Vejledning til bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

Kapitel 1

Til §1

Kapitel 1

Til § 1

Fradrag i ydelser

§ 1 fastsætter, at der skal ske fradrag i de i § 1 nævnte ydelser for arbejde og indtægter.

Det fremgår af bekendtgørelsen, i hvilke ydelser der skal ske fradrag (kapitel 1), hvad der medfører fradrag (kapitel 2 og 3) og endelig måden, hvorpå fradraget sker (kapitel 4 og 5).

Fradraget for arbejde og indtægter efter § 2, § 3, § 4, stk. 3, § 5, stk. 2, og §§ 6-10 sker time-for-time i de ydelser, der er nævnt i § 1, dog med undtagelse af orlovsydelse til børnepasning, hvor fradraget sker krone-for-krone.

Kapitel 2

Generelt om fradrag for arbejde

Kapitel 2

Generelt om fradrag for arbejde

Dagpenge anses for at være erstatning for en mistet arbejdsindtægt. Der skal derfor ske fradrag for arbejde og indtægter, som et medlem har i en periode med ledighed. Samtidig skal det sikres, at ledige medlemmers aktiviteter ikke begrænser udbudet af arbejde ved, at de ledige udfører opgaver, som ellers kunne være udbudt som lønnet arbejde.

Bag reglerne om fradrag ligger både et økonomisk og et beskæftigelsesmæssigt hensyn. Ofte foreligger begge hensyn samtidig, men hver af dem kan begrunde, at der sker fradrag. Der ligger således beskæftigelseshensyn bag reglen om, at også ulønnet arbejde medfører fradrag.

Til § 2

Arbejde

Arbejde, som et medlem udfører i en periode med ydelser, medfører fradrag. Det har ingen betydning, hvornår arbejdet udføres. Det har heller ingen betydning, om arbejdet medfører en aktuel eller senere indtægt eller slet ingen indtægt.

Reglen gælder for lønarbejde, arbejde som selvstændig erhvervsdrivende og arbejde i ægtefælles/samlevers virksomhed, forskningsarbejde mv.

Arbejde som døgnplejer er også omfattet af reglen om fradrag. Den del af plejevederlaget, der er plejeløn, medfører fradrag i de ydelser, der er nævnt i § 1. Skattefri godtgørelse af udgifter til kost og logi skal ikke medføre fradrag.

Det afgøres efter reglerne i bekendtgørelse om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende, om et arbejde kan anses for lønarbejde eller selvstændig virksomhed.

Kunstnerisk virksomhed kan anses som lønarbejde eller selvstændig virksomhed. Anses den kunstneriske virksomhed for lønarbejde, medfører det fradrag efter § 2.

Kunstnerisk virksomhed kan også i nogle tilfælde anses for at være en fritidsaktivitet.

Fritidsaktiviteter

Fritidsaktiviteter medfører ikke fradrag. Det er uden betydning, om aktiviteten sker inden for eller uden for normal arbejdstid.

Fritidsaktiviteter kan ikke udbydes som arbejde og indeholder ikke noget erhvervsmæssigt eller økonomisk element.

Fritidsaktiviteter karakteriseres ved at være ulønnede aktiviteter, som ofte har et tilfældigt præg, og som udelukkende er interessebestemt for den enkelte person.

Eksempler

- Indsamling til fx nødhjælpsorganisationer.

- Nabohjælp.

- Sportsaktiviteter, herunder træner i mindre foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere.

- Spejderleder.

- Lokalt privat vagtværn, fx »Natteravnene«.

- Kunstnerisk arbejde uden erhvervsmæssig sammenhæng.

- Familiemæssig omsorg.

- Forældreaktiviteter i børneinstitutioner, fx forældreweekend.

- Deltagelse i almindeligt foreningsarbejde, herunder fx frimærkeforeninger, bridgeklubber og andre lignende hobbyforeninger.

Til § 3

Selvstændig bibeskæftigelse

Udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse medfører fradrag i dagpenge, orlovsydelse til uddannelse, uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse, orlovsydelse til børnepasning og etableringsydelse, jf. § 13, stk. 4, og § 16, stk. 4, § 18, stk. 4, § 19, stk. 3, § 21, stk. 3, og § 22, stk. 1.

Der henvises endvidere til vejledningen til § 2 og vejledningen til § 19, stk. 3, hvor samspillet mellem orlovsydelse til børnepasning og selvstændig virksomhed beskrives.

Til § 4

Generelt om frivilligt, ulønnet arbejde

Reglen gælder alle ydelser efter § 1, bortset fra orlovsydelse til børnepasning.

Reglen er udformet under hensyntagen til, at udførelse af frivilligt, ulønnet arbejde ikke må medvirke til at tage arbejde fra personer, der kan eller vil kunne påtage sig arbejdet på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Reglen er også udformet under hensyntagen til, at omfanget af arbejde, der udbydes på normale lønvilkår, generelt ikke må begrænses. Reglen omfatter både arbejde, der udføres i privat og i offentligt regi.

For et medlem, der modtager dagpenge, indebærer reglen ingen ændringer i medlemmets pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En dagpengemodtager, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde, har derfor fortsat pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. lovens § 62 mv.

Til § 4, stk. 1

Arbejdet skal være ulønnet. Der må ikke være tale om nogen form for aflønning, heller ikke i form af honorarer eller diæter.

Ved frivillig organisation, forening eller lignende forstås en frivillig grundlagt organisation mv., hvis primære formål ikke er at skabe overskud. Et eventuelt overskud må ikke udbetales til medlemmerne, men skal bruges til almennyttige formål. Det frivillige arbejde er en betydelig del af organisationens grundlag, og man vælger frivilligt at gå ind i organisationens virke.

Tilsvarende arbejde kan under de samme betingelser organiseres og udføres uden for en organisation. Frivilligt, ulønnet arbejde i dette regi kan fx udføres af tidligere misbrugere, pårørende mv.

Reglen gælder, selv om organisationen, foreningen mv. helt eller delvist er finansieret af offentlige midler.

Frivilligt, ulønnet arbejde kan bl.a. udføres i en organisation, der har et socialt eller humanitært sigte. Ved arbejde med et socialt eller humanitært sigte forstås frivilligt, ulønnet arbejde inden for det sociale- og sundhedsmæssige område, dvs. handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd og omsorg eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Øget velfærd kan være af helbreds-, forsørgelses- eller omsorgsmæssig karakter. Øget velfærd kan blandt andet tilvejebringes gennem vejledning, menneskelig kontakt eller ved at videregive erfaringer på det menneskelige område.

Frivilligt, ulønnet arbejde kan også udføres i forbindelse med kirkelige foreninger, kollektive eller kulturelle foreninger, beboer-, ejerlejligheds- eller grundejerforeninger og sportsforeninger.

Det er en betingelse, at arbejdet bliver udført i Danmark. Denne betingelse er ikke til hinder for, at medlemmet kan deltage i arbejde, der foregår i Danmark, men hvor dele af organisationens projekter foregår i udlandet. Er en aktivitet planlagt til delvist at foregå i udlandet, kan medlemmet være omfattet af reglen i den periode, hvor aktiviteten foregår i Danmark.

Til § 4, stk. 2 og 3

Ved vurderingen af, om arbejdet efter sin art kan udbydes som almindeligt lønarbejde, har det betydning, om arbejdet i den pågældende organisation udføres af lønnede medarbejdere, eller om tilsvarende arbejde i lignende organisationer, foreninger mv. i almindelighed udføres af lønnede medarbejdere.

Organisationer, foreninger mv. kan anses for »lignende«, hvis de har tilsvarende formål, omfang og organisering.

Det kan også have betydning, om der er tale om et arbejde, der ikke ville blive udført, hvis ikke den frivillige, ulønnede arbejdskraft varetager opgaven.

Hvis arbejdet er planlagt til på længere sigt at udvikle sig til lønnet arbejde for den ledige eller andre, der varetager dette arbejde, kan dette også tale for, at arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde. Det er ikke til hinder for, at den ledige senere søger og får ansættelse i en lønnet funktion i den pågældende organisation.

Det kan også have betydning for vurderingen af, om arbejdet kan udbydes som almindeligt lønarbejde, at der til arbejdets udførelse forudsættes en særlig uddannelse.

Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 2

- Besøgsven.

- Arbejde i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, som vedrører almindelige forefaldende aktiviteter, som fx servering, lave kaffe, hjælpe til med at lave mad, snakke med gæsterne mv.

- Arbejde i humanitære organisationer, herunder fx tøjsortering.

- Deltagelse i kollektive, kulturelle foreninger, fx amatørteater.

- Særlig indkøbshjælp eller ledsagelse til indkøb.

- Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse.

- Lettere omsorgsopgaver, fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem eller hjælp med at skænke kaffe på et plejehjem.

- Ekspedition i genbrugsbutikker under fx Dansk Røde Kors.

Eksempler på frivilligt, ulønnet arbejde efter stk. 3, som kan udføres i op til 4 timer om ugen

- Socialrådgiver i krisecenter.

- Jurist i retshjælp.

- Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse.

- Reporterarbejde, herunder studievært ved lokale TV- og radiostationer.

- Egentlig pleje af fx ældre, syge eller handicappede i eget hjem, som en offentlig myndighed ikke er forpligtet til at udføre.

- Mindre administrative opgaver, som fx koordination og formidling af frivilligt arbejde i mindre omfang.

Primær drift og vedligeholdelse

Ved primær drift forstås i denne sammenhæng arbejde eller funktioner, der er med til at sikre organisationens overordnede, administrative drift. Her tænkes særligt på centrale organisatoriske og ledelsesmæssige funktioner, som fx personaleadministration, herunder ansættelse og afskedigelse, økonomi- og organisationsstyring mv. Mindre administrative opgaver, som fx arkivarbejde, arbejde i omstillingen, receptionistopgaver og mindre koordineringsopgaver i forbindelse med indsamling og sammensætning af vagtplaner mv., skal derimod ikke anses som primær drift.

Ved primær drift skal også forstås arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre. Fx kan frivilligt, ulønnet arbejde ikke være arbejde eller andre opgaver, som en kommune efter lov er forpligtet til at udføre.

Ved vedligeholdelse forstås funktioner, der sikrer, at de fysiske rammer er i orden, som fx maling af lokaler, arbejde med at sikre tilførsel af vand, varme eller elektricitet, rengøring og lignende.

Til § 4, stk. 4

Et medlem, der er begyndt eller ønsker at begynde på frivilligt, ulønnet arbejde, skal henvende sig til a-kassen for at få en vurdering af, om det pågældende arbejde falder ind under § 4, stk. 2 eller stk. 3.

Henvendelse kan ske enten direkte til a-kassen, før arbejdet begynder, eller i form af oplysninger på dagpenge- eller ydelseskortet, når arbejdet er begyndt.

På dagpenge- eller ydelseskortet skal medlemmet oplyse om aktivitetens art og omfang, og hvem aktiviteten udføres for.

Vurderer a-kassen, at arbejdet falder ind under § 4, stk. 2, skal medlemmet ikke oplyse om arbejdstimerne på dagpenge- eller ydelseskortet.

Vurderer a-kassen derimod, at arbejdet falder ind under § 4, stk. 3, skal medlemmet herefter løbende på dagpenge- eller ydelseskortet skrive »FU« og det antal timer, som medlemmet har arbejdet frivilligt og ulønnet.

Sker der ændringer i arbejdets art mv., som kan have betydning for a-kassens vurdering af forholdet, skal medlemmet skriftligt oplyse herom.

Til § 5

Selvbygger og medbygger

Medlemmer, som deltager i at opføre egen bolig mv., kan ikke modtage ydelser efter § 1, så længe de deltager i byggeriet, jf. dog stk. 3.

Reglen er begrundet i rådighedsbetragtninger og i den formueforøgelse, byggeriet giver.

Medlemmer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning i aktivperioden, og som selvbyggere eller medbyggere deltager i at opføre egen bolig mv., er derfor også som andre ledige afskåret fra at modtage dagpenge.

På grund af den formueforøgelse, der opnås ved som selvbygger eller medbygger at deltage i opførelsen eller ombygningen af egen bolig, er også medlemmer, der er på orlov, og medlemmer, der deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller deltager i arbejdspraktik med praktikydelse, omfattet af denne regel.

Retten til ydelser genindtræder, når medlemmets personlige medvirken i byggeriet er ophørt.

Til § 5, stk. 1

Selvbygger

En selvbygger er en person, som deltager i byggeriet fra først til sidst. Et medlem, som er selvbygger, er som hovedregel udelukket fra at modtage ydelser fra det tidspunkt, hvor byggeriet begynder, og indtil det er afsluttet.

Medlemmet kan på tro og love erklære, hvornår byggeriet er begyndt og afsluttet. Denne erklæring skal som udgangspunkt lægges til grund.

A-kassen skal foretage nærmere undersøgelser, hvis der er tvivl om byggeperiodens længde. A-kassen kan i særlige situationer bede om dokumentation for byggeperiodens afgrænsning. Dokumentationen kan være byggetilladelse, anmeldelse til kommunen og færdigmeldelse til kommunen.

Der kan udbetales ydelser, selv om byggeriet ikke er afsluttet, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for, at selvbyggeren er færdig med sit arbejde.

Medbygger

En medbygger er en person, der fra et tidspunkt under byggeriet selv deltager i arbejdet. Medbyggeren kan over for en entreprenør eller håndværksmester have forpligtet sig til at udføre en del af arbejdet.

Medlemmet kan modtage ydelser, indtil medlemmet selv begynder at arbejde. Medlemmet skal kunne dokumentere sin andel som medbygger. Det kan fx ske ved hjælp af de aftaler, der er indgået. Medlemmet skal også skriftligt kunne dokumentere, at det hidtidige arbejde er udført af andre. Dette kan ske ved dokumentation fra fx håndværksmestre. Dokumentationen kan også være regninger fra håndværksmestre for det udførte arbejde. Der skal i alle tilfælde foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet.

Medlemmet kan igen modtage ydelser, når medlemmets egen medvirken ved byggeriet ophører. Udbetalingen af ydelser kan ikke gøres afhængig af, at byggeriet er afsluttet.

En selv- eller medbygger kan blive tvunget til at indstille byggeriet, fx på grund af økonomiske forhold eller på grund af problemer med leverancen af byggematerialer. I disse tilfælde kan medlemmet modtage ydelser. Dette forudsætter, at medlemmet kan sandsynliggøre, at byggeriet ikke kan fortsætte i en længere periode. Der skal også foreligge en tro- og love erklæring fra medlemmet om, at byggeriet er indstillet. En deponeret byggetilladelse vil kunne anvendes som dokumentation for, at byggeriet er indstillet.

Byggeriet kan også være ophørt midlertidigt, fx på grund af vejrlig eller materialemangel. I disse tilfælde kan medlemmet ikke modtage ydelser.

Til § 5, stk. 2

Mindre byggearbejder

Hvis der er tale om mindre byggearbejder, fraviges reglen om, at medlemmet slet ikke kan modtage ydelser.

Mindre byggearbejder, herunder mindre ombygninger og fornyelser, er fx opførelse af et haveskur eller en carport.

Byggearbejdet betragtes fortsat som arbejde, og der er fortsat tale om en formueforøgelse. Arbejdet skal derfor medføre fradrag i dagpengene. Medlemmet skal på dagpenge- eller ydelseskortet oplyse om antallet af arbejdstimer, der er anvendt på aktiviteten.

Til § 5, stk. 3

Almindelig vedligeholdelse og reparation

Almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig betragtes ikke som arbejde. Der skal derfor ikke ske fradrag.

Kapitel 3

Til §6

Kapitel 3

Til § 6

Fradrag for indtægter

Reglen betyder, at løn og lignende indtægter medfører fradrag, uanset om medlemmet har udført arbejde. Benævnelse og udbetalingsform har heller ikke betydning.

Reglen skal ses i sammenhæng med § 2, således at der ikke sker fradrag 2 gange for det samme arbejde eller den samme lønindtægt.

Til § 6, stk. 1

Løn, rådighedsløn, honorarer mv.

Reglen gælder bl.a. ved udbetaling af løn i en opsigelsesperiode, hvor medlemmet er fritstillet. Reglen gælder også ved udbetaling af rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32 eller udbetalinger efter sømandslovens § 18 mv.

