Vejledning til bekendtgørelse om orlov til uddannelse

Kapitel 1

Betingelser for orlov

Betingelser for personen

Generelle betingelser

Til § 1, stk. 2 og 3 (25 år og medlemskab af a-kasse)

De generelle betingelser for at opnå orlov gælder for både beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige. Orlovspersonen skal være fyldt 25 år og være medlem af en a-kasse ved orlovens start. Medlemskab af en a-kasse skal bevares i hele orlovsperioden. Der stilles ikke krav om medlemskab af den samme a-kasse i hele orlovsperioden, idet der kan ske overflytning til en anden a-kasse under orloven.

Til § 1, stk. 4 og 5 (dagpengeberettiget)

Reglerne om dagpengeret fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsforsikringsloven) med de dertil hørende bekendtgørelser.

Det er a-kassen, der vurderer, hvorvidt orlovspersonen er dagpengeberettiget. Orlovspersonen skal være dagpengeberettiget i henhold arbejdsløshedsforsikringsloven på orlovens starttidspunkt. For ledige gælder, at de skal være dagpengeberettigede og være i dagpengeperioden i hele orlovsperioden.

En orlovsperson, der siger sit arbejde op for at påbegynde en uddannelse, er ikke berettiget til arbejdsløshedsdagpenge og kan derfor ikke få bevilget uddannelsesorlov.

For at kunne anses for dagpengeberettiget skal orlovspersonen bl.a. stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a. et krav om, at orlovspersonen ved orlovens start skal opholde sig og have bopæl i Danmark. I relation til orlovsreglerne er der situationer, hvor rådighedsbetingelsen anses for opfyldt, selv om orlovspersonen ikke opholder sig i Danmark ved orlovens start. Dette gælder f.eks. i tilfælde, hvor der søges om orlov i umiddelbar forlængelse af ferie i henhold til ferielovens regler, der afholdes i udlandet, hvis ansøgningen om orlov er indgivet inden udrejsen fra Danmark.

En orlovsperson, der deltager i en uddannelse med orlovsydelse, og som søger om en ny orlovsperiode i direkte forlængelse af den 1. orlov, anses for dagpengeberettiget uanset, at pågældende er i et fortsat uddannelsesforløb. Det er herved forudsat, at pågældende har opretholdt samme status (lønmodtager, selvstændig eller ledig) ved ansøgning af den 2. orlov.

En person, der er påbegyndt en uddannelse, vil som udgangspunkt kun være dagpengeberettiget ved ansøgning om orlov, hvis uddannelsen kan følges med bevarelse af dagpengeretten efter § 62 a i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Hvis en pålagt effektiv karantæne ikke er afviklet inden orlovens start, vil orlovspersonen kunne påbegynde orloven, men der vil ikke kunne udbetales orlovsydelse i et antal timer, der svarer til den effektive karantæne.

Hvis en orlovsperson driver selvstændig bibeskæftigelse, skal a-kassen for beskæftigede påse, at bibeskæftigelsen ved orlovens start er forenelig med ret til dagpenge. For ledige skal a-kassen påse, at orlovspersonen har ret til dagpenge i hele orlovsperioden. Der henvises til vejledningen til § 40.

Til § 1, stk. 6 (orlovsansøgerens status som lønmodtager eller som ledig)

Ansøgerens status som henholdsvis beskæftiget eller ledig ved orlovens start er afgørende for, om pågældende kan opnå orlov som beskæftiget eller som ledig. Hvis personen på ansøgningstidspunktet sidder i opsagt stilling og vil blive ledig, fx 1 måned inden orlovens start, vil personen skulle indgive ansøgning som ledig. Dog kan der til beskæftigede lønmodtagere og til selvstændige erhvervsdrivende bevilges orlov, hvor et beskæftigelsesforhold afsluttes samtidig med orlovens start, fx således, at beskæftigelsesforholdet slutter med udgangen af en kalendermåned og orloven derefter påbegyndes den førstkommende hverdag.

Til § 1, stk. 7 (strejke og lockout - konflikt)

Der kan ikke bevilges orlov til medlemmer af en a-kasse, hvis de pågældende er omfattet af en konflikt. Orlovspersoner, der er omfattet af konflikt, er ikke dagpengeberettigede, hvorfor betingelserne for at få bevilget orlov ikke er opfyldt, jfr. § 61 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Er orloven bevilget - men ikke påbegyndt - inden konflikten starter, vil der ikke kunne udbetales orlovsydelse. Se vejledningen til § 24, stk. 6. Der er derimod ikke noget til hinder for, at orloven påbegyndes som planlagt. I så fald vil der først kunne udbetales orlovsydelse, når konflikten er ophørt.

Beskæftigede lønmodtagere

Til § 2, stk. 1 (aftale med arbejdsgiveren m.v.)

For lønmodtagere er det en betingelse for orlov, at der indgås en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om orlov. Aftalen skal indeholde nærmere vilkår for tilbagevenden til arbejdspladsen efter orloven. En naturlig forståelse af begrebet »orlov« er, at lønmodtageren vender tilbage til arbejdspladsen efter orloven. Den skriftlige aftale kan dog indeholde vilkår om, at lønmodtageren ikke vender tilbage til ansættelsesforholdet efter endt orlov. Ved orlovens ophør vil a-kassen i så fald skulle vurdere, om pågældende skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed.

Der kan kun søges om orlov som lønmodtager, hvis der er et ansættelsesforhold at søge orlov fra.

Arbejdsformidlingen skal som udgangspunkt ikke se aftalen, der er indgået mellem lønmodtager og arbejdsgiver, men kan anmode om en kopi af aftalen, hvis det vurderes, at der er behov herfor.

Både fuldtids- og deltidsbeskæftigede lønmodtagere kan gå på uddannelsesorlov. Deltidsbeskæftigede lønmodtagere, som samtidig står tilmeldt AF - med eller uden ret til supplerende dagpenge - skal søge orlov efter reglerne for lønmodtagere.

Da det som nævnt er en betingelse for at få bevilget orlov som lønmodtager, at der er indgået en orlovsaftale med en arbejdsgiver, vil lønmodtagere, der ikke er i et fast ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, der kan aftales orlov med, som f.eks. freelancebeskæftigede, ikke være omfattet.

Personer, der er i støttet arbejde, f.eks. jobtræning, vil kunne søge orlov efter reglerne for lønmodtagere. Personer i jobtræning er omfattet af en individuel handlingsplan i henhold til bestemmelserne i aktivlovgivningen, men en eventuel uddannelse med uddannelsesorlov under en sådan jobtræning kan ikke indgå som en del af den individuelle handlingsplan.

En lønmodtager, der søger orlov fra beskæftigelse, vil under orloven ikke kunne fortsætte i uændret omfang i samme beskæftigelsesforhold.

Til § 2, stk. 2, 3 og 4 (beskæftigelseskrav)

En fuldtidsbeskæftiget lønmodtager skal inden for de sidste 5 år have været ansat som lønmodtager eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse.

En deltidsbeskæftiget lønmodtager skal inden for de sidste 5 år have været ansat som lønmodtager eller drevet selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse.

Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes også beskæftigelse i udlandet.

En lønmodtager anses for at være fuldtidsbeskæftiget, hvis pågældende i de sidste 10 uger før orloven har været ansat på fuld tid (37 timer om ugen). Lønmodtagere, der er ansat i færre timer end 37 timer om ugen, anses for at være ansat på fuld tid, hvis de er ansat på vilkår, der efter overenskomst eller lignende aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere kan sidestilles med fuld tid. I alle andre tilfælde anses lønmodtageren for at være deltidsbeskæftiget.

Til § 2, stk. 5 og 6 (lønmodtagerbegrebet og opgørelse af beskæftigelseskravet)

Spørgsmålet om der er tale om lønmodtagerbeskæftigelse i relation til opfyldelse af beskæftigelseskravet, skal afgøres efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Det er kun reglerne om, hvad der betragtes som lønarbejde, der finder anvendelse. Derimod finder reglerne om forlængelse på grund af sygdom, barsel m.v. ikke anvendelse. Barselorlov vil i et ansættelsesforhold altid kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i relation til orlovsreglerne, uanset om der under barselorloven er modtaget løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ved opgørelse af beskæftigelseskravet medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift. Der medregnes endvidere ikke orlovsperioder med orlovsydelse og perioder med orlov uden løn.

AF påser, at orlovspersonen har angivet, at beskæftigelseskravet er opfyldt.

Til § 2, stk. 7 (tro- og loveerklæring)

Lønmodtageren skal på ansøgningsblanketten på tro og love erklære, at kravet om forudgående beskæftigelse er opfyldt. Hvis Arbejdsformidlingen finder, at der er tvivl om, hvorvidt beskæftigelseskravet er opfyldt, kan AF kræve dokumentation i form af lønsedler el. lign.

Selvstændige erhvervsdrivende

Til § 3, stk. 1, 2 og 3 (beskæftigelseskrav)

Det er en betingelse for orlov med orlovsydelse til selvstændige erhvervsdrivende, at virksomheden drives mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode. Vedrørende fastlæggelse af begrebet selvstændig erhvervsdrivende henvises til direktoratets bekendtgørelse om optagelse i en a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende. En person, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, vil således ikke kunne gå på orlov med orlovsydelse fra bibeskæftigelsen.

En person, der modtager etableringsydelse, og som ikke ønsker at ophøre med virksomheden, skal søge orlov efter reglerne for selvstændige erhvervsdrivende. Personer på etableringsydelse vil kunne genindtræde i etableringsydelsen efter orlovens ophør. Dette er en følge af, at der i bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats er fastsat regler om, at en periode med etableringsydelse forlænges med en orlovsperiode. En person, der modtager etableringsydelse, skal således ikke udtræde af etableringsydelsesordningen for at gå på orlov efter lov om orlov.

Selvstændige erhvervsdrivende skal inden for de sidste 5 år have været ansat som lønmodtagere eller have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse. Til opfyldelse af beskæftigelseskravet medregnes også beskæftigelse i udlandet.

Ved opgørelse af beskæftigelseskravet medregnes ikke beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen. Der medregnes heller ikke udøvelse af selvstændig virksomhed, hvortil der er ydet offentligt tilskud til etablering og drift. Der medregnes endvidere ikke orlovsperioder med orlovsydelse og perioder med orlov uden løn.

