Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

Kapitel 1

Hvilke indtægter kan medtages ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste

Kapitel 1.

Hvilke indtægter kan medtages ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste

Til § 1, stk. 1

Egentlige lønandele

Hjemmearbejde

Fradragsberettigede udgifter

Overarbejde

Flere ansættelsesforhold

Fridøgn

Udbetalingstidspunktet

Sendt hjem med løn

Til § 1, stk. 2

Støttet arbejde

Til § 1, stk. 3

Arbejdsmarkedsbidrag

Til § 1, stk. 4

Kost, logi, mv.

Til § 2

Borgmestre, rådmænd mv.

Kapitel 1

Hvilke indtægter kan medtages ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste

Til § 1. Der er i denne bestemmelse givet retningslinier for, hvilke indtægter der kan medtages ved beregningen af dagpenge.

Egentlige lønandele

Det fremgår af § 1, stk. 1, at man som udgangspunkt kun kan medtage egentlige lønandele.

Det vil sige, at fx udbetaling af godtgørelse for uberettiget afskedigelse (funktionærlovens § 2, litra b), erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel, feriepenge, søgnehelligdagsgodtgørelse, udbetalinger efter § 47, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge, pensioner og andre lignende ydelser ikke kan medtages ved beregningen.

Erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond for manglende lønudbetaling i perioder, hvori der ikke er præsteret arbejde (erstatning for manglende overholdelse af opsigelsesvarsel), kan heller ikke medtages i beregningen. Derimod kan erstatning for lønkrav for udført arbejde medtages ved beregningen.

For så vidt angår de udbetalinger, der foretages i forbindelse med ordninger om overskudsdeling, er det afgørende, om det udbetalte beløb kan anses for at være en egentlig lønandel.

Hjemmearbejde

Hjemmearbejde kan som hovedregel kun danne grundlag for en dagpengeberegning, hvis der er indgået en faglig kollektiv overenskomst om vilkårene for arbejdets udførelse.

Sådanne overenskomster er bl.a. indgået for hjemmesyersker og kommunale dagplejere.

Der kan dog være tilfælde, hvor arbejde, der er udført hjemme, kan danne grundlag for en beregning, uanset at der ikke er indgået en overenskomst.

Som eksempel herpå kan nævnes oversættelsesarbejde.

Afgørende for, om beskæftigelse ved hjemmearbejde er omfattet af hovedreglen, er, om arbejdet normalt bliver udført på en arbejdsplads, og om den beskæftigelsen normalt er overenskomstreguleret.

Fradragsberettigede udgifter

Der kan, jf. § 1, stk. 1, ved beregningen kun medtages skattepligtige lønandele.

Hvis der med indtægten har været forbundet dokumenterede nødvendige udgifter, der i henhold til gældende skatteregler er fradraget indtægten før skatteberegning, foretages fradrag for disse.

Der skal ikke foretages fradrag for ligningsmæssige fradrag, det vil sige, udgifter, der alene fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst i forbindelse med skatteligningen.

Overarbejde

Ved beregningen kan medtages alle lønandele, hvoraf medlemmet er indkomstskattepligtig her i landet. Dette gælder også løn og tillæg for overarbejde.

Det skal dog understreges, at man ved beregningen maksimalt kan medtage indtægten for et antal timer, som svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i beregningsperioden. For deltidsforsikrede kan man for time-, uge-, 14 dageslønnede maksimalt medtage indtægten for 360 timer. For deltidsforsikrede, månedslønnede 390 timer.

Eksempel

1/3

1/4

1/5

31/5

35 overtimer

fuld tid

2 uger med nedsat tid

Et fuldtidsforsikret medlem bliver efter længere tids ansættelse - 37 timer pr. uge - ledig den 31. maj, og medlemmet anmoder i den forbindelse om at få udbetalt dagpenge.

I marts måned havde medlemmet 35 overarbejdstimer.

I maj måned havde medlemmet på grund af svigtende ordretilgang i 2 af ugerne kun været beskæftiget i 32 timer pr. uge.

Da overtidsbetaling ifølge bekendtgørelsen kan medtages ved beregningen, kan medlemmet i dette tilfælde få dækket det »indtægtstab«, der har været på grund af den nedsatte arbejdstid i de 2 uger.

Medlemmet har i alt været beskæftiget 469 timer i beregningsperioden og kan derfor medtage 444/469 af den samlede indtægt.

Flere ansættelsesforhold

For så vidt angår medlemmer, der er beskæftiget i flere ansættelsesforhold, kan de medtage indtægten fra samtlige ansættelsesforhold ved beregningen.

Som eksempel kan nævnes et medlem, som er beskæftiget 23 timer pr. uge med ekspedition i forretning, og som ligeledes har 22 timers rengøringsarbejde om ugen.

I dette eksempel kan man ved beregningen medtage 444/540 af indtjeningen i beregningsperioden.

Hvis et medlem i et ansættelsesforhold er beskæftiget på fuld tid - fx 37 timer om ugen - og herudover er beskæftiget et antal timer med et arbejde, der, hvis medlemmet havde været beskæftiget færre timer i sit hovederhverv, kunne have været medtaget ved beregningen, skal beregningen foretages på grundlag af beskæftigelse i fuldtidsjobbet. Dette vil bl.a. betyde, at man ved at indhente lønoplysninger undgår at skulle rette henvendelse til flere arbejdsgivere.

Fridøgn

Kontant fridøgnserstatning udbetalt i henhold til overenskomst på søfartsområdet medtages i beregningen, idet såvel indtægter som eventuelt antal faktisk beskæftigede timer på fridøgn indgår i beregningsgrundlaget.

Udbetalingstidspunktet

Afgørende for, om en indtægt kan medtages ved beregningen, er udbetalingstidspunktet.

Det betyder, at indtægter, der er optjent forud for beregningsperioden, men som er udbetalt i denne, skal medtages ved beregningen, mens omvendt indtægter som rent faktisk er optjent i beregningsperioden, ikke kan medtages, hvis de ikke også er udbetalt i perioden.

Sidstnævnte betyder, at et medlem ikke efterfølgende, når lønandelene er kommet til udbetaling, har krav på at få foretaget en ny beregning.

Eksempel

1/8

31/10

Et medlem melder sig ledig og skal have foretaget en beregning på grundlag af indtjeningen i perioden fra den 1. august til den 31. oktober.

I henhold til den overenskomst, hvorunder medlemmet har været beskæftiget, skal beskæftigelse på søn- og helligdage så vidt muligt afspadseres. Hvis dette ikke kan ske inden for 3 måneder, kommer lønnen herfor til udbetaling.

Medlemmet har såvel i beregningsperioden som i tiden forud herfor været beskæftiget på søn- og helligdage, og det har ikke været muligt at foretage afspadsering.

Det vil sige, at medlemmet i perioden fra den 1. august til den 31. oktober har fået udbetalt løn for beskæftigelse, som er udført forud herfor. Disse lønandele kan medtages ved beregningen.

For så vidt angår beskæftigelse på søn- og helligdage i perioden fra den 1. august til den 31. oktober vil disse komme til udbetaling på et senere tidspunkt.

Disse lønindtægter kan ikke senere danne grundlag for en regulering af beregningen.

Det skal understreges, at ovennævnte fremgangsmåde alene finder anvendelse, hvis den forskudte udbetaling af løn, tillæg mv. skyldes overenskomstmæssigt aftalte regler om lønudbetalingen, kutyme eller lignende.

Et medlem kan således ikke aftale med sin arbejdsgiver at udskyde lønudbetalingerne med den virkning, at den pågældende får et større indtægtsgrundlag i beregningsperioden.

Udbetalingstidspunktet fraviges dog i følgende tilfælde

Indtægter, som først udbetales efter beregningsperioden, medtages på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis det er hele lønnen for beskæftigelsen, der kommer til udbetaling efter arbejdets udførelse. Dette kan fx være tilfældet med freelance journalister.

Lønreguleringer i henhold til kollektiv overenskomst eller ansættelsesaftale, der er færdigforhandlet på beregningstidspunktet, men som først kommer til udbetaling efterfølgende, medtages i beregningsgrundlaget. Modsat vil reguleringer, der er udbetalt i en beregningsperiode, men som omfatter lønperioder forud for beregningsperioden, ikke kunne medtages i beregningsgrundlaget.

Ekstraordinære tilfælde, det vil sige, når en senere regulering af lønnen skyldes, at de hidtidige lønudbetalinger har været fejlbehæftede, eller at man først senere får færdigbehandlet lønaftalen. I disse tilfælde skal der ske en regulering af beregningen.

Sendt hjem med løn

Ved beregningen af et medlems dagpengesats kan der ses bort fra den periode, hvor medlemmet er sendt hjem med løn, hvis medlemmet har modtaget en højere løn, mens den pågældende var i faktisk beskæftigelse.

Dette kan forekomme, hvis medlemmet, da han var i arbejde, modtog fx produktionstillæg. I disse tilfælde foretages beregningen på grundlag af indtægten i den periode, hvor medlemmet var i faktisk beskæftigelse.

Perioder med afspadsering mv., der efter § 18 er dokumenteret fravær, er ikke omfattet af ovenstående.

Støttet arbejde

§ 1, stk. 2, omhandler støttet arbejde.

Ved støttet arbejde forstås beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift.

Støttet arbejde kan ikke indgå i en beregning.

Støttet arbejde i en beregningsperiode udelukker herudover en beregning, jf. § 6.

Dette gælder dog ikke arbejde i servicejob efter lov om servicejob, idet beskæftigelsen anses for ordinær efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Derfor gælder her de almindelige betingelser for beregning af dagpengesats.