Der kan ikke udbetales ydelser for den periode, som udbetalingen skal dække. Dette gælder både løbende udbetalinger og udbetaling af engangsbeløb.

Det er uden betydning, om der udføres arbejde i perioden.

Udbetales der fx 3 års rådighedsløn til en tjenestemand, kan der ikke udbetales ydelser til medlemmet i de 3 år, udbetalingen dækker.

Til § 6, stk. 2

Reglen betyder, at der bl.a. skal ske fradrag for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse.

Afgørende for, om et udbetalt beløb skal medføre fradrag, er, om beløbet kan anses for at træde i stedet for løn mv. i en ansættelsesperiode eller periode, der kan sidestilles med en opsigelsesperiode. Det er ikke beløbets benævnelse, som afgør, om der skal ske fradrag. Det har normalt heller ikke betydning, hvordan indtægten beskattes.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Reglen om fradrag gælder fx tilfælde, hvor en arbejdsgiver ikke har overholdt opsigelsesvarslet, og hvor arbejdsgiveren ved en fagretlig sag pålægges at betale den ansatte en erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller indgår et forlig herom.

Fratrædelsesgodtgørelse

Reglen om fradrag gælder også ved udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse, fx når en virksomhed afskediger en medarbejder, og det aftales, at der ved ophøret skal betales en »godtgørelse« til medarbejderen.

I vurderingen af, om et udbetalt beløb skal føre til fradrag, er det afgørende, om arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er overholdt. Udbetalingen fører ikke til fradrag, hvis opsigelsesvarslet er overholdt, da udbetaling herudover ikke kan anses for at træde i stedet for løn. Er arbejdsgiverens opsigelsesvarsel ikke overholdt, medfører udbetalingen fradrag for den del af opsigelsesperioden, udbetalingen dækker.

Reglen gælder både, når en virksomhed aftaler fratrædelsesordninger for et større antal medarbejdere, og når enkeltpersoner indgår sådanne aftaler med deres arbejdsgiver. Bestemmelsen omfatter således både kollektive og individuelle aftaler.

Endvidere er udbetaling af en fratrædelsesgodtgørelse i tilfælde, hvor medarbejderen selv siger op, omfattet af reglen. Også i disse tilfælde er arbejdsgivers overholdelse af opsigelsesvarslet afgørende for, om der skal ske fradrag for indtægten. Der henvises i øvrigt til afsnittet nedenfor om konsekvenser for retten til ydelser, når der er forkortet opsigelsesvarsel, selvforskyldt ledighed og karantæne.

Lønmodtagernes Garantifond

Reglen betyder også, at et medlem ikke uden fradrag kan modtage ydelser efter § 1 for perioder, der dækkes af ydelser fra Lønmodtagernes Garantifond.

Konsekvenser for retten til ydelser

Hvis en indtægt er omfattet af reglen i § 6, stk. 2, er udgangspunktet, at der ikke kan betales ydelser i den periode, der svarer til det opsigelsesvarsel, medarbejderen havde krav på.

Hvis indtægten kun svarer til løn i en kortere periode end opsigelsesvarslet, kan der ikke betales ydelser i dette kortere tidsrum. Herudover skal medlemmet eventuelt have en karantæne. Dette kan være tilfældet, hvis medlemmet selv har sagt op eller har accepteret et forkortet opsigelsesvarsel. Reglerne om dette står i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis indtægten svarer til løn for arbejde på nedsat tid, skal der kun ske fradrag for det antal timer, udbetalingen udgør løn for.

Beløb, der betales ud over det, der svarer til løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, medfører ikke fradrag.

Eksempel 1

En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. oktober. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 6 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 140.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 7 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. november ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet kan først få ydelser fra den 1. maj, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Det beløb, som medlemmet fik af arbejdsgiveren, og som ikke svarer til løn i opsigelsesperioden - dvs. 20.000 kr. - medfører ikke fradrag.

Eksempel 2

En arbejdsgiver opsiger et medlem den 31. marts. Arbejdsgiverens opsigelsesvarsel er 2 måneder. Arbejdsgiveren betaler medlemmet 75.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, svarende til 3 måneders løn. Medlemmet, der har et opsigelsesvarsel på 1 måned, opsiger på samme tid sin stilling og fratræder den 30. april ved udløbet af sit eget opsigelsesvarsel. Medlemmet vil tidligst kunne få ydelser fra den 1. juni, dvs. efter udløbet af arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Den resterende del af fratrædelsesgodtgørelsen - som svarer til løn til og med den 30. juni - medfører ikke fradrag. For så vidt angår karantæne for selvforskyldt ledighed, henvises der til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Eksempel 3

Et medlem er ansat i en virksomhed med en månedsløn på 20.000 kr. Arbejdsgiveren har et opsigelsesvarsel på 6 måneder. Den 31. december indgår medlemmet en aftale med arbejdsgiveren om, at medlemmet opsiges med et forkortet varsel på 3 måneder mod til gengæld at modtage en fratrædelsesgodtgørelse på 40.000 kr. Medlemmet vil herefter tidligst kunne få ydelser efter udløbet af den periode, som lønnen og fratrædelsesgodtgørelsen dækker, evt. med tillæg af en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Eksempel 4

Et medlem afskediges med normalt varsel. Medlemmet får løn i hele opsigelsesperioden og modtager også en fratrædelsesgodtgørelse. Fratrædelsesgodtgørelsen medfører ikke fradrag.

Til § 7

Borgerlige ombud og hverv

Til § 7, stk. 1

Der skal ske fradrag for skattepligtige indtægter, der udbetales for borgerlige ombud og offentlige og private hverv. Det er uden betydning, om indtægten betegnes som diæt, mødediæt, vederlag, honorar, godtgørelse, rådighedsvederlag eller lignende.

Der skal ikke ske fradrag for mindre skattefrie indtægter, som udbetales til dækning af faktiske udgifter i forbindelse med hvervet. Som eksempel kan nævnes beløb til dækning af øget telefonforbrug, transport, fortæring mv.

Der skal kun ske fradrag for den del af indtægten, der er skattepligtig. Anser skattemyndighederne en del af indtægten som skattefri eller fradragsberettiget, skal denne del fratrækkes indtægten, inden fradrag sker. I tvivlstilfælde må medlemmet dokumentere, at indtægten er hel eller delvis skattefri. Det er uden betydning, om medlemmet på grund af andre skatteregler får skattefrihed for hele eller en del af indtægten fx på grund af bundgrænsen for lønmodtageres ligningsmæssige fradrag.

Fradraget i dagpenge, orlovsydelse til uddannelse, uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse og i etableringsydelse over det fradragsfrie beløb sker ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen til timer. Dette fremgår af § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 22, stk. 1. Indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget og fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 19, stk. 1, eller indgår i det fradragsfrie beløb, jf. § 20.

Følgende er eksempler på borgerlige ombud eller hverv mv. inden for den offentlige sektor, hvor indtægter for arbejde mv. medfører fradrag

1) Medlem af skolebestyrelse.

2) Medlem af Folketinget, Regeringen eller Europaparlamentet.

3) Det offentliges repræsentant i institutioner, ankenævn mv.

4) Medlem af menighedsråd og andre kirkelige hverv.

5) Vurderingsmand.

6) Medlem af hjemmeværn, lokalt beredskab, frivilligt brandværn og lignende.

Udbetales der ikke et vederlag, skal der for borgerlige ombud eller hverv ikke ske fradrag for arbejde i ydelser efter § 1.

Der skal således ikke ske fradrag for fx menighedsrådsarbejde, herunder hverv som formand for et menighedsråd, hvis der ikke udbetales et vederlag. Det er i den forbindelse uden betydning, om det er menighedsrådets beslutning ikke at udbetale medlemmet et vederlag, eller om medlemmet på egen foranledning frasiger sig et eventuel vederlag. Afgørende er, om vederlaget rent faktisk udbetales i det konkrete tilfælde eller ej.

Følgende er eksempler på hverv mv. inden for den private sektor, hvor indtægter mv. medfører fradrag

1) Bestyrelsesmedlem i aktieselskaber, anpartsselskaber og pengeinstitutter.

2) Bestyrelsesmedlem i bolig- og grundejerforeninger og kulturelle foreninger.