Der henvises til vejledningen til § 2, stk. 5 og 6, vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om lønmodtagerbeskæftigelse, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 3, stk. 4 (tro- og loveerklæring)

Den selvstændige erhvervsdrivende skal på ansøgningsblanketten på tro og love erklære, at kravet om forudgående beskæftigelse er opfyldt.

Til § 3, stk. 5 (Ophør med arbejde i virksomheden i orlovsperioden)

En selvstændig, der ansøger om orlov med orlovsydelse, skal over for a-kassen skriftligt erklære at ville ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden. Endvidere skal den selvstændige erhvervsdrivende enten sandsynliggøre, at det er muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden i hele orlovsperioden eller dokumentere, at der ansættes en afløser i hele perioden.

A-kassen skal på orlovsansøgningen attestere, at pågældende har fremlagt materiale, der sandsynliggør, at det er muligt at ophøre med at arbejde i virksomheden i orlovsperioden.

I tilfælde, hvor der ansættes en afløser i orlovsperioden, skal orlovspersonen fremlægge ansættelseskontrakt, eller afgive en tro- og loveerklæring om, at der er sket ansættelse af en afløser med oplysning om bl.a. navn på afløseren og timetal for ansættelsen. I sidstnævnte tilfælde skal der efterfølgende fremlægges lønseddel for pågældende. Afløseren skal ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår inden for faget. Der stilles krav om en vis tidsmæssig sammenhæng mellem afløserens ansættelse og orlovens påbegyndelse. Afløseren vil dog kunne ansættes i en oplæringsperiode forud for orlovens start.

Til brug for a-kassens vurdering af, om det er sandsynliggjort, at orlovspersonen kan ophøre med arbejdet i virksomheden i orlovsperioden, skal pågældende såfremt der ikke ansættes en afløser give oplysninger om virksomhedens art og omfang, driftens tilrettelæggelse, orlovspersonens arbejdsfunktioner m.v.

Hvis virksomheden drives af orlovspersonen alene, skal pågældende sandsynliggøre, at virksomheden kan holdes lukket i orlovsperioden.

Drives virksomheden sammen med ægtefællen eller medejere, eller er der ansatte i virksomheden, skal orlovspersonen ved oplysninger om sine arbejdsfunktioner i virksomheden sandsynliggøre, at arbejdet kan ophøre eller overføres til en anden beskæftiget i orlovsperioden. Orlovspersonens arbejdsfunktioner skal være klart beskrevne og afgrænsede til sandsynliggørelse af, at arbejdsfunktionerne kan udføres af andre eller ophøre.

Som del af en sandsynliggørelse vil det således kunne accepteres, at en ægtefælle/medejer erklærer, at pågældende i et vist omfang kan og vil overtage nogle af orlovspersonens arbejdsfunktioner, forudsat at dette »merarbejde« fremstår som foreneligt med arten og omfanget af ægtefællens eller medejerens eget arbejde i virksomheden. Det vil også kunne accepteres, at virksomheden køber sig bistand til en nærmere angiven del af arbejdet f.eks. hos et service- eller vikarbureau.

Det kan endvidere sandsynliggøres, at det er muligt at ophøre med arbejdet, hvis orlovspersonens arbejde i virksomheden er af en sådan karakter, at det ikke er muligt at erstatte pågældendes funktion i orlovsperioden.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis orlovspersonens arbejdsopgaver består i det kreative arbejde i en designvirksomhed, såsom tegneopgaver og design i en så personlig stil, at det må anses for udelukket, at en anden person kunne udføre arbejdsopgaverne. Det har herunder betydning, at virksomhedens kundegrundlag ikke vil kunne acceptere en helt anden stil/streg i forhold til tidligere kollektioner/designs/produktioner.

Der vil ikke kunne gives orlov med orlovsydelse i tilfælde, hvor den selvstændige erhvervsdrivende ønsker at fortsætte på »lavt blus« i virksomheden i orlovsperioden eller vil hjælpe til i virksomheden f.eks. med administration eller, når der i særlige situationer er behov herfor.

Det er afgørende, at det ved ophør med arbejdet i virksomheden sikres, at pågældende ikke er erhvervsaktiv i virksomheden i orlovsperioden. Den selvstændige erhvervsdrivende må derfor ikke aktivt indgå med sin arbejdskraft i virksomhedens almindelige drift, men må dog gerne foretage enkelte dispositioner i forbindelse med virksomhedens overordnede drift, f.eks. økonomiske dispositioner, deltage i bestyrelsesmøder o.l. I orlovsperioden kan den selvstændige endvidere i ekstraordinære situationer udføre enkelte helt uopsættelige opgaver i virksomheden. Arbejde i orlovsperioden medfører fradrag i orlovsydelsen.

Da orlovsydelse ikke må virke som erhvervsstøtte, kan der ikke bevilges orlov til en periode, hvor virksomheden er indstillet på grund af midlertidig arbejdsmangel eller arbejdsfri perioder, der indgår som tilbagevendende elementer i driften af en sæsonbetinget virksomhed.

Ved virksomhedsudøvelse, hvortil kræves særlig bevilling, er det ikke muligt at ophøre med arbejdet i virksomheden, hvis bevillingen forudsætter, at bevillingshaver fører personligt tilsyn eller deltager i driften af virksomheden.

Ledige

Til § 4, stk. 1 (fuldtids- eller deltidsforsikret)

Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge som fuldt ledige som enten fuldtids- eller deltidsforsikrede, skal gå på orlov efter reglerne for ledige.

Personer, der modtager supplerende dagpenge på grund af lønarbejde, skal gå på orlov efter reglerne for lønmodtagere, jf. vejledningen til § 2, stk. 1. Derimod skal personer, der modtager supplerende dagpenge på grund af udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed, gå på orlov efter reglerne for ledige, hvis de ikke har anden beskæftigelse.

Der stilles ikke krav om en bestemt forudgående ledighedsperiode.

Har en ledig ved orlovens start en effektiv karantæne i henhold til arbejdsløshedsforsikringslovens § 63 eller § 87, kan der ikke udbetales orlovsydelse i en periode svarende til karantænen, der herefter anses for udstået. Den pålagte karantæne berører således ikke den lediges opfyldelse af dagpengeretten.

Grænsearbejdere er ikke omfattet af reglerne om uddannelsesorlov. Grænsearbejdere, der bor i et andet EØS-land og arbejder i Danmark, opfylder ikke dagpengeretsbetingelsen, idet de i tilfælde af fuld ledighed ikke er berettiget til dagpenge i Danmark.

Dette følger af EF-forordning nr. 1408/71, hvorefter grænsearbejdere med bopæl i et andet EØS-land kun er dagpengeberettiget i Danmark ved delvis eller midlertidig ledighed.

Andre arbejdstagere end grænsearbejdere - f.eks. personer, der ikke vender tilbage til bopælen mindst en gang om ugen - som arbejder i Danmark kan have ret til dagpenge ved fuld ledighed i Danmark og vil i så fald kunne opnå orlov til uddannelse.

Direktoratet kan tillade, at en grænsearbejder stilles som anden arbejdstager end grænsearbejder, når personen har opretholdt en særlig personlig tilknytning til Danmark, der gør, at personen må anses for at have størst mulighed for på ny at opnå beskæftigelse her. Sådanne sager skal altid forlægges direktoratet, da direktoratet træffer afgørelse som 1. instans i disse sager.

Der henvises i øvrigt til direktoratets vejledning om arbejdsløshedsforsikring i relation til EØS-landene.

Til § 4, stk. 2 (orlov må ikke indgå i en handlingsplan)

Der kan ikke gives tilbud om orlov til uddannelse i en handlingsplan. De 6 ugers orlov til uddannelse for ledige kan anvendes til selvvalgt uddannelse. Når adgangen til orlov til uddannelse i op til 6 uger er anvendt, har ledige under 60 år i dagpengeperioden på begæring ret til at få udarbejdet en handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse. Der henvises til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 4, stk. 3 (kun orlov i dagpengeperioden)

Lediges adgang til 6 ugers orlov skal være afviklet i dagpengeperioden. Søges der f.eks. om orlov, der går ind i aktivperioden, vil der kun kunne bevilges orlov for de uger, der ligger i dagpengeperioden.

Krav til uddannelsen

Til § 5, stk. 1, 2, 3 og 4 (»positivlisten« og krav til uddannelsens omfang m.v.)

Den uddannelse, der søges om orlov til, skal være omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse og uddannelsesgodtgørelse (»positivlisten«).

Herudover stilles krav til uddannelsens omfang. Uddannelsen skal enten have et ugentligt antal undervisningstimer på mindst 20 timer, eller være normeret som heltidsundervisning efter ministerielt fastsatte regler, eller være godkendt som en uddannelse, der berettiger til statens uddannelsesstøtte. Ved undervisningstimer forstås lektioner på fx 45 minutter.

Ved orlov af kortere varighed end til og med 2 uger må der ikke forekomme undervisningsfri dage. Ved orlov bevilget for mere end 2 uger, skal eventuelle undervisningsfri dage indgå som et naturligt led i uddannelsen i form af nødvendig forberedelsestid. Der er krav om, at undervisningen er tilrettelagt over mindst 5 undervisningsdage, men der stilles ikke krav om, at undervisningstimerne er jævnt fordelt på undervisningsdagene.

Forberedelsestimer tæller ikke med til opfyldelse af de 20 undervisningstimer. Kravet om 20 ugentlige undervisningstimer kan opfyldes ved at sammensætte flere uddannelser. Det er en forudsætning, at de uddannelser, der sammensættes, alle opfylder (»positivlistens«) betingelser.

Såfremt orlovspersonen har sammensat flere uddannelser for at opfylde kravet om 20 ugentlige undervisningstimer, og et af kurserne eksempelvis ikke oprettes eller nedlægges efter en periode, skal Arbejdsformidlingen foretage en konkret vurdering af, om der kan dispenseres fra 20-timers kravet efter de retningslinier, som det regionale arbejdsmarkedsråd har fastsat i henhold til § 5, stk. 3, i uddannelsesorlovsbekendtgørelsen.

Efter denne bestemmelse kan Arbejdsformidlingen efter retningslinier fastsat i det regionale arbejdsmarkedsråd efter en konkret vurdering fravige kravene til uddannelsens omfang, hvis det fremmer den uddannelsessøgendes muligheder på arbejdsmarkedet.