Arbejdsmarkedsbidrag

I § 1, stk. 3, er det fastsat, at indtægten nedsættes med en procentsats svarende til arbejdsmarkedsbidraget på beregningstidspunktet. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af dagpenge, efterløn mv.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af den oplyste bruttoløn uden fradrag for ATP og lønmodtagerens indbetaling af bidrag til pensionsordning omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven. Det af arbejdsgiveren indbetalte arbejds-markedsbidrag kan således ikke umiddelbart lægges til grund, idet beregning og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag, af ATP og pensionsindbetalinger foretages af pensions- eller pengeinstituttet.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes endvidere uden fradrag for lønmodtagerens bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing, som fra den 1. januar 1999 opkræves til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedsbidraget beregnes af al skattepligtig indkomst, som medtages i beregningsgrundlaget, herunder den skattepligtige andel af personalegoder, som fx kost og logi.

Ved beregning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, skal der også foretages fradrag for arbejdsmarkedsbidrag.

Kost, logi, mv.

I § 1, stk. 4, redegøres endvidere for, med hvilken værdi kost, logi mv. skal indgå ved beregningen. Værdien beregnes på grundlag af de af ligningsrådet fastsatte satser.

Hvis værdien af skattemyndighederne i konkrete tilfælde er ansat til en højere eller lavere værdi, lægges denne til grund ved beregningen.

Ved beregning på grundlag af beskæftigelse i udlandet, hvor der indgår kost og logi mv.,og hvor beskatningen er sket i udlandet, anvendes ligeledes de af ligningsrådet fastsatte satser.

Borgmestre, rådmænd mv.

Til § 2. Bestemmelsen fastsætter, at indtægt for varetagelse af hverv som borgmester, rådmand, udvalgsformand, folketingsmedlem, medlem af regeringen eller Europaparlamentet, der giver ret til optagelse i en a-kasse, kan medtages ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Ved beregningen er det alene indtægten fra det pågældende hverv, der kan medtages. For eksempel modtager en kommunal udvalgsformand - ud over vederlaget for formandshvervet - vederlag, diæter mv. som medlem af kommunalbestyrelsen. Disse indtægter kan ikke medtages ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste.

Kapitel 2

Mindstesats

Kapitel 2.

Mindstesats

Kapitel 2

Mindstesats

Til § 3. Reglen om en mindstesats til fuldtidsforsikrede lønmodtagere er indført for at skabe parallelitet til de allerede gældende regler for selvstændige erhvervsdrivende. Mindstesatsen svarer til 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 (dimittendsats).

Ved vurderingen af, om medlemmet opfylder betingelserne for at modtage mindstesats, lægges medlemmets tro- og loveoplysninger til grund.

Kapitel 3

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste første gang et medlem skal have udbetalt dagpenge

Kapitel 3.

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste første gang et medlem skal have udbetalt dagpenge

Til § 4

1. gangs-beregning

12 ugers/3 måneders beregninger

Placeringen af beregningsperioden (hovedregel)

Placering af beregningsperioden ved ikke udbetalte lønperioder (undtagelse 1)

Placering af beregningsperioden ved »halve« lønperioder (undtagelse 2)

Reduceret divisor ved »halve« lønperioder

Sammenfatning vedrørende »halve« lønperioder

Individuel divisor ved kombineret ugeløn månedsløn

Dobbeltberegning

Sammenfatning vedrørende kombineret uge- og månedsløn

Fast løn

Til § 5

9 måneders beregning

Mulige arbejdsdage

Ad § 6

Forhold der udelukker en beregning

Dokumenteret fravær uden for et ansættelsesforhold (valgfrihed)

Tilmelding til Arbejdsformidlingen (valgfrihed)

Til § 7, stk. 1

Provisions- eller uge/måneds-beregning

Til § 7, stk. 2

Blandede beregninger

Til § 8, stk. 1

5-års reglen/dimittendsats

Til § 8, stk. 2

Seneste medlemsperiode

Til § 9

Erhvervsmæssig uddannelse

Til § 10

Værnepligtige

Kapitel 3

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste første gang et medlem skal have udbetalt dagpenge

Formålet med reglerne i dette kapitel er at sikre, at beregningen af et ledigt medlems hidtidige daglige arbejdsfortjeneste giver et præcist billede af den pågældendes indkomstniveau forud for ledighedens indtræden.

For at opnå dette bør man ved beregningen tage udgangspunkt i et indtægtsniveau, der er rimeligt aktuelt. For at undgå, at tilfældige afvigelser får afgørende betydning for den lediges dagpengeniveau, bør man imidlertid også sikre, at den anvendte indkomst er udtryk for en stabil indtjening. Det vil sige, at beskæftigelsen og dermed indtjeningen har strakt sig over en vis periode og indeholder et vist antal løntimer.

1. gangs-beregning

Ved en 1. gangs-beregning forstås de tilfælde, hvor der skal beregnes en dagpengesats til et medlem, som

a) ikke tidligere har fået udbetalt dagpenge fra en a-kasse, eller som

b) tidligere har fået udbetalt dagpenge, men hvor den seneste udbetaling ligger mere end 5 år tilbage. (§ 8, stk. 1, nr. 2).

Beregningstidspunktet er i øvrigt det tidspunkt, hvor a-kassen - på grundlag af medlemmets anmodning - faktisk skal beregne medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste.

12 ugers/3 måneders-beregninger

Til § 4. § 4, stk. 1, fastslår, at man ved 1.gangs-beregninger skal tage udgangspunkt i den seneste periode af mindst 12 ugers/3 måneders varighed, hvori der foreligger et antal løntimer, som mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid.

Ved afgørelsen af om løntimekravet er opfyldt, tages der udgangspunkt i den overenskomst, husaftale eller lignende, der regulerer arbejdstiden inden for det pågældende område. Det skal understreges, at kravet om et vist antal løntimer ikke kan opfyldes ved hjælp af dokumenteret fravær.

Det skal bemærkes, at det er den periode, der opfylder løntimekravet - 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid - der skal danne grundlag for beregningen.

Kravet om 12 ugers/3 måneders beskæftigelse anses for opfyldt, uanset der ikke er tale om kalenderuger/kalendermåneder.

Som nævnt ovenfor skal den periode, der danner grundlag for en beregning være af mindst 12 ugers/3 måneders varighed. Det eneste krav, der herudover stilles til beskæftigelsen, er, at der inden for beregningsperioden skal være et antal løntimer, der mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid. Der er således ikke noget krav om, at beskæftigelsen skal være uafbrudt, ligesom det heller ikke er et krav, at der skal være beskæftigelse i slutningen af 12 ugers/3 måneders perioden (i eksemplet ugerne 9 og 10).

Eksempel

Beregningsperiode

Slut

start

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Fratræder

Et ugelønnet medlem fratræder sit arbejde med udgangen af uge 20. Hvis lønsedlen for uge 20 foreligger ved henvendelsen til a-kassen, er beregningsperioden de seneste 12 uger forud for uge 21.

Medlemmet har været i fuldtidsbeskæftigelse fra og med uge 11 til og med uge 20. Det vil sige, at timekravet er opfyldt.

I ugerne 9 og 10 var medlemmet uden beskæftigelse (modtog ikke dagpenge eller anden ydelse fra a-kassen). Da timekravet er opfyldt, og da beregningsperioden skal placeres med udgangspunkt i den seneste beskæftigelse (uge 20) skal der foretages en beregning på perioden uge 9 til og med uge 20.

Det skal bemærkes, at dagpengesatsen - uanset beskæftigelsen, som i eksemplet ovenfor, er af kortere varighed end 12 uger/3 måneder - findes ved at dividere med 60/65. Der sker således ingen justering af divisoren.

Placeringen af beregningsperioden (hovedregel)

Det skal være den seneste periode, der opfylder 2/3-kravet, der skal danne grundlag for beregningen. Hvis der fx forekommer flere beskæftigelsesperioder i karensperioden jf. lovens § 53, skal den seneste af disse perioder lægges til grund ved beregningen.

For at sikre, at det er den seneste periode, der danner grundlag for beregningen, skal a-kassen tage udgangspunkt i den sidste dag, for hvilken der er udbetalt løn. Med denne dag som udgangspunkt »placeres« beregningsperioden.

Hvis denne periode ikke opfylder betingelserne i enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1, samt § 6, må a-kassen undersøge, om der findes en 12 ugers/3 måneders periode forud herfor, der opfylder betingelserne. Dette sker ved, at a-kassen tager udgangspunkt i den næstsidste dag, for hvilken der er udbetalt løn. Hvis den 12 ugers/3 måneders periode, der herved fremkommer heller ikke opfylder betingelserne, må a-kassen fortsætte bagud i tid, indtil den finder en periode, der opfylder beregningsbetingelserne.

Eksempel

12 uger

9 uger

3 uger

2 uger

3 uger

1 uge

3 uger

185 løntimer

111 løntimer

syg

ferie

fri

111 løntimer

Et fuldtidsforsikret medlem har i de sidste 12 uger forud for et arbejdsophør været i beskæftigelse i 2 x 3 uger. I de mellemliggende 6 uger i 12 ugers perioden har medlemmet været syg i 2 uger, haft 3 ugers ferie og 1 uge fri for egen regning. Medlemmet har således i de sidste 12 uger haft 222 løntimer og opfylder ikke løntimekravet (296 løntimer). Medlemmet har imidlertid i forlængelse af 12 ugers perioden haft beskæftigelse i 9 uger på nedsat tid med i alt 185 løntimer. Ved at gå bagud i tid kan a-kassen konstatere, at den 12 ugers periode, der ligger umiddelbart forud for de 2 ugers sygdom, opfylder løntimekravet.

Medlemmet har i den periode været beskæftiget 3 uger med 111 løntimer samt 9 uger med 185 løntimer, i alt 296 løntimer.

Placering af beregningsperioden ved ikke udbetalte lønperioder (undtagelse 1)

Udgangspunktet for en beregning er, at a-kassen beregner på grundlag af de lønoplysninger, der foreligger på beregningstidspunktet. Som altovervejende hovedregel må det antages at være sådan, at også lønsedlen for den sidste beskæftigelsesperiode foreligger på dette tidspunkt.

