Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 19 af 10. januar 2000 om orlov til børnepasning
Table of Provisions (87)
Statutory Text (87 Articles)
Kapitel 1 - Betingelser for orlov
Kapitel 1
Betingelser for orlov
Generelt
Til § 1, stk. 1 (alderskravet)
Orlov til børnepasning kan bevilges til pasning af egne børn i alderen 0 til og med 8 år. Alderskravet skal være opfyldt i hele orlovsperioden undtagen i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har udsat en varslet retsbaseret børnepasningsorlov, jfr. § 10, stk. 1. AF skal påse, at barnet opfylder alderskravet.
Til § 1, stk. 2 (retsbaseret orlov til selvstændige)
Børnepasningsorlov til selvstændige erhvervsdrivende bevilges alene som retsbaseret orlov.
Til § 1, stk. 3 (varighed samt opdeling i enkeltperioder)
Orlov til børnepasning kan bevilges til hver af forældrene i mindst 13 sammenhængende uger (mindst 8 uger for beskæftigede lønmodtagere) og i højst 52 uger for hvert barn, jf. § 6. Orlovsperioden kan opdeles i flere perioder; dog skal hver enkelt orlovsperiode udgøre mindst 13 sammenhængende uger (8 uger for beskæftigede lønmodtagere). Forældrene kan holde orlov til børnepasning for samme barn samtidig eller hver for sig.
Det er ikke muligt at få forlænget en bevilget orlov. Ønsker orlovspersonen yderligere orlov, kan vedkommende søge og få bevilget orlov på ny, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Til § 2, stk. 3 (naturligt fravær)
Et naturligt fravær kan fx være fravær i forbindelse med barnets ferieophold hos familie og venner. Det samme gælder ved barnets fravær som følge af lejrskoleophold (fx med skole eller daginstitution), samt fravær ved deltagelse i sports - og fritidsaktiviteter m.v.
A-kassen tager stilling til, om fraværet kan anses som et naturligt led i pasning af barnet. Det er ligeledes a-kassen, der vurderer, om flere fraværsperioder af op til 3 ugers varighed kan anses som et naturligt led i pasning af barnet.
I de tilfælde, hvor a-kassen ikke finder, at fraværet kan anses som et naturligt led i pasning af barnet, eller hvor fraværet er af mere end tre ugers varighed, skal a-kassen meddele dette til AF med henblik på, at AF eventuelt tilbagekalder bevillingen.
Til § 3, stk. 1 og 2 (offentligt dagtilbud halvdagsplads)
Kommunen definerer begrebet halvdagsplads og tager stilling til, om der er tale om et offentligt dagtilbud, jf. § 3, stk. 4. Har bopælskommunen ikke oprettet halvdagspladser, kan barnet ikke benytte offentligt dagtilbud.
Den ledige daginstitutionsplads skal kunne benyttes af et andet barn i orlovsperioden. Orlovspersonen kan således ikke holde en plads åben ved fx at betale det, som pladsen koster, for senere at lade barnet benytte pladsen ved orlovens ophør.
Personer, der afholder orlov til børnepasning, og som af bopælskommunen har fået tilbudt en daginstitutionsplads inden orlovens ophør, må afbryde børnepasningsorloven, hvis pladsen ønskes benyttet, se dog bemærkningerne til § 3, stk. 3.
Til § 3, stk. 3 (offentligt dagtilbud i en indkøringsperiode)
Barnet kan i op til 2 uger umiddelbart før afslutningen af orlovsperioden benytte offentligt dagtilbud med henblik på at lære dette at kende. Dette gælder også i de tilfælde, hvor orloven afbrydes. Bestemmelsen vedrører ikke kommunens anvisningsret, og orlovspersonen kan således ikke overfor kommunen med henvisning til denne bestemmelse stille krav om fra hvilket tidspunkt, der gives et pasningstilbud.
Til § 4 (orlov i udlandet)
Orlov til børnepasning kan også afholdes i udlandet, men som ved orlov i Danmark under forudsætning af, at orloven tilbringes sammen med barnet.
Til § 5, stk. 1 (beskæftigelseskravet og attestation)
Orlov til børnepasning kan også bevilges til lønmodtagere, der arbejder i Danmark, men er bosiddende uden for Danmark, hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for orlov.
Ved børnepasningsorlov er det en betingelse, at orlovspersonen ville være berettiget til dagpenge i tilfælde af sygdom, fødsel eller adoption efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Regler om sygdom og moderskab i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (som siden EØS-aftalens ikrafttræden er gældende indenfor hele EØS) fastslår, at en grænsegænger er omfattet af beskæftigelseslandets regler for så vidt angår kontantydelser. Det vil sige, at personer, der arbejder i Danmark med bopæl i et andet EØS-land, vil være berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Omvendt vil personer med arbejde i et andet EØS-land og med bopæl i Danmark ikke være berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
For så vidt angår grænsegængere mellem Danmark og et ikke-EØS-land gælder der ingen generelle aftaler/konventioner med hensyn til dagpengeberettigelse efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Danmark kan dog have indgået bilaterale aftaler, der kan have betydning for grænsegængeres ret til dagpenge. Det er imidlertid som udgangspunkt reglerne fastsat i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der afgør, i hvilket omfang grænsegængere mellem Danmark og et ikke-EØS-land er dagpengeberettigede efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Grænsegængeres retsstilling i forhold til lov om orlov er i øvrigt ikke anderledes end ikke-grænsegængeres.
AF skal påse, at bopælskommunen har attesteret på ansøgningsblanketten, at lønmodtageren/ den selvstændige erhvervsdrivende opfylder beskæftigelseskravet i henhold til kapitel 2, § 4 og kapitel 6, § 10, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. I de tilfælde, hvor lønmodtageren/den selvstændige erhvervsdrivende arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, er det den kommune, hvor arbejdsstedet er beliggende, der skal foretage attestation af beskæftigelseskravet.
Beskæftigede lønmodtagere
Til § 6, stk. 1 (retsbaseret orlov)
En lønmodtager kan overfor arbejdsgiveren fremsætte krav om retsbaseret orlov til børnepasning i en sammenhængende periode på mindst 8 uger og højst 13 uger, hvis barnet er fyldt 1 år ved orlovens start. Er barnet ikke fyldt 1 år ved orlovens start, kan lønmodtageren fremsætte krav om retsbaseret børnepasningsorlov i mindst 8 uger og højst 26 uger for det pågældende barn. Arbejdsgiveren kan ikke modsætte sig lønmodtagerens krav om retsbaseret orlov.
Arbejdsgiveren kan ikke forhindre lønmodtageren i at få sin retsbaserede orlov bevilget ved at nægte at udfylde og underskrive sin del af ansøgningen.
Hvis AF modtager en ansøgning om retsbaseret børnepasningsorlov, som ikke er udfyldt og underskrevet af arbejdsgiveren, skal AF rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få oplyst, om og i givet fald, hvornår lønmodtageren har varslet den retsbaserede orlov over for arbejdsgiveren, og om lønmodtageren har været ansat i virksomheden i 3 måneder på det tidspunkt, hvor varslet blev fremsat.
Hvis det herefter må konstateres, at lønmodtageren er berettiget til den ansøgte børnepasningsorlov, skal AF bevilge denne.
Orlovspersonens aftale med arbejdsgiveren om såvel den retsbaserede som den aftalebaserede børnepasningsorlov, jf. også § 6, stk. 2, skal i øvrigt indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen efter orloven. Den skriftlige aftale kan indeholde vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage til ansættelsesforholdet efter endt orlov. Ved orlovens ophør vil a-kassen i så fald skulle vurdere, om pågældende skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed.
AF skal som udgangspunkt ikke se aftalen, der er indgået mellem lønmodtager og arbejdsgiver, men kan anmode om en kopi af aftalen, hvis det vurderes, at der er behov herfor.
Der kan kun søges om orlov som lønmodtager, hvis der er et ansættelsesforhold at søge orlov fra.
Lønmodtagere, der ikke er i et fast ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der kan aftales orlov med, som fx freelancebeskæftigede, kan ikke få bevilget børnepasningsorlov.
Personer, der er i støttet arbejde, fx i jobtræning, servicejob, fleksjob eller skånejob, vil kunne søge orlov efter reglerne for lønmodtagere.
Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, som samtidig står tilmeldt AF - med eller uden ret til supplerende dagpenge - kan ikke søge orlov efter reglerne for ledige, men skal søge efter reglerne for lønmodtagere.
En lønmodtager, der søger orlov fra beskæftigelse, vil under orloven ikke kunne fortsætte i uændret omfang i samme beskæftigelsesforhold. Dette gælder også i de tilfælde, hvor en lønmodtager kun har arbejde få timer om ugen.
Hvis lønmodtageren er ansat i en tidsbegrænset stilling eller sidder i opsagt stilling, er det en forudsætning for at opnå børnepasningsorlov som lønmodtager, at orlovsansøgeren påbegynder orloven inden ansættelsens ophør. Den resterende del af orlovsperioden vil kunne afvikles efter ansættelsesforholdets ophør.
Til § 6, stk. 2 (aftalebaseret orlov)
Ønsker lønmodtageren orlov til børnepasning ud over den retsbaserede orlov, skal orlov (aftalebaseret orlov) aftales med arbejdsgiveren. Den aftalebaserede orlov skal udgøre en sammenhængende periode på mindst 8 uger. Søges aftalebaseret børnepasningsorlov i forlængelse af retsbaseret orlov, og indgives ansøgningerne på samme blanket, betragtes orlovsperioderne som et forløb. Det forudsættes, hvis ikke andet er aftalt, at retsbaseret orlov anvendes forud for aftalebaseret orlov. Lønmodtageren kan også vælge at anvende sin fulde orlovsadgang på 52 uger som aftalebaseret orlov. Om fællesbetingelser for henholdsvis den retsbaserede- og den aftalebaserede orlov, se bemærkningerne ovenfor til § 6, stk. 1.
Til § 6, stk. 4 (retsbaseret orlov én gang pr. barn)
En lønmodtager kan anvende retsbaseret orlov én gang pr. barn, der er under 9 år. Har en lønmodtager således anvendt fx 8/13 ugers retsbaseret orlov, kan den pågældende ikke få bevilget retsbaseret orlov på ny til det samme barn.
Til § 8, stk. 1 (overførsel af fravalgte uger)
Barnet er i alderen 1 til og med 8 år (adgang til 13 ugers retsbaseret orlov)
En lønmodtager kan få retsbaseret orlov i minimum 8 uger og højst 13 uger til et barn i alderen 1 år til og med 8 år. Vælger lønmodtageren et mindre antal orlovsuger end 13 uger, overføres op til 5 uger (hele uger) automatisk til den aftalebaserede orlov. Det er således ikke nødvendigt, at lønmodtageren søger om at få ugerne overført. Søges fx 8 ugers retsbaseret orlov, vil der blive overført 5 uger til den aftalebaserede orlov. Søges der fx 9 ugers retsbaseret orlov, vil der blive overført 4 ugers orlov.
Barnet er under 1 år (adgang til 26 ugers retsbaseret orlov)
En lønmodtager kan få retsbaseret orlov i minimum 8 uger og højst 26 uger til et barn under et år. Vælger lønmodtageren et mindre antal orlovsuger end 26, overføres op til 5 uger (hele uger) automatisk til den aftalebaserede orlov. Det er således ikke nødvendigt, at lønmodtageren søger om at få ugerne overført. Søges fx 8 ugers retsbaseret orlov, vil der blive overført 5 uger til den aftalebaserede orlov og de resterende 13 uger vil falde bort. Søges der 13 ugers retsbaseret orlov, vil der blive overført 5 uger til den aftalebaserede orlov, og de resterende 8 uger vil falde bort, jf. bemærkningerne nedenfor til § 8, stk. 2.
Til § 8, stk. 2 ( bortfald af fravalgte uger)
Barnet i alderen 1 år til og med 8 år (adgang til 13 ugers retsbaseret orlov)
Da den retsbaserede orlov skal være på mindst 8 uger og højst kan udgøre 13 uger, og der overføres op til 5 uger af den retsbaserede orlov til den aftalebaserede orlov, sker der ikke bortfald af eventuelt fravalgte retsbaserede orlovsuger.
Barnet er under 1 år (adgang til 26 ugers retsbaseret orlov)
Vælger lønmodtageren ikke at benytte den fulde adgang til retsbaseret orlov, overføres op til 5 uger af de ikke søgte orlovsuger til den aftalebaserede orlov. De uger, der ligger ud over de 5 uger, falder bort og kan ikke senere anvendes.
Vælges der fx 10 ugers retsbaseret orlov, overføres 5 uger til den aftalebaserede orlov, mens 11 uger falder bort uden senere at kunne anvendes. Vælges der i stedet 8 ugers retsbaseret orlov, overføres igen 5 uger til den aftalebaserede orlov, mens nu 13 uger falder bort uden at kunne anvendes senere.
Til § 8, stk. 3 (bortfald af ikke anvendte uger)
Ved en afbrydelse af den retsbaserede orlov for at vende tilbage til arbejdspladsen efter aftale med arbejdsgiveren, bortfalder de ikke anvendte retsbaserede orlovsuger, som ikke kan anvendes senere. Dette gælder også, selvom lønmodtageren ikke vender tilbage til samme stilling. Det afgørende er, at lønmodtageren vender tilbage til samme arbejdsgiver. Hvor orloven afbrydes af andre grunde, fx med henblik på at overtage et andet arbejde eller på grund af sygdom, henstår de ikke anvendte orlovsuger og kan senere anvendes som aftalebaseret orlov.
Til § 10, stk. 1 (udsættelse af retsbaseret orlov og formidling af erstatningsarbejdskraft)
Arbejdsgiveren kan kun i de i bestemmelsen nævnte tilfælde udsætte en børnepasningsorlov i op til 26 uger. Arbejdsgiverens mulighed for at udsætte en børnepasningsorlov gælder kun i forbindelse med den retsbaserede børnepasningsorlov, men ikke hvis den retsbaserede orlov holdes i forlængelse af en barselorlov, jf. nedenfor i bemærkningerne til § 10, stk. 3.
Arbejdsgiveren kan kun udsætte orloven én gang.
Arbejdsgiveren skal angive den dato, som orloven er udsat til. Arbejdsgiveren kan ikke uden lønmodtagerens accept pålægge denne at påbegynde orloven i udsættelsesperioden.
Adgang til retsbaseret børnepasningsorlov bortfalder ikke, hvis en udsættelse medfører, at betingelserne for orlov ikke længere er opfyldt i den udsatte orlovsperiode. Dette kan fx være tilfældet, hvis barnet under den udsatte orlov ikke længere opfylder aldersbetingelsen.
Arbejdsgiveren angiver på ansøgningsblanketten, om erstatningsarbejdskraft ønskes til den ledige stilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes formidlet af AF. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at ansætte erstatningsarbejdskraft.
I forbindelse med en orlovsansøgning fra en lønmodtager eller en selvstændig erhvervsdrivende, hvor det på ansøgningsblanketten er angivet, at en afløser ønskes, skal AF altid kontakte virksomheden og tilbyde formidling af erstatningsarbejdskraft.
Til § 10, stk. 3 (orlov i forlængelse af barselorlov)
Arbejdsgiveren kan ikke udsætte en retsbaseret børnepasningsorlov, som er varslet til afholdelse i forlængelse af barselorlov/fædreorlov. Det er ikke en betingelse, at børnepasningsorloven ønskes afholdt i forlængelse af egen barselorlov. Faderen kan således varsle retsbaseret børnepasningsorlov i forlængelse af moderens barselorlov, uden at arbejdsgiveren kan udsætte orloven. Det er dog en betingelse, at børnepasningsorloven holdes til det barn, der er holdt barselorlov til, og at børnepasningsorloven holdes i direkte forlængelse af barselorloven. Det anses også for at være en direkte forlængelse af barselorloven, hvis lønmodtageren holder ferie mellem barselorloven og børnepasningsorloven.
Til § 11, stk. 2 (erklæring om at orloven ikke vil blive udsat)
Hvis arbejdsgiveren på ansøgningsblanketten har erklæret, at orloven ikke vil blive søgt udsat, er arbejdsgiveren bundet af dette.