Der kan ikke bevilges uddannelsesorlov til selvstudium. Derimod kan der bevilges uddannelsesorlov til fjernstudium forudsat, at betingelserne for at bevilge orloven i øvrigt er opfyldt.

Til § 5, stk. 5 (dokumentation for optagelse)

Dokumentation for optagelse på uddannelsen foreligger, når uddannelsesinstitutionen på ansøgningsskemaet har attesteret, at orlovsansøgeren er optaget på uddannelsen.

Til § 5, stk. 6 (dokumentationskrav »positivlisten« og uddannelsens omfang)

Orlovspersonen skal selv fremskaffe dokumentation for, at uddannelsen er omfattet af »positivlisten«, og opfylder kravene til uddannelsens omfang.

Til § 6, stk. 1 og 2 (orlov til uddannelser, hvori indgår praktikperioder)

Meritpædagoguddannelsen er omfattet af § 6.

Hvis det samlede uddannelsesforløb ikke er kendt ved påbegyndelse af uddannelsen, fordi orlovspersonen ikke har fået en praktikplads, kan der senere bevilges orlov for praktikdelen, hvis personen kan anses for berettiget til dagpenge ved praktikperiodens påbegyndelse. Der henvises til direktoratets rådighedsbekendtgørelse.

Til § 7 (uddannelser med undervisningsfri perioder)

For at der kan bevilges orlov til et uddannelsesforløb, der består af flere dele, som ikke er tidsmæssigt sammenhængende, er det en forudsætning, at den samlede uddannelse foregår efter en forud fastlagt undervisningsplan, ligesom hver enkelt del skal have en varighed på mindst en uge jf. i øvrigt bekendtgørelsens § 5, stk. 3. I disse tilfælde kan der indgives ansøgning til AF om uddannelsesorlov på een blanket, der således omfatter orlov til hele uddannelsen eller så meget af uddannelsen, som den orlovssøgende har ret til. Det er en forudsætning, at orlovspersonen er dagpengeberettiget ved starten af hver enkelt uddannelsesdel og det er tillige en forudsætning, at beskæftigede lønmodtagere imellem uddannelsesdelene vender tilbage til et arbejde, der ikke er led i uddannelsen. Uddannelsesorlov til opdelte uddannelser er navnlig anvendelig i forbindelse med jobrotationsprojekter, der bl.a. indebærer, at de involverede uddannelsesinstitutioner og virksomheder på forhånd fastlægger terminerne for de ansattes vekslen mellem arbejde og uddannelse.

Uddannelser, der er tilrettelagt som deltidsuddannelser, men hvor der indgår enkelte perioder med 20 undervisningstimer pr. uge, er ikke omfattet af § 7.

Som supplement til den udfyldte ansøgningsblanket påføres i et særskilt bilag start- og sluttidspunkt for hvert enkelt uddannelsesdel i uddannelsen.

Til § 8 (uddannelser, der samtidig er lønarbejde)

En person, der er påbegyndt en uddannelse, der samtidig er lønarbejde, kan ikke opnå orlov til denne uddannelse.

Kapitel 1

Betingelser for orlov

Betingelser for personen

Generelle betingelser

§ 1, stk. 2 og 3

25 år og medlemskab af a-kasse

§ 1, stk. 4 og 5

Dagpengeberettiget

§ 1, stk. 6

Orlovsansøgerens status som lønmodtager eller som ledig

§ 1, stk. 7

Strejke og lockout konflikt

Beskæftigede lønmodtagere

Kapitel 2

Orlovsperioder

Orlovens varighed

Til § 9, stk. 1 (mindst en sammenhængende uge)

Den mindste periode, der kan bevilges orlov til uddannelse, er 1 sammenhængende uge (7 dage), og der kan højst bevilges orlov i op til 52 uger (lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende).

Til § 9, stk. 2 (bevilling for mindst 7 dage)

Når der bevilges orlov for 1 sammenhængende uge, skal bevillingen gives for 7 dage incl. lørdag og søndag. Bevillingen skal gives for den kalenderuge, hvor der foregår undervisning. Er der i en uge undervisning fra mandag til fredag, bevilges orlov fra mandag til søndag i den pågældende uge.

Ved uddannelsesforløb, der er afbrudt af undervisningsfri perioder, jf. uddannelsesorlovsbekendtgørelsens § 7, skal der til de enkelte undervisningsdele, der søges om orlov til, bevilges orlov efter samme retningslinier. Der skal således altid bevilges orlov for mindst 1 sammenhængende uge (7 dage) for den enkelte del af uddannelsen.

Som udgangspunkt bevilges orlov til uddannelse fra den 1. undervisningsdag til den sidste undervisningsdag. Hvis der f.eks. søges om orlov til en uddannelse, der starter onsdag i en uge, og slutter tirsdag i den følgende uge, bevilges orlov kun for undervisningsdagene, hvilket vil sige fra onsdag til tirsdag. Det samme gælder ved undervisningsperioder, der strækker sig over en længere periode. Slutter undervisningen i et længere kursusforløb (dvs. et kursusforløb, der strækker sig over mere end 1 uge) en fredag, gives bevillingen til og med denne dag.

Til § 9, stk. 3 (lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende op til 52 uger)

Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende har adgang til orlov i op til 52 uger. Der foretages fradrag i de 52 ugers orlov for tidligere forbrug af orlovsperioder efter reglerne i uddannelsesorlovsbekendtgørelsens § 11. Der henvises til vejledningen til § 11.

Til § 9, stk. 4 og 5 ( ledige i dagpengeperioden op til 6 uger)

Ledige kan i dagpengeperioden opnå orlov til uddannelse i op til 6 uger. Der foretages fradrag i de 6 ugers orlov for tidligere forbrug af orlovsperioder efter reglerne i uddannelsesorlovsbekendtgørelsens § 12. Der henvises til vejledningen til § 12.

Ledige har kun adgang til 6 ugers orlov, hvis orlovsperioden kan indeholdes i de 52 ugers orlov, som en person højst kan opnå inden for en periode på 5 år. Vedrørende opgørelsen af fradrag i de 52 ugers orlov henvises nærmere til vejledningen til § 11. Hvis orlovspersonen inden for en periode på 5 år har brugt 52 ugers orlov, er der således ikke adgang til yderligere orlov. Er der f.eks. brugt 48 ugers orlov, vil der kun kunne bevilges 4 ugers orlov.

Jobrotation

Til § 10, stk. 1 (orlov på enkeltdage)

Såfremt uddannelsesorloven afholdes som led i et jobrotationsprojekt, kan det regionale arbejdsmarkedsråd godkende, at orloven afholdes på enkeltdage. Ved enkeltdage forstås som udgangspunkt 1 enkelt dag med flere dages mellemrum. Orloven skal sammenlagt være på mindst 1 uge, hvilket forudsætter, at projektet skal indeholde i alt 5 uddannelsesdage.

Til § 10, stk. 2 (under 25 år)

Såfremt orlov afholdes som led i et større jobrotationsprojekt, der er etableret ved kollektiv aftale på en arbejdsplads, kan det regionale arbejdsmarkedsråd i særlige tilfælde godkende, at der bevilges orlov til uddannelse til lønmodtagere, som ikke er fyldt 25 år. Det er en betingelse, at den altovervejende del af deltagerne i jobrotationsprojektet er fyldt 25 år.

Til § 10, stk. 3 (jobrotationsbegrebet)

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor lønmodtagerne under fraværet erstattes af en eller flere afløsere, der umiddelbart forud for ansættelsen er registrerede som ledige. Både lønmodtagerne og afløserne skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

Forbrug af orlovsperioder

Til §11, stk. 1 (fradrag for sabbatorlov)

En person kan højst anvende orlov til uddannelse og orlov til sabbat i samlet 52 uger inden for en periode på 5 år. En person, der f.eks. har haft 52 ugers sabbatorlov som lønmodtager, kan således ikke inden for en 5-års-periode få uddannelsesorlov, uanset om pågældende har skiftet profil fra lønmodtager til selvstændig erhvervsdrivende.

Til § 11, stk. 2 (fradrag for uddannelsesgodtgørelse m.v.)

I de 52 uger, hvor en person kan anvende orlov til uddannelse, indgår uger, hvor der er udbetalt uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser eller orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov. Der skal herudover foretages fradrag for perioder med sabbatorlov.

Til § 11, stk. 3(a-kassens opgørelse)

Det er a-kassen, der foretager opgørelsen af, hvor mange uger, der tidligere er forbrugt af uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse og orlovsydelse til uddannelse. A-kassens beregning foretages på baggrund af de seneste 5 år regnet fra den ansøgte orlovs påbegyndelse.

Ved de uger, der ligger mere end 4 år før orlovens påbegyndelse, skal a-kassen oplyse, i hvilke uger, der er udbetalt uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse, og orlovsydelse til uddannelse.

Det bemærkes, at perioder med AMU-godtgørelse kun medregnes, hvis godtgørelsen er udbetalt i mindst én sammenhængende uge. Perioder med orlov til uddannelse, der indgår i et jobrotationsprojekt, medregnes ikke, hvis orloven er afholdt på enkeltdage, jf. vejledningen til stk. 6.

AMU-godtgørelse og uddannelsesgodtgørelse medregnes kun for perioder, der er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Arbejdsformidlingen skal på grundlag af a-kassens opgørelse af tidligere forbrug af orlovsperioder foretage en selvstændig beregning af orlovspersonens resterende ret til uddannelsesorlov. I beregningen indgår tillige perioder/uger, hvor der tidligere er blevet bevilget sabbatorlov, idet bemærkes, at perioder med orlovsydelse til sabbat ikke indgår i a-kassens opgørelse.

5-års-perioden, inden for hvilken der kan opnås i alt 52 ugers orlov, er »rullende«, hvilket vil sige, at perioden forskubber sig i takt med tiden. Dette har betydning, hvis der er afholdt orlovsperioder mere end 4 år før den ansøgte orlovs påbegyndelse, idet der i Arbejdsformidlingens beregning af retten til orlov i så fald skal tages højde for, hvornår ugerne er placerede, jf. nedenfor under pkt. 2.

Forbrug, der ligger inden for de sidste 4 år før den nu ansøgte orlovs påbegyndelse

Hvis a-kassen på ansøgningsskemaet oplyser, at der er forbrugt uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse eller orlovsydelse til uddannelse inden for de sidste 4 år, kan Arbejdsformidlingen lægge det oplyste antal uger til grund for beregningen.