3) Medlemskab af repræsentantskab, kredsråd og lignende.

Eksemplerne er ikke udtømmende.

Til § 7, stk. 3

Hverv efter de kommunale styrelseslove

Der skal som udgangspunkt ikke ske fradrag for skattepligtige indtægter, som et medlem modtager for at varetage hverv efter lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse (de kommunale styrelseslove).

Reglen gælder medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd. Reglen omfatter medlemmernes deltagelse i kommunalbestyrelses- og amtsrådsarbejde, stående udvalg og andre udvalg, der nedsættes af kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Reglen gælder vederlag, tillægsvederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og diæter (mødediæter), som udbetales til medlemmerne efter reglerne i de kommunale styrelseslove.

Det er uden betydning, hvornår hvervene udføres.

Skattepligtige indtægter, som medlemmer af bydelsråd får efter regulativerne for bydelsrådene, medfører heller ikke fradrag. Der er tale om hverv efter lov om Københavns kommunes styrelse. Indtægter for hverv som formand for bydelsråd og udvalgsformand medfører dog fradrag i dagpengene.

Hverv efter andre regler, fx skattelovgivningen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Dette gælder, selv om vederlag mv. udbetales efter samme principper som i de kommunale styrelseslove. Det gælder også for personer, der er udpeget til hvervet af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. I disse tilfælde skal der ske fradrag.

Til § 7, stk. 4

Borgmester, rådmand eller udvalgsformand

Hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand sidestilles med lønarbejde i nogle sammenhænge i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Indtægter fra disse hverv medfører derfor fradrag.

Det er kun det faste vederlag, der ydes for hvervet, som medfører fradrag. Det vederlag, som fx en udvalgsformand får for at være medlem af en kommunalbestyrelse, medfører ikke fradrag i dagpengene.

Viceborgmester er ikke omfattet af begrebet borgmester. Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for det vederlag, som en viceborgmester eventuelt får for at være viceborgmester.

Fradraget i dagpenge, orlovsydelse til uddannelse, uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse og i etableringsydelse over det fradragsfrie beløb sker ved, at indtægten fra hvervet omregnes til timer med omregningssatsen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 22, stk. 1. Indtægten fra hvervet nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget og fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 19, stk. 1, eller indgår i det fradragsfrie beløb, jf. § 20.

Til § 8, stk. 1

Pensionsordninger

Løbende udbetalinger af arbejdsrelaterede pensionsordninger medfører fradrag. Fradraget sker, hvis pensionen er oprettet som led i tidligere ansættelsesforhold, og hvis det er normalt, at arbejdsgiveren helt eller delvist finansierer pensionen. Bestemmelsen gælder alle pensionsudbetalinger med løbende udbetalinger, herunder ratepensioner.

Årsagen til, at løbende, arbejdsrelaterede pensioner medfører fradrag, er, at pensionen anses for at træde i stedet for en tabt arbejdsfortjeneste.

Hvis pensionsordningen følger af overenskomst eller anden kollektiv aftale, er ordningen af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. Pensionsudbetalingen vil derfor medføre fradrag.

Reglen om fradrag gælder også for løbende udbetaling af tjenestemandspension og tjenestemandslignende pensioner.

Reglen anvendes på den samlede pension. Dette gælder, selv om kun medlemmet har indbetalt hele pensionsbeløbet over en kortere periode. Det kan fx være fordi, at medlemmet har været selvstændig erhvervsdrivende eller har haft et arbejdsforhold, der ikke indeholdt en pensionsordning. Er perioden af længere varighed, sker der kun fradrag for den del af pensionen, der vedrører perioden, hvor ordningen var et led i et ansættelsesforhold. Efter praksis skal en pensionsudbetaling, der vedrører en periode på mere end 2 år, hvor kun medlemmet har indbetalt bidrag, ikke medføre fradrag.

Fradraget for pensionsudbetalingerne sker ved hjælp af den omregningssats, som er gældende på udbetalingstidspunktet. Det fremgår af § 13, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Fradraget beregnes på grundlag af den samlede pensionsudbetaling, dvs. grundbeløb med eventuelle tillæg.

Hvis medlemmets pension medfører udbetalinger til andre end medlemmet selv, skal disse udbetalinger ikke medføre fradrag. Der kan fx være tale om et børnepensionstillæg fra en tjenestemandspension.

Der skal ikke ske fradrag for privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold. Det gælder også tilfælde, hvor en arbejdsgiver tilbageholder bidrag i den ansattes løn og indbetaler beløbet til den ansattes private pensionsordning. Dette kan fx ske som en serviceordning fra arbejdsgiveren.

Til § 8, stk. 2

Pensioner fra udlandet

Der skal ske fradrag for løbende udbetaling af pensioner fra udlandet, når pensionsordningen har forbindelse med en arbejdsperiode i udlandet. Alle løbende udenlandske obligatoriske og frivillige arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger er omfattet af reglen. Det er uden betydning, hvorledes pensionsordningen er finansieret, når ordningen har forbindelse med et arbejdsforhold. Udenlandske pensioner, der direkte kan sidestilles med ydelser efter lov om social pension, er ikke omfattede af reglen.

Reglen gælder ikke privattegnede pensionsordninger, som ikke har forbindelse med et ansættelsesforhold.

Til § 8, stk. 3

Pension mv. til borgmestre, folketingsmedlemmer m.fl.

Reglen gælder pension, som løbende udbetales til et medlem, der er tidligere borgmester, folketingsmedlem, europaparlamentsmedlem mv. Reglen gælder også for andre ydelser, som udbetales, efter at medlemmet er fratrådt hvervet. Det kan fx være efterløn/eftervederlag, som udbetales til folketingsmedlemmer, borgmestre, udvalgsformænd m.fl.

Til § 8, stk . 4

Pensionslignende indtægter

Løbende udbetalinger, der har karakter af pension, medfører også fradrag. Dette gælder, når ydelsen udbetales fra en tidligere arbejdsgiver. Det gælder også, når udbetalingerne er tidsbegrænsede.

Det udbetalte beløb skal ikke medføre fradrag, hvis aftalen om udbetalingen er indgået før den 1. juli 1999.

Til § 9, stk. 1

Førsteudsendelse, genanvendelse mv.

Indtægter for afkald på udnyttelsesretten, herunder førsteudsendelse af en film/reklamefilm i fx tv eller biograf, eller førsteanvendelse af et fotografi over en nærmere fastsat periode, eventuelt i form af en plakat, medfører fradrag. Indtægter fra genudsendelse eller anden form for genanvendelse medfører også fradrag. Dette gælder, når betalingen er et led i den almindelige aflønningsform inden for personens faglige område. Indtægten medfører fradrag, uanset om arbejdsindsatsen, som er baggrunden for genanvendelsen, er udført i en ledigheds- eller arbejdsperiode.

Når medlemmets faglige område skal bestemmes, kan der lægges vægt på, om medlemmet i en længere periode har udført arbejde inden for det relevante faglige område. Andre forhold kan også tillægges vægt, fx hvilken a-kasse den ledige er medlem af, og hvor medlemmet er organiseret.

Fradraget sker ved brug af omregningssatsen på det tidspunkt, hvor indtægten modtages. Dette fremgår af § 13, stk. 1, § 16, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Til § 9, stk. 2

Ophavsrettigheder

De nævnte indtægter kan stamme fra arbejde, som normalt medfører udbetalinger over en lang årrække. Indtægterne medfører ikke fradrag.

Til § 10

Legater

Der kan være tvivl, om et udbetalt legat skal medføre fradrag eller ej. Dette skyldes bl.a. at der findes mange forskellige legater.

Hvis legatet ydes til en bestemt aktivitet, fx kunstnerisk virksomhed, bør det overvejes, om medlemmet er selvstændig erhvervsdrivende.

Hvis medlemmet ikke er selvstændig erhvervsdrivende, sker der fradrag i dagpenge, orlovsydelse til uddannelse, uddannelsesgodtgørelse, praktikydelse og etableringsydelse over det fradragsfrie beløb ved, at indtægten omregnes med omregningssatsen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og § 22, stk. 1. Indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget og fradrages i orlovsydelse til børnepasning, jf. § 19, stk. 1, eller indgår i det fradragsfrie beløb, jf. § 20.

