. 1.4. Adjunktperioden forlænges således ikke ud over de 4 (6) år i forbindelse med deltidsansættelse.

Lektorkvalificeringsperioden regnes fra det tidspunkt, hvor ansættelse som adjunkt på heltid eller deltid finder sted. Timelæreransættelse tæller ikke med, da den ikke rummer mulighed for kvalificering.

1.3. Arbejdets art.

Der henvises til den til enhver tid gældende "Arbejdsbeskrivelse for seminarieadjunkter/-lektorer"

Beskrivelsen er opdelt i en række opgaver, som påhviler alle undervisere, og en række opgaver, som alene påhviler lektorerne.

1.4. Lektorkvalificeringen.

Adjunkter skal i henhold til stillingstrukturaftalen sikres mulighed for at kvalificere sig til lektorbedømmelse. Det vil sige, at adjunkterne skal have mulighed for med vejledning at løse forskellige typer arbejdsopgaver, der indgår i grundlaget for lektorbedømmelsen. Det forudsættes, at der afsættes den fornødne tid til adjunkterne til løsningen af disse opgaver. Som led i lektorkvalificeringen kan det endvidere være hensigtsmæssigt at tilbyde deltagelse i relevant kursusvirksomhed, herunder særlige adjunktkurser.

Udgangspunktet er, at en nyansat adjunkt uden forudgående undervisningserfaring m.v. gennem arbejdstilrettelæggelsen, vejledningen og eventuel kursusdeltagelse kan kvalificere sig til positiv lektorbedømmelse i løbet af 4 år, jvf. afsnit 4.1.

I den forbindelse kan det nævnes, at ansættelse ved seminarierne overvejende finder sted på grundlag af en kandidatgrad, men at dette ikke er forudsætning for adjunkt- eller lektoransættelse. Lektorbedømmelse kan derfor også finde sted for adjunkter uden kandidatuddannelse.

Det er adjunktens eget ansvar at kvalificere sig til lektoransættelse, mens det er seminariets ansvar at støtte adjunkten gennem ledelsesmæssig og kollegial vejledning samt relevant arbejdstilrettelæggelse i forhold til adjunktens fagområde.

2. VEJLEDNING AF ADJUNKTEN.

Seminariet tilbyder adjunkten vejledning i adjunktperioden. Seminariet orienterer ved ansættelsen adjunkten om, hvilke muligheder for vejledning seminariet tilbyder.

Seminariet vurderer i forståelse med adjunkten, om der skal gives vejledning af både en fagkollega og en kollega fra en anden faggruppe, evt. en fælles vejleder for alle adjunkter ved seminariet.

Adjunkten, ledelsen og vejlederen drøfter sammen adjunktens arbejdsopgaver, jf. pkt. 1.3, og aftaler et kvalificeringsforløb for adjunkten, hvori også supervision ved vejlederen kan indgå. Adjunkten, vejlederen og eventuelt ledelsen evaluerer jævnligt det aftalte kvalificeringsforløb, som om nødvendigt justeres.

Det løbende samarbejde mellem adjunkten og vejlederen(-erne) skal bidrage til, at adjunkten får et grundlag for at følge udviklingen af sine kvalifikationer til lektoransættelse, og at seminariet får et grundlag for eventuelle seminarieudtalelser til bedømmelsesudvalget.

3. ANSØGNING OM BEDØMMELSE.

3.1. Form og indhold.

Bedømmelse sker normalt i det fag, ansættelsen lyder på.

Adjunktens ansøgning skal være således udformet, at den kan danne grundlag for bedømmelsesudvalgets vurdering af, om adjunkten "må antages at kunne løse de arbejdsopgaver, der påhviler lektorer ved lærerseminarier", jf. lektorbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

Ansøgningen bør foruden dokumentation for de nedenfor nævnte områder, jf. pkt. 3.2., omfatte kopi af eksamenspapirer, curriculum vitae og eventuelt kopier af udtalelser fra tidligere ansættelsesforhold.

Relevant publiceret materiale anføres. Artikler o.l. vedlægges. Af praktiske hensyn bør mængden af medsendt materiale dog begrænses. Der kan eventuelt henvises til en vedlagt publikationsliste.

Ansøgningen bør have et overskueligt omfang, der muliggør en behandling ved udvalget inden for de til formålet afsatte rammer.