Arbejdsformidlingen skal i disse tilfælde fratrække det af a-kassen oplyste antal uger fra de 52 uger, og der vil kunne bevilges uddannelsesorlov for det antal uger, der fremkommer ved beregningen med fradrag for eventuelle sabbatorlovsperioder.

Forbrug, der ligger mere end 4 år før den nu ansøgte orlovs påbegyndelse

I disse tilfælde har det betydning, hvor ugerne med udbetalt uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse eller orlovsydelse til uddannelse er placerede.

Arbejdsformidlingens beregning foretages på baggrund af de seneste 5 år regnet fra den ansøgte orlovs sluttidspunkt. Hvis nogle af de uger, som a-kassen har oplyst, ligger forud for 5-års-perioden, indgår disse uger ikke i Arbejdsformidlingens beregning af den resterende ret til uddannelsesorlov.

Beregningen af for hvor mange uger, der vil kunne bevilges orlov, ser således ud

52 uger minus det antal uger, som a-kassen har oplyst med fradrag for det antal uger, der ligger forud for 5-års-perioden. Der skal tillige foretages fradrag for eventuelle sabbatorlovsperioder.

Eks. En person har afholdt orlov til uddannelse i perioden fra den 3. oktober 1994 til den 31. marts 1995, i alt 26 uger. Der søges på ny om orlov i perioden fra den 6. april 1999 til den 2. april 2000, i alt 52 uger.

A-kassen oplyser på ansøgningsskemaet, at orlovsansøgeren har forbrugt i alt 26 ugers orlov mere end 4 år før orlovens påbegyndelse.

Arbejdsformidlingens beregning tager udgangspunkt i den nu ansøgte orlovs sluttidspunkt den 2. april 2000, hvorfra der regnes 5 år tilbage til den 2. april 1995. Da de uger, som a-kassen har oplyst, ligger forud for 5-års-perioden (som går fra den 2. april 1995 til den 2. april 2000), skal der ses bort fra disse uger. Arbejdsformidlingen vil således kunne bevilge 52 ugers orlov til den nu ansøgte orlovsperiode.

Til § 11, stk. 4 (tro- og loveerklæring)

Orlovspersonen skal på tro og love erklære, om der i perioden fra ansøgningstidspunktet til orlovens påbegyndelse er perioder med anden uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, AMU-godtgørelse eller uddannelsesorlovsydelse.

Endvidere skal orlovspersonen på tro og love erklære, om pågældende som ikke-forsikret efter den 1. januar 1996 har deltaget i kurser med AMU-godtgørelse.

Til § 12, stk. 1 og 2 (fradrag i de 6 ugers orlov for ledige)

I de 6 uger, som en ledig kan anvende orlov til uddannelse, foretages fradrag for de dage, hvor der er udbetalt orlovsydelse til ledige eller godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4.

Det bemærkes, at der kun skal foretages fradrag, hvis udbetalingen er sket i henhold til ansøgninger, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet den 1. januar 1999 eller senere. Der henvises til uddannelsesorlovsbekendtgørelsens § 43 og vejledningen hertil.

I modsætning til § 11, hvor fradraget foretages for udbetalte uger, foretages fradraget efter § 12 for de dage, hvor der er udbetalt en af de nævnte ydelser.

Ved bevilling af uddannelsesorlov for hele uger skal der altid foretages fradrag for ugerne i orlovsretten. Dette gælder også, selv om der er foretaget modregning i orlovsydelsen for eventuelle lønindtægter, som orlovspersonen har haft på enkelte dage, idet modregning i orlovsydelsen opgøres ugevis, da modregningen ikke relaterer sig til de enkelte dage. Er der således sket udbetaling af orlovsydelse for 1 uge, dækker udbetalingen hele ugen også i de tilfælde, hvor der er foretaget modregning i orlovsydelsen og der skal foretages fradrag i orlovsretten for 1 uge.

I de tilfælde, hvor der indgår enkelte dage i en orlovsperiode (fx. hvis orloven bevilges for halvanden uge) foretages fradrag for de enkeltdage, der ligger ud over hele uger.

Eks. Hvis der bevilges og udbetales orlovsydelse til et kursus, der går fra mandag i en uge til onsdag i den følgende uge, foretages fradrag i orlovsretten for 8 dage (1 hel uge er lig med 5 dage, og enkeltdagene i den 2. uge tæller med for de faktiske dage fra mandag til onsdag, dvs. 3 dage).

Perioder med godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, § 3 a, stk. 4, medregnes kun, hvis godtgørelsen er udbetalt for mindst én hel dag.

Til § 12, stk. 3 (sammenhængen til § 11)

Når der er foretaget en opgørelse af den lediges forbrug af de 6 ugers orlov efter stk. 1 og 2, skal forbruget medregnes i den samlede adgang til uddannelsesorlov efter reglerne i § 11.

Hvis der f.eks. er forbrugt 8 dage af orlovsretten efter opgørelsen i stk. 1 (hvilket svarer til 1 hel uge plus 3 enkeltdage), vil de 8 dage skulle medregnes med 2 hele uger i opgørelsen efter § 11, idet forbruget efter § 11 foretages for udbetalte uger.

Eks. Har en ledig før 1. januar 1999 forbrugt 48 uger af orlovsretten, og efter 1. januar 1999 fået bevilget orlov til et kursus for en periode, der går fra mandag i en uge til onsdag i den følgende uge, opgøres forbruget efter § 12, stk. 1, til 8 dage.

Da en ledigs ret til de 6 ugers orlov forudsætter, at der er »plads« i de 52 ugers orlov, som en person højst kan opnå, skal forbruget af de 8 dages orlov medregnes i opgørelsen efter § 11, hvilket betyder, at de 8 dages orlov skal medregnes med 2 uger. Den ledige vil derfor samlet have forbrugt 50 ugers orlov.

Afbrydelse af orlov/ny orlovsansøgning

Til § 13, stk. 1 (afbrydelse af orlov)

Bliver det nødvendigt for orlovspersonen at afbryde orloven på grund af f.eks. ophør i uddannelsen, sygdom eller påbegyndelse af arbejde, skal dette meddeles Arbejdsformidlingen og a-kassen. Den resterende del af den bevilgede orlovsperiode bortfalder ved afbrydelsen, og orlovspersonen kan ikke senere genindtræde i orloven. Der kan derimod eventuelt søges om orlov igen.

Hvis orlovspersonen afholder barselorlov i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orloven i en periode, der svarer til den afholdte barselorlov. Det forudsættes, at barselorloven varsles over for Arbejdsformidlingen.

Udføres der i orlovsperioden arbejde i et andet EØS-land eller på Færøerne, og bliver orlovspersonen på grund af beskæftigelsens omfang omfattet af det pågældende lands forsikringssystem, vil den orlovssøgende ikke kunne opretholde medlemskab af en dansk a-kasse, og orloven vil derfor blive anset for afbrudt.

Såfremt orloven afbrydes, skal orlovspersonen meddele a-kassen dette. A-kassen skal uden ugrundet ophold stoppe udbetalingen af orlovsydelsen og give Arbejdsformidlingen meddelelse om dette.

Ved afbrydelse af orloven har orlovspersonen alene forbrugt den faktisk afholdte orlovsperiode. Ved en eventuel senere ansøgning om orlov vil den afholdte orlovsperiode blive fratrukket i retten til orlov.

Lønmodtagere i beskæftigelse

Hvis en lønmodtager før orlovsperiodens udløb ønsker at stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og modtage dagpenge, skal pågældende, for at kunne anses for at stå til rådighed i resten af en orlovsperiode, opfylde betingelserne i direktoratets bekendtgørelse om rådighed. Det er bl.a. en betingelse, at den resterende orlovsperiode forventes at ville vare over 4 uger, og at orlovspersonen ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdspladsen med det samme.

Ved afbrydelse af orloven pålægges der således ikke karantæne, idet en vurdering alene går på orlovspersonens rådighed.

Selvstændige erhvervsdrivende

En selvstændig erhvervsdrivende vil ikke kunne afbryde orloven og modtage dagpenge i en resterende orlovsperiode. Afbrydes orloven, anses beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed for genoptaget.

Ledige

En ledig, der afbryder orloven, vil umiddelbart kunne modtage dagpenge, hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt. Orlovspersonen skal bl.a. tilmelde sig Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Til § 13, stk. 2 (ny orlovsansøgning)

Ønsker orlovspersonen på et senere tidspunkt at søge orlov, skal der på ny indgives orlovsansøgning, og Arbejdsformidlingen vil kunne bevilge orloven, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Den del af orlovsperioden, som ikke holdes på grund af afbrydelse, trækker ikke fra i adgangen til uddannelsesorlov. Det samme gælder for det antal uger i en bevilget orlovsperiode, hvor der ikke er udbetalt orlovsydelse. Ugerne anses ikke for forbrugt, og tæller ikke med i opgørelsen efter § 11. Samme princip gør sig gældende for så vidt angår opgørelsen efter § 12.

Kapitel 2

Orlovsperioder

Orlovens varighed

§ 2, stk. 1

Aftale med arbejdsgiveren m.v.

§ 2, stk. 2, 3 og 4

Beskæftigelseskrav

§ 2, stk. 5 og 6

Lønmodtagerbegrebet og opgørelse af beskæftigelseskravet

§ 2, stk. 7

Tro- og loveerklæring

Selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 3

Forhold under orloven

Lediges rådighedsforpligtelse

Til § 14, stk. 1 (passiv rådighed og tilmelding til AF)

Ledige skal i orlovsperioden stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen eller a-kassen (passiv rådighed), medmindre Arbejdsformidlingen har fraveget denne betingelse. I kravet om passiv rådighed ligger, at den ledige ikke er forpligtet til selv at være aktivt arbejdssøgende, men skal tage imod ordinært arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller a-kassen.

Hvis den ledige er omfattet af den passive rådighedsforpligtelse, skal den ledige være tilmeldt Arbejdsformidlingen i hele orlovsperioden. Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse om, at den ledige er fritaget for den passive rådighedsforpligtelse, skal den ledige afmeldes Arbejdsformidlingen. AF skal underrette den ledige herom, samt om eventuel gentilmelding, jfr. bekendtgørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 14, stk. 2 og 3 (fravigelse af kravet om passiv rådighed)

Arbejdsformidlingen kan efter retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd træffe afgørelse om at undlade at formidle arbejde, hvis

1) der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde,

2) Arbejdsformidlingen efter retningslinier fastsat af det regionale arbejdsmarkedsråd skønner, at uddannelsen opfylder arbejdsmarkedets behov,

3) uddannelsen medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse.

Hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om passiv rådighed under uddannelsesorloven, skal dette markeres på orlovsbevillingen.

Ved formidlingen af ordinært arbejde til en ledig på uddannelsesorlov skal AF handle fleksibelt, idet AF skal tage hensyn til den lediges situation på baggrund af følgende kriterier

1) AF bør tilstræbe, at der ikke formidles arbejde til en ledig, der er i gang med et uddannelsesforløb, hvis der findes en anden ledig med de efterspurgte kvalifikationer.

2) Det skal indgå i AF's vurdering, hvor lang tid den ledige har tilbage af uddannelsen.

3) Der skal tages hensyn til, om den lediges varige beskæftigelsesmuligheder øges betydeligt ved at gennemføre uddannelsen.

4) Varigheden af det ordinære arbejde skal ses i forhold til den uddannelse, den ledige tages ud af.

Til §§ 15 og 16 (selvforskyldt ledighed)

Direktoratets bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed finder anvendelse på udbetaling af orlovsydelse. Ledige, der er omfattet af den passive rådighedsforpligtelse under uddannelsesorloven, og som afslår et formidlet arbejde uden en gyldig grund, betragtes som selvforskyldt ledige.

Hvis den ledige, der er omfattet af den passive rådighedsforpligtelse, afslår et formidlet arbejde, skal Arbejdsformidlingen give underretning herom til den lediges a-kasse, der træffer afgørelse om, hvorvidt den ledige skal gennemgå en karantæne for selvforskyldt ledighed.

Ferie under orlov

Til § 17, stk. 1 (udsættelse af orlov)

Hvis en lønmodtager afholder optjent ferie i orlovsperioden, udsættes den resterende del af orlovsperioden i en periode, der svarer til den afholdte ferie forudsat, at ferien varsles og afholdes i overensstemmelse med ferielovens regler.

I de tilfælde, hvor tidspunktet for orlovens ophør er sammenfaldende med uddannelsens sluttidspunkt, forlænges orlovsperioden ikke med afholdelse af ferie i orlovsperioden, idet orloven ikke kan strække sig ud over uddannelsens varighed. Afholdelse af ferie i disse tilfælde bevirker imidlertid, at lønmodtageren forbruger tilsvarende mindre af orlovsperioden, da lønmodtageren ikke modtager orlovsydelse i den periode, hvor der afholdes ferie.

Til § 17, stk. 2 (aftale med arbejdgiveren om ferie)

Den skriftlige aftale med arbejdsgiveren om orlov kan indeholde lønmodtagerens aftale med arbejdsgiveren om ferie. Er der på tidspunktet for orlovsaftalens indgåelse aftalt ferie med arbejdsgiveren, vil det fremgå af orlovsansøgningen, hvornår ferie skal afholdes.

Til § 17, stk. 3 (meddelelse om ferie til AF)

Indgås aftale om ferie mellem arbejdsgiver og lønmodtager efter orlovsaftalens indgåelse, skal lønmodtageren senest 14 dage før orlovens ophør give meddelelse til Arbejdsformidlingen om, at der er aftalt ferie med arbejdsgiveren. Det skal fremgå, hvornår ferien er afholdt/afholdes, og at arbejdsgiveren er indforstået med, at den resterende del af orlovsperioden udsættes i en periode, der svarer til den afholdte ferie.

Når Arbejdsformidlingen har modtaget oplysning fra en lønmodtager om afholdelse af ferie, skal Arbejdsformidlingen underrette a-kassen herom samt oplyse om orlovens ændrede udløbsdato.

I forbindelse med vejledning om orlovsordningen bør Arbejdsformidlingen gøre opmærksom på, at orlovspersonen skal holde ferie inden ferieårets udløb for at få eventuelle optjente feriepenge udbetalt.

Det bemærkes i øvrigt,

1) at hvis selvstændige erhvervsdrivende eller ledige afholder optjent ferie under orloven, udsættes orloven ikke. Ledige på uddannelsesorlov kan få udbetalt feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning,

2) at hvis der afholdes ferie i en orlovsperiode, hvorunder der ikke udbetales orlovsydelse, vil der ikke ske forbrug af orlovsretten, jf. bekendtgørelsens § 11og § 12, og

3) at hvis der er indlagt ferie i uddannelsen, kan bevillingen omfatte ferieperioden forudsat, at orlovspersonen fortsætter uddannelsen efter ferieperiodens udløb.

Barselorlov og afskedigelse under orlov

Til § 18, stk. 1 (barselorlov)

Hvis orlovspersonen opfylder betingelserne for at gå på barselorlov i orlovsperioden, har den pågældende ret til at gå på barselorlov på de vilkår, der følger af ansættelsesforholdet. Ved barselorlov i orlovsperioden udsættes den resterende del af uddannelsesorloven i en periode, der svarer til den afholdte barselorlov. Det forudsættes, at den orlovssøgende varsler sin barselorlov over for Arbejdsformidlingen.

Til § 18, stk. 2 (afskedigelse)

De almindelige ansættelsesretlige regler gælder under orloven. Orlovspersonen kan således afskediges eller sige op i orlovsperioden under iagttagelse af de regler, der er gældende for det pågældende ansættelsesforhold, herunder gældende varsel.

Hvis orlovspersonen afskediges under orloven, har den pågældende ret til at afbryde orloven og vende tilbage til de i ansættelsesforholdet gældende løn- og ansættelsesvilkår. Udnytter orlovspersonen denne ret, skal pågældende give arbejdsgiveren meddelelse herom i tidsmæssig nær tilknytning til afskedigelsen. Med »tidsmæssig tilknytning« menes omkring en uge.

Ophører ansættelsesforholdet i orlovsperioden enten på grund af afskedigelse eller på grund af lønmodtagerens opsigelse, vil pågældende kunne fortsætte med at holde orlov indtil orlovsperiodens udløb. En lønmodtager, som sidder i opsagt stilling, kan få orlov til uddannelse, der strækker sig ud over ansættelsens ophør.

Sygdom under orlov

Til § 19, stk. 1(kortvarig sygdom)

Opstår der kortvarig sygdom i orlovsperioden, anses orlovspersonen for fortsat at være på orlov, og der vil kunne udbetales orlovsydelse.

Til § 19, stk. 2 (længerevarende sygdom)

Ved længerevarende sygdom skal orlovspersonen meddele dette til Arbejdsformidlingen og a-kassen med henblik på, at udbetalingen af orlovsydelsen standses. Som hovedregel anses sygdom af mere end 14 dages varighed som længerevarende sygdom. Der henvises til Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m.v. med tilhørende vejledning.

Vælger orlovspersonen at afbryde orloven på grund af sygdom, vil der kunne modtages sygedagpenge.

Kapitel 3

Forhold under orloven

Lediges rådighedsforpligtelse

§ 3, stk. 1, 2 og 3

Beskæftigelseskrav

§ 3, stk. 4

Tro- og loveerklæring

§ 3, stk. 5

Ophør med arbejde i virksomheden i orlovsperioden

Ledige

Kapitel 4

Orlovsydelsen

Orlovsydelsens størrelse

Beskæftigede lønmodtagere

Til § 20, stk. 1 og 2 (fuldtidsforsikrede)

Det er kun den beskæftigelse, som orlovspersonen går på orlov fra, som kan danne grundlag for udbetaling af orlovsydelse.

For fuldtidsforsikrede lønmodtagere er det beskæftigelsens omfang i de sidste 10 uger før orloven, der er afgørende for med hvilken sats, orlovsydelsen udbetales.

Orlovsydelsen til fuldtidsforsikrede lønmodtagere udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven, hvis

1) lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har været ansat i mindst 24 timer, eller

2) lønmodtageren i de sidste 10 uger før orloven i gennemsnit har arbejdet i mindst 24 timer, eller

3) lønmodtageren i løbet af 10-ugers-perioden forud for orlovens start har modtaget supplerende dagpenge.

Til § 20, stk. 3 (deltidsforsikrede og visse fuldstidsforsikrede)

Orlovsydelsen til deltidsforsikrede lønmodtagere og til fuldtidsforsikrede lønmodtagere, der ikke opfylder kravet om ansættelse eller arbejde i mindst 24 timer i gennemsnit i de sidste 10 uger før orloven, udgør et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Selvstændige erhvervsdrivende

Til § 21 (orlovsydelsen)

Selvstændige erhvervsdrivende kan kun gå på orlov fra deres selvstændige virksomhed, hvis virksomheden drives i væsentligt omfang, hvilket vil sige som hovedbeskæftigelse. Orlovsydelsen til selvstændige erhvervsdrivende udgør derfor et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ledige

Til § 22, stk. 1 (fuldtidsforsikrede)

Orlovsydelsen til ledige udbetales på grundlag af den lediges forsikringsstatus i a-kassen. Til fuldtidsforsikrede ledige udbetales orlovsydelsen med et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Til § 22, stk. 2 (deltidsforsikrede)

Til deltidsforsikrede ledige udbetales orlovsydelsen med et beløb, der svarer til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for deltidsforsikrede, jf. § 70 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Til § 22, stk. 3 (dimittender)

Orlovsydelsen til ledige på dimittendsats udgør et beløb svarende til dagpengebeløbet for dimittender (nyuddannede).

Supplerende beløb

Til § 23, stk. 1 og 2 (»flaskehalsområder«)

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan beslutte at yde et supplerende tilskud til orlovsydelsen på op til 20 pct. af orlovsydelsens højeste beløb. Supplementet kan gives til lønmodtagere, der gennemfører en uddannelse inden for erhvervsområder, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft (flaskehalsområder). Der er ikke i uddannelsesorlovsbekendtgørelsen fastsat nogen frister for indgivelse af ansøgning om supplerende ydelse.

Udbetaling af orlovsydelsen

Udbetaling til orlovspersonen

Til § 24, stk. 1 (orlovsydelsen udbetales til orlovspersonen)

Orlovsydelsen udbetales som udgangspunkt til orlovspersonen, jf. dog § 25, hvor arbejdsgiveren indtræder i lønmodtagerens sted og får udbetalt orlovsydelsen.