Til § 13, stk. 3 (kvalifikationskrav til erstatningsarbejdskraften)
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om den formidlede arbejdskraft opfylder kvalifikationskravene. Arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at ansætte en af de formidlede personer. Hvis arbejdsgiveren afviser at ansætte en af de formidlede personer, har arbejdsgiveren ikke mulighed for at udsætte orloven efter § 10, stk. 1.
Til § 14 (skriftlig aftale)
Den skriftlige aftale kan også indeholde vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage til ansættelsesforholdet efter endt orlov.
Selvstændige erhvervsdrivende
Til § 17 (retsbaseret orlov)
Selvstændige erhvervsdrivende har til forskel fra de øvrige målgrupper adgang til retsbaseret orlov for alle 52 uger. AF kan således ikke afslå at bevilge op til 52 ugers orlov, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Ledige og kontanthjælpsmodtagere
Til § 19, stk. 1 (dagpengeberettigede ledige)
Der stilles som udgangspunkt ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode, idet det afgørende er, at pågældende står registreret som ledig på AF eller anden godkendt offentlig formidling, som bevirker fritagelse for fremmøde på AF. Den ledige skal endvidere modtage arbejdsløshedsdagpenge eller ville have modtaget dagpenge, hvis orloven ikke var påbegyndt.
En lønmodtager, der er blevet sagt op af arbejdsgiveren, kan søge om børnepasningsorlov fra første ledighedsdag. Det er i den sammenhæng en betingelse, at vedkommende melder sig ledig på AF samme dag, som orloven starter. Ansøgningen om orlov kan indgives inden fratrædelsen.
Dagpengeberettigede ledige har adgang til retsbaseret orlov i 13 sammenhængende uger, hvis barnet er mellem 1 år og til og med 8 år.
Hvis barnet ikke er fyldt 1 år ved orlovens start, kan den ledige opnå op til 26 ugers retsbaseret orlov for det pågældende barn. Forældre til adoptivbørn (0 til og med 8 år), som påbegynder orloven inden udløbet af det første år efter barnets modtagelse i hjemmet, kan ligeledes gøre retten gældende i op til 26 uger. Den ledige kan opdele de 26 ugers retsbaseret orlov i to perioder af hver 13 ugers varighed forudsat, at den sidste orlovsperiode påbegyndes, inden barnet fylder 1 år, og for ledige adoptivforældre, inden et år efter barnets modtagelse i hjemmet, jf. § 19, stk. 3.
Ledige kan således i modsætning til lønmodtagere anvende retten til retsbaseret orlov mere end én gang.
Dagpengeberettigede ledige har ret til orlov til børnepasning i 13/26 uger uanset indholdet af den lediges handlingsplan. Det kan således ikke betragtes som saglig grund for afslag på ansøgning om orlov, at den ledige ifølge handlingsplanen fx skal påbegynde et jobtrænings- eller et uddannelsesforløb.
Hvis der er aftalt jobtrænings- eller et uddannelsesforløb i en individuel handlingsplan, kan den ledige inden påbegyndelsen af tilbuddet (jobtræning eller uddannelse) gå på børnepasningsorlov.
Det bemærkes, at ledige står til rådighed for formidlet arbejde i perioden frem til orlovens begyndelse. Den ledige skal ikke stå til rådighed for formidlet arbejde i orlovsperioden.
Er den ledige påbegyndt et tilbud i en handlingsplan, kan den ledige ikke gå på retmæssig børnepasningsorlov efter reglerne for ledige. Under jobtræning kan den aktiverede søge om orlov efter reglerne for lønmodtagere, dvs. såvel den retmæssige som den aftalebaserede børnepasningsorlov, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Er den ledige derimod påbegyndt en uddannelse som tilbud, vil der under uddannelsen ikke kunne søges børnepasningsorlov.
Til § 19, stk. 2 (kontanthjælpsmodtagere)
Kontanthjælpsmodtagere har ligesom dagpengeberettigede ledige adgang til retsbaseret orlov til børnepasning. Der henvises til bemærkningerne til § 19, stk. 1.
Socialministeriet har i bekendtgørelse om orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere og om fradrag i orlovsydelse, der udbetales af kommunerne, fastlagt nærmere regler for, hvilke kontanthjælpsmodtagere, der kan få orlov til børnepasning.
Det bemærkes, at kommunen ikke kan beslutte, hvor lang ansøgerens orlov skal være, idet det er AF, der bevilger orloven.
Kontanthjælpsmodtagere, som er medlemmer af en a-kasse, skal søge om orlov efter bestemmelserne for kontanthjælpsmodtagere.
Til § 19, stk. 3.(modtagelse af adoptivbarn)
Børnepasningsorlov til adoptivbørn kan søges fra tidspunktet for barnets modtagelse i hjemmet.
Til § 20 (aftalebaseret orlov)
For ledige dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse og kontanthjælpsmodtagere, der ønsker orlov ud over den retsbaserede orlov på 13/26 uger, skal AF foretage en konkret vurdering af, om der under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov, kan bevilges yderligere orlov.
Vurderingen skal foretages på baggrund af retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd.
Orlovspersonen kan søge om alle 52 ugers børnepasningsorlov på en gang - dvs. både den retsbaserede og den aftalebaserede - således, at AF ved bevillingen og dermed inden påbegyndelsen af den retsbaserede orlov, skal tage stilling til, om den aftalebaserede orlov kan bevilges.
I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager søger den aftalebaserede del af børnepasningsorloven, og pågældende ikke står tilmeldt AF, skal AF indhente oplysninger om orlovsansøgeren hos pågældendes bopælskommune til brug for den konkrete vurdering, som AF skal foretage under hensyntagen til arbejdsmarkedets behov.
Kapitel 1
Betingelser for orlov
Generelt
§ 1, stk. 1
Alderskravet
§ 1, stk. 2
Retsbaseret orlov til selvstændige
§ 1, stk. 3
Varighed samt opdeling i enkeltperioder
Kapitel 2 - Orlovsydelsen
Kapitel 2
Orlovsydelsen
Orlovsydelsens størrelse
Medlemmer af en a-kasse
Til § 21, stk. 1 og 2 (fuldtidsforsikrede lønmodtagere)
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udbetales i forhold til orlovspersonens beskæftigelse forud for orloven. Det er kun den beskæftigelse, som orlovspersonen går på orlov fra, der kan danne grundlag for udbetaling af orlovsydelsen.
Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udgør et beløb, der svarer til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47, hvis lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven
a) har været ansat i gennemsnit mindst 24 timer ugentlig, eller
b) har haft i gennemsnit mindst 24 løntimer ugentlig, eller
c) har modtaget supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret i mindst én uge.
Ad a) Ansættelse til et fast timetal
Har lønmodtageren været ansat til en fast ugentlig arbejdstid (eventuelt gennemsnit over en periode), er det dette timetal, der anvendes. I tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen, lægges det faktiske timetal til grund, se nærmere nedenfor.
Da det er afgørende, hvor mange timer lønmodtageren er ansat til, er det uden betydning, om der i 10-ugers-perioden er fravær, fx på grund af barselorlov, sygdom eller ferie. Tilsvarende gælder, når der i 10-ugers-perioden forekommer arbejdsfordeling eller orlov uden løn, medmindre lønmodtageren har haft anden beskæftigelse eller har modtaget ydelser fra a-kassen.
Ad b) Faktiske antal løntimer
Er en lønmodtager ikke ansat til en fast ugentlig arbejdstid, eller har lønmodtageren ikke været ansat i hele 10-ugers-perioden før orloven, er det afgørende, hvor mange løntimer pågældende har haft i 10-ugers-perioden. Det samlede antal timer, for hvilke der udbetales løn (løntimer), divideres i disse tilfælde med 10, hvorved fremkommer det gennemsnitlige timetal, der skal anvendes. Det samme gælder i tilfælde, hvor lønmodtageren dokumenterer at have arbejdet i flere timer end svarende til ansættelsen.
Da det kun er løntimer, der kan medregnes, vil fravær i form af fx barselorlov, sygdom eller ferie kun kunne medregnes, hvis der er ydet overenskomstmæssig løn. Fraværsperioder kan ikke forlænge 10-ugers-perioden.
