Cirkulære om værdiansættelse for 2001 af visse personalegoder

Bilag 1

Beskatning af helårsbolig-Ligningsrådets satser.

Nettoetageareal af værelser og kamre i m2

Kommuner

henført til

stedtillægssats

Øvrige kommuner

> 17-21

>

21-25

>

25-30

>

30-37

>

37-45

>

45-55

>

55-67

>

67-82

>

82-100

>

100-122

>

122-148

>

148

VI og V

Se under a)

IV og III

Se under b)

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

1

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

5.750

4.704

3.691

2

0

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

6.241

5.084

4.039

3

1

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

6.780

5.654

4.451

4

2

0

-

-

-

-

-

-

-

-

-

7.318

6.130

5.053

5

3

1

0

-

-

-

-

-

-

-

-

7.841

6.684

5.338

6

4

2

1

0

-

-

-

-

-

-

-

8.411

7.176

5.909

7

5

3

2

1

0

-

-

-

-

-

-

9.108

7.682

6.257

8

6

4

3

2

1

-

-

-

-

-

-

9.568

8.237

6. 780

9

7

5

4

3

2

0

-

-

-

-

-

10.360

8.633

7.286

10

8

6

5

4

3

1

-

-

-

-

-

11.278

9.456

7.682

11

9

7

6

5

4

2

0

-

-

-

-

12.070

10.186

8.380

12

10

8

7

6

5

3

1

-

-

-

-

12.941

10.914

9.124

13

11

9

8

7

6

4

2

0

-

-

-

13.891

11.611

9.852

12

10

9

8

7

5

3

1

14.652

12.434

10.676

13

11

10

9

8

6

4

2

0

-

-

15.380

13.116

11.420

12

11

10

9

7

5

3

1

-

-

16.284

13.924

12.007

13

12

11

10

8

6

4

2

0

-

17.978

14.747

12.830

13

12

11

9

7

5

3

1

-

19.705

16.172

13.495

13

13

10

8

6

4

2

0

21.368

17.756

14.969

11

9

7

5

3

1

23.870

20.196

17.329

12

10

8

6

4

2

26.405

22.794

19.990

13

11

9

7

5

3

28.798

25.280

22.382

12

10

8

6

4

31.474

27.672

24.948

11

9

7

5

33.882

30.461

27.467

12

10

8

6

36.384

32.804

30.065

13

11

9

7

38.951

35.292

32.567

12

10

8

41.516

37.921

35.196

13

11

9

43.956

40.440

37.572

12

10

46.522

42.926

40.139

13

11

49.135

45.413

42.610

12

51.559

48.043

45.223

13

53.000

50.402

47.694

Énfamilieshus

Anden bolig

Uden installation

1

0

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

2

1

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

3

2

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

4

3

Med centralvarme

5

4

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

6

5

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

7

6

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

8

7

Med vand + gas + wc

8

7

Alt undtagen centralvarme

9

8

Alt undtagen bad

12

11

Alle installationer

13

12

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

Bilag 2

Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser.

Boligtype

Bruttoareal

>26

-32

>32

-38

>38

-45

>45

-56

>56

-68

>68

-83

>83

-101

>101

-123

>123

-150

>150

-183

>183

-222

>222

Enfamilieshuse

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

kr.årl.

a)

13.891

15.380

17.978

19.705

21.368

23.870

28.798

33.882

38.951

43.956

49.135

53.000

b)

11.611

13.116

14.747

16.172

17.756

20.196

25.280

30.461

35.292

40.440

45.413

50.402

c)

9.852

11.420

12.830

13.495

14.969

17.329

22.382

27.467

32.567

37.572

42.610

47.694

Andre boliger

a)

12.941

14.652

16.284

17.978

19.705

21.368

26.405

31.474

36.384

41.516

46.522

51.559

b)

10.914

12.434

13.924

14.474

16.172

17.756

22.794

27.672

32.804

37.921

42.926

48.043

c)

9.124

10.676

12.007

12.830

13.495

14.969

19.990

24.948

30.065

35.196

40.139

45.223

Alle installationer

a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

c) Øvrige kommuner.

Cirkulære om værdiansættelse for 2001 af visse personalegoder1)

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.400 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse af 15. december 2000 om indberetningspligt mv. efter skattekontrolloven.

Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 26.600 kr. for hele året (2.217 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 375 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 2001 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren m.v. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til ligningslovens 16 stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges til grund og der skal derfor ikke ske beskatning.

e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmulig-heder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2001 er satsen 2,76 kr. pr. km.

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1999-48 med virkning fra indkomståret 2001.

Told- og Skattestyrelsen, den 20. december 2000

Frantz Howitz

/Finn Thrysøe

1) I Told- og Skattestyrelsens egen interne nummerrække har cirkulæret nr. 2000-41.