Til § 24, stk. 3 (offentlig forsørgelsesydelse)

Når der modtages orlovsydelse, kan der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelsesydelse efter anden lovgivning. Ved offentlig forsørgelsesydelse forstås ydelser, der udbetales med henblik på at dække modtagerens basale forsørgelsesbehov. Der kan f.eks. ikke modtages Statens Uddannelsesstøtte, social pension, dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, kontanthjælp efter lov om en aktiv socialpolitik eller mere specielle forsørgelsesydelser f.eks. godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af døende i hjemmet o.l. Derimod kan en orlovsperson i særlige tilfælde søge om hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin eller lignende eller hjælp til nødvendige merudgifter til pasning af handicappet barn i hjemmet, herunder dækning af tabt arbejdsfortjeneste i begrænset omfang. For så vidt angår dækning for tabt arbejdsfortjeneste er det afgørende, om der er tale om dækning for fuld eller delvis forsørgelse. Således kan en orlovsperson, der er beskæftiget 27 timer om ugen, og som samtidig modtager dækning for tabt arbejdsfortjeneste for 10 timer, gå på orlov fra beskæftigelsen og modtage nævnte dækning ved siden af orlovsydelsen.

Til § 24, stk. 5 (strejke og lockout)

Om orlovspersonen er omfattet af konflikt afgøres efter § 61 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Uddannelsesorlovsbekendtgørelsens § 24, stk. 6, omhandler den situation, hvor orlov er bevilget, men ikke påbegyndt inden konflikten starter. Hvis orloven ikke er påbegyndt, inden konflikten starter, vil der ikke kunne udbetales orlovsydelse. Der er dog ikke noget til hinder for, at orloven påbegyndes som planlagt, men der vil i så fald først kunne udbetales orlovsydelse, når konflikten er ophørt.

Er orloven derimod påbegyndt, inden konflikten starter, kan der fortsat udbetales orlovsydelse.

For så vidt angår bevilling af orlov til personer, der er omfattet af konflikt, henvises til vejledningen til § 1, stk. 6.

Til § 24, stk. 6 (aktiv deltagelse i uddannelsen)

For at få udbetalt orlovsydelsen skal orlovspersonen deltage aktivt i uddannelsen, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt i forbindelse med uddannelser, der følges med uddannelsesgodtgørelse eller med uddannelsesorlovsydelse m. v.

Refusion til arbejdsgiveren

Til § 25, stk. 1 (udbetaling af orlovsydelsen til arbejdsgiveren)

Fortsætter arbejdsgiveren under orloven med at udbetale en løn, der svarer til lønmodtagerens hidtidige sædvanlige løn, hvori indgår alle fast påregnelige løndele (eksclusive overarbejdsbetaling), og overstiger lønnen orlovsydelsen, kan orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren. Orlovsydelsen udbetales til arbejdsgiveren med det beløb, som lønmodtageren ellers ville have modtaget i orlovsydelse, d.v.s. efter eventuelt fradrag for lønarbejde m.v. i orlovsperioden.

Til § 25, stk. 2 (samme uddannelses- og ansættelsessted)

Bestemmelsen beskriver den situation, hvor der er sammenfald mellem arbejdsgiver og uddannelsesstedet. Udbetales under orloven en løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, vil arbejdsgiveren/uddannelsesstedet ikke kunne få udbetalt orlovsydelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at orlovspersonen ikke kan fraskrive sig retten til den overenskomstmæssige løn for i stedet at modtage orlovsydelse.

Fradrag i orlovsydelsen

Til § 26, stk. 1 (fradrag for arbejdsindtægter m.v.)

Har orlovspersonen indtægter fra arbejde eller andre skattepligtige indtægter under orloven, skal der ske fradrag i orlovsydelsen efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om fradrag i dagpenge for personer, der deltager i jobtræning eller i individuel jobtræning og fradrag i ydelser i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om orlov.

Til § 26, stk. 2 (supplerende beløb til lønmodtageren fra arbejdsgiveren)

Arbejdsgiveren har mulighed for at supplere lønmodtagerens orlovsydelse med et aftalt beløb uden, at der sker fradrag i orlovsydelsen. Det er afgørende, at det er aftalt på forhånd mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at det beløb, der udbetales af arbejdsgiveren, er et supplement til orlovsydelsen.

Til § 26, stk. 3 (arbejdsgiverens indtræden i retten til orlovsydelsen)

Arbejdsgiveren, der fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under orloven til lønmodtageren, indtræder i lønmodtagerens ret til orlovsydelsen, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1. Arbejdsgiveren kan ikke opnå en højere ydelse end lønmodtageren ville have fået udbetalt, og der skal således foretages fradrag i arbejdsgiverens refusionsbeløb for de indtægter, som lønmodtageren har under orloven. A-kassen kan ikke modregne medlemsbidraget i den ydelse, som arbejdsgiveren får udbetalt som refusion.

Kapitel 4

Orlovsydelsen

Orlovsydelsens størrelse

Beskæftigede lønmodtagere

§ 4, stk. 1

Fuldtids- og deltidsforsikret

§ 4, stk. 2

Orlov må ikke indgå i en handlingsplan

§ 4, stk. 3

Kun orlov i dagpengeperioden

Krav til uddannelsen

Kapitel 5

Administration

Arbejdsformidlingens administration

Ansættelse af afløser

Til § 27, stk. 2 (formidling af erstatningsarbejdskraft)

Arbejdsgiveren angiver på orlovsansøgningen, om der ønskes erstatningsarbejdskraft til den ledige stilling, og om erstatningsarbejdskraften ønskes formidlet af Arbejdsformidlingen. Der er ikke pligt for arbejdsgiveren til at ansætte erstatningsarbejdskraft. Hvis det på ansøgningsblanketten er angivet, at der ønskes formidlet en afløser af Arbejdsformidlingen, skal Arbejdsformidlingen tage kontakt til virksomheden.

Hvis der formidles en ledig, der er dagpengeberettiget, som afløser til orlovsstillingen, kan der ydes tilskud efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den ledige kan f.eks. ansættes i jobtræning eller i puljejob. Forud for orloven kan den ledige ansættes i en oplæringsperiode, hvor der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesorlov kan endvidere afholdes som led i et jobrotationsprojekt, hvor Arbejdsformidlingen efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats kan yde støtte til både den beskæftigedes og den lediges uddannelse, og herudover kan der ydes løntilskud til virksomheden ved ansættelse af den ledige i jobtræning eller puljejob.

Ansøgning og bevilling

Til § 28, stk. 1 og 2 (frist for indlevering af ansøgningen)

Orlovsansøgningen kan tidligst indleveres til Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet 3 måneder før orlovens start. Fristen er fastsat af hensyn til administrationen således, at Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet ikke skal have ulejlighed af at opbevare ansøgninger i en længere periode, før sagsbehandlingen kan påbegyndes.

Arbejdsformidlingen kan tidligst bevilge orloven 2 måneder før orlovens start, ligesom a-kassen tidligst kan attestere dagpengeretten 2 måneder før orlovens start.

Til § 28, stk. 3 og 4 (ansøgningsfrist)

Grundlaget for udbetaling af orlovsydelse er Arbejdsformidlingens bevilling af orlov. Der kan ikke udbetales orlovsydelse, hvis Arbejdsformidlingens bevilling ikke foreligger.

Orlovsansøgningen skal være indgivet til Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet inden orlovens start.

Indgives orlovsansøgningen efter orlovens start, vil der ikke kunne bevilges orlov.

Ved orlovens start forstås det tidspunkt, fra hvilket der er søgt om orlov. Som altovervejende hovedregel vil tidspunktet for orlovens start være sammenfaldende med uddannelsens start. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan søges om orlov fra et senere tidspunkt end uddannelsens starttidspunkt. Dette hænger sammen med reglerne om dagpengeret i arbejdsløshedsforsikringsloven, ifølge hvilke dagpengeretten undtagelsesvis kan bevares ved deltagelse i undervisning.

Hvis orlovens starttidspunkt afviger fra uddannelsens start, og a-kassen har attesteret, at orlovspersonen er dagpengeberettiget ved orlovens start, skal Arbejdsformidlingen - hvis der er tvivl om attestationen - forelægge sagen for a-kassen på ny, forinden der træffes afgørelse om bevilling af orloven. Arbejdsformidlingen må i denne situation ikke afslå bevillingen med den begrundelse, at orlovspersonen er i gang med en uddannelse.

Fastholder a-kassen, at orlovspersonen er dagpengeberettiget, selv om pågældende er påbegyndt en uddannelse, vil orlov kunne bevilges.

Behandling af orlovsansøgningen

Til § 29 (AF s kontrol af betingelserne for orlov)

Bestemmelsen opsummerer de betingelser, der skal være opfyldt for at gå på orlov, og som Arbejdsformidlingen, der har bevillingskompetencen, skal påse er opfyldt, inden orlov kan bevilges.

Generelt bemærkes, at samtlige felter på orlovsansøgningen skal være udfyldt, før Arbejdsformidlingen kan afslutte sagsbehandlingen. Hvis der er uklarheder på enkelte punkter, eller der er tvivl om, hvorvidt betingelserne kan anses for opfyldt, bør Arbejdsformidlingen altid undersøge sagen nærmere, inden der træffes afgørelse om bevilling af orlov eller meddeles afslag på den ansøgte orlov.

Til de enkelte punkter skal særligt bemærkes

ad pkt. 6) Arbejdsformidlingen skal være opmærksom på, at der skal foretages fradrag for tidligere afholdt sabbatorlov,

ad pkt. 7, 8 og 13) Arbejdsformidlingen skal - på baggrund af det oplyste fra a-kassen og orlovsansøgeren - foretage en selvstændig beregning af orlovsansøgerens resterende ret til orlov efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 11 og 12. Der henvises nærmere til vejledningen til § 11, stk. 1, 2 og 3.

Til § 30, stk. 1 (AF s fremsendelse af bevillingen)

Kopi af bevillingen sendes til a-kassen, orlovspersonen, uddannelsesstedet og til arbejdsgiveren.

I de tilfælde, hvor AF bevilger orlov i en kortere periode, end den ansøgte som følge af, at orlovspersonen ikke har dagpengeret i den ansøgte orlovsperiode, skal AF underrette orlovsansøgeren herom.