Af administrative grunde kan man i visse situationer se bort fra lønperioder. Dette kan bl.a. ske, hvis den seneste lønperiode ikke er udbetalt på beregningstidspunktet. Begrundelsen for at bortse fra den ikke udbetalte lønperiode er i disse tilfælde, at a-kassen straks kan foretage en beregning på grundlag af de foreliggende lønsedler. Man kan endvidere se bort fra den seneste lønperiode, hvis medlemmet ikke har været beskæftiget i hele perioden (se nærmere herom i afsnittet "Placeringen af beregningsperioden ved »halve« lønperioder" - side 11).

I de tilfælde, hvor der ligger en længerevarende uafbrudt beskæftigelsesperiode forud for ledighedens indtræden, vil det ikke give problemer, at den seneste lønperiode ikke er udbetalt på beregningstidspunktet.

Forekommer der derimod perioder uden beskæftigelse i beregningsperioden, kan der, i forbindelse med at man ser bort fra den seneste lønudbetaling, være behov for at præcisere, hvorledes beregningsperioden skal placeres.

Ved afgørelsen af beregningsperiodens placering, skal man være opmærksom på, at det alene er administrative hensyn, der ligger bag, at der kan ses bort fra den seneste lønperiode. Det vil sige, at denne fremgangsmåde ikke må få afgørende indflydelse på placeringen af beregningsperioden, og dermed på beregningsgrundlaget.

Perioder uden beskæftigelse må således ikke få forskellig betydning alt efter, hvor i beskæftigelsesperioden de er placeret. Med andre ord, skal resultatet af en beregning være det samme, uanset hvor i beregningsperioden, perioden uden beskæftigelse forekommer.

På baggrund af ovennævnte kan man opstille følgende retningslinier

a) Det er den seneste periode på beregningstidspunktet, der opfylder 2/3-kravet, der skal danne grundlag for beregningen.

b) Der tages udgangspunkt i den seneste dag, for hvilken der er udbetalt løn.

c) Der kan dog som udgangspunkt ses bort fra lønperioder, der ikke er sket udbetaling for på beregningstidspunktet.

d) I de tilfælde hvor der ses bort fra en lønperiode, der ikke er udbetalt på beregningstidspunktet, placeres beregningsperioden umiddelbart forud for den ikke udbetalte lønperiode. Dette skal ske, uanset om der i perioden forud forekommer beskæftigelse, eller det er en periode uden beskæftigelse.

e) Hvis den under d) omhandlede beregningsperiode ikke opfylder 2/3-kravet, må man afvente og lade den ikke udbetalte lønperiode indgå i beregningen. Dette kan ske ved, at medlemmet i første omgang afgiver de relevante oplysninger på tro og love. Når lønsedlen foreligger, skal a-kassen kontrollere rigtigheden af oplysningerne og dermed rigtigheden af de beslutninger, der er truffet vedrørende beregningen.

Placering af beregningsperioden ved »halve« lønperioder (undtagelse 2)

»Halve« lønperioder forekommer i følgende tilfælde

A. Et medlem ophører i ansættelsesforholdet før lønperiodens afslutning.

B. Ansættelsesforholdet/lønperioden afsluttes med dokumenteret fravær uden løn.

C. Sidste lønperiode afsluttes med løn, men kravet om 2/3 løntimer kan ikke opfyldes med udgangspunkt i sidste dag med løn.

Som allerede nævnt ovenfor kan man - af administrative grunde - også vælge at se bort fra »halve« lønperioder.

Hvis der ses bort fra den »halve« lønperiode, fordi den endnu ikke er udbetalt, foretages beregningen som ovenfor beskrevet.

Spørgsmålet, om man kan se bort fra »halve« lønperioder, kan imidlertid også opstå i situationer, hvor den » halve« lønperiode er kommet til udbetaling. Begrundelsen for at bortse fra »halve« lønperioder i disse situationer er, at det, hvis de indgår i en beregning, ofte vil betyde, at a-kassen skal dele en tidligere lønseddel.

Eksempel 1

3 mdr.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

Arb.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

½ md.

Et månedslønnet medlem afslutter et længerevarende ansættelsesforhold midt i en lønperiode.

I dette tilfælde vil a-kassen kunne se bort fra den »halve« lønperiode, uden at det får betydning for medlemmets dagpengesats.

Det vil imidlertid ikke altid være i medlemmets, og dermed a-kassens interesse, at se bort fra den »halve« lønseddel.

Eksempel 2

÷dagpenge

3 mdr.

÷ A

÷ A

÷ A

A

A

A

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

1 md.

½ md.

I ovennævnte situation vil der ikke være nogen interesse for at se bort fra den »halve« lønseddel. For det første, fordi det vil stille medlemmet ringere satsmæssigt. For det andet, fordi a-kassen ikke vil blive lettet administrativt, idet der - selv om den »halve« lønseddel medtages - ikke skal ske en deling af en tidligere lønseddel.

Eksempel 3

÷ A

÷ A

÷ A

A

A

A

A

1 md.

1 md.

1/2 md.

1/2 md.

1 md.

1 md.

½ md.

A-kassen og medlemmet vil i dette tilfælde ikke være interesseret i alene at smide den seneste »halve« lønseddel væk, da det vil stille medlemmet ringere satsmæssigt.

Det spørgsmål, der derfor opstår i forbindelse med eksemplet, er, om a-kassen kan se bort fra begge de »halve« lønperioder og beregne satsen på grundlag af de 2 månedslønninger med en reduceret divisor.

Reduceret divisor ved »halve« lønperioder

Ved vurderingen af den ovenfor beskrevne problemstilling skal man være opmærksom på, at udgangspunktet er, at beregningen foretages med en fast divisor, uanset medlemmet ikke har været i beskæftigelse i hele beregningsperioden.

Samme udgangspunkt må fastholdes ved løsningen af problemstillingen i eksempel 3 ovenfor.

Det vil sige, at hvis den samlede ansættelsesperiode er lig med eller mindre end 3 måneders (12 ugers) varighed, kan man ikke se bort fra de 2 »halve« lønperioder og anvende en reduceret divisor.

Er der derimod tale om, at ansættelsesperioden er af mere end 3 måneders (12 ugers) varighed, vil der opstå en situation, hvor a-kassen ved beregningen skal »dele en lønseddel«. Der kan i dette tilfælde ses bort fra de »halve« lønperioder og beregnes med en reduceret divisor. I eksemplet en divisor, der svarer til 2 måneder = 1/43.

Ovennævnte betyder, at der ikke kan ske en reduktion af divisoren i den udstrækning, der i beregningsperioden indgår »halve« perioder uden beskæftigelse.

Eksempel

3. mdr.

ledig u. dp.

A

A

A

1 md.

1 md.

½ md

Et medlem har forud for ledigheden været i beskæftigelse i 2 1/2 måned på fuld tid. Lønudbetalingen for den sidste »halve« lønperiode foreligger på beregningstidspunktet.

Beregningsperioden kommer i dette tilfælde til at omfatte de 2 1/2 måned med beskæftigelse plus » 1/2 måned« uden beskæftigelse. Der kan ikke ske en reduktion af divisoren.

Hvis den sidste »halve« lønperiode ikke medtages vil beregningen skulle ske på grundlag af 2 måneder med beskæftigelse samt 1 måned uden beskæftigelse.

Sammenfatning vedrørende »halve« lønperioder

1) »Halve« lønperioder, der forekommer i slutningen af et ansættelsesforhold (starten af beregningsperioden) kan man af administrative hensyn i visse tilfælde se bort fra. I disse tilfælde placeres beregningsperioden med udgangspunkt i slutningen af den seneste forudgående lønperiode, uanset om der er udbetalt løn/arbejdet eller ej. Opfylder denne periode ikke beregningsbetingelserne, må den »halve« lønperiode indgå i beregningen. Opfylder denne nye periode heller ikke beregningsbetingelserne, må a-kassen gå tilbage dag for dag.

2) En reduceret divisor kan og må kun anvendes, hvis beregningsperiodens placering betyder, at en lønseddel skal deles. (Beregningsperioden »skærer« i lønsedlen).

Individuel divisor ved kombineret ugeløn - månedsløn

Hvis et medlem i beregningsperioden har været aflønnet med forskellige lønformer, - ugeløn kombineret med månedsløn - kan der af administrative hensyn i sådanne situationer være behov for at anvende en individuel divisor ved beregningen af den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste. A-kassen undgår herved at skulle dele lønperioder.

I disse tilfælde anvendes en beregningsperiode, der kommer tættest mulig på 12 uger.

Det bemærkes, at der skal foreligge en periode på mindst 12 uger uden udbetaling af ydelser.

Man skal imidlertid holde sig for øje, at der kun kan ske en tilpasning af divisoren, hvis beregningsperiodens placering betyder, at en lønseddel skal deles.

Eksempel

÷ arbejde

arbejde

arbejde

arbejde

÷ dagp.

3 uger

1 md.

1 md.

Medlemmet har forud for en beregning været aflønnet med 2 månedslønninger og 3 ugelønninger. Da beregningsperioden ikke skærer i en lønperiode, kan der ikke beregnes med individuel divisor. Ved beregningen anvendes fast divisor 1/60.

Hvis den normale beregningsperiode derimod indebærer, at en lønseddel skal deles, kan der anvendes en individuel divisor.

Eksempel

arbejde

÷ dp. ÷ arb.

arbejde

arbejde

3 uger

1 uge

1 måned

1 måned

Medlemmet har forud for en beregning været aflønnet med 2 månedslønninger, haft 1 uge fri for egen regning og 3 ugelønninger. Da 12-ugers beregningsperioden i dette tilfælde »skærer« i en lønperiode, kan der beregnes med individuel divisor.

Ved beregning af individuel divisor anvendes det antal hele lønperioder, der ligger nærmest de 12 uger.

I eksemplet ovenfor indebærer dette, at beregningsperioden vil bestå af 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning og 2 ugelønninger, der svarer til 11,66 uger, se i øvrigt 2) nedenfor.