Ansøgningen med bilag - alt i 3 eksemplarer - stiles til lektorbedømmelsesudvalget. Ansøgningen afleveres til seminariet, som videresender den til udvalget.

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at bede om supplerende materiale, herunder en udtalelse fra ansættelsesseminariet og - med adjunktens samtykke - udtalelser fra tidligere ansættelsessteder, ligesom udvalget kan indkalde ansøgeren til en samtale.

3.2. Grundlaget for bedømmelsen.

Det understreges, at bedømmelsen er en helhedsbedømmelse af adjunktens kvalifikationer.

Som grundlag for bedømmelsen skal arbejder inden for nogle af nedenstående områder dokumenteres.

A. Det fagligt-pædagogiske niveau. Ved vurderingen af adjunktens kvalifikationer indgår det faglig-pædagogiske niveau med betydelig vægt. Dette niveau bedømmes på læreruddannelsens præmisser og dokumenteres med synspunkter på og overvejelser over væsentlige didaktiske emner i det fag, hvori der ønskes lektorbedømmelse. Der bør indgå både et folkeskole- og et læreruddannelsesperspektiv. Det anbefales, at kandidaten under forløbet til stadighed overvejer didaktiske forhold og hvad der i særlig grad konstituerer faget i læreruddannelsen med udgangspunkt i lov, bekendtgørelse og den lokale studieordning og byggende på adjunktens praktiske erfaringer.

B. Det undervisningsmæssige niveau dokumenteres med eksempler på planlagte og gennemførte undervisningsforløb, undervisningsoplæg, foredrag, udarbejdede materialer e.l. fra f.eks.

læreruddannelsen, herunder eksamen og praktik,

efteruddannelse af folkeskolens lærere og

anden uddannelses- og kursusvirksomhed m.v. ved seminariet.

C. Deltagelse i forsøgs- og udviklingsarbejde omfatter dokumentation - f.eks. i form af dagbøger, oplæg, rapporter o.l. - for medvirken i et eller flere udviklingsprojekter i seminarieregi og/eller i relation til folkeskolen.

Som eksempler kan i relation til læreruddannelsen eller andre områder inden for institutionens formål nævnes

Nye arbejdsmåder, eksamensformer, fagsamarbejde, udvikling af læreruddannelsen, IT,

og i relation til folkeskolen

Praktikforløb, efteruddannelseskurser, skoleudvikling og undervisningsmaterialer.

Andet arbejde med formidling, videnskabelige arbejder og erfaring med andet uddannelsesarbejde kan også anføres.

D. Deltagelse i pædagogisk-administrativt arbejde hører ligeledes med til adjunktens opgaver - f.eks. råds-og udvalgsarbejde i seminarie- eller efteruddannelsessammenhæng.

E. Ved bedømmelse i andre områder end læreruddannelsens fag, jf. lektorbekendtgørelsens § 2, stk. 3, finder ovenstående beskrivelse tilsvarende anvendelse.

Eksempler på artikler, publikationer, jf. pkt. 3.1., egne studieplaner, årsplaner og studiemateriale og -vejledninger i kommenteret form indgår i bedømmelsesgrundlaget eventuelt sammen med opgaver fra studerende, hvor adjunkten har været vejleder eller bedømmer.

Ovenstående er ikke en "checkliste". Det understreges, at det ikke er omfanget af det indsendte dokumentationsmateriale, der er afgørende ved bedømmelsen, men materialets repræsentativitet og især adjunktens pædagogisk-didaktiske refleksioner over faget.

Det forventes ikke, at adjunkten har dækket alle felter, idet der blandt andet skal tages hensyn til, hvilke felter adjunktens seminarium giver vedkommende mulighed for at dække. Hvis imidlertid et større område - f.eks. medvirken ved efteruddannelse - helt mangler, vil det være rimeligt, at seminariet oplyser, hvorfor dette er tilfældet.

4. TIDSRAMMER.

4.1. Normalt forløb.

Senest 6 måneder inden udløbet af 4. ansættelsesår indgiver adjunkten en ansøgning om lektorbedømmelse.

Har en adjunkt ikke anmodet om lektorbedømmelse senest 6 måneder inden udløbet af 4. ansættelsesår, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved udløbet af 4. ansættelsesår.

4.2. Afkortet forløb.

Hvis seminariet ønsker at ansætte en stillingsansøger direkte som lektor, forudsætter det, enten at vedkommende tidligere er blevet positivt lektorbedømt ved et lærerseminarium, eller at der i umiddelbar forbindelse med ansættelsen har fundet lektorbedømmelse sted med positivt resultat, jf. dog pkt. 9.3.

