Vejledning om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

§ 2, stk. 2

Ydelseskortet skal sendes til a-kassen lige efter udløbet af hver udbetalingsperiode. Der er ikke mulighed for, at afgive oplysningerne med et længere interval.

Medlemmet kan sende ydelseskortet pr. fax, således at det kommer hurtigt frem til a-kassen. Ydelseskortet skal dog alligevel også sendes til a-kassen med almindelig post.

Er ydelseskortet ikke modtaget i a-kassen senest 3 måneder efter den periode, kortet dækker, falder retten til ydelse for denne periode bort. En fyldestgørende grund til for sen fremsendelse kan være sygdom eller bortrejse i en længere periode.

§ 2, stk. 3

A-kassen indeholder normalt skat af en ydelse der udbetales.

Hvis en modtager af efterløn eller overgangsydelse ikke er skattepligtig i Danmark, skal pågældende selv fremskaffe dokumentation fra den relevante danske skattemyndighed. Først når a-kassen har den dokumentation, kan den lade være med at trække skat.

Dokumentation til brug for a-kassens administration og kontrol

Til § 3

A-kassen fører kontrol med udbetalingen af ydelser til personer, der har bopæl i Danmark. A-kassen kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere og skattemyndigheder mv.

Da de samme kontrolmuligheder ikke er til stede, når modtageren af efterløn eller overgangsydelse har bopæl eller arbejde uden for Danmark, er det nødvendigt at bruge andre kontrolveje. Det er derfor modtageren af ydelsen, der er ansvarlig for at fremskaffe al relevant dokumentation for aktiviteter og indtægter i et andet EØS-land.

Dokumentationen skal anvendes i forbindelse med a-kassens udbetaling af efterløn og overgangsydelse, herunder ved opgørelse af eventuelt fradrag. Endvidere skal dokumentationen anvendes ved opgørelse af 2 års kravet og ved optjening af præmie.

For forhold i et andet EØS-land må der generelt stilles strenge krav til dokumentationens karakter, blandt andet på grund af vanskelighederne for a-kassen med efterfølgende at kontrollere oplysningerne.

A-kassen kan kræve, at dokumentationen er oversat til dansk. A-kassen skal vurdere, om det er nødvendigt med en oversættelse, eller om dokumentation på et andet EØS-sprog er tilstrækkeligt. Dette vil ofte være tilfældet, hvis dokumentation er på svensk eller norsk. A-kassen kan således ikke på forhånd forlange, at al dokumentation skal indsendes med en dansk oversættelse.

Til § 4

Modtagere af efterløn eller overgangsydelse skal løbende i forbindelse med indsendelse af EØS-ydelseskortet sende relevant dokumentation til a-kassen.

Hvis dokumentationen ikke modtages af a-kassen, vil det normalt betyde, at a-kassen skal indstille udbetalingen af efterløn eller overgangsydelse indtil dokumentationen modtages. Mangelfuld dokumentation sidestilles med manglende modtagelse af dokumentation.

Hvor ofte dokumentation for de forskellige forhold skal indsendes, er afhængig af forholdene for det enkelte medlem.

Bopæl i et andet EØS-land

Hvis modtageren ikke længere har bopæl i Danmark, har pågældende pligt til at dokumentere at have bopæl i et andet EØS-land. Ved enhver ændring af bopæl har modtageren pligt til at sende a-kassen oplysning om den nye adresse.

Dokumentationen vil normalt være en bopælsattest fra det andet EØS-lands relevante myndighed. Bopælsattesten skal indeholde oplysninger om navn, adresse og periode.

Lønarbejde i et andet EØS-land

Kravene til dokumentation for lønarbejde i et andet EØS-land følger som udgangspunkt reglerne i bekendtgørelse om arbejdsgiverdokumentation som betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og efterløn.

En arbejdskontrakt kan dokumentere et arbejdsforhold.

En lønseddel med tydelig angivelse af antal arbejdstimer og indtægt kan anvendes som dokumentation.