Ved vurderingen af om løntimekravet er opfyldt, jf. enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1, lægges den individuelle beregningsperiode til grund.

I det følgende gives nogle eksempler på, hvorledes den individuelle divisor og løntimekravet fremkommer.

1) I beregningsperioden forekommer der 8 ugelønninger og 1 månedsløn.

I disse situationer omregnes 1 måned til at være 4,33 uger.

Den daglige arbejdsfortjeneste beregnes som

1

=

1

af den samlede lønindtægt

(8 + 4,33)x5

62

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil løntimekravet være opfyldt ved 304 løntimer (8 x 37 + 4,33 x 37) x 2/3.

2) På beregningstidspunktet (se eksemplet ovenfor) forekommer der 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning og 3 ugelønninger. Beregningsperioden vil omfatte 2 månedslønninger, 1 uge fri for egen regning + 2 ugelønninger (i alt 11,66 uger), idet man herved kommer nærmest de 12 uger.

Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør herefter

1

=

1

af den samlede lønindtægt

(8,66 + 1 + 2)x5

58

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil løntimekravet være opfyldt ved 288 løntimer (10,66 x 37 + 3 x 37) x 2/3.

3) Medlemmet har umiddelbart forud for ledigheden været aflønnet med ugeløn i 6 uger og før dette igen månedsløn i 2 måneder. Dagpenge beregnes på grundlag af indtægten i de 6 uger + 1 måned (i alt 10,33 uger), idet man derved kommer nærmest de 12 uger. Den gennemsnitlige daglige arbejdsfortjeneste udgør herefter

1

=

1

af den samlede lønindtægt

(10,33)x

58

Ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge vil løntimekravet være opfyldt ved 255 timer (10,33 x 37) x 2/3.

Dobbeltberegning

Det kan i samme lønperiode forekomme, at et medlem har modtaget løn efter flere aflønningsformer. I disse tilfælde foretages en »dobbeltberegning«.

Eksempel

Medlemmet har før ledigheden været aflønnet med fast månedsløn for en arbejdstid på 20 timer pr. uge. I beregningsperioden forekommer dog enkelte dage eller uger, hvor medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget. For disse »overskydende timer« er medlemmet blevet aflønnet med timeløn.

Ved beregningen af den gennemsnitlige dagløn foretages en »dobbeltberegning«, således at der først beregnes på grundlag af månedslønnen (1/65 af lønindtægten), hvortil der tillægges 1/60 af indtægten fra de »overskydende timer«.

Det bemærkes, at det i disse tilfælde er 2/3-løntimekravet for månedslønnede, der skal være opfyldt.

Sammenfatning vedrørende kombineret uge- og månedsløn

En individuel divisor kan og må kun anvendes, såfremt beregningsperiodens placering betyder, at en lønseddel skal deles.

Fast løn

Når der for fastlønnede foreligger lønsedler, hvori der ikke forekommer fradrag for fravær, beregnes den hidtidige indtægt på baggrund heraf.

Det skal bemærkes, at der ved fast løn forstås, at medlemmet i sit ansættelsesforhold - uanset antallet af arbejdsdage i lønperioden og uanset forekomsten af søgnehelligdage, ferie og lignende - normalt modtager den samme løn i hver enkelt lønperiode, fx hver måned.

I enkelte tilfælde kan det forekomme, at medlemmer, der i øvrigt har været aflønnet med fast månedsløn, på beregningstidspunktet fremlægger lønsedler, hvori der er foretaget et fradrag i lønnen. Det kan fx forekomme, hvis et medlem, der har afholdt ferie, i optjeningsåret har været beskæftiget hos en anden arbejdsgiver og der optjent sine feriepenge.

Hvis fradraget i lønnen skyldes forhold, der i henhold til bekendtgørelsens § 18 opfylder betingelserne for at blive betragtet som dokumenteret fravær, skal medlemmets beregning foretages, som om der på beregningstidspunktet forelå 3(2) fulde månedsudbetalinger.

Eksempel

31/8

1/1

1/7

30/9

Ledighed

Ledighed

Beskæftigelse

Medlemmet har den 31. august fået beregnet en dagpengesats.

Efter en periode med ledighed påbegynder medlemmet den 1. juli året efter et nyt beskæftigelsesforhold.

Den 30. september bliver medlemmet imidlertid - på grund af egne forhold - afskediget.

Medlemmet, der har været fast månedslønnet, har i ansættelsesforholdet holdt 1 uges ferie med egen optjent feriegodtgørelse.

Af de lønsedler, der fremlægges for a-kassen, fremgår det, at der på grund af den afholdte ferie er foretaget fradrag i lønnen.

Da ferie i henhold til bekendtgørelsens § 18 er dokumenteret fravær, skal a-kassen foretage beregningen, som om der forelå 3 fulde månedsudbetalinger. Det vil sige på grundlag af den løn, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke på grund af ferien var foretaget fradrag i lønnen.

9 måneders-beregning

Til § 5. Baggrunden for, at der i § 5 for enkelte lønmodtagere (lønarbejdende fiskere, rent provisionslønnede og dagplejere) er fastsat en særlig beregningsregel, er, at indtjeningen i disse beskæftigelsesforhold kan variere meget - ligesom der op til et arbejdsophør inden for sådanne arbejdsområder ofte vil være tale om et fald i indtægten. Man har derfor fundet det rigtigt, at der var mulighed for at anvende en længere beregningsperiode.

Et medlem skal for at få beregnet efter § 5 (9 måneders-beregning) som udgangspunkt have haft mindst 12 ugers/3 måneders beskæftigelse med et antal (omregnede) løntimer, der mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid inden for et af de i § 5, stk. 1, omhandlede beskæftigelsesområder.

Hvis medlemmet har haft 12 ugers/3 måneders beskæftigelse med et tilstrækkeligt antal løntimer, kan der herefter foretages en beregning enten på grundlag af indtægten i den seneste periode af 12 ugers/3 måneders varighed, der opfylder 2/3-løntimekravet eller beregningen kan foretages på grundlag af al indtægt fra beskæftigelse af samme karakter inden for de seneste 9 måneder regnet fra beregningsperiodens start.

For så vidt angår beskæftigelsen ud over de 12 uger/3 måneder, stilles der ikke krav om, at denne skal opfylde løntimekravet.

Det skal dog understreges, at udbetaling af fx ydelser fra a-kassen, jf. § 6 også her afbryder den i § 5, stk. 2, omhandlede periode.

Mulige arbejdsdage

Det fastslås i § 5, stk. 3, at man ved beregningen skal dividere med antallet af mulige - og ikke antallet af faktiske arbejdsdage - i beregningsperioden.

Det vil sige, at medlemmet, hvis der i beregningsperioden forekommer arbejdsfri/ledige dage, som ikke kan betragtes som dokumenteret fravær, ikke kan kompenseres herfor ved beregningen.

For så vidt angår provisionsaflønning, som er nævnt i § 5, stk. 1, anvendes dette som oftest i forhold til salgspersonale, fx repræsentanter.

Ved ren provision i § 5, stk. 1, forstås, at medlemmets aflønning i det pågældende ansættelsesforhold alene har bestået i en andel af fx omsætningen. Medlemmet er således ikke garanteret en vis mindstebetaling (garantiløn). Er dette tilfældet, er der ikke tale om ren provision.

Såvel provisionsløn som akkordløn er en form for præstationsløn. Mens man som ovenfor nævnt ved provisionsløn typisk bliver aflønnet i forhold til den af medlemmet tilvejebragte omsætning, er akkordlønnen afhængig af den ydede produktionsindsats (arbejdsmængde).

Som eksempel på et område, hvor akkordarbejde forekommer, kan nævnes bygningshåndværkerområdet.

Spørgsmålet om placeringen af beregningsperioden kan også forekomme, når der skal beregnes i henhold til § 5. Der henvises til det ovenfor under § 4 beskrevne.

Forhold der udelukker en beregning

Til § 6. Det fremgår af bestemmelsen, at hvis der er udbetalt ydelser fra a-kassen i 12 ugers/3 måneders perioden, bortset fra delefterløn, jf. § 21 og de i § 6, stk. 2, omhandlede tilfælde, kan den ikke danne grundlag for en beregning. Dette vil være tilfældet, uanset hvor i perioden udbetalingerne er placeret.

Eksempel

Et medlem har umiddelbart forud for ledigheden haft 11 ugers beskæftigelse på fuld tid. I den 12. uge har medlemmet modtaget dagpenge.

Da der er udbetalt dagpenge i 12 ugers perioden, kan den ikke danne grundlag for en beregning.

Det bemærkes, at udbetaling af ydelser ved arbejdssøgning i udlandet (attest E 303) sidestilles med udbetalinger i Danmark, hvorfor det udelukker en beregning.

Perioder, hvor et medlem modtager løn i en orlovsperiode med den virkning, at orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren, udelukker ikke beregning, eftersom der ikke er tale om arbejde med offentligt tilskud til lønnen.

Udbetaling af delvis lønkompensation i en orlovsperiode med den virkning, at orlovsydelsen udbetales til medlemmet efter fradrag for lønkompensationen, udelukker beregning.

Deltagelse i en SU-berettigende uddannelse i 12 ugers/3 måneders perioden medfører bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 6, stk. 3, at uddannelsen ikke kan danne grundlag for en beregning.

Det følger af § 6, stk. 3, at deltagelse i et ph.d.-studium i beregningsperioden alene er til hinder for en beregning, hvis medlemmet har modtaget stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte i beregningsperioden.

Dokumenteret fravær uden for et ansættelsesforhold (valgfrihed)

§ 3, stk. 1. Retten til mindstesats omfatter alene fuldtidsforsikrede medlemmer og er betinget af, at der foreligger 3 års fuld beskæftigelse og medlemskab af en a-kasse i samme periode i tilknytning til ledighedens indtræden. 3 års perioden regnes fra tidspunktet for arbejdsophøret.