På den godkendte bevillingsblanket skal Arbejdsformidlingen angive det 2-cifrede AF-regionsnummer samt registreringsnummeret i statsregnskabet (Reg.nr.), som a-kassen herefter vil anføre i sit regnskab ved de fremtidige udbetalinger af orlovsydelser.

Tilbagekaldelse af bevillingen

Til § 31, stk. 1 (urigtige oplysninger)

AF kan annullere orlovsbevillingen, hvis orlovspersonen ved ansøgningen om orlov har givet AF urigtige oplysninger eller har fortiet forhold, der havde betydning for bevilling af orloven.

Annullation skal som udgangspunkt ske fra tidspunktet for orlovens start.

AF kan annullere orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke var tilstede ved bevillingen af orlov, selv om orlovspersonen ikke har givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold.

Til § 31, stk. 2 (tilbagekaldelsessituationer)

AF kan tilbagekalde orlovsbevillingen, hvis betingelserne for orloven ikke længere er tilstede under orloven.Vurderer Arbejdsformidlingen, at den orlovssøgende har været i god tro ved modtagelsen af orlovsbevillingen, bør AF tilbagekalde bevillingen fra det tidspunkt, hvor AF s datering af tilbagekaldelsen må antages at være kommet frem til pågældende.

Hvis AF undlader at annullere en orlovsbevilling, selv om a-kassen senere oplyser, at orlovspersonen ikke var dagpengeberettiget ved orlovens start, skal AF forelægge sagen for Arbejdsmarkedsstyrelsen, før Arbejdsformidlingen træffer sin afgørelse.

Til § 31, stk. 3 (AF s underretning til a- kassen)

AF underretter a-kassen, hvis orlovsbevillingen tilbagekaldes, hvorefter a-kassen standser udbetalingen af orlovsydelse.

A-kassen træffer herefter afgørelse om eventuel tilbagebetaling og sanktion. Her tænkes bl.a. på betingelserne om uddannelselsesaktivitet, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelsesaktivitet m.m.

A-kassens administration

Attestation af orlovsansøgningen

Til § 32, stk. 1, 2 og 3 (a-kassens kontrol forud for attestationen)

A-kassen skal på orlovsansøgningen attestere,

1) at orlovspersonen er medlem af en a-kasse og dagpengeberettiget (gælder for alle grupper),

2) forbruget af uddannelsesorlovsadgangen (gælder for alle grupper), og

3) at selvstændige har sandsynliggjort, at det er muligt at ophøre med arbejdet i orlovsperioden, (se vejledningen til § 3, stk. 5).

A-kassen står kun inde for forholdene på attestationstidspunktet og skal derfor påføre ansøgningen dato for attestationen. Bliver a-kassen opmærksom på, at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orlov, skal a-kassen give Arbejdsformidlingen meddelelse om forholdet.

Dagpengeret

A-kassen kan tidligst attestere, at orlovspersonen er dagpengeberettiget 2 måneder før orlovens påbegyndelse.

Til brug for a-kassens attestation af orlovspersonens dagpengeret skal lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende udfylde henholdsvis blanket AR 245 og blanket AR 248. A-kassens vurdering af, om dagpengeretsbetingelsen er opfyldt, foretages på grundlag af orlovspersonens oplysninger på blanketten. Dette gælder ved vurderingen af opfyldelsen af arbejdskravet (for orlovspersoner, der ikke er indplaceret), hvor der alene skal indhentes dokumentation, hvis der er tvivl om, hvorvidt orlovspersonen opfylder § 53, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven på tidspunktet for orlovens begyndelse.

Rådighedskravet skal ligeledes baseres på orlovspersonens oplysninger på blanketten. En person, der går på orlov fra et beskæftigelsesforhold, anses som udgangspunkt for at opfylde de almindelige krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der kan dog være forhold, der gør, at orlovspersonen ikke anses for dagpengeberettiget på grund af fx deltagelse i en uddannelse, der ikke berettiger til udbetaling af dagpenge, eller ansøgning om/tilkendelse af social pension, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a og § 64.

Personer, der går på orlov som ledige, og som endnu ikke er indplaceret i dagpengeperioden/aktivperioden, skal til brug for a-kassens attestation af dagpengeretten udfylde ledighedserklæring. Opfyldelse af arbejdskravet følger reglerne for udbetaling af dagpenge, hvor der stilles krav om fremlæggelse af dokumentation.

I tilfælde hvor Arbejdsformidlingen finder, at en uddannelse er opbygget af forløb, der ikke er sammenhængende, kan der bevilges opdelt orlov, jf. vejledningen til § 7. Arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 a er i disse tilfælde ikke til hinder for, at arbejdsløshedskassen kan attestere, at orlovsansøgeren er dagpengeberettiget ved hver orlovsperiodes påbegyndelse.

Hvis orloven ikke skal holdes i en sammenhængende periode, vil a-kassens attestation af dagpengeretsbetingelsens opfyldelse (ved hver orlovsperiodes påbegyndelse ) alene kunne gives under forudsætning af, at forholdene ikke ændres.

Orlovspersonen skal på ansøgningsblanketten skrive under på, at der vil blive givet meddelelse til Arbejdsformidlingen, såfremt der sker ændringer i de oprindelige betingelser for orloven.

Særligt om lønmodtagere i beskæftigelse

A-kasssen skal træffe afgørelse om, hvilken orlovsydelse lønmodtageren er berettiget til. Afgørelsen baseres på lønmodtagerens oplysninger om beskæftigelsen i de sidste 10 uger forud for orloven.

Særligt om ledige

Da ledige kun kan opnå samlet 6 ugers uddannelsesorlov, skal a-kassen på ansøgningsblanketten attestere, hvor mange dage den ledige har forbrugt af uddannelsesorlovsadgangen for ledige.

Ledige skal i hele orlovsperioden have dagpengeret efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 55, stk. 1. A-kassen skal derfor i forbindelse med behandlingen af orlovsansøgningen gøre Arbejdsformidlingen opmærksom på, om orlovspersonens dagpengeret efter § 55, stk. 1, udløber under den ansøgte orlovsperiode. I givet fald skal Arbejdsformidlingen have besked på, hvilken dato dagpengeperioden udløber.

Udbetaling

Til § 33, stk. 2 (afbrudt orlov)

A-kassen skal meddele AF, hvis udbetalingen af orlovsydelse stoppes på grund af, at orloven afbrydes. AF skal herefter betragte orloven som ophørt.

Tilbagebetaling, sanktion m.v.

Til § 35, stk. 1 (meddelelse til AF om ændringer i betingelserne for orlov)

Bliver a-kassen opmærksom på, at betingelserne for orlov ikke var tilstede ved bevillingen af orlov, eller at der er sket ændringer i de oprindelige betingelser for orloven, skal a-kassen ligeledes give AF meddelelse om dette.

Til § 35, stk. 2 (underretning mellem AF og a-kassen)

AF skal underrette a-kassen om alle forhold af betydning for udbetalingen af ydelsen.

Udløber orlovsansøgerens dagpengeret i den ansøgte orlovsperiode, skal a-kassen give meddelelse herom til AF i et følgebrev til den attesterede orlovsansøgning.

Kapitel 5

Administration

Arbejdsformidlingens administration

Ansættelse af afløser

§ 5, stk. 1, 2, 3 og 4

»Positivlisten« og krav til uddannelsens omfang m.v.

§ 5, stk. 5

Dokumentation for optagelse

§ 5, stk. 6

Dokumentationskrav »positivlisten« og uddannelsens omfang

§ 6, stk. 1 og 2

Orlov til uddannelser, hvori indgår praktikperioder

Kapitel 7

Klageadgang

Til § 37, stk. 1, 2 og 3 (klage over AF s afgørelser)

AFs afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dog kan AFs afgørelser om tilbagekaldelse af en bevilling af orlov indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra denne klagefrist, når der er særlig grund hertil.

Til § 38 (klage over a-kassens afgørelser)

A-kassens afgørelser om udbetaling af orlovsydelse m.v. kan indbringes for Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 98 i arbejdsløshedsforsikringsloven. Direktørens afgørelser kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. § 99 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Kapitel 7

Klageadgang

§ 7

Uddannelser med undervisningsfri perioder

Kapitel 8

Øvrige bestemmelser

Til § 40, stk. 1 og 2 (optjening af dagpengeret)

Orlov til uddannelse medregnes i ydelsesperioderne, jf. § 55 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Udfører orlovspersonen arbejde i orlovsperioden, vil dette arbejde kunne medregnes til opfyldelse af arbejdskravet i henhold til § 53, stk. 2, i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Da orlovsperioden ikke medregnes i ydelsesperioderne for beskæftigede, vil en orlovsperson, der i orlovsperioden driver selvstændig virksomhed, ikke opbruge af den begrænsede ret til dagpenge, der gælder for orlovssøgende med selvstændig bibeskæftigelse. Ledige bruger derimod af den begrænsede dagpengeret, da orlovsperioden medregnes i ydelsesperioden.

Kapitel 8

Øvrige bestemmelser

§ 8

Uddannelser, der samtidig er lønarbejde

Kapitel 9

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

Til § 41, stk. 1, 2 og 3 ( bestemmelser i forbindelse med ikrafttræden)

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 17. november 1999, og finder anvendelse på ansøgninger om orlov til uddannelse, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskassen eller uddannelsesstedet den 17. november 1999 eller senere.

Ansøgninger om orlov til uddannelse, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet før bekendtgørelsens ikrafttræden, dvs. senest den 16. november 1999, er omfattet af de hidtil gældende regler om uddannelsesorlov i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 984 af 17. december 1998 om orlov til uddannelse.

Til §§ 42 og 43 (forbrug af orlovsrettigheder)

Uddannelsesgodtgørelse og AMU-godtgørelse skal kun medregnes i forbruget af orlovsretten, hvis uddannelsesperioden er påbegyndt den 1. januar 1996 eller senere.

Kapitel 9

Overgangsbestemmelser og ikrafttræden

§ 9, stk. 1

Mindst en sammenhængende uge

§ 9, stk. 2

Bevilling for mindst 7 dage

§ 9, stk. 3

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende op til 52 uger

§ 9, stk. 4 og 5

Ledige i dagpengeperioden op til 6 uger

Jobrotation

§ 10, stk. 1

Orlov på enkeltdage

§ 10, stk. 2

Under 25 år

§ 10, stk. 3

Jobrotationsbegrebet

Forbrug af orlovsperioder

§ 11, stk. 1

Fradrag for sabbatorlov

§ 11, stk. 2

Fradrag for uddannelsesgodtgørelse m.v.