En blanket E 301 fra det andet EØS-land er ikke i sig selv nok. Den skal altid være ledsaget af lønsedler o.lign. Det skyldes, at blanket E 301 ikke angiver et præcist antal arbejdstimer, men kun oplyser den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Med hensyn til indtægten vil en blanket E 301 ligeledes kun angive en gennemsnitlig indtægt.

Dokumentationen skal indsendes løbende, det vil sige når en arbejdskontrakt eller en lønseddel er modtaget.

Drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land

Dokumentation for drift af selvstændig virksomhed i et andet EØS-land følger de samme krav, som hvis virksomheden var drevet i Danmark.

I de situationer, hvor den pågældende senest 3 måneder efter regnskabsårets afslutning skal oplyse om den skattepligtige indkomst og skattemæssige afskrivninger i virksomheden, skal oplysningen attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller en økonomikonsulent. Oplysningen kan i stedet attesteres af en tilsvarende revisor i det EØS-land, hvor virksomheden drives.

For så vidt angår oplysninger om omsætning og dækningsbidrag-1 ved en 400-timers virksomhed, skal oplysningerne også attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor eller en økonomikonsulent. En attestation af en tilsvarende revisor i det andet EØS-land vil også her være i orden.

Udtrykket dækningsbidrag-1 findes ikke i de andre EØS-lande, men princippet skal anvendes tilsvarende. Dækningsbidrag-1 er virksomhedens nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Definitionen af nettoomsætning og vareforbrug fremgår af vejledningen til bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Skatteoplysninger mv.

En modtager af efterløn eller overgangsydelse har pligt til at indsende skatteopgørelse til a-kassen, straks den er modtaget. Det gælder både skatteopgørelse fra Danmark og fra et andet EØS-land. Skatteopgørelsen skal benyttes til a-kassens kontrol af, om efterlønnen eller overgangsydelsen er udbetalt korrekt. Af skatteopgørelsen vil normalt fremgå, hvilke indtægter modtageren har haft i det givne år.

Skatteopgørelsen udsendes på forskelligt tidspunkt på året alt efter hvilket EØS-land, der er tale om. Har a-kassen i et helt år ikke modtaget en skatteopgørelse, skal a-kassen anmode om den.

Kapitel 3

Særlige bestemmelser for personer, der er nævnt i §1, stk.2

Kapitel 3

Særlige bestemmelser for personer, der er nævnt i § 1, stk. 2

Til § 5

Reduktion af efterløn og overgangsydelse

En person, der er nævnt i § 1, stk. 2, er ikke medlem af en dansk a-kasse. Derfor skal efterlønnen eller overgangsydelsen reduceres med et beløb, der svarer til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen og bidraget til administration, jf. lovens § 74 m, stk. 3.

Reduktionen beregnes ved hver udbetaling som 1/12 af summen af de to bidrag (til arbejdsløshedsforsikringen og til administration). Størrelsen af bidraget til arbejdsløshedsforsikringen vil være forskelligt, alt efter hvilke ydelse der udbetales og om modtageren er deltids- eller fuldtidsforsikret.

Årsbeløbene vil blive meldt ud af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Beløbet der gælder for januar måned, skal anvendes selv om udbetalingen også dækker en periode før årsskiftet.

Beløbet trækkes efter at der er beregnet fradrag for pension. Beløbet trækkes forud for andre fradrag. Herefter beregnes fradrag for arbejde mv.

Til § 6

Renter

Såfremt udbetalingen af efterløn eller overgangsydelse ikke sker rettidigt til en person som nævnt i § 1, stk. 2, skal a-kassen vurdere, om der skal betales renter, jf. lovens § 46, stk. 4, samt bekendtgørelse om renter af efterbetaling af dagpenge.

Til § 7

Genoptagelse i den udbetalende a-kasse

Til § 7, stk. 1

En person, der er nævnt i § 1, stk. 2, skal genoptages i den udbetalende a-kasse, når pågældende igen tager bopæl i Danmark, jf. den særlige regel i lovens § 74, stk. 4, (fleksibel efterløn), § 75 f, stk. 3, (efterløn for personer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999) og § 75 m, stk. 3, (overgangsydelsesmodtagere).

