Vejledning om hurtig indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet

Kapitel 1

Hurtig indsats - formål og indhold

Regeringen ser et velfungerende samarbejde mellem politi og sociale myndigheder som et væsentligt element i indsatsen mod volden. Et effektivt samarbejde mellem politi og sociale myndigheder - hvor de sociale myndigheder underrettes om børns og unges kriminalitet med henblik på hurtig handling i forhold til barnet eller den unge samt dennes forældre - er således centralt.

Der er brug for, at de lokale myndigheder tager stilling til, hvordan et beredskab til en hurtig indsats over for børn eller unge, der første gang har gjort sig skyldig i kriminalitet, kan tilrettelægges, så de ikke kommer ind på en kriminel løbebane.

Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at sørge for, at der gennemføres en samtale med barnets forældre så hurtigt som muligt, efter at barnet første gang er blevet grebet i at begå en kriminel handling.

Dette fremgår af formuleringen af de initiativer, der blev fastlagt i forbindelse med Voldspakke 21) . Styrkelsen af den hurtige indsats indgår endvidere i Regeringens initiativer over for utilpassede unge2) .

Det umiddelbare formål er todelt

· at få lejlighed til at drøfte med forældrene, hvad de kan gøre

· at finde ud af om der er behov for yderligere støtte.

Indsatsen i forbindelse med det enkelte barn skal på én gang signalere en klar afstandtagen til det, barnet har foretaget sig, og kunne danne grundlag for tilbud om støtte, i det omfang barnet eller dets familie har behov herfor.

Det er et grundlæggende krav til den hurtige indsats, at indsatsen skal markere en afstandtagen uden at stigmatisere. Der skal tages afstand fra barnets handlinger, ikke fra barnet selv.

Et væsentligt element i tankerne bag den hurtige indsats er, at kriminalitet kan betragtes som indikator for sociale problemer - pågribelsen er i den forbindelse en anledning til vurdering af behovet for støtte.

For at understøtte arbejdet med en hurtig indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet gives der i nærværende vejledning en beskrivelse af politiets og de sociale myndigheders opgaver i den forbindelse.

Udover beskrivelsen af den gældende retstilstand behandler vejledningen nogle væsentlige punkter i forbindelse med en hurtig indsats som inspiration til mulig organisering og udførelse af indsatsen på lokalt plan.

Vejledningen har således alene karakter af forslag til inspiration for den enkelte kommune til organisering af indsatsen. Det er derfor ikke hensigten, at vejledningen skal føre til øget ressourceanvendelse i den kommunale indsats. Formålet er alene at beskrive nogle handlemuligheder i indsatsen over for børn og unge, der begår kriminalitet.

Kapitel 1. Hurtig indsats - formål og indhold

Kapitel 2

Reaktioner på den kriminelle handling

2.1. Politiets opgaver

Handlinger foretaget af børn under 15 år straffes ikke ifølge straffelovens § 15.

I Rigsadvokatens Meddelelse, nr. 7/1998, er der fastlagt regler for, hvordan politiet skal håndtere sager mod unge lovovertrædere.

Politiet kan efterforske sager mod unge lovovertrædere, bl.a. for at

· klarlægge omfanget af kriminaliteten

· konstatere, om andre personer kan mistænkes

· få eventuelle stjålne genstande tilbagegivet.

Tilbageholdte børn under 15 år skal anbringes i et almindeligt kontor, vagtlokale eller lignende. Anbringelse i venterum eller detentionslokale må kun ske, såfremt anden anbringelse ikke er mulig. Anbringelse i arresthus må ikke finde sted. Håndjern og lignende magtmidler må ikke benyttes.

Hvis et barn tilbageholdes eller barnet skal afhøres, skal politiet sørge for at

· tilkalde en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder til overværelse af afhøringen

· snarest underrette barnets forældre (forældremyndighedsindehaveren), hvis barnet bor hjemme.

Underretning kan udsættes i det omfang efterforskningen nødvendiggør dette.