Dokumentation for beskæftigelsen kan ske ved fremlæggelse af lønsedler med angivelse af løntimerne.
Til § 21, stk. 3 (deltidsforsikrede m.fl)
Til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der i de seneste 10 uger i gennemsnit har været ansat/har arbejdet mindre end 24 timer ugentlig, udgør orlovsydelsen et beløb, der svarer til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 70. Samme ydelse udbetales til deltidsforsikrede lønmodtagere, uanset lønmodtagerens beskæftigelse forud for orloven.
Til § 23, stk. 1 og 2 (orlovsydelsens størrelse for ledige)
Til ledige udbetales orlovsydelsen i forhold til den pågældendes forsikringskategori.
Et ledigt medlem af en a-kasse er berettiget til en orlovsydelse, der udgør et beløb, der svarer til 60 % af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb som enten fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 47 eller § 70. Dette gælder uanset, om orlovspersonen eventuelt har fået beregnet og fået udbetalt dagpenge med en individuel dagpengesats.
Udbetaling af orlovsydelsen
Til § 27, stk. 1 (udbetaling af orlovsydelse fra a-kassen)
A-kassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen på blanket AR 281 månedligt på tro og love har erklæret, at orloven er tilbragt sammen med barnet. Orlovspersonen skal bl.a. oplyse om dage/perioder med fravær fra barnet, og om der under orloven deltages i fuldtidsuddannelse. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.
Afholdes orloven i udlandet uden for EØS-landene, kan orlovsydelsen udbetales uden, at den månedlige erklæring foreligger. Efter orlovsperiodens ophør skal orlovspersonen over for a-kassen på blanket AR 282 på tro og love oplyse, at betingelserne for at modtage orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal samtidig på tro og love give oplysning om eventuelt arbejde og indtægter af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.
Til § 27, stk. 3 (registreringsnummer)
På den godkendte ansøgningsblanket for forsikrede orlovsansøgere skal AF angive det 2-cifrede AF-regionsnummer samt registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som a-kassen herefter vil anføre i dens regnskab ved de fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.
Til § 28, stk. 2 (løn under orlov samt supplerende orlovsydelse)
Hvis arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn til lønmodtageren under orloven, udbetales orlovsydelsen til arbejdsgiveren, hvis den udbetalte løn overstiger det beløb, som lønmodtageren uden fradrag for arbejde/indtægt er berettiget til.
I den sædvanlige løn indgår alle fast påregnelige løndele, eksklusive overarbejdsbetaling.
Det beløb, som udbetales til arbejdsgiveren, er bruttobeløbet, som lønmodtageren ellers ville have fået udbetalt efter, at der er foretaget fradrag for eventuelt arbejde og/eller anden indtægt. Der sker ikke fradrag i orlovsydelsen for differencen mellem orlovsydelsen og lønnen.
I tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn til lønmodtageren under orloven, men fortsat indbetaler pensionsbidrag, skal der ikke foretages fradrag i orlovsydelsen til lønmodtageren, da pensionsbidraget ikke kommer til udbetaling til lønmodtageren i orlovsperioden.
Der skal heller ikke ske fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren har aftalt med lønmodtageren, at denne skal have et supplement fra arbejdsgiveren til orlovsydelsen.
Aftalen mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om supplering af orlovsydelsen skal forevises a-kassen for at sikre, at der ikke sker fradrag i orlovsydelsen for beløbet.
Til § 28, stk. 3 (pasning af handicappet barn)
Beskæftigede lønmodtagere, der modtager hjælp efter lov om social service § 29 til at passe et handicappet barn, vil typisk kun være i beskæftigelse et mindre antal timer om ugen. Såfremt disse personer mister deres deltidsjob, vil de i de fleste tilfælde ikke være berettigede til at modtage dagpenge efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det krævede omfang.
For disse personer fraviges kravet om, at man som ledig skal være berettiget til enten dagpenge eller kontanthjælp for at kunne gå på børnepasningsorlov, såfremt ansøgningen indgives, før beskæftigelsen ophører (dvs i opsigelsesperioden), eller hvis de pågældende intet opsigelsesvarsel har senest en uge efter afskedigelsen. Ved en uge forstås i denne forbindelse en kalenderuge således, at finder afskedigelsen sted en onsdag, skal ansøgningen indgives senest tirsdag i ugen efter.
Disse personer vil kunne få bevilget orlov efter de bestemmelser, der gælder for lønmodtagere. Dette indebærer, at beskæftigelseskravet i kapitel 2, § 4, eller kapitel 6, § 10, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel skal være opfyldt, se bemærkningerne til § 5, stk. 1. Der skal ikke indgås aftale om orlov med arbejdsgiveren.
Såfremt personer i denne særlige situation vælger at gå på børnepasningsorlov, vil de kunne modtage både de ydelser, de har fået bevilget efter lov om social service, og ydelser efter lov om orlov.
Hovedreglen om, at der ikke samtidig kan modtages offentlig forsørgelse efter anden lovgivning og orlovsydelse, vil ikke være gældende for denne persongruppe.
Personer, der går på orlov som lønmodtagere og som samtidig modtager godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste for pasning af handicappet barn er derimod omfattet af § 28, stk. 5. Dette betyder, at der kun kan modtages orlovsydelse samtidig med godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, hvis denne godtgørelse skal dække delvis forsørgelse i op til 10 timer om ugen. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til § 28, stk. 5.
Modtages godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til dækning af fuld forsørgelse, vil der derimod ikke kunne udbetales orlovsydelse.
Til § 28, stk. 5 (offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning)
Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning. Ved offentlig forsørgelsesydelse forstås ydelser, der udbetales med henblik på at dække modtagerens basale forsørgelsesbehov. Der kan fx ikke modtages Statens Uddannelsesstøtte, social pension, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kontanthjælp efter lov om social service eller mere specielle forsørgelsesydelser som fx godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af døende i hjemmet o.l.
Derimod kan en orlovsperson i særlige tilfælde søge om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin eller lignende eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af handicappet barn i hjemmet, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang.
For så vidt angår dækning for tabt arbejdsfortjeneste er det afgørende, om der er tale om dækning for fuld eller delvis forsørgelse. Således kan en orlovsperson, der er beskæftiget 27 timer om ugen, og som samtidig modtager tabt arbejdsfortjeneste for 10 timer, gå på orlov fra beskæftigelsen og modtage godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved siden af orlovsydelsen. Der henvises endvidere til bemærkningerne ovenfor til § 28, stk. 3, om personer, der modtager godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste til pasning af et handicappet barn, og som går på orlov i forbindelse med ledighedens indtræden.
Til § 29, stk. 1 (fradrag i orlovsydelsen)
Når en orlovsperson, der modtager orlovsydelse, samtidig har arbejde og/eller andre indtægter, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Fradrag i orlovsydelsen for arbejdsindtægter og for andre indtægter, som medfører fradrag efter reglerne om fradrag i arbejdsløshedsdagpengene, foretages som et indtægtsfradrag (krone for krone).
Arbejdsmarkedsbidrag skal fratrækkes i indtægten, inden der foretages fradrag i orlovsydelsen. Ulønnet lønmodtagerbeskæftigelse medfører ikke fradrag i orlovsydelsen.
Hvis lønindtægten ikke kendes på det tidspunkt, hvor orlovspersonen skal udfylde blanket AR 281 »Erklæring om udbetaling af orlovsydelse«, fradrages et beløb, der svarer til antal beskæftigede timer ganget med den gældende omregningssats.
Fradrag for udøvelse af selvstændig virksomhed foretages med et beløb, der svarer til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.
Udgangspunktet er, at fradraget foretages uge for uge, og der skal kun ske fradrag i den udstrækning, orlovspersonen har haft indtægter i selve orlovsperioden.
Reglerne om overførsel af overskydende timer efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 59, stk. 2, finder ikke anvendelse i en orlovsperiode.
Til § 29, stk. 2 (supplerende orlovsydelse)
Der foretages ikke fradrag i orlovsydelsen i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i orlovsperioden yder lønmodtageren et supplement til orlovsydelsen. Det samme gælder med supplerende tilskud fra kommunen. Hvis lønmodtageren i orlovsperioden udfører arbejde hos arbejdsgiveren, der er indgået orlovsaftale med, skal der foretages fradrag herfor i orlovsydelsen.