Hvis en person, der er nævnt i § 1, stk. 2, tager arbejde i Danmark og bibeholder bopælen i det andet EØS-land, skal personen ligeledes optages i a-kassen. Der kan dog kun ske genoptagelse, såfremt personen ikke længere er omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring.

De almindelige regler om optagelse i en dansk a-kasse og reglerne om optagelse og genoptagelse i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og det øvrige udland, kan ikke finde anvendelse for personer, der er nævnt i § 1, stk. 2.

Til § 7, stk. 2

4-ugers-fristen regnes fra det tidspunkt, hvor personen har taget bopæl i Danmark igen. Det vil som udgangspunktet være det tidspunkt, hvor pågældende har tilkendegivet, at hjemstedet skal være i Danmark. Som udgangspunkt vil det være den dato, der fremgår af det danske folkeregister.

Et ferieophold i Danmark vil således ikke være en genoptagelse af bopæl i Danmark, hvis pågældende har bevaret sin bopæl i det andet EØS-land.

En person der tager arbejde i Danmark samt bibeholder bopælen i det andet EØS-land, skal inden 4 uger fra påbegyndelsen af arbejdet anmode om optagelse i a-kassen.

Hvis personen har haft bopæl i Danmark under arbejdet i det andet EØS-land, f.eks. en grænsearbejder, løber 4-ugers-fristen fra det tidspunkt, pågældende ikke længere er omfattet af det andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring.

Optagelsen i a-kassen skal ske med virkning fra det tidspunkt, hvor 4-ugers-fristen regnes fra. Hvis en person således tager bopæl i Danmark den 1. januar og a-kassen modtager anmodningen den 14. januar, skal personen optages med virkning fra den 1. januar.

Til § 7, stk. 3

Overholdes 4-ugers-fristen ikke, skal modtageren udtræde af efterløns- eller overgangsydelsesordningen. Det skyldes, at det som hovedregel er en betingelse for udbetaling af efterløn og overgangsydelse, at modtageren er medlem af en dansk a-kasse.

Til § 7, stk. 4

Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 4-ugers-fristen. Det kan f.eks. være i et tilfælde, hvor modtageren af en undskyldelig grund ikke har kunne henvende sig til a-kassen inden for 4-ugers-fristen.

Til § 8

Pligt over for den udbetalende a-kasse

En person, der nævnt i § 1, stk. 2, er ikke medlem af en dansk a-kasse på trods af, at pågældende modtager efterløn eller overgangsydelse fra en dansk a-kasse.

Disse personer er ikke omfattet af standardvedtægten for anerkendte arbejdsløshedskasser. Det har derfor været nødvendigt at fastsætte visse pligter for disse personer.

En person, der nævnt i § 1, stk. 2, har således pligt til, at holde sig orienteret om de gældende regler om arbejdsløshedsforsikring m.v. i loven og de forskrifter der knytter sig til denne. Videre har de pligt til straks at meddele bopælsændring til den udbetalende a-kasse. De skal også give oplysninger om et hvert forhold, der kan have betydning for deres ret til efterløn eller overgangsydelse.

Til § 9

Tilbagebetaling og sanktioner

Hvis en person, der er nævnt i § 1, stk. 2, under sit ophold i det andet EØS-land gør sig skyldig i forhold, der medfører sanktion efter reglerne i lovens kapitel 13, skal retsvirkningen være den samme, som hvis personen havde været medlem af den danske a-kasse. Hvis personen igen begår svig overfor a-kassen, og derfor skulle slettes efter § 87, stk. 1, i loven, skal a-kassen registrer den pågældende som slettet for svig.

Det forhold at en person stilles som om, at pågældende er blevet slettet for svig, betyder, at retten til ydelser bortfalder og pågældende skal genoptages som nyt medlem efter reglerne i bekendtgørelse om genoptagelse efter slettelse for svig.