Er resultatet af bedømmelsen ikke meddelt seminariet inden ansættelsestidspunktet, kan ansøgeren ansættes midlertidigt som adjunkt. Er resultatet af bedømmelsen positivt, overgår adjunkten til lektoransættelse med virkning tilbage fra ansættelsestidspunktet.

Lektorbedømmelse kan endvidere ske efter en kortere adjunktansættelse end 4 år, men som hovedregel bør en adjunkt have været ansat i mindst 1 år, før ansættelse som lektor kan finde sted.

Såvel ved ansættelse af adjunkten for mindre end 2 år som ved direkte ansættelse som lektor er det seminariet, der afgør, om en afkortet adjunktperiode kan komme på tale, idet det dog i begge tilfælde forudsættes, at ansøgeren er indforstået med, at den normale procedure fraviges.

Endelig kan adjunkten vælge at ansøge om bedømmelse med henblik på at overgå til lektoransættelse efter kun én adjunktperiode. Dette må dog normalt frarådes, jf. pkt. 7, specielt hvis adjunkten trods måske endda særdeles gode faglige kvalifikationer ikke har nogen erfaring med folkeskole eller læreruddannelse.

I alle de nævnte tilfælde, bortset fra direkte ansættelse som lektor, indgives ansøgning om lektorbedømmelse som under pkt. 4.1. senest 6 måneder før adjunktperiodens udløb.

4.3. Forlænget forløb.

I tilfælde, hvor det er begrundet i ganske særlige forhold, herunder ved sygdom eller barsel, kan seminariet forlænge ansættelsesperioden som adjunkt med indtil 1 år. I sådanne tilfælde skal anmodning om lektorbedømmelse indgives senest 6 måneder før udløbet af den forlængede ansættelsesperiode, jf. aftale om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier.

På lærerseminarier, hvortil der er knyttet HF-kursus, kan seminariet endvidere af hensyn til adjunktens mulighed for at gennemføre HF-pædagogikum forlænge adjunktperioden med indtil 1 år.

5. BEDØMMELSESUDVALGETS SAMMENSÆTNING.

Ud over de to faste medlemmer af udvalget, der er udpeget af ministeriet for en fire-årig periode, udpeger seminariet ad hoc et medlem af lektorbedømmelsesudvalget, jf. lektorbekendtgørelsens § 2, stk. 6. Dette medlem skal være lektorkompetent, jf. § 2, stk. 7, - gerne, men ikke nødvendigvis i adjunktens fag - og kan være ansat på seminariet, men behøver ikke at være det. Medlemmet kan dog ikke være rektor, souschef eller medlem af bestyrelsen på ansættelsesseminariet.

I henhold til lektorbekendtgørelsens § 2, stk. 8, meddeles adjunkten bedømmelsesudvalgets sammensætning af ansættelsesseminariet, når udvalget er endeligt sammensat. Adjunkten har herefter mulighed for inden for en frist på 8 kalenderdage over for Undervisningsministeriet at gøre indsigelse mod udvalgets sammensætning. Indsigelsen kan alene være begrundet i et eller flere medlemmers inhabilitet.

Undervisningsministeriet behandler herefter sagen og meddeler sin afgørelse til ansættelsesseminariet, adjunkten og lektorbedømmelsesudvalgets formand.

6. BEDØMMELSEN.

6.1. Grundlaget.

Der henvises til pkt. 3.2.

6.2. Bedømmelsens udformning og indhold.

Bedømmelsen bør i indledningen anføre,

at bedømmelsen sker i fag ....,

at den bedømte er seminarieadjunkt ...., cpr.nr. ...., ansat ved ..... seminarium,

at ansøgningen er modtaget fra seminariet den.... samt

at udvalget har bestået af......., heraf som formand....

Derefter kan det kort angives, hvad der har ligget til grund for bedømmelsen ud over selve ansøgningen, som f.eks. curriculum vitae, - beskrivelser af undervisningsforløb i læreruddannelsen eller ved efteruddannelseskurser etc., - rapporter, publikationer og andet, - udtalelse fra seminariet eller tidligere ansættelsessteder og eventuelt samtale med adjunkten.