Der foretages heller ikke fradrag i orlovsydelsen for sygeperioder i orlovsperioden, hvorunder der ikke modtages ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Til § 30 (evt. supplerende orlovsydelse fra kommunen)
Ifølge lov om social service kan bopælskommunen beslutte at yde et supplerende tilskud til orlovsydelsen. Eventuelle supplerende tilskud administreres af kommunen, herunder beregningen af tilskuddets størrelse. AF bør henvise konkrete forespørgsler om det supplerende tilskud fra orlovsansøgeren til den pågældendes bopælskommune.
Til § 32 (refusion til kommunen)
For ikke-forsikrede orlovsansøgere skal AF-regionen på begæring refundere kommunerne orlovsydelsen månedsvis bagud. Kommunens begæring om refusion af orlovsydelse skal være AF i hænde senest den 15. i efterfølgende måned. AF udbetaler refusionen til kommunen, inden udgangen af den måned, hvori anmodningen er modtaget.
Kapitel 2
Orlovsydelsen
Orlovsydelsens størrelse
Medlemmer af en a-kasse
§ 2, stk. 3
Naturligt fravær
Kapitel 3 - Forhold under orloven
Kapitel 3
Forhold under orloven
Ferie under orlov
Til § 34 (ferie i orlovsperioden)
Ferie kan afholdes i orlovsperioden.
Afholdelse af ferie i orlovsperioden skal aftales med /varsles over for arbejdsgiveren og afholdes i overensstemmelse med de gældende ferieregler.
Hvis en lønmodtager afholder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden som udgangspunkt til ferien er afsluttet forudsat, at ferien varsles i overensstemmelse med ferielovens regler.
Afholdelse af omsorgsdage i orlovsperioden medfører ikke, at den resterende del af orlovsperioden udsættes. Det samme gælder afholdelse af feriefridage.
Lønmodtageren skal senest 14 dage inden orlovens ophør oplyse AF om, at ferie er aftalt med arbejdsgiveren. Manglende underretning til AF om, at der afholdes aftalt ferie medfører, at orlovsperioden ikke udsættes med ferieperioden.
Når AF har modtaget oplysninger fra en lønmodtager om afholdelse af ferie, skal AF underrette a-kassen/kommunen herom samt oplyse om orlovens ændrede udløbsdato.
Det bemærkes, at lønmodtageren ikke modtager orlovsydelse i den periode, hvor der afholdes ferie. Derimod vil der blive udbetalt orlovsydelse i den periode, som orloven er udsat med på grund af ferien.
I forbindelse med vejledning om orlovsordningen bør AF gøre opmærksom på, at orlovspersonen skal holde ferie inden ferieårets udløb for at få de optjente feriepenge udbetalt.
AF bør i øvrigt vejlede om, at det vil være hensigtsmæssigt, at lønmodtageren samtidig med orlovsaftalens indgåelse aftaler tidspunktet for afholdelse af ferie med arbejdsgiveren.
Hvis selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige eller kontanthjælpsmodtagere afholder optjent ferie under orloven, udsættes orloven ikke.
Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af feriepenge, bør AF henvise til direktoratet.
Ved konkrete forespørgsler om udbetaling og optjening af dagpenge under ferie, bør AF henvise til pågældendes a-kasse.
Afbrydelse af orlov
Til § 35, stk. 1 (barsel)
Udnytter orlovspersonen retten til at gå på barselorlov, afbrydes børnepasningsorloven. Børnepasningsorloven bliver således ikke udsat på grund af barselsorloven. Ønsker orlovspersonen efter barselorloven at genoptage børnepasningsorloven, skal vedkommende derfor søge på ny.
Til § 35, stk. 2 (afskedigelse/opsigelse)
De almindelige ansættelsesretlige regler gælder under orloven, jf. herunder beskyttelsesbestemmelsen i § 9. Orlovspersonen kan således afskediges eller sige op i orlovsperioden under iagttagelse af de regler og aftaler, der er gældende for det pågældende ansættelsesforhold, herunder gældende varsel.
Hvis orlovspersonen af sin arbejdsgiver afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven og vende tilbage til de i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår.
Udnytter orlovspersonen denne ret, skal pågældende give arbejdsgiveren meddelelse herom i nær tidsmæssig tilknytning til afskedigelsen. Med »tidsmæssig nær tilknytning« menes omkring en uge.
Opsiger orlovspersonen derimod selv sin stilling under orloven, har orlovspersonen ikke krav på at vende tilbage til arbejdspladsen i orlovsperioden.
Ophører ansættelsesforholdet i orlovsperioden enten på grund af afskedigelse eller på grund af lønmodtagerens opsigelse, vil vedkommende altid kunne fortsætte med at holde orlov, indtil orlovsperiodens udløb, hvis dette foretrækkes. De almindelige regler om selvforskyldt ledighed gælder også ved arbejdsophør i orlovsperioden.
Til § 35, stk. 3 (afbrydelse af orlov)
Det antal uger, som ikke »forbruges« på grund af afbrydelse, trækkes ikke fra i den samlede adgang til børnepasningsorlov, bortset fra de tilfælde, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren aftaler et tidligere tidspunkt for tilbagevenden til arbejdspladsen, jf. § 8. AF kan efter ansøgning bevilge fornyet orlov, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt herunder, at der ansøges om mindst 8/13 uger.
Strejke og lockout (konflikt)
Til § 36, stk. 1 (ingen bevilling af orlov)
Der kan ikke bevilges orlov til dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse, hvis den pågældende er omfattet af en konflikt. § 61 i arbejdsløshedsforsikringsloven angiver, hvorvidt orlovsansøgeren er omfattet af konflikt eller ej. Det samme gælder for beskæftigede lønmodtagere, som ikke er dagpengeberettigede (både forsikrede og ikke-forsikrede).
Bestemmelsen tager kun sigte på lønmodtagere og dagpengeberettigede ledige, da kontanthjælpsmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af § 61 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Til § 36, stk. 2 (ingen udbetaling af orlovsydelse)
Er orloven bevilget men ikke påbegyndt inden konflikten starter, vil der ikke kunne udbetales orlovsydelse. Der er derimod ikke noget til hinder for, at orloven påbegyndes som planlagt. I så fald vil der først kunne udbetales orlovsydelse, når konflikten er ophørt.
Selvom der ikke udbetales orlovsydelse, vil der ske forbrug af orlovsretten. Orlovspersonen kan i stedet vælge at betragte orloven som bortfaldet og derefter søge orlov på ny, når konflikten er ophørt.
Til § 36, stk. 3 (konflikt efter orlovens påbegyndelse)
Indtræder konflikten imidlertid efter orlovens påbegyndelse, kan orloven fortsætte som hidtil, uden konsekvenser for udbetalingen af orlovsydelsen.
Kapitel 3
Forhold under orloven
Ferie under orlov
§ 3, stk. 1og 2
Offentligt dagtilbud - halvdagsplads
§ 3, stk. 3
Offentligt dagtilbud i en indkøringsperiode
Kapitel 4 - Administration
Kapitel 4
Administration
AF´s administration
Ansøgning og bevilling
Til § 37, stk. 1 (indgivelse af ansøgning)
Orlovsansøgeren skal oplyse barnets cpr.nr. på ansøgningsblanketten samt erklære, at orlov holdes for at passe barnet, og at barnet ikke benytter offentligt dagtilbud i strid med reglerne, se bemærkningerne ovenfor til § 3. Disse oplysninger afgiver orlovsansøgeren på tro og love.
Der kan søges om børnepasningsorlov for et barn, der endnu ikke har fået et cpr.nr., fx fordi barnet endnu ikke er født, eller fordi barnet opholder sig i udlandet. Hvis barnet ikke er født, skal det forventede fødselstidspunkt anføres på ansøgningsblanketten.
Orlovsansøgeren kan tidligst indgive orlovsansøgningen til AF eller a-kassen/kommunen 3 måneder før orlovens start.
Til § 37, stk. 2 (tidspunktet for bevilling)
Ved retsbaseret orlov for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har mulighed for at udsætte orloven, kan AF tidligst bevilge orloven 14 dage før orlovens start.