Tilbagebetaling og inddrivelse skal ske efter de almindelige regler. Inddrivelse af de statslige krav sker via Finansstyrelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 23. juni 2000

Birgitte Kjelgaard Andersen

/Mie Skovbæk Mortensen

Vejledning om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

Direktoratet har i bekendtgørelse nr. 546 af 23. juni 2000 fastsat regler om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der har bopæl eller arbejde i et andet EØS-land. Til brug for de regler har direktoratet udarbejdet denne vejledning.

Indledning

1. juli 2000 træder lov nr. 397 af 31. maj 2000 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ændring af bopælskravet i efterlønsordningen m.v.) i kraft. Fra det tidspunkt er arbejdsløshedsforsikringslovens krav om bopæl i Danmark som betingelse for ret til efterløn og overgangsydelse ændret til et krav om bopæl i et EØS-land. Det betyder, at modtagere af efterløn eller overgangsydelse kan bosætte sig hvor som helst i EØS-området uden at miste retten til efterløn eller overgangsydelse.

Arbejde og indtægter mv. i et andet EØS-land skal medføre fradrag på samme måde som arbejde og indtægter mv. i Danmark. Efterlønsmodtagerens pensionsformue og løbende udbetalte pensioner skal også medføre fradrag efter samme regler, uanset om efterlønsmodtageren bor i Danmark eller i et andet EØS-land.

Hvilke lande er omfattet af EØS

EØS-landene er

Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig.

Følgende områder er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/71 og indgår dermed i EØS-området

Azorerne, Guadeloupe, Martinique, Madeira, De Canariske Øer, Fransk Guyana, Réunion, Balearerne (Mallorca, Ibiza), Gibraltar, Ceuta, Melilla, Shetlandsøerne, Orkney Øerne, Western Isles, Hebriderne, St. Martin, og Isle of Wright.

Arbejdsløshedsforsikret i Danmark eller i et andet EØS-land

En person, der er omfattet af koordineringen af de sociale sikringsordninger i EØS-området, kan alene være arbejdsløshedsforsikret i ét medlemsland.

Hovedreglen efter lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 er, at man er forsikret i det land, hvor man er beskæftiget. Hvis et medlem af en dansk a-kasse får arbejde i et andet EØS-land, skal pågældende derfor som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i det andet EØS-land. Der er ikke mulighed for samtidig at bevare medlemskab af den danske arbejdsløshedskasse.

Lovvalgsreglerne er beskrevet i direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Særlige forhold for en person, der får overgangsydelse

En modtager af overgangsydelse, der bor i et andet EØS-land, kan have lønarbejde eller få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed mv. i samme omfang som i Danmark. Der henvises til reglerne i bekendtgørelse om overgangsydelse.

En modtager af overgangsydelse, der er forsikret i et andet EØS-land, kan eventuelt få ret til ydelser efter det andet EØS-lands regler.

Hvis en overgangsydelsesmodtager får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller lignende ydelser i et andet EØS-land, skal medlemmet udtræde af ordningen. Pågældende vil ikke længere være omfattet af de lempeligere regler, som gælder for en person, der går direkte fra overgangsydelse til efterløn. Forholdet er således det samme, som hvis en overgangsydelsesmodtager i Danmark vælger at udtræde af overgangsydelsesordningen og modtage dagpenge.

Ved ophold i lande uden for EØS-området gælder stadig en 3 måneders regel. Der kan kun udbetales overgangsydelse i op til 3 måneder pr. kalenderår. Overskrides denne frist, eller tager overgangsydelsesmodtageren fast bopæl uden for EØS-området, suspenderes retten til overgangsydelse.

Reglerne om disse forhold findes i bekendtgørelse om overgangsydelse.

Efter lovens § 74 a, stk. 1, er der krav om medlemskab af en dansk a-kasse på tidspunktet for at gå på efterløn. Det krav er fraveget, hvis en overgangsydelsesmodtager er blevet forsikret i et andet EØS-land på grund af lovvalgsreglerne. I det tilfælde kan modtageren af overgangsydelse gå på efterløn uden at være medlem af en dansk a-kasse.