§ 11, stk. 3

A-kassens opgørelse

§ 11, stk. 4

Tro- og loveerklæring

§ 12, stk. 1

og 2 Fradrag i de 6 ugers orlov for ledige

§ 12, stk. 3

Sammenhængen til § 11

Afbrydelse af orlov/ny orlovsansøgning

§ 13, stk. 1

Afbrydelse af orlov

§ 13, stk. 2

Ny orlovsansøgning

§ 14, stk. 1

Passiv rådighed og tilmelding til AF

§ 14, stk. 2 og 3

Fravigelse af kravet om passiv rådighed

§§ 15 og 16

Selvforskyldt ledighed

Ferie under orlov

§ 17, stk. 1

Udsættelse af orlov

§ 17, stk. 2

Aftale med arbejdsgiveren om ferie

§ 17, stk. 3

Meddelelse om ferie til AF

Barselorlov og afskedigelse under orlov

§ 18, stk. 1

Barselorlov

§ 18, stk. 2

Afskedigelse

Sygdom under orlov

§ 19, stk. 1

Kortvarig sygdom

§ 19, stk. 2

Længerevarende sygdom

§ 20, stk. 1 og 2

Fuldtidsforsikrede

§ 20, stk. 3

Deltidsforsikrede og visse fuldtidsforsikrede

Selvstændige erhvervsdrivende

§ 21

Orlovsydelsen

Ledige

§ 22, stk. 1

Fuldtidsforsikrede

§ 22, stk. 2

Deltidsforsikrede

§ 22, stk. 3

Dimittender

Supplerende beløb

§ 23, stk. 1 og 2

»Flaskehalsområder«

Udbetaling af orlovsydelsen

Udbetaling til orlovspersonen

§ 24, stk. 1

Orlovsydelsen udbetales til orlovspersonen

§ 24, stk. 3

Offentlig forsørgelsesydelse

§ 24, stk. 5

Strejke og lockout

§ 24, stk. 6

Aktiv deltagelse i uddannelsen

Refusion til arbejdsgiveren

§ 25, stk. 1

Udbetaling af orlovsydelsen til arbejdsgiveren

§ 25, stk. 2

Samme uddannelses- og ansættelsessted

Fradrag i orlovsydelsen

§ 26, stk. 1

Fradrag for arbejdsindtægter m.v.

§ 26, stk. 2

Supplerende beløb til lønmodtageren fra arbejdsgiveren

§ 26, stk. 3

Arbejdsgiverens indtræden i retten til orlovsydelsen

§ 27, stk. 2

Formidling af erstatningsarbejdskraft

Ansøgning og bevilling

§ 28, stk. 1 og 2

Frist for indlevering af ansøgningen

§ 28, stk. 3 og 4

Ansøgningsfrist

Behandling af orlovsansøgningen

§ 29

AF s kontrol af betingelserne for orlov

§ 30, stk. 1

AF s fremsendelse af bevillingen

Tilbagekaldelse af bevillingen

§ 31, stk. 1

Urigtige oplysninger

§ 31, stk. 2

Tilbagekaldelsessituationer

§ 31, stk. 3

AF s underretning til a-kassen

Arbejdsløshedskassens administration

Attestation af orlovsansøgningen

§ 32, stk. 1, 2 og 3

A-kassens kontrol forud for attestation

Udbetaling

§ 33, stk. 2

Afbrudt orlov

Tilbagebetaling, sanktion m.v.

§ 35, stk. 1

Meddelelse til AF om ændringer i betingelserne for orlov

§ 35, stk. 2

Underretning mellem AF og a-kassen

§ 37, stk. 1, 2 og 3

Klage over AF s afgørelser

§ 38

Klage over a-kassens afgørelser

§ 40, stk. 1 og 2

Optjening af dagpengeret

§ 41, stk. 1, 2 og 3

Bestemmelser i forbindelse med ikrafttræden

Kombinationsforsikrede orlovssøgende

Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

§ 43 knytter sig til § 12, der vedrører opgørelsen af forbruget af orlovsretten for ledige. I de 6 ugers orlov, som ledige har adgang til i dagpengeperioden, foretages fradrag for udbetalt orlovsydelse til ledige og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 3 a, stk. 4.

§ 43 er en overgangsregel, der fastslår, at der kun skal foretages fradrag for orlovsydelse til ledige og godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser § 3 a, stk. 4, hvis ydelserne er udbetalt i henhold til ansøgninger, der er indgivet den 1. januar 1999 eller senere.

Orlovsansøgeren skal således have modtaget en af de to nævnte ydelser på baggrund af en ansøgning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser eller en ansøgning om orlov til uddannelse, der er indgivet til Arbejdsformidlingen, a-kassen eller uddannelsesstedet den 1. januar 1999 eller senere.

Vedrørende opgørelsen af fradraget i lediges ret til 6 ugers orlov henvises til vejledningen til § 12.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 138 af 7. august 1998 om de forsikringsmæssige aspekter af orlov til uddannelse og Arbejdsmarkedsstyrelsens cirkulære nr. 86 af 16. juni 1998 om Arbejdsformidlingens administration af orlov til uddannelse ophæves.

Kombinationsforsikrede orlovssøgende

Kombinationsforsikrede orlovssøgende har status som fuldtidsforsikrede, og er omfattet af arbejdsløshedsforsikringslovens almindelige regler for fuldtidsforsikrede, medmindre der er fastsat særlige regler i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. Der er i bekendtgørelsen ikke fastsat regler om kombinationsforsikredes orlovsmuligheder.

I dette afsnit gennemgås de særlige forhold, der gør sig gældende for kombinationsforsikrede orlovssøgende. Afsnittet skal læses i sammenhæng med denne vejledning i øvrigt.

En orlovsperson, der er beskæftiget som både lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, vil kun kunne gå på orlov fra lønarbejdet, idet selvstændig virksomhed for at berettige til orlov med orlovsydelse skal udøves i væsentligt omfang. Dette betyder, at kun lønarbejdet vil kunne udløse en orlovsydelse.

Orlovspersonen skal ved påbegyndelsen af orloven være dagpengeberettiget i tilfælde af ledighed fra den beskæftigelse, som pågældende går på orlov fra.

Såfremt virksomheden drives videre under orloven, skal den orlovssøgendes dagpengeret afgøres efter reglerne i direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Dette bevirker bl.a., at arbejdet med virksomheden til enhver tid skal kunne udføres uden for normal arbejdstid. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed. Fradraget foretages med et beløb svarende til de på virksomheden anvendte timer ganget med den gældende omregningssats.

Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang i 10-ugers-perioden forud for orlovens påbegyndelse.

I tilfælde, hvor orlovspersonen er ophørt med virksomheden, og fortsætter lønarbejdet, kan den orlovssøgende gå på orlov fra lønarbejdet. Størrelsen af orlovsydelsen afhænger af lønarbejdets omfang, og/eller om der er modtaget supplerende dagpenge i 10-ugers-perioden forud for orlovens start.

I tilfælde, hvor orlovspersonen er ledig fra lønarbejdet, og virksomheden fortsættes, vil der kunne opnås uddannelsesorlov som ledig, hvis den orlovssøgende ville kunne modtage dagpenge, som ledig. Der henvises til direktoratets bekendtgørelse om udøvelse af bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed. Der skal foretages fradrag i orlovsydelsen for tidsforbruget ved den selvstændige virksomhed.

Ved ledighed fra begge beskæftigelser udgør orlovsydelsen arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Ophævelse af kapitalpension i forbindelse med afholdelse af orlov

Orlovspersonen har mulighed for at ophæve sin kapitalpension helt eller delvist til supplerende financiering af afholdelse af orlov. Der kan maksimalt hæves differencen mellem orlovsydelsen og orlovspersonens hidtidige indtægt, som beregnes på grundlag af gennemsnittet af de sidste 3 måneders indtægt forud for orlovens påbegyndelse. Ved hidtidig indtægt forstås indtægter, herunder sygedagpenge og orlovsydelse, der ligger 3 måneder umiddelbart forud for den orlovsperiode, som ophævelsen af kapitalpensionen knytter sig til.

Det forudsættes, at der er tale om en kapitalpension, som kan ophæves i utide. Forudsætter en ophævelse f.eks. arbejdsgiverens samtykke, skal dette indhentes, inden ophævelsen kan finde sted.

AF påser, at orlovspersonen på tro og love har udfyldt ansøgningsblanketten i samtlige relevante rubrikker, hvorefter blanketten dateres og stemples som indgivet i udfyldt stand med tilhørende indtægtsoplysninger. AF skal ikke kontrollere de afgivne indtægtsoplysninger.

Ansøgningsblanketten forevises det pengeinstitut/forsikringsselskab, i hvilket kapitalpensionen er oprettet. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet påser, at udregningen af det hæveberettigede beløb er korrekt. Pengeinstituttet/forsikringsselskabet skal ikke kontrollere de af orlovspersonen afgivne indtægtsoplysninger. Herefter udbetaler pengeinstituttet det hæveberettigede beløb.

Eventuelle fejlberegninger er udelukkende en sag mellem orlovspersonen og skattevæsenet.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 27. januar 2000

Jakob Konoy

/Kenn Sessing Olsen

INDHOLD

Vejledning til bekendtgørelse om orlov til uddannelse

Indledning

Uddannelsesorlovsordningen retter sig mod dagpengeberettigede medlemmer af en a-kasse (lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige), der er fyldt 25 år ved orlovens start.

Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan opnå uddannelsesorlov i op til 52 uger. Ledige kan opnå uddannelsesorlov i op til 6 uger i dagpengeperioden.

Der kan opnås uddannelsesorlov til de uddannelser, der er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås orlov til uddannelse og uddannelsesgodtgørelse. Ifølge sidstnævnte bekendtgørelse kan der ikke længere bevilges orlov til uddannelse i udlandet.

Arbejdsformidlingen administrerer uddannelsesorlovsordningen i samarbejde med a-kasserne. Arbejdsformidlingen har bevillingskompetencen. Betingelserne for at få bevilget uddannelsesorlov skal være opfyldt på orlovens starttidspunkt. Orlovspersonens status ved orlovens start vil være afgørende for, om pågældende kan opnå orlov enten som beskæftiget eller som ledig.