Hvis medlemmet skal udføre et stykke arbejde som betingelse for at modtage legatet, skal der ske fradrag i dagpengene.

Et legat kan have karakter af en gave. Dette er tilfældet, hvis der ikke er knyttet nogen arbejdsforpligtelse til udbetalingen. Legatet skal i disse tilfælde ikke medføre fradrag.

Det betragtes i den forbindelse ikke som en arbejdsforpligtelse, at beløbsmodtageren fx skal aflevere en kortfattet evaluering over et studieforløb.

Til § 11

Arbejdsfrie indtægter

Der skal alene ske fradrag for arbejde, der udføres i en ydelsesperiode.

Der skal som hovedregel ikke ske fradrag for en indtægt, der stammer fra arbejde, som er udført i en periode, hvor medlemmet ikke har fået ydelser.

Der skal heller ikke ske fradrag for arbejdsfrie indtægter.

Ved indtægter, som ikke er nævnt i bestemmelsen, må det undersøges, om der er tale om en arbejdsfri indtægt, som kan sidestilles med de nævnte. Bestemmelsen er derfor ikke udtømmende.

Rådighedsbeløb

Rådighedsbeløb medfører ikke fradrag, hvis rådighedsbeløbet udbetales løbende over året, uden at der er knyttet en arbejdsforpligtelse til modtagelse af beløbet.

Et rådighedsbeløb er et beløb, der betales, for at en person står til rådighed for et arbejde uden for den aftalte arbejdstid og uden for fastlagte vagtperioder. Personen er ikke forpligtet til at være til at træffe i den omhandlede periode.

Rådighedsbeløbet må ikke være betaling for udført arbejde, men må alene være betaling for den ulempe, det er, at kunne blive kaldt på arbejde uden for den aftalte arbejdstid.

Det betyder, at der ikke skal ske fradrag for rådighedsbeløb, som udbetales til fx deltidsansatte brandmænd, ansatte i redningsberedskabet og reserveofficerer i forsvaret.

Løn for afholdelse af vagt medfører fradrag i dagpengene. Det er fx tilfældet, når medlemmet skal kunne træffes i hjemmet.

For deltidsansatte brandfolk skal der fx ske fradrag på følgende måde

- Der skal ske fradrag for arbejde i forbindelse med brandslukning, øvelser mv.

- Der skal ske fradrag for løn udbetalt for afholdelse af vagter. Dette gælder også løn udbetalt for vagter i hjemmet. Indtægten omregnes ved hjælp af omregningssatsen til timer, med mindre der ved overenskomst eller lign. er fastsat et timetal, hvormed vagten indgår.

- Der skal ikke ske fradrag for løbende udbetaling af rådighedsbeløb.

Til § 12, stk. 2

Den arbejdsgiver, som et medlem holder orlov fra, kan supplere orlovsydelsen, uden at dette supplement skal fradrages i orlovsydelsen. Det forudsætter dog, at der er tale om orlov efter lov om orlov.

Der skal imidlertid skelnes imellem den situation, hvor den pågældende modtager et beløb, der skal supplere orlovsydelsen, og den situation, hvor et medlem under orloven rent faktisk arbejder et antal timer hos arbejdsgiveren.

I sidst nævnte situation skal der ske fradrag for arbejdet i orlovsydelsen til uddannelse, jf. § 16, stk. 1, og fradrag i orlovsydelsen til børnepasning, jf. § 19, stk. 1.

Der er endvidere i bekendtgørelsen om orlov til uddannelse åbnet mulighed for, at det regionale arbejdsmarkedsråd kan udbetale et supplerende beløb. Dette beløb skal ikke fradrages i orlovsydelsen. Det samme gør sig gældende for de beløb, som kommunerne i henhold til lov om social service kan udbetale som supplement til orlovsydelsen ved børnepasning.

Kapitel 4

Beregning af fradrag mv.

Kapitel 4

Beregning af fradrag mv.

Dagpenge - timefradrag

Formålet med arbejdsløshedsforsikringen er at sikre et medlem økonomisk kompensation for tab af indtægt som følge af ledighed. Udgangspunktet i time-for-time-fradraget er derfor, at der alene gives dagpenge for de timer, som et medlem ikke er i arbejde.

Dagpengekortet belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen.

Får et medlem en uge løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer. Dette forudsætter dog, at udbetaling af løn (løntimer), ikke kan henføres til andre beskæftigelsesperioder.

Herudover gælder reglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge om mindsteudbetaling og tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel og endelig reglerne om, at der i en ansættelse på nedsat tid med opsigelsesvarsel skal foreligge en frigørelsesattest, som betingelse for, at medlemmet har ret til at modtage supplerende dagpenge. Dette fremgår af lovens § 60 og § 73, stk. 2, samt af bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Til § 13

Bestemmelsen fastsætter, hvilke aktiviteter og indtægter der medfører fradrag i dagpengene. Det fremgår af bekendtgørelse om supplerende dagpenge, hvordan fradraget skal ske.

Til § 13, stk. 1

Et medlems dagpengekort belægges som udgangspunkt med det antal faktiske timer, som medlemmet har arbejdet i ugen.

Til § 13, stk. 2

Ved beregningen af fradrag for honorarer, indtægter i forbindelse med borgerlige ombud og hverv, pensioner, ophavsrettigheder samt legater, benyttes samme fremgangsmåde som ved omregning af indtægt fra arbejde med ukontrollabel arbejdstid, dvs. ved hjælp af omregningssatsen. Dette følger af bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Den omregningssats, der anvendes, er den, der gælder på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, eller indtægten modtages.

Til § 13, stk. 4

For så vidt angår fradrag for arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse henvises til reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Det fremgår blandt andet af disse regler, at der som minimum skal ske fradrag for ½ time pr. dag ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med animalsk produktion.

For et kombinationsforsikret medlem sker fradrag efter bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Endvidere henvises til vejledningen § 2 og § 3.

Til § 14

Dagpenge ved jobtræning/individuel jobtræning i dagpengeperioden - timefradrag

Lovens § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1

Et medlem, som i dagpengeperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning på nedsat tid, skal have fradrag i dagpengene på baggrund af det antal timer, som medlemmet deltager i jobtræning eller individuel jobtræning.

Jobtræning og individuel jobtræning er ikke omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge, jf. lovens § 60 og § 73, stk. 2. Endvidere gælder mindsteudbetalingsreglerne ikke ved jobtræning og individuel jobtræning, idet det herved sikres, at medlemmet ikke økonomisk stilles ringere ved deltagelse i disse ordninger end ved fuld ledighed.

Hvis et medlem derimod sideløbende med fx jobtræningen har almindeligt lønarbejde på nedsat tid, vil denne beskæftigelse og dermed antallet af uger være omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge.

Medlemmer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning i dagpengeperioden, er i øvrigt omfattet af de almindelige dagpengeregler, medmindre andet er fastsat. Medlemmerne vil fx være omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have krav på supplerende dagpenge. Dog medregnes timer fra jobtræning eller individuel jobtræning i dagpengeperioden for medlemmer under 25 år ikke i opgørelsen af overskydende timer.

Kravet om rådighed indebærer, at et medlem, som i dagpengeperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, skal have frigørelsesattest, hvis medlemmet er omfattet af et opsigelsesvarsel.

Til § 15

Dagpenge ved jobtræning/individuel jobtræning i aktivperioden - timefradrag

Lovens §§ 52 a, stk. 2, og 55, stk. 2

Supplerende dagpengebeløb

Unge under 25 år og medlemmer over 25 år, som i aktivperioden deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, og som modtager dagpenge efter lovens § 52 a, stk. 2, eller lovens § 55, stk. 2, er omfattet af en indkomstgaranti.

Det betyder, at indtægten fra jobtræning skal suppleres således, at medlemmet mindst modtager et beløb, der svarer til højeste dagpengesats.

Jobtræning og individuel jobtræning i aktivperioden er ikke omfattet af lovens § 60 og § 73 om tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge.

Endvidere gælder mindsteudbetalingsreglerne ikke ved jobtræning og individuel jobtræning i aktivperioden, ligesom der ikke stilles krav om frigørelsesattest. Det sikres herved, at medlemmet ikke økonomisk stilles ringere ved deltagelse i disse ordninger end ved fuld ledighed.