Der henvises til § 47 i bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

Særlige forhold om ret til et efterlønsbevis og overgang til efterløn

Efter lovens § 74 a, stk. 1, og § 75 b, stk.1, er det en betingelse for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn, at man er medlem af en dansk a-kasse. Det betyder, at et medlem af en dansk a-kasse, der har bopæl i et andet EØS-land, kan få et efterlønsbevis eller gå på efterløn, hvis alle andre betingelser for efterløn er opfyldt.

En af de andre betingelser er, at medlemmet har ret til dagpenge. For at have ret til dagpenge skal medlemmet bl.a. kunne være til rådighed for arbejdsmarkedet. For en person, der bor i et andet EØS-land eller i udlandet skal den vurdering baseres på, om medlemmet ville kunne anses for at være til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvis medlemmet havde været i Danmark.

Der henvises nærmere til bekendtgørelse om fleksibel efterløn mv.

Bortset fra ændringen af reglen om bopælskravet er betingelserne for at have ret til et efterlønbevis og efterløn ikke ændret. Medlemmet skal derfor stadig opfylde lovens krav om tilstrækkelig medlemsperiode og kravet om, at beskæftigelseskravet efter lovens § 53 skal opfyldes på grund af arbejde i Danmark mv. Der henvises til bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

Den særlige regel i lovens § 74 m om ret til at blive forsikret i en dansk a-kasse igen efter EØS-forsikring, gælder kun for en person, som er på efterløn eller overgangsydelse. Derfor skal et medlem med et efterlønsbevis, som har været forsikret i et EØS-land, forsikres i en dansk a-kasse efter de almindelige regler for senere at få ret til efterløn, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og det øvrige udland, bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for lønmodtagere og bekendtgørelsen om optagelse i en arbejdsløshedskasse for selvstændige erhvervsdrivende.

På tidspunktet for efterløn skal medlemmet opfylde alle betingelser for efterløn. Her skal særligt nævnes, at retten til dagpenge efter lovens § 53 som hovedregel skal være optjent på grund af arbejde i Danmark.

Et medlem af en dansk a-kasse, der har et efterlønsbevis, kan optjene timer til både 2 års kravet (kravet om at have haft arbejde i 3120 timer for fuldtidsforsikrede - 2496 timer for et deltidsforsikret medlem ) og timer til skattefri præmie i et andet EØS-land. Det gælder også for en person, der på grund af lovvalgsreglen er blevet forsikret i et andet EØS-land. Kun timer der ligger i en forsikringsperiode, kan regnes med. Der kan være tale om arbejde udført i perioder, hvor personen var medlem af en dansk a-kasse. Endvidere kan der være tale om arbejde udført i perioder med forsikring i et andet EØS-land.

En arbejdsperiode i et andet EØS-land kan dog have betydning for medlemmets ret til at gå på efterløn. Der henvises til bemærkningerne ovenfor om krav om medlemskab af en dansk a-kasse og ret til dagpenge på grund af arbejde i Danmark.

Særlige forhold for en person, der får efterløn

En efterlønsmodtager, der bor i et andet EØS-land kan have lønarbejde, deltage i frivilligt ulønnet arbejde, få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed mv. i samme omfang som medlemmet har ret til i Danmark.

En af betingelserne for at kunne videreføre en selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, som tidligere har været hovedbeskæftigelse er, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i de 3 seneste hele regnskabsår. Da medlemmet på tidspunktet for efterløn skal have dagpengeret på grund af arbejde i Danmark, skal virksomheden som minimum have været drevet i Danmark i 1 år ud af de 3 år.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

Ophold uden for EØS-området

Ved ophold i lande uden for EØS-området gælder stadig en 3 måneders regel. Der kan kun udbetales efterløn i op til 3 måneder pr. kalenderår. Overskrides denne frist, eller tager efterlønsmodtageren fast bopæl uden for EØS-området, suspenderes retten til efterløn.