Til § 37, stk. 3 (indgivelse af orlovsansøgning)
Orlovsansøgningen skal være indgivet til AF, a-kassen/kommunen inden orlovens start. Som dokumentation for indgivelsen skal orlovsansøgningen være modtagestemplet af enten AF eller a-kassen/kommunen.
Indgives orlovsansøgningen efter orlovens start, betragtes orlovsansøgningen som for sent indgivet, og der vil ikke kunne bevilges orlov. I disse tilfælde bør AF hurtigst muligt give orlovsansøgeren en ny ansøgningsblanket, som skal være modtaget hos AF eller A-kassen/kommunen, inden den nu ansøgte orlovsperiodes påbegyndelse.
Behandling af orlovsansøgningen m.v.
Til § 38 (oplysning om bevilling til a-kassen/kommunen)
Er orlovsansøgeren medlem af en a-kasse, sender AF kopi af ansøgningen til a-kassen og orlovsansøgeren.
Er orlovsansøgeren ikke medlem af en a-kasse eller er orlovsansøgeren kontanthjælpsmodtager, sender AF kopi af ansøgningen til bopælskommunen og til orlovsansøgeren.
Ved bevilling af orlov til en lønmodtager sendes endvidere kopi af ansøgningen til arbejdsgiveren.
AF afmelder ledige, der er tilmeldt AF, ved orlovens start. AF skal underrette den ledige om afmeldingen samt om eventuel gentilmelding, jf. styrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Til § 41, nr. 4 (aftalen om tilbagevenden til arbejdspladsen)
Er orloven aftalt mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren (aftalebaseret orlov), skal AF påse, at det fremgår af ansøgningsblanketten, at der mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren er indgået en skriftlig aftale om orlov, og at der er aftalt nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen. AF skal som udgangspunkt ikke se aftalen.
Til § 41, nr. 5 (attestation af dagpengeret/ret til kontanthjælp)
AF skal påse, at a-kassen har attesteret, at den ledige er dagpengeberettiget ved orlovens start. I denne forbindelse skal AF ikke påse, om pågældende er tilmeldt AF men blot, om a-kassen har attesteret, at dagpengeretsbetingelsen er opfyldt.
Tilbagekaldelse og annullation af bevilling
Til § 42, stk. 1 (urigtige oplysninger)
AF kan annullere orlovsbevillingen, hvis orlovspersonen ved ansøgningen om orlov har givet AF urigtige oplysninger eller har fortiet forhold, der havde betydning for bevillingen af orloven.
Annullation skal som udgangspunkt ske fra tidspunktet for orlovens start.
AF kan annullere orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke var tilstede ved bevillingen af orlov, selv om orlovspersonen ikke har givet urigtige oplysninger eller har fortiet forhold, der havde betydning for bevillingen af orloven.
Til § 42, stk. 2 (tilbagekaldelsessituationer)
AF kan tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilstede under orloven. Vurderer AF, at den orlovssøgende har været i god tro ved modtagelsen af orlovsbevillingen, bør AF tilbagekalde bevillingen fra det tidspunkt, hvor AF s datering af tilbagekaldelsen må antages at være kommet frem til pågældende.
Til § 42, stk. 3 (AF s underretning til a-kassen/kommunen)
AF underretter a-kassen/kommunen, hvis orlovsbevillingen tilbagekaldes, hvorefter a-kassen/kommunen standser udbetalingen af orlovsydelse.
For så vidt angår medlemmer af en a-kasse træffer kassen herefter afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion.
Til 42, stk. 5 (vejledende udtalelse)
Hvis AF undlader at annullere en orlovsbevilling, selv om a-kassen senere oplyser, at orlovspersonen ikke var dagpengeberettiget ved orlovens start, skal AF forelægge sagen for styrelsen med henblik på en vejledende udtalelse, før AF træffer sin afgørelse.
A-kassens administration
Attestation
Til § 43 (a-kassens attestation)
A-kassen kan tidligst attestere, at orlovspersonen er dagpengeberettiget 2 måneder før orlovens påbegyndelse.
A-kassen står kun inde for forholdene på attestationstidspunktet, og skal derfor påføre ansøgningen dato for attestationen. A-kassen kan kun attestere dagpengeretten, hvis orlovsansøger er dagpengeberettiget på attestationstidspunktet. Der vil således ikke kunne attesteres dagpengeret på en forventning om, at betingelsen bliver opfyldt inden orlovens start. Bliver a-kassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal a-kassen give AF meddelelse om forholdet.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende
A-kassen eller orlovsansøgeren skal på ansøgningsblanketten give oplysning om medlemskab af a-kassen. For så vidt angår beskæftigelseskravet efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, er det kommunen, der attesterer, at denne betingelse er opfyldt.
Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse
A-kassen skal træffe afgørelse om orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens oplysninger på blanket AR 244 om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.
Ledige
Personer, der går på orlov som ledige, og som endnu ikke er indplaceret i dagpengeperioden, skal til brug for a-kassens attestation af dagpengeretten udfylde en ledighedserklæring. Opfyldelse af arbejdskravet følger reglerne for udbetaling af dagpenge, hvor der stilles krav om fremlæggelse af dokumentation.
Rådighedskravet baseres på orlovsansøgerens oplysninger på blanketten. A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering, hvis der er forhold, der skaber tvivl om orlovsansøgerens rådighed, fx ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 64.
Orlovsansøgeren skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til AF, såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven.
Til § 44 (a-kassens attestation for selvstændige erhvervsdrivende)
En selvstændig erhvervsdrivende, der søger om orlov med orlovsydelse, skal over for a-kassen på blanket AR 247 skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele orlovsperioden.
A-kassen skal på orlovsansøgningen attestere, at den selvstændige erhvervsdrivende har fremlagt materiale, der sandsynliggør, at det er muligt at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden. I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i orlovsperioden, skal den selvstændig erhvervsdrivende fremlægge ansættelseskontrakt, eller afgive en tro- og love-oplysning om, at der er sket ansættelse af en afløser med oplysning om bl.a. navn på afløseren og timetal for ansættelsen. I sidstnævnte tilfælde skal der efterfølgende fremlægges lønseddel for pågældende. Afløseren skal ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for faget. Der stilles krav om en vis tidsmæssig sammenhæng mellem afløserens ansættelse og orlovens påbegyndelse. Afløseren vil dog kunne ansættes i en oplæringsperiode forud for orlovens start.
Til brug for a-kassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at den selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden, skal den pågældende såfremt der ikke ansættes en afløser give oplysninger om virksomhedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsfunktioner m.v.
Hvis virksomheden drives af den selvstændige erhvervsdrivende alene, skal den pågældende sandsynliggøre, at virksomheden kan holdes lukket i orlovsperioden.
Drives virksomheden sammen med ægtefællen/medejere, eller er der ansatte i virksomheden, skal den selvstændige erhvervsdrivende ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggøre, at arbejdet overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsfunktioner skal således være klart beskrevne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at arbejdsfunktionerne kan udføres af andre.
Som del af en sandsynliggørelse vil det således kunne accepteres, at en ægtefælle/medejer erklærer, at pågældende i et vist omfang kan og vil overtage nogle af orlovspersonens arbejdsfunktioner, forudsat at dette »merarbejde« fremstår som foreneligt med arten og omfanget af ægtefællens eller medejerens eget arbejde i virksomheden. Det vil også kunne accepteres, at virksomheden køber sig bistand til en nærmere angiven del af arbejdet, fx hos et service- eller vikarbureau.
Det kan endvidere sandsynliggøres, at det er muligt at ophøre med arbejdet, hvis orlovspersonens arbejde i virksomheden er af en sådan karakter, at det ikke er muligt at erstatte pågældendes funktion i orlovsperioden.
Det vil fx være tilfældet, hvis orlovspersonens arbejdsopgaver består i det kreative arbejde i en designvirksomhed, såsom tegneopgaver og design i en så personlig stil, at det må anses for udelukket, at en anden person kunne udføre arbejdsopgaverne. Det har herunder betydning, at virksomhedens kundegrundlag ikke vil kunne acceptere en helt anden stil/streg i forhold til tidligere kollektioner/designs/produktioner.