Arbejde i servicejob efter lov om servicejob anses i den forbindelse for beskæftigelse.

§ 3, stk. 2. I stk. 2 er fuld beskæftigelse defineret som beskæftigelse svarende til mere end 30 løntimer i gennemsnit om ugen i 3 års perioden. Det vil sige, at der i 3 års perioden skal foreligge mere end 4680 løntimer. Der kræves ikke beskæftigelse første og sidste dag i perioden.

§ 3, stk. 3. Udbetaling af ydelser fra a-kassen i 3 års perioden udelukker som udgangspunkt, at der er tale om fuld beskæftigelse.

Herfra er der dog i stk. 3 gjort enkelte undtagelser, som fx udbetaling af dagpenge i op til en uge i forbindelse med ledighed i mellem to ansættelsesforhold. I dette tilfælde må perioden således højst være på een uge med dagpenge for 37 timer. Det er ikke en betingelse for at anvende stk. 3, nr. 3, at der ved arbejdsophøret foreligger en ny ansættelsesaftale.

Det fremgår af stk. 3, nr. 4, at udbetaling af godtgørelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-godtgørelse), godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse), orlovsydelse til uddannelse efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov og/eller voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU-støtte) ikke er til hinder for retten til mindstesatsen. Den samlede periode, hvori der er udbetalt AMU-godtgørelse, VEU-godtgørelse, orlovsydelse til uddannelse eller SVU-støtte må dog ikke overstige 4 uger.

§ 3, stk. 4. Bestemmelsen omfatter alene ledige medlemmer, der uden for et ansættelsesforhold modtager offentlig ydelse efter anden lovgivning, som fx. sygedagpenge eller barselsdagpenge. Formålet med bestemmelsen er at undgå, at et medlem der ellers ville modtage ydelser fra a-kassen under ledighed bliver bedre stillet i tilfælde af sygdom, barsel eller lignende. Det skal bemærkes, at fravær i et ansættelsesforhold ikke udelukker anvendelsen af mindstesats, hvis de øvrige betingelser er opfyldt.

Kapitel 4

Beregningen af den hidtidige indtjening for medlemmer, der har været beskæftiget i udlandet

Kapitel 4.

Beregning af den hidtidige arbejdsfortjeneste for medlemmer, der har været beskæftiget i udlandet

Til § 11

Beskæftigelse i udlandet (bortset fra EØS-lande)

Til § 12

Færøerne

Til § 13

EØS-lande

Til §§ 11-13

Kurs

EØS-lande

Udlandet i øvrigt

Kapitel 4

Beregningen af den hidtidige indtjening for medlemmer, der har været beskæftiget i udlandet

I kapitel 4 redegøres der nærmere for beregningen af dagpenge i tilfælde, hvor medlemmet, før beregningen skal finde sted, har været beskæftiget i udlandet.

Spørgsmålet om, hvorvidt et medlem - der tidligere har fået foretaget en dagpengeberegning - kan få foretaget en ny beregning, afgøres efter de almindelige regler i § 15.

Det skal i den forbindelse understreges, at kravet om, at der skal foreligge en periode af 12 ugers/3 måneders varighed med løntimer svarende til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid i Danmark, kan opfyldes ved beskæftigelse i udlandet.

Beskæftigelse i udlandet

Til § 11. Bestemmelsen omfatter medlemmer, der under arbejde på Grønland og i udlandet (bortset fra EØS-lande) har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse.

Bestemmelsen omfatter endvidere personer, der efter beskæftigelse på Færøerne umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse ved tilbagevenden til Danmark, som følge af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold på Færøerne, samt personer der i henhold til samme bekendtgørelses § 5 har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse under beskæftigelse på Færøerne.

Som udgangspunkt kan man ved beregningen af et medlems hidtidige arbejdsfortjeneste ikke vælge, hvilken indtægt man vil have medtaget. I § 11 er der imidlertid åbnet for en sådan valgfrihed. Årsagen hertil er, at aflønningen ved arbejde i udlandet kan have en sådan karakter, at det ikke er rimeligt at forlange, at den bliver lagt til grund ved en efterfølgende beregning.

Et medlem, der under beskæftigelse i udlandet (bortset fra EØS-lande), har bevaret medlemskab af en dansk a-kasse, kan således vælge at få beregnet dagpengesats på grundlag af den seneste beskæftigelse i Danmark, der opfylder betingelserne for beregning. Hvis denne beskæftigelse allerede har dannet grundlag for en beregning, kan der udbetales med denne dagpengesats. Hvis medlemmet har modtaget dagpenge med dimittendsats efter § 8, stk. 1, § 9 eller § 10, kan der udbetales med denne dagpengesats.

Denne valgfrihed indebærer bl.a., at reglerne i bekendtgørelsens § 15, om hvornår en ny beregning skal finde sted, kan fraviges ved ledighed efter beskæftigelse i udlandet (bortset fra EØS-lande), hvor medlemskab af en dansk a-kasse er opretholdt.

Det skal understreges, at der i denne situation er en afgørende forskel på de personer, der rejser til udlandet og er beskæftiget på lokale lønvilkår, og de, der udsendes af danske firmaer på danske lønvilkår. Sidstnævnte gruppe er ikke omfattet af § 11.

Færøerne

Til § 12. Bestemmelsen omfatter medlemmer, der efter beskæftigelse på Færøerne bliver omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, jf. direktoratets bekendtgørelse nr. 1156 af 23. december 1993 om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Ifølge bekendtgørelsens bestemmelser kan arbejdsløshedsforsikrede personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, optages/genoptages i en dansk a-kasse og medregne forsikringsperioder fra Færøerne til opfyldelse af lovens §§ 41, 53, stk. 1, 2 og 5. Den eneste betingelse, der stilles, er, at personen inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør på Færøerne anmoder om optagelse/genoptagelse i en dansk a-kasse.

Kapitel 5

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste for medlemmer, der tidligere har fået udbetalt dagpenge

Kapitel 5.

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste for medlemmer, der tidligere har fået udbetalt dagpenge

Til § 15

Ny beregning

1 års-reglen

Til § 17

Dagpengesats efter genindtræden i dagpengeretten efter overgangsydelse

Kapitel 5

Beregningen af den hidtidige arbejdsfortjeneste for medlemmer, der tidligere har fået udbetalt dagpenge

Ny beregning

Når et medlem tidligere har fået beregnet en dagpengesats, er det en betingelse for, at en ny beregning kan finde sted, at medlemmet i en ny periode har haft et antal løntimer, der for fuldtidsforsikrede mindst svarer til 2/3 af fuld overenskomstmæssig arbejdstid, for deltidsforsikrede 180/195 timer. Det skal sikre, at man anvender en indtjeningsperiode, der giver et rimeligt billede af medlemmets nye indtægtsniveau.

Det er herudover en betingelse, at der ikke i den nye 12 ugers/3 måneders periode fx er sket udbetaling af ydelser fra a-kassen, der efter § 6, stk. 1, betyder, at perioden ikke kan danne grundlag for en beregning.

Endelig skal der være gået mindst 1 år siden sidste beregning.

Til § 15. En nyberegning for en fuldtidsforsikret skal foretages, når en time-, dag-, uge-, 14-dageslønnet/månedslønnet inden for en periode på 12 uger/3 måneder har haft et antal løntimer, som svarer til 2/3 af fuld normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at afgørende for, om et medlem anses for månedslønnet, er udbetalingsperioden jf. § 4, stk. 4. En timelønnet, som får udbetalt løn månedsvis, skal således opfylde betingelsen for nyberegning inden for en sammenhængende 3 måneders periode.

Et fuldtidsforsikret medlem med overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer ugentlig vil opfylde betingelsen om løntimer, når der i en 12 ugers-periode foreligger dokumentation for mindst 296 løntimer. For en månedsaflønnet vil betingelsen være opfyldt, når der i en 3 måneders periode foreligger dokumentation for løntimer svarende til 320 timer (37 x 4,33 x 3 x 2/3).

Det er i den forbindelse uden betydning, hvordan løntimerne er placeret inden for 12 ugers/3 måneders perioden.

Det er endvidere uden betydning, om der er tale om overarbejdstimer, idet disse også kan medtages ved opgørelsen af løntimer.

Sygdom, ferie, frihed for egen regning, ledighed uden tilmelding til AF mv. i 12 ugers/3 måneders perioden afbryder ikke perioden, idet den afgørende betingelse for om ny beregning kan ske, er antallet af løntimer.

Beskæftigelse hos flere arbejdsgivere inden for en 12 ugers/3 måneders periode kan uanset, at der forekommer ledige dage imellem ansættelsesforholdene, danne grundlag for ny beregning, hvis løntimekravet er opfyldt.

1 års-reglen

Ved afgørelsen af, om der er forløbet mindst 1 år fra afslutningen af en tidligere periode, der har dannet grundlag for en beregning, tages udgangspunkt i den seneste dag i henholdsvis den periode, der tidligere har dannet grundlag for en beregning og den nye beregningsperiode.

Eksempel 1

Er den seneste dag med beskæftigelse i en periode, der har dannet grundlag for en beregning den 31. juli, må beskæftigelsen i den periode, der skal danne grundlag for en ny beregning ophøre den 31. juli eller senere året efter.

Eksempel 2

9 mdr.

4 uger

12 uger

Militærtjeneste

Ledig

Arbejde

30. nov.-arb.-ophør

Beregning

1. Medlemmet ophører med et arbejdsforhold i november måned for at påbegynde militærtjeneste.

2. Efter endt militærtjeneste melder medlemmet sig ledig, og der foretages en beregning på grundlag af beskæftigelsen forud for militærtjenesten. Seneste dag med beskæftigelse i beregningsperioden er den 30. november.

3. Efter en kort ledighedsperiode kommer medlemmet i arbejde, og dette arbejdsforhold opfylder betingelsen i § 4, stk. 1.

Ved afgørelsen af, om 1 års-reglen er opfyldt, skal man tage udgangspunkt i den sidste beskæftigelsesdag i den periode, der har dannet grundlag for den oprindelige beregning. Da der er forløbet mere end et år (12 måneder) fra afslutningen af den første beregningsperiode til afslutningen på den anden, kan der foretages en ny beregning, uanset at der ikke er forløbet 12 måneder imellem de 2 beregninger.

Det skal understreges, at kravet om, at der skal være forløbet 1 år, forudsætter, at der er foretaget en beregning af en dagpengesats ved et tidligere ophør. Men det forudsættes også, at den pågældende beregning faktisk har dannet grundlag for dagpengeudbetalinger. Er det sidste ikke tilfældet, er den pågældende beregning uden betydning i forhold til 1 års-reglen.

Dagpengesats efter genindtræden i dagpengeretten efter overgangsydelse

Til § 17. Som udgangspunkt kan arbejde i en overgangsydelsesperiode ikke danne grundlag for en ny beregning. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet har dannet grundlag for generhvervelse af dagpengeretten.

Ved genindtræden i dagpengeretten foretages således en ny beregning af dagpenge, når medlemmet, i den periode der danner grundlag for generhvervelse af dagpengeretten, har haft beskæftigelse, som opfylder bekendtgørelsens betingelser for ny beregning, jf. § 15.

Hvis medlemmet ikke har haft beskæftigelse, som opfylder betingelserne for ny beregning, udbetales der som udgangspunkt dagpenge med medlemmets dagpengesats anvendt ved overgangen til overgangsydelse.

For at forhindre, at et medlem ved genindtræden i dagpengeretten stilles økonomisk ringere end ved overgangsydelse, er det imidlertid fastsat, at et medlem ved genindtræden i dagpengeretten altid vil få udbetalt dagpenge med et beløb, der mindst svarer til den senest udbetalte overgangsydelse.

Kapitel 6

Dokumenteret fravær

Kapitel 6.

Dokumenteret fravær

Til § 18

Dokumenteret fravær

Fraværets omfang

Kapitel 6

Dokumenteret fravær

I nogle situationer kan medlemmer i et beskæftigelsesforhold - på grund af udefra kommende omstændigheder, som de ikke selv er herre over, fx sygdom - blive afskåret fra at arbejde og derved tjene deres løn.

I sådanne tilfælde ville det forekomme urimeligt, hvis der ikke ved en efterfølgende beregning blev kompenseret for sådanne indtægtstab.

Fravær af denne karakter betegnes som dokumenteret fravær.

Til § 18. I § 18, stk. 1, er udtømmende angivet, hvad der kan betragtes som dokumenteret fravær. Her er bl.a. nævnt dage, hvor et medlem deltager i samfundsnyttige aktiviteter, for hvilke der modtages løn.

Der er her tænkt på aktiviteter - der ud fra en overordnet betragtning - må betragtes som værende i samfundets interesse, uden at der dog er tale om borgerligt ombud.

Det skal understreges, at denne formulering kun forudsættes anvendt i begrænset omfang.

Som eksempel på aktiviteter, der tænkes omfattet af formuleringen, kan nævnes medlemmer, som deltager i redningsaktioner på havet, medlemmer, som går digevagt i situationer, hvor der er fare for digebrud, og for medlemmer, der er frivillige brandfolk.

Udøves sådanne aktiviteter inden for medlemmets normale arbejdstid, betragtes de som dokumenteret fravær.

Begrebet dokumenteret fravær kan kun få betydning ved beregningen af den hidtidige indtægt for medlemmer, der ikke har fået udbetalt fast løn.

Dokumenteret fravær kan forekomme såvel ved 1. gangs-beregninger som ved senere beregninger.

Fraværets omfang

Er et medlems daglige arbejdstid fastlagt således, at man ved fravær kan konstatere, hvor mange timer den pågældende ville have været i beskæftigelse, kompenseres medlemmet for dette mistede timetal ved beregningen. Dette kan fx være tilfældet, hvis medlemmet er beskæftiget fast 8 timer mandag til torsdag og 5 timer fredag.

Hvis medlemmets daglige arbejdstid ikke ligger fast, må man på anden vis fastlægge omfanget af det dokumenterede fravær. I disse tilfælde fastsættes det for fuldtidsforsikrede til 7,4 timer pr. dag og for deltidsforsikrede til 6 timer.

Hvis der i beregningsperioden er dage, hvor medlemmet har været delvis i beskæftigelse og haft delvist fravær, vil det dokumenterede fravær for disse dage være forskellen imellem den faktiske beskæftigelse og omfanget af det dokumenterede fravær efter § 18, stk. 4.

Har et fuldtidsforsikret medlem på grund af sygdom fx kun været i beskæftigelse 2 timer en dag, udgør det dokumenterede fravær for denne dag 5,4 timer.

Det skal understreges, at hvis medlemmet ikke ville have været i beskæftigelse på en fraværsdag, beregnes der ikke dokumenteret fravær for den pågældende dag.

For så vidt angår fravær, hvor medlemmet modtager normal løn - fx afspadsering af overarbejde - kan dette ikke indgå i beregningsgrundlaget som dokumenteret fravær.

Hvis medlemmet i forbindelse med fravær omfattet af § 18 modtager mindre end fuld løn, fx sygeløn, kan medlemmet vælge enten at lade fraværstimerne medtage i beregningen med den udbetalte lønindtægt eller at lade dem indgå som dokumenteret fravær.

Hvis medlemmet vælger at lade den løn (løntimer), der er udbetalt i forbindelse med fraværet, indgå i beregningen, vil antallet af løntimer på normal vis kunne anvendes ved opgørelsen af 2/3-løntimekravet, ligesom løntimerne, hvis fraværet er placeret i slutningen af ansættelsesforholdet, vil være bestemmende for placeringen af beregningsperioden (sidste dag med løn).

Vælger medlemmet derimod at lade fraværsperioden indgå som dokumenteret fravær, skal indtægten, før en beregning foretages, reduceres med den løn, der er udbetalt i forbindelse med fraværsperioden.

Hvis medlemmet vælger, at fraværsperioden skal indgå som dokumenteret fravær, betyder det, at fraværet, hvis det er placeret i slutningen af ansættelsesforholdet, ikke kan indgå i beregningen, da denne skal tage udgangspunkt i den sidste dag med løn.

§ 6, stk. 4. Af § 18 fremgår det, at et medlem kun kan kompenseres for dokumenteret fravær, hvis fraværet forekommer i et ansættelsesforhold.

Fravær uden for et ansættelsesforhold (i en ledighedsperiode) kan der således ikke kompenseres for ved en beregning.

Hvis fravær uden for et ansættelsesforhold forekommer i en periode, der i øvrigt opfylder beregningsbetingelserne, kan § 6, stk. 4, tages i anvendelse.

Det betyder, at man har valgfrihed med hensyn til, om perioden skal danne grundlag for en beregning. Baggrunden herfor er, at et medlem, der i en ledighedsperiode fx er syg og derfor modtager sygedagpenge, ikke skal stilles ringere i beregningsmæssig henseende, end hvis der var blevet udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Administrativt betyder stk. 4, at a-kassen som udgangspunkt kan foretage en beregning alene på grundlag af lønindtægten i beregningsperioden. Hvis denne giver max.-sats, er det ikke nødvendigt at undersøge, om det dokumenterede fravær forekommer inden for eller uden for et ansættelsesforhold.

Kun i de tilfælde, hvor fraværet kan få betydning for satsens størrelse, skal a-kassen undersøge, om det forekommer uden for eller inden for et beskæftigelsesforhold. Kun i sidstnævnte tilfælde kan der ske en kompensation, jf. § 18.

Tilmelding til Arbejdsformidlingen (valgfrihed)

Et medlem, der har stået tilmeldt Arbejdsformidlingen (AF) uden at modtage ydelser fra a-kassen, kan få beregnet en ny sats. Da tilmeldingen imidlertid fungerer som en beskyttelse af medlemmet, kan den pågældende selv vælge om en beregning skal finde sted.

Perioder, hvor et medlem har stået tilmeldt AF ved arbejde på fuld tid, kan imidlertid ikke undtages for en beregning.

Ved vurderingen af om et medlem, der har haft ukontrollabel arbejdstid, har været beskæftiget på fuld tid, skal det omregnede timetal lægges til grund.

Provisions- eller uge/månedsberegning

Til § 7. Formålet med bestemmelsen i § 7, stk. 1, har været at undgå teknisk meget komplicerede beregninger.

Et medlem, der før beregningstidspunktet har afsluttet en periode med fx. 1 1/2 måneds ren provisionsløn, og som forud herfor har haft 15 ugers timelønsarbejde, skal derfor i henhold til § 7, stk. 1, have beregnet sin dagpengesats på grundlag af de seneste 12 uger af det beskæftigelsesforhold, hvori den på gældende var timelønnet.

Det skal understreges, at § 7 udelukkende omhandler beregninger, hvori der indgår perioder med provision, samt perioder med time-, dag-, uge- og 14 dages-løn og/eller månedsløn.

Vedrørende beregninger, hvori der alene indgår time-, dag-, uge- og 14 dages-løn kombineret med månedsløn, henvises til vejledningen, side 11-13.

Blandede beregninger

I tilfælde, hvor bestemmelsen i § 7, stk. 1, ikke kan anvendes, må man foretage en beregning efter stk. 2.

Det fremgår heraf, at beregningen i disse tilfælde skal ske på grundlag af indtjeningen i de seneste 12 uger/3 måneder. Det vil sige, at beregningsperiodens længde vil være uafhængig af, om den pågældendes seneste ansættelsesforhold forud for ledighedens indtræden indebar time-/månedsløn eller provisionsaflønning.

Det bemærkes, at der skal foreligge en beregningsperiode på mindst 12 uger/3 måneder uden udbetaling af ydelser.

Periodekravet er 3 måneder, hvis der udelukkende foreligger månedsaflønning i den aktuelle beregningsperiode. I andre tilfælde er beregningsperioden som udgangspunkt 12 uger.