Underretningspligt

Senest når efterforskningen er afsluttet, orienteres de sociale myndigheder i den kommune, hvor barnet har bopæl, hvis kriminaliteten eller andre oplysninger i sagen giver formodning om, at barnet har behov for social bistand3) . Sagens akter kan vedlægges i fornødent omfang. Reglerne om underretningspligt fremgår af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 875 af 27. november 1997 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 35.

SSP-samarbejdet

Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 b hjemmel til at videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder. Videregivelsen kan ske, hvis det må anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Dette SSP-samarbejde foregår i lokale SSP-udvalg efter de retningslinier, som Det Kriminalpræventive Råds centrale SSP-udvalg udarbejder.

Bestemmelsen giver hjemmel til at fravige forvaltningslovens § 28 om forbud mod videregivelse af oplysninger om personers rent private forhold og er som udgangspunkt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der er behov for en uformel drøftelse af et barns forhold, inden der er påbegyndt en konkret indsats i forhold til barnet. Bestemmelsen kan derfor være relevant, fx når politiet kommer i kontakt med børn, der har tilknytning til en gruppe, hvoraf en eller flere medlemmer er grebet i at begå en kriminel handling.

2.2. De sociale myndigheders opgaver

Reglerne for de sociale myndigheders opgaver findes i lov om social service4) .

Kommunen er efter servicelovens § 6 forpligtet til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen lever. Tilsynet skal efter § 33 føres på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung.

Den hurtige indsats over for et barn, der begår kriminalitet, må - udover at markere grænser for uacceptabel adfærd i forhold til barnet og forældrene - anses for at være en passende anledning til at få afdækket, om barnet har behov for særlig støtte.

Når politiet i forbindelse med en afhøring af et barn eller en ung, der har begået en kriminel handling, tilkalder en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder, skal kommunen handle i henhold til bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring5) . I relation til kommunens forpligtelse skelnes der således ikke mellem, om der er tale om afhøring af et barn (under 15 år) eller en ung (15-17 år).

Der skal således sendes en repræsentant i følgende tilfælde

· når den pågældende efter det oplyste ikke tidligere har været sigtet

· når der efter det oplyste kan bliver tale om fremstilling i retten med varetægtsfængsling af den pågældende

· når den pågældende selv eller dennes forældre efter det oplyste ønsker, at en repræsentant for kommunen er tilstede

· når den pågældende er under 15 år, med mindre der er tale om rene bagatelsager, eller forældrene efter det oplyste vil være tilstede.

Repræsentanten skal under afhøringen støtte barnet eller den unge og påse, at afhøringen foregår med en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets eller den unges alder. Endvidere skal repræsentanten forholde sig neutral under afhøringen og må ikke deltage aktivt i udspørgningen.

I relation til den hurtige indsats er det væsentligt med en så direkte inddragelse af de sociale myndigheder som muligt, idet man herved får bedre muligheder for med det samme at få klarlagt, hvorvidt der er behov for en yderligere indsats fra kommunens side.

Efter servicelovens § 38 skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges, hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen vil kunne afdække, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger, jf. servicelovens § 406) .

Kapitel 2. Reaktioner på den kriminelle handling

2.1. Politiets opgaver

2.2. De sociale myndigheders opgaver

Kapitel 3

Organisering af den lokale indsats

3.1. Spørgsmål, der skal tages stilling til, når den lokale indsats planlægges

· Hvad har man af indsatsformer i forvejen

· Hvori består den faglige opgave

· Hvordan sikres den nødvendige respekt for børn og forældre

· Hvilke typer medarbejdere kan løfte opgaven

· Hvordan kan et tværfagligt samarbejde tilrettelægges under de givne betingelser

· Hvad er der i forvejen af tværfagligt samarbejde

· Hvor skal det overordnede ansvar og styringen ligge

· Hvordan vil man sikre opbakning hos myndigheder og befolkningen.