Der vil ikke kunne gives orlov med orlovsydelse i tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ønsker at fortsætte på »lavt blus« i virksomheden i orlovsperioden eller vil hjælpe til i virksomheden fx med administration eller, når der i særlige situationer er behov herfor.
Det er afgørende, at det ved ophør med arbejdet i virksomheden sikres, at pågældende ikke er erhvervsaktiv i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende må derfor ikke aktivt indgå med sin arbejdskraft i virksomhedens almindelige drift, men må dog gerne foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, fx økonomiske dispositioner, deltage i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige endvidere i ekstraordinære situationer udføre enkelte helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Arbejde i orlovsperioden medfører fradrag i orlovsydelsen.
Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervsstøtte, kan der ikke bevilges orlov til en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af midlertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i driften af en sæsonbetinget virksomhed.
Ved virksomhedsudøvelse, hvortil der kræves særlig bevilling, er det ikke muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden, hvis bevillingen forudsætter, at bevillingshaver fører personligt tilsyn med eller deltager i driften af virksomheden.
A-kassen skal endvidere træffe afgørelse om, hvorvidt den selvstændige erhvervsdrivende skal betragtes som fuldtids- eller deltidsbeskæftiget, hvilket har betydning for orlovsydelsens størrelse. Afgørelsen skal baseres på den selvstændige erhvervsdrivendes oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.
Udbetaling
Til § 45, stk. 1 (månedlig tro- og loveerklæring)
A-kassen udbetaler orlovsydelsen, når orlovspersonen på blanket AR 281 månedligt på tro og love har erklæret, at orloven er tilbragt sammen med barnet. Orlovspersonen skal bl.a. oplyse om dage/perioder med fravær fra barnet, og om der under orloven deltages i fuldtidsuddannelse. Erklæringen skal gives på udbetalingsblanketten, hvorpå orlovspersonen ligeledes giver oplysning om eventuelt arbejde eller anden indtægt, der medfører fradrag i orlovsydelsen.
Til § 45, stk. 2 og 3 (ikke månedlig tro- og loveerklæring uden for EØS-landene)
Afholdes orloven i udlandet uden for EØS-landene, kan orlovsydelsen udbetales uden, at den månedlige erklæring foreligger. Efter orlovsperiodens ophør skal orlovspersonen over for a-kassen på blanket AR 282 på tro og love oplyse, at betingelserne for at modtage orlovsydelsen har været opfyldt i hele orlovsperioden. Orlovspersonen skal samtidig på tro og love give oplysning om eventuelt arbejde og indtægter af betydning for udbetalingen af orlovsydelsen.
Orlovsydelsen udbetales bagud for henholdsvis 4 eller 5 uger således, at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i måneden.
Tilbagebetaling og sanktion
Til § 46, stk. 1 (urigtige oplysninger)
Har orlovspersonen givet a-kassen urigtige oplysninger eller fortiet forhold af betydning for retten til ydelsen, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget ydelsen, skal orlovsydelsen, der er modtaget med urette, tilbagebetales af orlovspersonen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 1.
Har orlovspersonen på udbetalingsblanket AR 281 eller AR 282 undladt at oplyse, at orloven eller en del af orloven ikke er tilbragt sammen med barnet, fx fordi pågældende har været i udlandet uden barnet, skal a-kassen træffe afgørelse, om der skal ske tilbagebetaling af orlovsydelse. Har de fejlagtige oplysninger på udbetalingsblanketten medført en fejludbetaling, skal der ske tilbagebetaling af orlovsydelse, der er udbetalt med urette, også selvom AF ikke har tilbagekaldt orlovsbevillingen.
Til § 46, stk. 2 (ændringer i oprindelige betingelser)
Såfremt a-kassen bliver opmærksom på, at der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal a-kassen give AF meddelelse om forholdet. AF træffer afgørelse om eventuel tilbagekaldelse af bevillingen. Bevillingen kan tilbagekaldes, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilstede, hvilket fx kan være tilfældet, hvis orlovspersonen ikke længere passer det barn, der er søgt orlov til. Bevillingen kan endvidere annulleres af AF, såfremt orlovspersonen har givet AF urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for bevillingen.
Til § 46, stk. 3 (tilbagekaldelse/annullation)
Tilbagekalder eller annullerer AF bevillingen, skal der gives meddelelse herom til a-kassen.
Opretholder AF orlovsbevillingen skal a-kassen udbetale orlovsydelse, medmindre medlemmet ikke opfylder en af de betingelser, som a-kassen attesterer i forbindelse med ansøgning om orlov.
Stopper a-kassen udbetalingen af orlovsydelsen, skal dette meddeles orlovspersonen skriftligt.
Sanktion
En person på orlov med orlovsydelse kan idømmes sanktion efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 87 for svigagtigt eller uagtsomt forhold over for kassen i forbindelse med modtagelsen af ydelsen.
Orlovspersonen kan således blive udelukket fra retten til orlovsydelse, dagpenge m.v. i en periode eller miste sit medlemskab af a-kassen.
A-kasseansvar
I tilfælde, hvor der er udbetalt orlovsydelse med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4.
A-kassen bevarer dog retten til refusion for fejludbetalte ydelser, hvis fejludbetalingen skyldes medlemmets svigagtige forhold eller AF.
De nærmere regler for a-kassernes ret til refusion findes i direktoratets bekendtgørelse om a-kassernes ret til refusion fra statskassen for fejludbetalte ydelser.
Kommunens administration
Attestation
Til § 47, stk. 1 (kommunens attestation)
Pladsanvisningen i orlovspersonens bopælskommune kan anmode AF om at udlevere oplysning om orlovspersonens navn, cpr.nr., barnets cpr.nr., orlovsperiodens længde samt eventuelt orlovspersonens adresse. Udlevering af oplysningerne skal kun ske efter anmodning fra bopælskommunen.
Kapitel 4
Administration
AF´s administration
Ansøgning og bevilling
§ 4
Orlov i udlandet
Kapitel 5 - Oplysningspligt m.v.
Kapitel 5
Oplysningspligt m.v.
Til § 50, stk. 3 (sygdom i orlovsperioden)
Det er en forudsætning for at modtage sygedagpenge, at orlovspersonen afbryder sin orlov.
Sygdom under orloven forlænger ikke orlovsperioden.
Spørgsmålet, om den orlovssøgendes retsstilling i forbindelse med tilbagevenden til arbejdspladsen under eller efter en sygdomsperiode, afhænger af ansættelsesaftalen m.v. Såfremt andet ikke er aftalt, har den orlovssøgende som udgangspunkt ikke ret til at vende tilbage til arbejdspladsen, før orlovsperioden er udløbet.
Kapitel 5
Oplysningspligt m.v.
§ 5, stk. 1
Beskæftigelseskravet og attestation
Beskæftigede lønmodtagere
§ 6, stk. 1
Retsbaseret orlov
§ 6, stk. 2
Aftalebaseret orlov
§ 6. stk. 4
Retsbaseret orlov én gang pr. barn
Kapitel 7 - Øvrige bestemmelser
Kapitel 7
Øvrige bestemmelser
Til § 55, stk. 2 (opgørelse af orlovsperioder)
Orlov til børnepasning begrænses ikke af udnyttelse af muligheden for orlov til uddannelse. Orlov til børnepasning kan således bevilges uanset, at orlovsansøgeren har udnyttet sine muligheder for orlov til uddannelse.
Kapitel 7
Øvrige bestemmelser
Kapitel 8 - Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
Kapitel 8
Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
Til § 56, stk. 1 (ikrafttræden)
Børnepasningsorlovsbekendtgørelsen trådte i kraft d. 20.1.2000. Den seneste ændring af Lov om orlov trådte i kraft d. 1.1.2000. Reglerne finder anvendelse på ansøgninger indgivet til AF, a-kassen eller kommunen efter d. 1.1.2000.
Kombinationsforsikrede orlovssøgende
Kombinationsforsikrede orlovssøgende har status som fuldtidsforsikrede, og er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for fuldtidsforsikrede, medmindre der er fastsat særlige regler i direktoratets bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat regler om kombinationsforsikredes orlovsmuligheder.
I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for kombinationsforsikrede orlovssøgende. Afsnittet skal læses i sammenhæng med denne vejledning i øvrigt.