Hvis et medlem, der er omfattet af indkomstgarantien i lovens § 52 a, stk. 2, eller lovens § 55, stk. 2, har lønindtægter fra andet arbejde eller andre indtægter, der efter reglerne i bekendtgørelsen medfører fradrag i dagpengene, betyder indkomstgarantien, at der skal ske fradrag i det supplerende dagpengebeløb, der kan udbetales efter stk. 1. Fradraget i det supplerende dagpengebeløb, jf. stk. 3, sker efter reglerne i § 13 og § 15, stk. 3.

Belægning af dagpengekortets betydning for indkomstgarantien

At medlemmet i aktivperioden er omfattet af de almindelige dagpengeregler indebærer bl.a., at medlemmet også er omfattet af belægningsreglerne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge. Dagpengekortet skal derfor belægges, hvis medlemmet ikke står til rådighed.

Da indkomstgarantien kun omfatter perioder, hvor medlemmet i øvrigt er berettiget til at modtage dagpenge, er der fastsat nærmere regler for, hvilken betydning belægning af dagpengekort har for indkomstgarantien.

A-kassen skal ved opgørelsen af, om medlemmet er berettiget til at få udbetalt et supplerende beløb, lade de belagte timer indgå i opgørelsen. Hver time indgår for fuldtidsforsikrede med en værdi, der svarer til 1/37 af højeste dagpenge for en uge. For deltidsforsikrede indgår en belagt time med en værdi, der er beregnet på baggrund af det gennemsnitlige ugentlige timetal forud for ledighedens indtræden. I de situationer, hvor der for en deltidsforsikret ikke foreligger en periode, der har opfyldt betingelserne for beregning af dagpengesats, skal den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fastsættes til 15 timer.

Hvis medlemmet modtager kontant dækning for de dage, hvor der er sket belægning for fx sygedagpenge eller betaling for G-dage, medfører denne indtægt ikke samtidig fradrag i det supplerende dagpengebeløb.

Medlemmer, der deltager i puljejob, følger reglerne om fradrag i jobtræning i aktivperioden.

Eksempel

Et medlem, som deltager i jobtræning 30 timer ugentligt med 6 timer om dagen, er syg om mandagen. Dagpengekortet skal derfor belægges med 7,4 timer mandag. Endvidere vælger medlemmet at holde fri for egen regning om torsdagen i samme uge. Medlemmets dagpengekort belægges derfor også for denne dag med 7,4 timer.

Medlemmet er således i jobtræning i 18 timer i den pågældende uge. Medlemmets indtægt herfor er 1.530 kr. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 122 kr. Indtægten efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag udgør 1.408 kr.

Ved opgørelsen af, om medlemmet kan få udbetalt et supplerende beløb, skal a-kassen medtage værdien af de 2 belagte dage.

(2.850 kr. x 7,4/37 timer x 2 dage) = 1.140 kr.

Da højeste dagpenge for en uge er 2.850 kr., vil medlemmet kunne få udbetalt : 2.850 kr. - (1.408 kr. + 1.140 kr.) = 302 kr.

Til § 15, stk. 1

I aktivperioden er unge under 25 år og medlemmer over 25 år, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning, og som modtager dagpenge efter lovens § 52 a, stk. 2, eller efter lovens § 55, stk. 2, omfattet af en indkomstgaranti. Det betyder, at indtægten fra fx jobtræning skal suppleres således, at medlemmet mindst modtager et beløb, der svarer til højeste dagpengesats.

Til § 15, stk. 2

Jobtræning og individuel jobtræning i aktivperioden er på grund af indkomstgarantien ikke omfattet af lovens § 60 og § 73, stk. 2, om tidsbegrænsningen. Medlemmet kan endvidere, uanset at pågældende i jobtræningen eller den individuelle jobtræning er omfattet af et opsigelsesvarsel, modtage et supplerende dagpengebeløb. Medlemmet er ikke omfattet af mindsteudbetalingsreglen og reglerne om overførsel af overskydende timer. Timer fra jobtræning eller individuel jobtræning i aktivperioden medregnes således ikke i opgørelsen af overskydende timer.

Hvis medlemmet derimod sideløbende med fx jobtræningen har almindeligt lønarbejde på nedsat tid, vil denne beskæftigelse være omfattet af reglerne om tidsbegrænsning i retten til supplerende dagpenge. Medlemmerne er omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer for andet arbejde og andre indtægter. Herudover skal medlemmet stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at have krav på supplerende dagpenge. Indtægten fra arbejdet i jobtræning eller den individuelle jobtræning, nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, inden den medfører fradrag i dagpengene.

Til § 15, stk. 3.

Eksempel 1

Et medlem deltager i et jobtræningsforløb på 20 timer ugentligt. Medlemmets indtægt er 1.460 kr. ugentligt. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 117 kr. Medlemmet modtager herudover en egenpension på 700 kr. pr. uge.

Indkomstgarantien betyder, at medlemmet som udgangspunkt har ret til et supplerende beløb på: 2.850 kr. - 1.343 kr. (1.460 kr. - 117 kr.) = 1.507 kr.

Det supplerende beløb skal imidlertid reduceres med pensionen, som omregnet med den gældende omregningsats svarer til et fradrag på 700 : 139,46 = 5,02 timer.

Da højeste dagpenge er 2.850 kr. medfører pensionen et fradrag i det supplerende beløb på 2.850 x 5/37 = 385 kr.

Medlemmet får derfor i alt udbetalt: 1.507 kr. - 385 kr. = 1.122 kr.

Eksempel 2

Et medlem deltager i et jobtræningsforløb på 25 timer ugentligt. Medlemmets indtægt er 1.875 kr. ugentligt. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 150 kr. Medlemmet har herudover 2 timers rengøringsarbejde. Medlemmet modtager herfor 90 kr. pr. time.

Indkomstgarantien betyder, at medlemmet som udgangspunkt er berettiget til et supplerende beløb på: 2.850 kr. - 1.725 kr. (1.875 kr. - 150 kr.) = 1.125 kr.

Det supplerende beløb skal imidlertid reduceres med indtægten fra de 2 timers rengøringsarbejde. Medlemmet får herved et fradrag på 2.850 kr. x 2/37 = 154 kr. Medlemmet får derfor i alt udbetalt: 1.125 kr. - 154 kr. = 971 kr.

Til § 16

Orlovsydelse til uddannelse og uddannelsesgodtgørelse - timefradrag

Et medlem, der holder orlov til uddannelse eller modtager uddannelsesgodtgørelse, er ikke omfattet af dagpengereglerne herunder reglerne om supplerende dagpenge mv. Der stilles derfor ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel. Ligesom mindsteudbetalingsreglen og lovens § 60 og § 73, stk. 2, om tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge ikke gælder. Medlemmet er heller ikke omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer. Det betyder, at der ikke skal opgøres overskydende timer, når et medlem går på orlov til uddannelse eller uddannelse med uddannelsesgodtgørelse.

Et ledigt medlem skal i perioder med orlov til uddannelse eller uddannelsesgodtgørelse stå til rådighed for formidlet arbejde fra a-kassen eller fra Arbejdsformidlingen (passiv rådighedsforpligtelse), medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget kravet.

Til § 16, stk. 1

De almindelige regler om belægning af dagpengekort finder ikke anvendelse for medlemmer, der modtager orlovsydelse til uddannelse eller uddannelsesgodtgørelse, da disse medlemmer ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt omfang.

I situationer, hvor der på dagpengeområdet foretages en belægning, hvor der er knyttet en indtægt til belægningen, som fx sygdom med sygedagpenge eller betaling for G-dage, sker der dog belægning af ydelseskortet efter principperne i reglerne om supplerende dagpenge. Der henvises til lov om orlov og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Herudover skal et medlems ydelseskort belægges med 7,4 timer for hver dag, et fuldtidsforsikret medlem holder ferie. Et deltidsforsikret medlem skal tilsvarende have belagt sit ydelseskort for hver feriedag med, hvad der svarer til 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette gælder, uanset om der er tale om optjent ferie efter lov om ferie, ferie med feriedagpenge eller ferie for egen regning. Der skal dog ikke ske belægning af ydelseskortet for lørdage.

Hvis en beskæftiget lønmodtager, der indgår aftale med arbejdsgiveren om orlov, holder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den holdte ferie, jf. reglen i lov om orlov.