Særligt for efterlønsmodtagere, der forsikres i et andet EØS-land

En efterlønsmodtager, der bliver forsikret i et andet EØS-land, kan eventuelt få ret til ydelser efter det andet EØS-lands regler.

Hvis en efterlønsmodtager får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller lignende ydelser i et andet EØS-land, skal medlemmet udtræde af efterlønsordningen. Forholdet er således det samme, som hvis en efterlønsmodtager i Danmark vælger at udtræde af efterlønsordningen og modtage dagpenge.

Der er mulighed for at genindtræde i efterlønsordningen for personer, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999. Regler herom fremgår af bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordning samt optjening af præmie. Det er ikke muligt for personer, der er fyldt 60 år efter 1. juli 1999, at genindtræde i den fleksible efterløn.

Til kapitel 1

Personkredsen

Til § 1

Efterløn- og overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af denne bekendtgørelse, er også omfattet af de almindelige regler om efterløn og overgangsydelse m.v. Det gælder bl.a.

1) Bekendtgørelse om fleksibel efterløn.

2) Bekendtgørelse om overgang til, udtræden af og genindtræden i efterlønsordning samt optjening af præmie.

3) Bekendtgørelse om arbejde og indtægter i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999).

4) Bekendtgørelse om ret til efterløn for medlemmer, der har haft forsikrings- og beskæftigelsesperioder i udlandet.

5) Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn.

6) Bekendtgørelse om overgangsydelse.

7) Bekendtgørelse om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Til § 1, stk. 1

Et medlem, der får efterløn eller overgangsydelse og som får arbejde i et andet EØS-land, er omfattet af denne bekendtgørelse. Det gælder, selv om medlemmet fortsat har bopæl i Danmark. Det gælder også, selv om den pågældende ikke skal forsikres i det andet EØS-land.

Hvis et medlem framelder sig det danske folkeregister og flytter til et andet EØS-land, vil medlemmet være omfattet af bekendtgørelsen.

Hvis medlemmet bevarer sin bopæl i Danmark, men befinder sig i et andet EØS-land i en sammenhængende periode på mere end 3 måneder, anses medlemmet som udgangspunkt for at have taget bopæl i det andet EØS-land. Medlemmet kan dog overfor a-kassen godtgøre, at tilknytningen til Danmark fortsat er større end til det andet EØS-land.

Til § 1, stk. 2

Hovedreglen efter lovvalgsreglerne i forordning (EØF) nr. 1408/71 er, at man er forsikret i det land, hvor man er beskæftiget.

Hvis en modtager af efterløn eller overgangsydelse får arbejde i et andet EØS-land, skal pågældende derfor som hovedregel arbejdsløshedsforsikres i det andet EØS-land. Der er ikke mulighed for samtidig at bevare medlemskab af den danske a-kasse, idet personen alene må være forsikret i ét medlemsland. Det fremgår af lovens § 74 m, stk. 1 m.v., at disse personer bevarer retten til efterløn eller overgangsydelse, på trods af at de ikke længere er medlem af en dansk a-kasse.

A-kassen kan først udmelde modtageren af efterløn eller overgangsydelse, når der ligger dokumentation for, at pågældende er blevet omfattet af det andet EØS-lands forsikring.

Dokumentationen kan være en erklæring fra en myndighed i det andet EØS-land eller eventuelt en blanket E 301. Endvidere vil det kunne fremgå af lønsedlerne, at der bliver trukket bidrag til forsikringen.

Udbetaling af efterløn og overgangsydelse

Til § 2, stk. 1

Efterlønnen eller overgangsydelsen udbetales på grundlag af et EØS-ydelseskort. Kortet indeholder en række særlige oplysninger, som de almindelige ydelseskort ikke indeholder. Det er blandt andet oplysninger om bopæl og vejledning om genoptagelse i den danske a-kasse mv.

Efterlønsmodtagere, der er fyldt 60 år før 1. juli 1999, skal også udfylde et EØS-ydelseskort.