3.2. Forankringsmuligheder

I relation til forankringen af den konkrete indsats er der forskellige muligheder for, hvor opgaven kan lægges

· SSP-samarbejdet

· Social vagtordning (særlig børn- og ungemedarbejder i forvaltningen - antallet af medarbejdere må fastlægges efter dimensioneringen af indsatsen)

· Skoleordning (skolesocialrådgiver, fritidskonsulent - antallet af medarbejdere må fastlægges efter dimensionering af indsatsen)

· Andre kommunale institutioner og teams (familierådgivning, opsøgende teams/gadeplansarbejder).

Indsatsen kan endvidere tilrettelægges som et samarbejde mellem flere kommuner.

3.3. Nøglepersonen

Uanset hvordan indsatsen forankres, kan det være hensigtsmæssigt, hvis planen for indsatsen indeholder udpegningen af en (eller flere) nøgleperson(er), der skal kunne forestå kontakten til forældrene.

Nøglepersonen kan f.eks. tages fra en af de forankringsmuligheder, der er nævnt under 3.2.

Nøglepersonen kan således være

· børn og unge medarbejder med særopgave - knyttet til socialforvaltningen

· SSP-konsulent med socialfaglig baggrund og uddannet til samtale med børn og familier

· skolesocialrådgiver - knyttet til skolevæsenet

· familierådgiver - knyttet til en lokal familierådgivning

· ungdomsrådgiver - knyttet til en lokal børn og unge rådgivning

· fritids-/skole-/ungdomskonsulent

· opsøgende medarbejder, der kender det lokale ungdomsliv

· udegående medarbejder fra socialforvaltningen (ungeteam).

I valget af en nøgleperson må indgå en vurdering af pågældendes socialfaglige kompetence, særligt mht. børns forhold. Endvidere er det vigtigt, at personen nyder tillid hos alle myndigheder, der er med i den hurtige indsats, dvs. politi og kommunale myndigheder.

Det kan være hensigtsmæssigt, hvis nøglepersonen tillægges forskellige formelle kompetencer, fx

· adgang til at bevilge forskellige former for støtte, betale udgifter til fritidsaktiviteter

· adgang til at bevilge deltagelse i lommepengeprojekter.

Man skal dog være opmærksom på, at delegation af kompetence til en person, der ikke direkte hører ind under den kommunale forvaltning kan være forbundet med problemer. Fx i form af manglende samlet overblik over indsatsformer og støttemuligheder i kommunen.

Kapitel 3. Organisering af den lokale indsats

3.1. Spørgsmål, der skal tages stilling til

3.2. Forankringsmuligheder

3.3. Nøglepersonen

Kapitel 4

Udførelse af indsatsen

4.1. Samtalen med barnet

Politiets afhøring af et barn eller en ung, der er grebet i at begå en kriminel handling skal afdække forhold som

· hvad barnet/den unge har gjort/taget

· hvorfor handlingen blev foretaget

· hvad barnet/den unge foretager sig på stedet på det givne tidspunkt (særligt hvis det sker om aftenen/natten)

· hvem der normalt har opsyn med/ansvar for barnet/den unge

· om det er første gang barnet/den unge begår handlingen

· hvad den bagvedliggende hensigt med handlingen er

· om handlingen er foretaget alene eller sammen med andre.

Formålet er dels at skabe klarhed over typen af og omstændighederne i forbindelse med den begåede kriminelle handling, dels at tilvejebringe oplysninger, der kan bruges til en vurdering af, hvordan det videre forløb skal gribes an.

Afhængigt af omstændighederne er det vigtigt, at der herefter - eksempelvis ved nøglepersonen - gennemføres en grundig samtale med barnet eller den unge.

Denne samtale, der er af stor betydning for det videre undersøgelsesforløb skal skabe klarhed over følgende 4 sfærer i barnets tilværelse

· Familieliv/-tilknytning

· Skole-/uddannelsesliv

· Organiseret fritidsliv

· Selvorganiseret fritidsliv.