Reglen betyder, at ferie efter lov om ferie afbryder orlovsperioden i den periode, ferien holdes.

Medlemmet har derfor ikke ret til orlovsydelse for ferieperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal a-kassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov (ferieperioden).

Til § 17, stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at et medlem, der modtager løn under uddannelse, herunder elevløn, praktikløn eller skolepraktikydelse skal have fradrag for lønindtægten i uddannelsesgodtgørelsen eller orlovsydelsen.

Indtægter efter stk. 1, der skal fradrages i orlovsydelsen eller uddannelsesgodtgørelsen, samt løn mv. under ferie, skal nedsættes med det indbetalte arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 17, stk. 2

Eksempel

Et medlem deltager i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Medlemmets uddannelsesgodtgørelse svarer til 2.850 kr. pr. uge. Til uddannelsen er der knyttet løn på 1.500 kr. pr. uge. Arbejdsmarkedsbidraget udgør 120 kr. Medlemmet har sideløbende med uddannelsen 10 timers rengøringsarbejde pr. uge og modtager en pension på 500 kr. pr. uge.

Den supplerende uddannelsesgodtgørelse udgør

2.850 kr. - 1.380 kr. (1.500 kr. - 120 kr.) = 1.470 kr. om ugen.

Fradraget for de 10 timers rengøringsarbejde

2.850 kr. x 10/37 = 770 kr.

Fradraget for pensionen på 500 kr. pr. uge

500 kr. : 139,46 = 3,59 timer

2.850 kr. x 3,6/37 = 277 kr.

Medlemmet modtager i supplerende uddannelsesgodtgørelse

1.470 kr. - 770 kr. - 277 kr. = 423 kr.

Til § 18

Praktikydelse - timefradrag

Under praktikopholdet får den ledige en praktikydelse, der svarer til de dagpenge, som den ledige ellers ville have ret til. Praktikydelsen udbetales af a-kassen, dog ikke under sygdom. Perioder med sygdom vil derimod kunne forlænge arbejdspraktikperioden.

Et medlem, der er i arbejdspraktik, er ikke omfattet af dagpengereglerne eller reglerne om supplerende dagpenge mv. Der stilles derfor heller ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel. Medlemmet er ikke omfattet af mindsteudbetalingsreglen og reglerne om overførsel af overskydende timer.

Et ledigt medlem skal i perioder med arbejdspraktik stå til rådighed for formidlet arbejde fra a-kassen eller fra Arbejdsformidlingen (passiv rådighedsforpligtelse), medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget kravet.

Til § 18, stk. 1 - 4

Der henvises til reglerne om fradrag i § 13.

Til § 19

Orlovsydelse til børnepasning mv. - kronefradrag

Et medlem, der modtager orlovsydelse, er ikke omfattet af dagpengereglerne, herunder reglerne om supplerende dagpenge. Der stilles derfor ikke krav om frigørelsesattest i forbindelse med arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, ligesom mindsteudbetalingsreglen og lovens § 60 og § 73, stk. 2, om tidsbegrænsningen i retten til supplerende dagpenge ikke gælder. Medlemmet er heller ikke omfattet af reglerne om overførsel af overskydende timer, jf. bekendtgørelse om overskydende timer. Det betyder, at der ikke skal opgøres overskydende timer, når et medlem går på orlov.

Medlemmet skal under orloven ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til § 19, stk. 1

Hvis et medlem under orloven sideløbende har arbejde eller modtager indtægter mv., jf. § 2 og §§ 6-10, fradrages indtægterne i orlovsydelsen krone-for-krone. Indtægten nedsættes med arbejdsmarkedsbidraget, før der foretages fradrag i orlovsydelsen.

Hvis medlemmets indtægter fra arbejde mv. svarer til eller overstiger orlovsydelsen, bortfalder denne.

Hvis indtægten fra arbejdet og øvrige indtægter er lavere end orlovsydelsen, fradrages indtægterne, så medlemmet i alt får et beløb, der svarer til orlovsydelsen.

Krone-for-krone-fradraget i orlovsydelsen til børnepasning efter lov om orlov er således blevet opretholdt.

Baggrunden for dette er, at børnepasningsydelsen for ikke-forsikrede betales af kommunen, som efter reglerne fradrager indtægterne i ydelsen krone-for-krone. Man har derfor fundet det mest hensigtsmæssigt at have ens fradragsregler for forsikrede og ikke-forsikrede ved børnepasningsorlov.

Udgangspunktet for fradraget i orlovsydelsen er herudover, at det skal ske uge for uge.

Der skal kun ske fradrag, hvis et medlem har haft indtægt i selve orlovsperioden. Udfører et medlem frivilligt, ulønnet arbejde efter reglerne i § 4, stk. 3, skal der ikke ske fradrag i orlovsydelsen

I tilfælde, hvor et medlem holder orlov i hele kalenderuger, skal eventuelle indtægter fradrages fuldt ud i den ugentlige orlovsydelse.

Samme fremgangsmåde kan imidlertid ikke anvendes, når perioden med orlovsydelse begynder eller afsluttes midt i en uge.

Fradraget skal i disse tilfælde alene ske for den indtægt, der kan henføres til orlovsperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal a-kassen i disse tilfælde belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov.

Eksempel 1

Et beskæftiget medlem bevilges orlov med start torsdag i en uge. Medlemmet har de første 3 dage været i arbejde. Medlemmet har ikke arbejdet torsdag, men har haft 2 timers beskæftigelse ved selvstændig bibeskæftigelse fredag.

Orlovsydelsen udgør 2 (dage) x 342 kr. (60 % af den maksimale dagpengesats) = 684 kr.

Den selvstændige virksomhed medfører fradrag efter § 19, stk. 3. Det vil sige, at der skal ske fradrag for 2 x 139,46 (omregningssatsen pr. 3. januar 2000) = 279 kr.

Medlemmet modtager således 684 kr. - 279 kr. = 405 kr. i orlovsydelse.

Eksempel 2

I de tilfælde, hvor medlemmet kun er på orlov en del af en uge og samtidig modtager faste vederlag eller pension, skal a-kassen anvende en særlig fremgangsmåde ved opgørelsen af, hvor stort et beløb, der kan modtages i orlovsydelsen.

I disse tilfælde kan a-kassen ikke blot omregne pensionen eller det faste vederlag til en gennemsnitlig ugentlig indtægt. Den gennemsnitlige ugentlige indtægt skal omregnes til en daglig indtægt svarende til 1/5 af det ugentlige beløb. Et medlem, der er på orlov 2 dage i en uge, skal herefter have modregnet 2/5 af det ugentlige pensionsbeløb eller det faste vederlag i orlovsydelsen.

Til § 19, stk. 3

For et medlem, der under orloven driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, beregnes fradraget i orlovsydelsen på baggrund af antallet af timer, der medfører fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse. Dette timetal ganges med omregningssatsen.

Af ovennævnte regler fremgår bl.a., at der minimum skal ske fradrag for ½ time pr. dag ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med animalsk produktion. For et kombinationsforsikret medlem sker fradrag efter reglerne i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

Der er praksis for, at selvstændige erhvervsdrivende, der er på orlov til børnepasning fra deres virksomhed, kan foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, fx økonomiske dispositioner, deltagelse i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige endvidere i ekstraordinære situationer udføre enkelte helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Arbejde i orlovsperioden medfører fradrag i orlovsydelsen. Der henvises til vejledningen til §§ 2 og 3.

Til § 19, stk. 4

For at undgå, at et medlem på orlov samtidig opnår en formueforøgelse som følge af, at medlemmet som selvbygger eller medbygger deltager i at opføre eller ombygge eget hus, afskærer reglen i stk. 4 medlemmet fra at modtage orlovsydelse, mens byggeriet står på.

Mindre byggearbejder i egen bolig medfører fradrag for de timer, der anvendes på arbejdet, jf. § 5, stk. 2.

Den omregningssats, timetallet skal omregnes med, er den, der gælder på tidspunktet, hvor arbejdet bliver udført, eller indtægten modtages.

Til § 19, stk. 5

De almindelige regler om belægning af dagpengekort finder ikke anvendelse for medlemmer, der modtager orlovsydelse til børnepasning, da disse medlemmer ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises til lov om orlov.

I situationer, hvor der på dagpengeområdet foretages belægning, hvor der er knyttet en indtægt til belægningen, som fx sygdom med sygedagpenge eller betaling for G-dage, sker der dog fradrag i orlovsydelsen på baggrund af den indtægt, der modtages disse dage.

Til § 19, stk. 6

Hvis en beskæftiget lønmodtager, der indgår aftale med arbejdsgiveren om orlov, holder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den holdte ferie.

Det betyder, at afholdelse af ferie optjent ved beskæftigelse i optjeningsåret, jf. lov om ferie, afbryder orlovsperioden i den periode, ferien varer.

Medlemmet har derfor ikke ret til orlovsydelse for ferieperioden.

Ved beregning af orlovsydelsen skal a-kassen belægge de dage, hvor medlemmet ikke har været på orlov (ferieperioden). Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt sit ydelseskort med 7,4 timer for hver feriedag. Et deltidsforsikret medlem skal tilsvarende have belagt sit ydelseskort med, hvad der svarer til 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Dette gælder, uanset om der er tale om optjent ferie efter ferieloven med feriegodtgørelse eller løn, ferie med feriedagpenge eller ferie for egen regning. Der skal ikke ske belægning af ydelseskortet på lørdage.

Kapitel 5

Til §20

Kapitel 5

Til § 20

Etableringsydelse

Etableringsydelse er tænkt som en indtægtsgaranti i forbindelse med drift af selvstændig virksomhed. Etableringsydelse kan modtages i en periode på 2½ år.

Etableringsydelse opgøres og udbetales lige som dagpenge ugevis.

Et medlem, der modtager etableringsydelse, er ikke omfattet af de almindelige regler om udbetaling af dagpenge, medmindre andet udtrykkeligt er fastsat. Reglerne om timeoverførsel finder derfor ikke anvendelse i forbindelse med udbetaling af ydelsen.

Et medlem kan således i ydelsesperioden fradragsfrit tjene 30.900 kr. pr. år. Det fradragsfrie beløb nedsættes med 1/52 for hver uge, hvor medlemmet ikke er på etableringsydelse.

Ved opgørelse af den fradragsfrie indtjening indgår indtægter fra lønarbejde, andre skattepligtige indtægter, anvendte timer som selvbygger eller medbygger og timer ved selvstændig bibeskæftigelse, som det fremgår af bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Indtægten fra den virksomhed, etableringsydelsen er bevilget til, indgår ikke i opgørelsen af det fradragsfrie beløb og medfører heller ikke fradrag i ydelsen.

Til § 20, stk. 1 og 2

Et medlem, der modtager etableringsydelse, har fra 3. januar 2000 adgang til fradragsfrit at tjene 30.900 kr. årligt i 2½ år.

Selv om et medlem, der fuldt ud har udnyttet retten til fradragsfri indtjening, forlader ordningen, inden der er gået 2½ år, skal der ikke ske regulering af det fradragsfrie beløb. Der kan ikke blive tale om tilbagebetaling i disse tilfælde.

Til § 21, stk. 3

Da indtjeningen ved selvstændig bibeskæftigelse på kort sigt kan være vanskelig at gøre op, tager a-kassen i forbindelse med etableringsydelsen ved opgørelsen af det fradragsfrie beløb, jf. § 20, udgangspunkt i det antal timer, som medlemmet rent faktisk har anvendt på bibeskæftigelsen. Antallet af arbejdstimer ganges med den gældende omregningssats. Det beløb, der fremkommer herved, indgår i opgørelsen af det fradragsfrie beløb. Når indtægten kendes, skal der ske en regulering.

Den eneste form for selvstændig virksomhed, som ikke indgår i opgørelsen af det fradragsfrie beløb, og som heller ikke medfører fradrag i etableringsydelsen, er den virksomhed, som etableringsydelsen er bevilget til.

Ved afgørelsen af, om der er tale om arbejde i virksomheden, således at indtjeningen ikke skal indgå i det fradragsfrie beløb, og der ikke skal ske fradrag, indgår aflønningsformen som et moment blandt andre.

Udføres arbejdet som led i den selvstændige virksomhed, og sker der momspligtig fakturering gennem virksomheden, fx på konsulentbasis, indgår beløbet ikke i det fradragsfrie beløb, og der skal ikke ske fradrag.

Derimod skal der ske fradrag i etableringsydelsen, eller beløbet skal indgå i det fradragsfrie beløb, når arbejdet udføres som lønmodtager.

Til § 21, stk. 4

Et medlem på etableringsydelse kan som selvbygger eller medbygger medvirke ved opførelsen af egen bolig mv. Det faktiske antal timer, som medlemmet har benyttet, indgår i beregningen. Timetallet ganges med den gældende omregningssats. Det beregnede beløb indgår ved opgørelsen af den fradragsfrie indtjening.

Til § 22, stk. 1

Fra det tidspunkt, hvor indtægterne fra andet arbejde overstiger det fradragsfrie beløb, skal indtægterne fradrages i etableringsydelsen efter reglerne i § 13.

For at kunne konstatere, i hvilken uge medlemmets indtjening overstiger det fradragsfrie beløb, opsummeres indtjeningen uge for uge i hver 52-ugers-periode. Når man på denne måde har fundet frem til den relevante uge, foretages der fradrag i etableringsydelsen.

Andet arbejde og andre indtægter, jf. §§ 2 og 3 og §§ 6-10, medfører fradrag. Fradraget sker efter reglerne i § 13.

Til § 22, stk. 3

Hvis medlemmet er syg, holder ferie eller modtager betaling for G-dage, skal ydelseskortet belægges efter principperne i bekendtgørelse om supplerende dagpenge, jf. § 13.

Tilskud efter lov om tilskud til iværksættere indgår ikke i det fradragsfrie beløb og fradrages ikke i etableringsydelsen.

Til § 22, stk. 4

Når det fradragsfrie beløb er optjent, vil der ikke længere kunne udbetales etableringsydelse, hvis medlemmet ikke kan anses for ophørt som selvbygger eller medbygger.

Kapitel 6

Til §23

Kapitel 6

Til § 23

Ophævelse af tidligere vejledninger mv.

Denne vejledning erstatter

1) vejledning nr. 94 af 31. maj 1996 om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov,

2) vejledning nr. 35 af 3. april 1997 om ændring af vejledning til bekendtgørelse om fradrag i dagpenge for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov,

3) vejledning nr. 9 af 27. januar 2000 om ændring af bekendtgørelse om fradrag i dagpengene for personer, der deltager i jobtræning eller individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov, og

4) vejledning nr. 81 af 9. juni 1999 om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 11. juli 2000

Tove Loft

/Gunver Manniche Boisen

Vejledning til bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse

I bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 er der fastsat regler om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.

I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle af reglerne uddybes med nærmere retningslinier.

Bekendtgørelsens regler skal ses i sammenhæng med de øvrige regler, der gælder for arbejdsløshedsforsikringen. Det gælder særligt følgende regelsæt

1) bekendtgørelse om supplerende dagpenge,

2) bekendtgørelse om overskydende timer,

3) bekendtgørelse om rådighed, og

4) bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Herudover skal bekendtgørelsens regler ses i sammenhæng med reglerne i lov om orlov og reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Efter sidstnævnte lov er der mulighed for, at medlemmer af en a-kasse kan få tilbud om blandt andet jobtræning, individuel jobtræning, uddannelse med uddannelsesgodtgørelse eller arbejdspraktik med praktikydelse.

Der er adgang til disse ordninger i både dagpengeperioden og aktivperioden, dog med undtagelse af arbejdspraktikordninger, der som udgangspunkt kun anvendes til aktivering af ledige, der er i aktivperioden.

Såvel medlemmer under 25 år, der i aktivperioden deltager i jobtræning efter lovens § 52 a, stk. 2, som medlemmer over 25 år, der i aktivperioden deltager i tilbud efter lovens § 55, stk. 2, er omfattet af en indkomstgaranti. De særlige fradragsregler, der i den forbindelse gør sig gældende, er beskrevet i § 15.

Det betyder, at et medlem, der selv finder beskæftigelse på nedsat tid, skal have udbetalt dagpenge med den individuelt beregnede dagpengesats.