Der vil i disse tilfælde være behov for at foretage en beregning, hvori indtjeningen fra de enkelte beskæftigelsesforhold indgår forholdsmæssigt ved beregningen af den hidtidige daglige arbejdsfortjeneste.

Eksempler

1) Medlemmet har i perioden før ledighedens indtræden været beskæftiget 10 uger på timeløn og 1 måned på provision.

10 uger timeløn

1 måned

provision

Ledig

Medlemmet har i de 10 uger på timeløn været beskæftiget 37 timer om ugen á 70 kr. i timen.

I det beskæftigelsesforhold, hvor medlemmet har været provisionslønnet, har den pågældende tjent 4.600 kr. Der har endvidere været 3 dage uden beskæftigelse, hvoraf dog kun 2 kan betragtes som dokumenteret fravær.

Der kan ved beregningen medtages 8 uger af 10 ugers-perioden, idet det (8 uger + 4,33 uger = 12,33 uger) er tættest på 12 uger. En skematisk beregning af den hidtidige indtjening pr. dag vil se ud som følger

Indtægt ved timeløn

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Indtjeningsperioden

+

Indtægt ved provision

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Mulige arbejdsdage

Beregningsperioden udgør 8 uger á 5 dage + 1 måned á 22 dage = 62 dage.

Antal af mulige beskæftigede dage i provisionslønsforholdet

22 dage minus 2 dage = 20 dage.

20.720

x

40

x

4.600

x

22

= 334,19 + 81,61 = 415,80 kr.

40

62

20

62

Det individuelle løntimekrav vil være 304 timer (12,33 x 37) x 2/3.

2) Medlemmet har i perioden forud for ledighedens indtræden været beskæftiget 2 måneder på provision og 7 uger på timeløn.

2 mdr. provision

7 ugers timeløn

Ledig

Medlemmet har i det beskæftigelsesforhold, hvor den pågældende har været provisionslønnet, tjent 10.400 kr. (4.400 kr. i den 1. måned og 6.000 kr. i den 2. måned).

I timelønsforholdet har medlemmet været beskæftiget 37 timer om ugen á 70 kr. i timen.

Ved beregningen kan medtages 7 uger på timeløn plus 1 måned på provisionsløn, idet man herved kommer nærmest på 12 uger.

Beregningen af den hidtidige indtjening pr. dag

Indtægt ved timeløn

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Indtjeningsperioden

+

Indtægt ved provision

x

Forholdsmæssig andel af beregningsperioden

Mulige arbejdsdage

Beregningsperioden udgør 7 uger á 5 dage + 1 måned á 22 dage = 57 dage.

18.130

x

35

x

6000

x

22

= 318,07 + 105,26 = 423,33 kr.

35

57

22

57

Løntimekravet vil være opfyldt ved 279 løntimer (11,33 x 37) x 2/3.

5-års reglen/dimittendsats

Til § 8. I § 8, stk. 1 redegøres der for, hvilken sats der skal anvendes ved en 1. gangs-beregning i de tilfælde, hvor medlemmet enten ikke inden for de seneste 5 år har opfyldt betingelserne i enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1, samt § 6, eller har fået udbetalt med en tidligere beregnet sats.

I disse tilfælde skal der udbetales dagpenge med dimittendsats.

Seneste medlemsperiode

Af administrative grunde er det i § 8, stk. 2, imidlertid fastslået, at a-kassen aldrig skal gå længere tilbage end til udgangen af den seneste medlemsperiode. Det vil sige, at hvis et medlem fx er optaget i en a-kasse 2 år forud for beregningstidspunktet, da skal a-kassen - uanset medlemmet tidligere har været medlem - ikke gå længere tilbage end til optagelsen.

Er der imidlertid tale om, at medlemmet er blevet overflyttet fra en anden a-kasse, skal den a-kasse, som medlemmet er overflyttet til om nødvendigt også undersøge medlemsperioden i den tidligere a-kasse.

Det skal bemærkes, at reglen i § 8, stk. 1, nr. 2, reelt er en forældelsesregel. Reglen betyder, at en dagpengesats, der ikke er udbetalt efter inden for de seneste 5 år, ikke længere skal finde anvendelse.

Erhvervsmæssig uddannelse

Til § 9. I § 9 redegøres der nærmere for, efter hvilke regler der skal udbetales dagpenge til et medlem, der er optaget i a-kassen på grundlag af gennemførelsen af en uddannelse, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b.

Hvis medlemmet ikke efter uddannelsens afslutning og inden ledighedens indtræden har haft en 12 ugers/3 måneders periode, der opfylder betingelserne for 1. gangs-beregning, skal der udbetales dagpenge med dimittendsatsen.

Et medlem, der modtager dagpenge efter ovennævnte retningslinier, skal - uanset 1 års-reglen i bekendtgørelsens § 15, nr. 2 - have beregnet en dagpengesats, første gang den pågældende efter uddannelsens ophør afslutter en periode af 12 ugers/3 måneders varighed, der opfylder betingelserne for 1. gangs-beregning, herunder løntimekravet.

Det samme gælder for et medlem, der er overflyttet til a-kassen med dimittendrettigheder på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse. Det vil sige, at et medlem, der er overflyttet til a-kassen på grundlag af en erhvervsmæssig uddannelse med bevarelse af erhvervede rettigheder, ikke er omfattet af § 9.

Værnepligtige

Til § 10. Det fremgår af denne bestemmelse, at løn til værnepligtige ikke kan danne grundlag for en beregning.

Imidlertid kan konstabler få beregnet en dagpengesats efter de almindelige regler, hvis de gennemfører konstabeltjeneste. Baggrunden herfor er, at de i denne situation ikke betragtes som egentlige værnepligtige.

I de tilfælde, hvor konstabeltjenesten ikke gennemføres, kan der foretages en beregning på baggrund af indtægten fra konstabeltjenesten, der ligger efter den almindelige værnepligtsperiodes afslutning, hvis den opfylder de almindelige betingelser for beregning.

Kapitel 7

Efterløn, delefterløn og efterlønsbevis

Kapitel 7.

Efterløn, delefterløn og efterlønsbevis

Til § 19

Beregning af efterløn

Til § 20

Beregning efter en periode med delefterløn

Til § 21

Delefterløn/lønandel

Til § 22

Forudgående beregningsgrundlag (valgfrihed)

Kapitel 7

Efterløn, delefterløn og efterlønsbevis

I dette kapitel er der fastsat regler for fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere, der overgår til efterløn (§ 19), og for lønmodtagere, der ledigmelder sig eller overgår til efterløn efter en periode med delefterløn (§§ 20-22). Satsberegningen foretages på samme måde som for øvrige lønmodtagere, medmindre andet er fastsat.

Med hensyn til beregning af arbejdsfortjenesten for et medlem, der skal overgå til efterløn efter en periode med delpension, henvises til direktoratets bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der modtager delpension efter lov om delpension.

Beregning af efterløn

Til § 19. Bestemmelsen fastslår, at ved overgang til efterløn eller ved udstedelse af efterlønsbevis finder reglerne i kapitel 1-6 om beregning af dagpenge til lønmodtagere tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Ikrafttræden mv.

Kapitel 8.

Ikrafttrædelse mv.

Kapitel 8

Ikrafttræden mv.

Til § 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Afgørende for, om bekendtgørelsens regler finder anvendelse, er beregningstidspunktet.

Denne vejledning erstatter vejledning nr. 202 af 22. december 1997 om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 20. december 2000

Tor Even Münter

/Gunver Manniche Boisen

§ 12, stk. 1, 2 og 3, indeholder reglerne om hvilket beregningsgrundlag, der skal benyttes til beregning af dagpengesatsen efter beskæftigelse på Færøerne.

Foreligger der efter flytningen til Danmark en periode af 12 ugers/3 måneders varighed, der opfylder betingelserne i enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1, samt § 6, benyttes disse som beregningsgrundlag. Hvis dette ikke er tilfældet, benyttes de seneste 12 uger/3 måneder i såvel Danmark som på Færøerne, der opfylder ovennævnte betingelser.

Foreligger der ikke en 12 ugers/3 måneders periode på Færøerne og i Danmark, der opfylder betingelsen i enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1, samt § 6, benyttes indtægten fra de seneste 12 ugers/3 måneders beskæftigelse på Færøerne, der opfylder betingelserne for beregning.

§ 12, stk. 4, fastslår, at i de tilfælde, hvor der ikke foreligger beskæftigelse, der kan begrunde beregning efter enten stk. 1, 2 eller 3 udbetales dagpenge med dimittendsats.

Ved vurderingen af om løntimekravet er opfyldt, er det den overenskomstmæssige arbejdstid i Danmark for det pågældende arbejde, der skal lægges til grund.

§ 12, stk. 5, fastslår, at personer, der umiddelbart genoptages i en dansk a-kasse ved tilbagevenden til Danmark som følge af tidligere medlemskab af en dansk a-kasse, jf. § 2 i direktoratets bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret for personer, der har haft arbejde eller ophold på Færøerne, samt personer der i henhold til § 5 har bevaret sit medlemskab af en dansk a-kasse under beskæftigelse på Færøerne, kan vælge at være omfattet af § 11.

EØS-lande

Til § 13. EØS-landene (forkortelse for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde) er EU og EFTA-landene med undtagelse af Schweiz.

Følgende lande er omfattet af EØS-aftalen: Belgien, Danmark, England (med Nordirland og Gibraltar), Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland, Finland, Island, Sverige, Norge, Østrig og Liechtenstein.

EF-forordning nr. 1408/71 finder anvendelse i EØS-landene. Artikel 68 i forordningen, der fastlægger, hvordan beregning skal ske, finder således anvendelse i EØS-landene for statsborgere i disse lande.

Efter artikel 17 i Nordisk Konvention om Social Sikring indgået mellem Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, gælder artikel 68 dog også for personer, der ikke er statsborgere i et nordisk land.