Selve bedømmelsen kan bygges op over hovedområderne i pkt. 3.2., evt. med fremhævelse af punkter, der særligt er lagt vægt på, eller af områder, som ikke synes dækket ind i ansøgningen. "Karakteriserende adjektiver" bør bruges med skønsomhed.

Bedømmelsen munder ud i en konklusion

Hvis bedømmelsen er positiv: "Udvalget finder på det foreliggende grundlag, at NN er kvalificeret til at overgå til ansættelse som seminarielektor".

Hvis bedømmelsen ikke er positiv, anføres en kort eksemplificeret begrundelse med anvisning på mulige veje til opnåelse af de manglende kvalifikationer.

6.3. Bedømmelsesfrister og svar.

Senest 2 måneder og 2 uger efter at adjunkten har indgivet ansøgning om bedømmelse, fremsender formanden for udvalget på udvalgets vegne et udkast til bedømmelse til adjunkten.

Hvis udvalget som grundlag for sin bedømmelse har rekvireret og inddraget andet materiale end det af adjunkten indsendte, skal adjunkten gøres bekendt med dette materiale.

Inden for en frist på 8 kalenderdage fra modtagelsen af bedømmelsesudkastet har adjunkten mulighed for til formanden at fremsende kommentarer til udkastet. Eventuelle kommentarer kan alene dreje sig om påpegning af faktuelle uoverensstemmelser mellem bedømmelsesgrundlaget og udkastet til bedømmelse.

Lektorbedømmelsesudvalget udformer herefter den endelige bedømmelse.

Senest 3 måneder efter, at ansøgning om bedømmelse er modtaget fra seminariet, meddeler formanden for lektorbedømmelsesudvalget adjunkten med kopi til seminariet det endelige resultat af bedømmelsen.

Kopi af bedømmelsen sendes af formanden til ministeriet til orientering.

7. KONSEKVENSER AF BEDØMMELSEN.

Afhængigt af bedømmelsens resultat overgår adjunkten til lektoransættelse, fratræder sin stilling eller ansættes for yderligere en 2-årig periode som adjunkt.

Hvis bedømmelsen er positiv, sker overgang til lektoransættelse ved udløbet af den igangværende 2-årige adjunktansættelsesperiode, jf. lektorbekendtgørelsens § 4.

Positiv lektorbedømmelse midt i en adjunktperiode, f.eks. efter ét eller 3 år, fremskynder således ikke overgangen til lektoransættelse. Det anbefales derfor altid at udnytte hele den igangværende adjunktperiode til kvalificering.

Hvis bedømmelsen ikke er positiv kan seminariet efter første bedømmelse ansætte adjunkten for yderligere en periode på indtil 2 år, jf. stillingsstrukturaftalens § 2, stk. 6. Ønsker seminariet ikke at genansætte adjunkten for yderligere en periode, skal adjunkten med 3 måneders varsel underrettes om, at ansættelsen ikke forlænges efter den igangværende periodes udløb.

Genansættes adjunkten for en ny to-årig periode, skal adjunkten senest 6 måneder inden udløbet af denne periode ansøge om fornyet bedømmelse i normalt det samme fag, der indgik i den første bedømmelse. Også en fornyet adjunktansættelsesperiode kan forlænges med et år, jf. det under pkt. 4.3. anførte.

Er bedømmelsen herefter positiv, overgår adjunkten til lektoransættelse ved udløbet af perioden.

Undlader adjunkten at ansøge om fornyet lektorbedømmelse, eller er bedømmelsen ikke positiv, fratræder adjunkten stillingen uden yderligere varsel ved udløbet af perioden.

I tilfælde af, at et afkortet forløb, jf. pkt. 4.2., ender med, at bedømmelsen ikke er positiv, kan adjunkten (gen)ansættes som adjunkt for en 2-årig periode. Herefter er proceduren som ovenfor anført ved genansættelse.

Der er under alle omstændigheder højst mulighed for at ansøge om bedømmelse to gange, og den anden ansøgning skal indsendes senest 6 måneder før den anden ansættelsesperiodes udløb.

Der gøres opmærksom på, at seminariet altid efter de herom gældende regler - f.eks. ved manglende beskæftigelsesgrundlag - kan opsige ansættelsesforholdet, også selvom der ved udløbet af adjunktansættelsesperioden foreligger en positiv lektorbedømmelse.