En orlovsperson, der er beskæftiget som både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kunne gå på orlov fra lønarbejdet og/eller den selvstændige virksomhed.
Orlovspersonen skal ved begyndelsen af orloven være dagpengeberettiget i tilfælde af ledighed fra den beskæftigelse, som pågældende går på orlov fra.
Såfremt virksomheden drives videre under orloven, skal den orlovssøgendes dagpengeret afgøres efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Dette bevirker bl.a., at arbejdet med virksomheden til enhver tid skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed. Fradraget foretages med et beløb svarende til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.
Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af arbejdets omfang i 10-ugers-perioden forud for orlovens påbegyndelse.
I tilfælde, hvor orlovspersonen er ophørt med virksomheden og fortsætter lønarbejdet, kan den orlovssøgende gå på orlov fra lønarbejdet. Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang, og/eller, om der er modtaget supplerende dagpenge i 10-ugers-perioden forud for orlovens start.
I tilfælde, hvor orlovspersonen er ledig fra lønarbejdet, og virksomheden fortsættes, vil der kunne opnås børnepasningsorlov som ledig, hvis den orlovssøgende ville kunne modtage dagpenge som ledig. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed.
Der vil endvidere kunne opnås orlov som selvstændig erhvervsdrivende.
Ved ledighed fra begge beskæftigelser udgør orlovsydelsen 60 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven.
Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov
Orlovspersonen har mulighed for at ophæve sin kapitalpension helt eller delvist til supplerende financiering af afholdelse af orlov.
Orlovspersonen kan ved henvendelse til skattevæsenet få oplyst, om der er tale om kapitalforsikring eller pensionsopsparing, der falder ind under ordningen.
Der kan maksimalt hæves differencen mellem orlovsydelsen og orlovspersonens hidtidige indtægt, som beregnes på grundlag af gennemsnittet af de sidste 3 måneders indtægt forud for orlovens påbegyndelse. Ved hidtidig indtægt forstås indtægter, herunder sygedagpenge og orlovsydelse, der ligger 3 måneder umiddelbart forud for den orlovsperiode, som ophævelsen af kapitalpensionen knytter sig til.
Det forudsættes, at der er tale om en kapitalpension, som kan ophæves i utide. Forudsætter en ophævelse fx arbejdsgiverens samtykke, skal denne indhentes inden ophævelsen kan finde sted.
AF påser, at orlovspersonen på tro og love har udfyldt ansøgningsblanketten i samtlige relevante rubrikker, hvorefter blanketten dateres og stemples som indgivet i udfyldt stand med tilhørende indtægtsoplysninger. AF skal ikke kontrollere de afgivne indtægtsoplysninger.
Ansøgningsblanketten forevises det pengeinstitut/forsikringsselskab, i hvilket kapitalpensionen er oprettet. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet påser, at udregningen af det hæveberettigede beløb er korrekt. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal ikke kontrollere de af orlovspersonen afgivne indtægtsoplysninger. Herefter udbetaler pengeinstituttet det hæveberettigede beløb.
Eventuelle fejlberegninger er udelukkende en sag mellem orlovspersonen og skattevæsenet.
INDHOLD
Kapitel 8
Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
§ 8, stk. 1
Overførsel af fravalgte uger
§ 8, stk. 2
Bortfald af fravalgte uger
§ 8, stk. 3
Bortfald af ikke anvendte uger
§ 10, stk. 1
Udsættelse af retsbaseret orlov og formidling af erstatningsarbejdskraft
§ 10, stk. 3
Orlov i forlængelse af barselorlov
§ 11, stk. 2
Erklæring om at orloven ikke vil blive udsat
§ 13, stk. 3
Kvalifikationskrav til erstatningsarbejdskraften
§ 14
Skriftlig aftale
Selvstændige erhvervsdrivende
§ 17
Retsbaseret orlov
Ledige og kontanthjælpsmodtagere
§ 19, stk. 1
Dagpengeberettigede ledige
§ 19, stk. 2
Kontanthjælpsmodtagere
§ 19, stk. 3
Modtagelse af adoptivbarn
§ 20
Aftalebaseret orlov
§ 21, stk. 1 og 2
Fuldtidsforsikrede lønmodtagere
§ 21, stk. 3
Deltidsforsikrede lønmodtagere m.fl.
§ 23, stk. 1 og 2
Orlovsydelsens størrelse for ledige
Udbetaling af orlovsydelsen
§ 27, stk. 1
Udbetaling af orlovsydelsen fra a-kassen
§ 27, stk. 3
Registreringsnummeret
§ 28, stk. 2
Løn under orlov/supplerende orlovsydelse
§ 28, stk. 3
Pasning af handicappet barn
§ 28, stk. 5
Offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning
§ 29, stk. 1
Fradrag i orlovsydelsen
§ 29, stk. 2
Supplerende orlovsydelse
§ 30
Evt. supplerende orlovsydelse fra kommunen
§ 32
Refusion til kommunen
§ 34
Ferie i orlovsperioden
Afbrydelse af orlov
§ 35, stk. 1
Barsel
§ 35, stk. 2
Afskedigelse/opsigelse
§ 35, stk. 3
Afbrydelse af orlov
Strejke og lockout (konflikt)
§ 36, stk. 1
Ingen bevilling af orlov
§ 36, stk. 2
Ingen udbetaling af orlovsydelse
§ 36, stk. 3
Konflikt efter orlovens påbegyndelse
§ 37, stk. 1
Indgivelse af ansøgning
§ 37, stk. 2
Tidspunktet for bevilling
§ 37, stk. 3
Indgivelse af orlovsansøgning
Behandling af orlovsansøgningen m.v.
§ 38
Oplysning om bevilling til a-kassen/kommunen
§ 41, nr. 4
Aftalen om tilbagevenden til arbejdspladsen
§ 41, nr. 5
Attestation af dagpengeret/ret til kontanthjælp
Tilbagekaldelse og annullation af bevillingen
§ 42, stk. 1
Urigtige oplysninger
§ 42, stk. 2
Tilbagekaldelsessituationer
§ 42, stk. 3
AF s underretning til a-kassen/kommunen
§ 42, stk. 5
Vejledende udtalelse
A-kassens administration
Attestation
§ 43
A-kassens attestation
§ 44
A-kassens attestation for selvstændige erhvervsdrivende
Udbetaling
§ 45, stk. 1
Månedlig tro- og loveerklæring
§ 45, stk. 2 og 3
Ikke månedlig tro- og loveerklæring uden for EØS-landene
Tilbagebetaling og sanktion
§ 46, stk. 1
Urigtige oplysninger
§ 46, stk. 2
Ændringer i oprindelige betingelser
§ 46, stk. 3
Tilbagekaldelse/annullation
§ 46, stk. 4
Underretningspligt fra a-kassen til AF hvis orloven afbrydes
Kommunens administration
Attestation
§ 47, stk. 1
Kommunens attestation
§ 50, stk. 3
Sygdom i orlovsperioden
§ 55, stk. 2
Opgørelse af orlovsperioder
§ 56, stk. 1
Bekendtgørelsens ikrafttræden
Kombinationsforsikrede orlovssøgende
Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov
Arbejdsmarkedsstyrelsen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 26. september 2000
Jakob Konoy Kenn Sessing Olsen
Vejledning til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 19 af 10. januar 2000 om orlov til børnepasning
Indledning
Denne vejledning er udarbejdet i et samarbejde mellem Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (direktoratet) og Arbejdsmarkedsstyrelsen (styrelsen) og erstatter direktoratets B-vejledning af 14. marts 1996 om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til børnepasning samt styrelsens cirkulære nr. 68 af 10. april1996 om Arbejdsformidlingens administration af orlov til børnepasning.
Børnepasningsorlovsordningen retter sig mod såvel forsikrede som ikke-forsikrede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige og kontanthjælpsmodtagere.
Hver af forældrene har mulighed for op til 52 ugers orlov pr. barn. Adgangen knytter sig således alene til barnet.
AF administrerer børnepasningsorlovsordningen og har bevillingskompetencen. Betingelserne for at få bevilget børnepasningsorlov skal være opfyldt på orlovens starttidspunkt. Orlovspersonens status ved orlovens start vil være afgørende for, om pågældende kan opnå orlov enten som beskæftiget eller som ledig.