Til belysning heraf kan nævnes, at fx en tyrkisk statsborger, der kommer til Danmark efter at have været beskæftiget i et andet EØS-land (bortset fra Norden), ikke er omfattet af EØS-aftalen, da pågældende ikke er EØS-statsborger. Artikel 68 finder derfor ikke anvendelse, og pågældende er ikke omfattet af § 13. Pågældende er omfattet af de almindelige regler om beregning.

Hvis den tyrkiske statsborger kommer til Danmark efter at have været beskæftiget i et andet nordisk land, vil artikel 68 derimod gælde i kraft af henvisningen hertil i artikel 17 i Nordisk Konvention, og pågældende skal beregnes efter § 13.

§ 13, stk. 1, omfatter medlemmer, der opfylder kravet om beskæftigelse i Danmark for medregning af forsikrings- og arbejdsperioder fra et andet EØS-land, jf. § 1, stk. 3-5, i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og i det øvrige udland.

Ifølge § 13, stk. 1, skal en beregning efter beskæftigelse i et andet EØS-land baseres på den seneste beskæftigelse i Danmark, der opfylder betingelserne i enten § 4, stk. 1, § 4, stk. 2 eller § 5, stk. 1.

§ 13, stk. 2. Da kravet om beskæftigelse i Danmark for at medregne forsikringsperioder fra et andet EØS-land ikke helt svarer til beregningsreglernes løntimekrav, og da det er en forudsætning, at der er en beregningsperiode på 12 uger/3 måneder efter optagelsen i den danske arbejdsløshedsforsikring, kan det forekomme, at betingelserne for beregning ikke er opfyldt. Hvis dette er tilfældet, er det fastsat i stk. 2, at dagpenge udbetales med dimittendsats.

§ 13, stk. 3 , omhandler medlemmer, der umiddelbart genindtræder i dagpengeretten efter beskæftigelse i et andet EØS-land, det vil sige personer, der inden for de sidste 5 år har været forsikret i Danmark, og hvor a-kassen har modtaget personens skriftlige anmodning om optagelse inden 8 uger fra forsikringsdækningens ophør i det andet EØS-land, jf. § 2, stk. 1, i direktoratets bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde inden for EØS og det øvrige udland.

Af stk. 3 fremgår det, at medlemmer, der opfylder de gældende regler for umiddelbart at genindtræde i dagpengeretten - hvis den seneste beskæftigelse i Danmark ikke har været af mindst 4 ugers varighed - skal have beregnet deres hidtidige daglige arbejdsfortjeneste på grundlag af den løn, der i Danmark sædvanligvis ydes for en beskæftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med det arbejde, som medlemmet senest har haft i et andet EØS-land.

Det vil sige, at det i disse tilfælde er beskæftigelsens art, der er afgørende for beregningen af ydelserne i Danmark.

Det bemærkes, at beskæftigelsen i det andet EØS-land skal opfylde betingelserne for en beregning. Hvis dette ikke er tilfældet, udbetales med dimittendsats, medmindre der forud for og i direkte sammenhæng med medlemsperioden i det andet EØS-land, er en medlemsperiode i Danmark. Hvis dette er tilfældet, kan beskæftigelse i den forudgående medlemsperiode i Danmark, der opfylder de almindelige betingelser for en beregning, lægges til grund.

Ved vurderingen af om løntimekravet er opfyldt, er det den overenskomstmæssige arbejdstid i Danmark for det pågældende arbejde, der skal lægges til grund.

Har medlemmet derimod haft beskæftigelse på 4 uger eller derover efter hjemkomsten til Danmark, skal beregningen foretages på grundlag af dette beskæftigelsesforhold. Der kan således blive behov for at anvende individuel divisor. Er beregningsperioden i Danmark fx af 6 ugers varighed, er den individuelle divisor 1/30.

Det bemærkes, at 2/3-løntimekravet skal være forholdsmæssigt opfyldt. Hvis beregningsperioden i Danmark er af 6 ugers varighed, vil løntimekravet ved overenskomstmæssig arbejdstid på 37 timer pr. uge være opfyldt ved 148 timers beskæftigelse. Hvis løntimekravet ikke er opfyldt udbetales med dimittendsats.

§ 13, stk. 4, omhandler helt ledige grænsearbejdere, jf. artikel 1, litra b, sammenholdt med artikel 71, stk. 1, litra a) ii), i EF-forordning nr. 1408/71.

En grænsearbejder indtræder umiddelbart i dagpengeretten ved ledighed efter beskæftigelse i et andet EØS-land, hvis lovens almindelige betingelser for udbetaling af dagpenge er opfyldt. (Det er alene lovens optagelsesbetingelser i § 41, der fraviges).

Kurs

EØS-lande

I tilfælde, hvor man skal anvende indtægt, der er optjent i et andet EØS-land, fx for grænsearbejdere, ved beregningen af et medlems dagpengesats, skal den af Europa-Kommissionen beregnede omregningskurs anvendes.

Det er omregningskursen for den måned, som omfatter den sidste lønudbetaling, der skal anvendes.

Omregningskurser offentliggøres i »De Europæiske Fællesskabers Tidende«.

Udlandet i øvrigt

I tilfælde, hvor et medlem vælger, at indtægten optjent i udlandet, bortset fra EØS-landene, skal anvendes ved beregningen af medlemmets dagpengesats, jf. § 11, skal kursen på beregningstidspunktet anvendes.

Såvel ved indtægter optjent i EØS-landene, som ved indtægter optjent i øvrige udland, kan man medtage de lønandele, som ville have været indkomstskattepligtige, hvis beløbet havde været optjent her i landet.

§ 19, stk. 2, giver et medlem med efterlønsbevis ret til at vælge det beregningsgrundlag, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Herved er et medlem med et efterlønsbevis efter de gældende regler om efterlønsbevis sikret adgang til det bedste af de to beregningsgrundlag ved overgangen til efterløn.

Beregning efter en periode med delefterløn

Til § 20. Beregningen følger som udgangspunkt de almindelige beregningsregler, jf. dog til § 21 og til § 22.

Delefterløn/lønandel

Til § 21. Da den udbetalte delefterløn kan indgå i beregningen af satsen, har det været nødvendigt at fravige kravet om, at der ikke i beregningsperioden må have været udbetalt ydelser fra a-kassen.

At den udbetalte delefterløn indgår i beregningen som en lønandel, betyder blandt andet, at udbetalt delefterløn indgår i antallet af løntimer til opfyldelse af løntimekravet. Delefterlønnen indgår ligeledes ved beregningen af den gennemsnitlige timeløn, hvor der i beregningsgrundlaget indgår dokumenteret fravær.

Eksempel 1

Et ugelønnet medlem, der ledigmelder sig efter en periode med delefterløn, har i de seneste 12 uger forud for ledigmeldelsen haft en ugentlig indtægt på kr. 2.000 eksklusiv indbetalt arbejdsmarkedsbidrag for 20 timers arbejde.

Medlemmet har samtidig fået udbetalt delefterløn, der udbetales med en fast sats, der for 1999 svarer til 61 kr. pr. time. Der udbetales for 17 timer pr. uge.

Satsen kan herefter beregnes som følger

12 uger af 20 timer/indtægt

2.000 kr.

24.000 kr.

12 uger med delefterløn

12 x 17 timer x 61 kr.

12.444 kr.

I alt

36.444 kr.

36.444 x 0,9

= 547 kr.

60

Eksempel 2

Et månedslønnet medlem har i de seneste 3 måneder forud for ledighedens indtræden haft en månedlig indtægt på kr. 7.000 eksklusiv indbetalt arbejdsmarkedsbidrag for 20 timers arbejde ugentligt.

Medlemmet har samtidig fået udbetalt delefterløn for 17 timer ugentligt.

Da den udbetalte delefterløn skal indgå i beregningen, og da delefterløn udbetales i uger, vil det være nødvendigt at foretage en » dobbeltberegning«.

Satsen kan herefter beregnes som følger

3 måneders løn af 7.000 kr.

21.000 kr.

21.000 x 0,9

= 291 kr.

65

12 x 17 timer x 61 kr.

12.444 kr.

12.444 x 0,9

= 187 kr.

60

Medlemmets samlede sats udgør herefter 291 + 187 = 478 kr.

Forudgående beregningsgrundlag (valgfrihed)

Til § 22. Har medlemmet forud for overgang til delefterløn fået udbetalt dagpenge, eller der foreligger en arbejdsperiode, der opfylder betingelserne for at få beregnet en sats, kan medlemmet selv vælge, om dagpenge eller efterløn skal udbetales efter beregningsgrundlaget forud for overgang til delefterløn eller efter et beregningsgrundlag, hvori der indgår udbetalt delefterløn.

Vejledning om anvendelsen af reglerne i bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere

Indledning

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 1356 af 20. december 2000 fastsat regler om beregning af arbejdsfortjenesten for lønmodtagere. Til brug herfor har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Hovedformålet med reglerne i beregningsbekendtgørelsen er at redegøre for, hvilke former for indtægter der kan medtages ved beregningen af et medlems hidtidige indtjening, samt at beskrive, hvorledes beregningen rent teknisk skal foretages.

Det skal bemærkes, at det ikke er nødvendigt at foretage en egentlig beregning med dokumenteret fravær mv., hvis det af det foreliggende dokumentationsmateriale umiddelbart kan konstateres, at

1) betingelserne for at foretage en beregning er opfyldt (2/3-reglen samt 1-årskravet), og

2) lønindtægten berettiger til udbetaling af max.-dagpenge.

Man skal dog i de tilfælde, hvor indtægten kun lige berettiger til max.-dagpenge, være opmærksom på, at efterfølgende reguleringer af arbejdsmarkedsbidraget kan gøre en præcis beregning af indkomsten nødvendig.

Hvis man i første omgang ikke har foretaget en præcis beregning, kan dette efterfølgende blive nødvendigt.

Vejledningen indeholder