Det skal endelig understreges, at kvalificeringen konkret sker ved ansættelsesseminariet, men at lektorbedømmelsen er generel og ikke institutionsbundet. Derfor skal der heller ikke finde ny lektorbedømmelse sted, hvis lektoren skifter ansættelsested til et andet lærerseminarium.

8. KLAGEADGANG.

Som nævnt ovenfor i pkt. 5 og pkt. 6.3. har adjunkten adgang til dels at gøre indsigelse mod bedømmelsesudvalgets sammensætning, dels at fremsætte bemærkninger til bedømmelsesudkastet.

Herudover kan klager over afgørelser i henhold til lektorbekendtgørelsen kun indbringes for Undervisningsministeriet, hvis de vedrører retlige spørgsmål.

Herved forstås alene klager over brud på fastlagte procedurer samt overtrædelse af almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger. (Der tænkes her på sådanne uskrevne retsregler, som håndhæves af domstolene og andre myndigheder og anvendes af Folketingets Ombudsmand, og som er almindeligt anerkendt i samfundet uden at kunne udledes direkte af nogen lov, retssædvane eller analogi, og som fastsætter visse begrænsninger i forvaltningens magt. Begrænsningerne angår både afgørelsernes indhold og præmisser samt de formelle fremgangsmåder).

Adjunkten har således ikke nogen klageadgang for så vidt angår det skøn, der af lektorbedømmelsesudvalget er anlagt med hensyn til, om adjunkten opfylder betingelserne for positiv lektorbedømmelse.

9. SÆRLIGE FORHOLD.

9.1. Opnåelse af titel som seminarielektor

For adjunkter ansat efter 1. august 1992 forudsætter titel som seminarielektor positiv lektorbedømmelse. Tilsvarende gælder for allerede ansatte adjunkter med indtil 6 års ansættelse, som vælger at undergive sig den nye stillingsstruktur, jf. pkt. 9.3.

9.2. Overgang fra andre områder til lærerseminarier.

Ansættelse af lærere, som er positivt lektorbedømt inden for et andet institutionsområde, f.eks. universiteter, teknika/ingeniørhøjskoler, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, ernærings- og husholdningsøkonomseminarier, pædagogseminarier eller håndarbejdslærerseminarier, sker efter de sædvanlige regler om adjunktansættelse i op til 6 år og positiv bedømmelse forud for overgang til lektoransættelse.

Seminariet kan i disse situationer enten tillægge adjunkten ekstra tillægsanciennitet og/eller give adjunkten mulighed for at lade sig bedømme enten efter en kortere periode eller allerede ved ansættelsen som lektor, jvf. pkt. 4.2.

9.3. Overgangsordning for lærere, der er eller har været ansat før 1. august 1992.

Lærere, som før 1. august 1992 har været fastansat ved et lærerseminarium, er ikke omfattet af stillingsstrukturen pr. 1. august 1992. Dog gælder arbejdsbeskrivelsen, jf. pkt. 1.3., også for disse lærere.

Lærere med mindre end 6 års ansættelse inden for læreruddannelsesområdet kan dog vælge at overgå til ansættelse i henhold til reglerne om stillingsstruktur pr. 1. august 1992. I så fald omfattes de af reglerne om maksimalt 6 års adjunktansættelse, men får til gengæld mulighed for at opnå det tillæg, som følger med lektoransættelse efter positiv lektorbedømmelse.

En adjunkt vælger at blive omfattet af den nye stillingsstruktur ved senest 6 måneder inden udløbet af det 6. ansættelsesår at anmode om lektorbedømmelse.

I øvrigt følges de normale regler.

9.4. Afholdelse af udgifter.

Honorar til de eksterne medlemmer af lektorbedømmelsesudvalgene ydes i henhold til aftale/protokollat af 2. juli 1992 om vederlag til medlemmer af faglige bedømmelsesudvalg.

Honoraret samt - efter nærmere aftale med seminariet - eventuelle nødvendige rejseudgifter m.v. afholdes af adjunktens ansættelsesseminarium.

De eksterne medlemmer af lektorbedømmelsesudvalgene er de medlemmer, der ikke er udpeget af og ansat ved ansættelsesseminariet.

Undervisningsministeriet, den 23. november 2000

1) Vejledning er overflyttet til historisk base pr. 1. april 1993, da den har opfyldt sit formål som redskab for seminarierne i det første år med den ny arbejdstid. Erstattes af Finansministeriets cirkulære nr. 6256 af 2. april 1992 om stillingsstruktur ved folkeskolelærerseminarier.