4.2. Inddragelsen af forældrene

Inddragelsen af forældrene er en hjørnesten i den hurtige indsats over for et barn, der har begået en kriminel handling.

Inddragelsen af forældrene kan være vanskelig, da forældre erfaringsmæssigt reagerer meget forskelligt på en meddelelse om, at deres barn har begået kriminalitet.

Mange forældre vil tage imod et tilbud om en samtale om barnets handlinger og dets situation i øvrigt, mens andre enten kan tage meget kraftigt afstand fra barnet eller fra myndighedens indgriben.

Det er vigtig i løbet af samtalen at få en fornemmelse af forældrenes holdning, og især at finde frem til i hvilket omfang, det er muligt for dem at støtte barnet og medvirke aktivt i forhold til at ændre en eventuel uheldig udvikling, som barnet er inde i.

Planlægningen af, hvordan henvendelse til forældrene skal foregå samt den konkrete udførelse af opgaven, må derfor så vidt muligt tage højde for disse problemstillinger.

Det er vigtigt, at opgaven udføres med respekt for barnet og forældrene, samtidig med at det står klart, at det barnet har gjort er uacceptabelt.

I relation til samtaler med forældre med ringe eller slet ingen danskkundskaber er det uheldigt, hvis barnet selv eller en af dets søskende fungerer som tolk. God forvaltningsskik tilsiger, at der tilbydes tolkebistand til personer, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligt godt.

Samtalen med forældrene bør indeholde følgende elementer

· afstandtagen til barnets handlinger

· afklaring af familiens forhold generelt

· afklaring af barnets og familiens eventuelle behov for støtte.

4.3. Indgåelse af »social aftale«

Såfremt det på baggrund af de indsamlede oplysninger herunder samtalen med forældrene vurderes, at der er behov for en yderligere indsats lægges en handlingsplan i form af en » social aftale« mellem forældrene, barnet eller den unge og de sociale myndigheder. Aftalen skal beskrive de yderligere tilbud, der bør iværksættes, herunder om der er behov for særlig støtte i form af foranstaltninger i henhold til servicelovens § 40. Endvidere bør forældrenes muligheder for at gå ind i indsatsen lægges fast.

Udarbejdelse af en individuel handlingsplan er særligt påkrævet og bør som udgangspunkt altid lægges, hvis barnet har begået voldskriminalitet.

I aftalen kan efter omstændighederne indgå krav til

· skolegang/uddannelse

· fritidsaktiviteter

· arbejde

· bolig.

Kapitel 4. Udførelse af indsatsen

4.1. Samtalen med barnet

4.2. Inddragelsen af forældrene

4.3. Udarbejdelse af en »social aftale«

Kapitel 5

Inspirationskatalog

Indholdet i denne vejledning er uddybet i Inspirationskataloget om hurtig indsats over for børn, der begår kriminalitet.

Inspirationskataloget indeholder desuden beskrivelser af hele feltet børn og kriminalitet - herunder tal for kriminalitet begået af børn, hvilke børn der er i risikozonen, samt erfaringer fra kommuner, der på forskellig måde har indrettet en hurtig indsats i forhold til børn og unge, der har begået kriminalitet.

Inspirationskataloget udsendes i februar 2000.

Socialministeriet, den 31. januar 2000

Karen Jespersen

/Kirsten á Rogvi

Kapitel 5. Inspirationskatalog

Bilag

Indholdsfortegnelse

Vejledning om hurtig indsats over for børn og unge, der begår kriminalitet

(Til samtlige kommuner, amter, politikredse m.fl.)

1) Lov nr. 350 af 23. maj 1997

2) Regeringens initiativer over for utilpassede unge, Rapport fra regeringens ministerudvalg vedrørende integration og utilpassede unge. Indenrigsministeriet. November 1999

3) Rigsadvokatens Meddelelse nr. 7/1998

4) Socialministeriets lovbekendtgørelse nr. 26 af 17. januar 2000.

5) Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 4. februar 1998

6) Se nærmere herom i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge