Legislator Case Law & Legislation
C20000001909 DK

Cirkulære om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

§ 1. En tjenestemand, som i henhold til tjenestemandslovens § 11 eller § 41, stk. 1, efter særlig ordre eller ifølge en forud fastlagt tjenestefordeli Bilag § 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæn § 3. Betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling ydes med et beløb, der udgør forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gælden § 4. En tjenestemand, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjenest § 5. Fridag efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelse af det antal dage, for hvilke d § 6. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer tjenestemanden dog retten til betaling for tjeneste § 7. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er tjenestemanden berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der er gældende fo § 8. Under fortsat midlertidig tjeneste i højere stilling ud over 6 måneder oppebærer tjenestemanden betaling under fravær på grund af ferie eller som § 9. For tjenestemænd i udenrigstjenesten finder bestemmelserne i § 12 i normerings- og klassificeringsloven af 1958 fortsat anvendelse, jf. Finansmin § 10. Denne aftale er gældende fra den 1. april 1997 og samtidig ophæves Finansministeriets aftale af 7. juli 1979 om betaling m.v. til tjenestemænd i Den fulde tekst

Statutory Text (12 Articles)

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 1. En tjenestemand, som i henhold til tjenestemandslovens § 11 eller § 41, stk. 1, efter særlig ordre eller ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling gør midlertidig tjeneste i en stilling, der lønmæssigt er klassificeret højere end hans egen, er berettiget til betaling efter reglerne i denne aftale under forudsætning af, at han overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.

Stk. 2. En tjenestemand, der er ansat i en stilling, i hvilken oprykning til højere lønramme ifølge lov eller anden godkendt ordning finder sted efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, er dog ikke berettiget til betaling som nævnt i stk. 1 under tjeneste i en anden tilsvarende stilling.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

Bilag

AFTALE

om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken

I medfør af § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd aftales følgende

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng, jf. § 5.

Stk. 2. Er varetagelsen af højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, jf. cirkulære af 15. maj 1997 om ferieaftalen samt § 13, stk. 3 i aftale af 23. oktober 1995 om arbejdstidsregler for statens tjenestemænd, indtræder retten til betaling først, når tjenestemanden har udført sådan tjeneste i 22 dage i sammenhæng.

Stk. 3. For nærmere angivne grupper af tjenestemænd kan der, når midlertidig tjeneste i højere stilling medfører særlige ulemper, herunder væsentlig ændrede tidspunkter for tjenestens begyndelse og slutning, med Finansministeriets godkendelse bortses fra karensdage efter stk. 1 og 2.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 3. Betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling ydes med et beløb, der udgør forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn med dyrtidstillæg samt eventuelt stedtillæg, generelt og særligt tillæg og den løn med tillæg, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling på sit hidtidige tjenestested. Overføres tjenestemanden til andet tjenestested opgøres betaling dog på grundlag af lønforholdene på det nye tjenestested.

Stk. 2. For tjenestemænd, der er ansat på prøve, og som under sådan ansættelse aflønnes med en procentdel af lønrammelønnen, opgøres betalingen under midlertidig tjeneste i højere stilling på grundlag af forskellen mellem den procentdel af lønnen i egen stilling, som den pågældende er berettiget til, og samme procentdel af lønnen i den højere stilling.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 4. En tjenestemand, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjeneste er påbegyndt, jf. dog § 8, stk. 1.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 5. Fridag efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelse af det antal dage, for hvilke der ydes betaling, som ved afgørelse af, om betingelserne for ret til betaling efter § 2 er opfyldt, under forudsætning af, at tjenestemanden har udført tjeneste i højere stilling på den nærmest efter fridagen følgende arbejdsdag.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 6. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer tjenestemanden dog retten til betaling for tjeneste i højere stilling efter fraværsperiodens ophør, såfremt han efter tjenestens genoptagelse fortsat udfører tjeneste i højere stilling. Tilsvarende gælder med hensyn til fravær af indtil 1 måneds varighed som følge af ekstraordinær tjenestefrihed.

Stk. 2. Er tjeneste i højere stilling blevet afbrudt af andre grunde end nævnt i stk. 1, bevarer tjenestemanden ret til betaling for efterfølgende tjeneste i højere stilling, såfremt tjenesteperioderne i højere stilling ikke er adskilt af mere end 15 dage.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 7. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er tjenestemanden berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der er gældende for den højere stilling.

Stk. 2. Andre særlige ydelser udbetales efter de for den højere stilling gældende satser, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i henholdsvis 15 eller 22 dage i sammenhæng, jf. § 2, stk. 1 og 2.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 8. Under fortsat midlertidig tjeneste i højere stilling ud over 6 måneder oppebærer tjenestemanden betaling under fravær på grund af ferie eller som følge af sygdom i indtil 28 dage. Betalingen udregnes som forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn, jf. § 3, og den løn, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, i hvilken han under den fortsatte periode har gjort længst tjeneste.

Stk. 2. En tjenestemand, der ansættes i en højere stilling i direkte forlængelse af midlertidig tjeneste i denne stilling - eller anden højere stilling af samme kategori - og som har varetaget de hermed forbundne arbejdsopgaver gennem en sammenhængende periode på mindst 1 år, får medregnet sådan tjeneste ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, som om samtlige perioder af midlertidig tjeneste var tilbagelagt i den højere stilling, hvori han ansættes.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 9. For tjenestemænd i udenrigstjenesten finder bestemmelserne i § 12 i normerings- og klassificeringsloven af 1958 fortsat anvendelse, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 706 af 22. oktober 1991.

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

§ 10. Denne aftale er gældende fra den 1. april 1997 og samtidig ophæves Finansministeriets aftale af 7. juli 1979 om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling.

Stk. 2 Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 1.april, dog tidligst til 1. april 2002.

København, den 6. oktober 1997

Statsansattes Kartel

Ove Hygum

Statstjenestemændenes Centralorganisation II

Tommy Agerskov Thomsen

Akademikernes Centralorganisation

Søren Vang Rasmussen

Lærernes Centralorganisation

Anni Herfort Andersen

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

C. E. Johansen

Cirkulære (2 sp) 2000 19 Historic

Cirkulære om

betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken

1. Hermed vedlægges aftale af 6. oktober 1997 mellem Finansministeriet og tjenestemændenes centralorganisationer om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for tjenestemænd i staten og folkekirken.

Aftalen træder i stedet for den aftale om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for statens tjenestemænd, som blev udsendt med cirkulære nr. 72 af 8. december 1997.

Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige aftale, men det præciseres, at aftalen også gælder for tjenestemænd i folkekirken.

2. Cirkulæret har virkning fra 1. april 1997. Finansministeriets cirkulære nr. 72 af 8. december 1997 om betaling mv. under midlertidig tjeneste i højere stilling for statens tjenestemænd (Fmst. nr. 72/97) ophæves.

Finansministeriet

Den 09. februar 2000

P.M.V.

E.B.

Court Møller

Finansministeriet, den 9. februar 2000

P.M.V.

E.B.

Court Møller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →