Legislator Case Law & Legislation
C19996043509 DK

CIRKULÆRE OM AFTALE OM ARBEJDSTID OG AFLØNNING FOR LEDERE OG LÆRERE ANSAT VED KOMBINEREDE FRIE GRUNDSKOLER OG EFTERSKOLER\n(Fmst. nr. 080-99)

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 1. Aftalen omfatter ledere og lærere an~sat ved kombinerede frie grundskoler og efter~skoler og supplerer/ændrer de til enhver tid gældende organisationsaftaler med tilhørende arbejdstidsprotokollater på de pågældende områder.

Fælles bestemmelser

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 2. Ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved enten grundskoleafdelingen eller efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønningsregler, der gælder for det pågældende område.

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 3. Viceskoleinspektører, der fungerer som daglig leder af grundskoleafdelingen, og viceforstandere, der fungerer som daglig leder af efterskoleafdelingen, følger de arbejdstids- og aflønnings~regler, der gælder for det pågældende område.

Lærere

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 4. Lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for lærere ved efterskoler, hvis den pågældende regelmæssigt ifølge tjenesteplanen har tilsynstimer ved efterskoleafdelingen.

Stk. 2. For disse lærere skal tilsynsarbejdet mindst udgøre 200 timer og højst 650 timer årligt.

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 5. Til lærere, der varetager funktionen som daglig leder af grundskoleaf~delingen eller efterskoleafdelingen, ydes et særligt tillæg på kr. 14.700 årligt (grundbeløb pr. 1.10.97).

Ledere

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 6. Forstandere og viceforstandere (souschef for både efterskole- og grundskoleaf~delingen) følger arbejdstids- og aflønningsreglerne for ledere ved efterskoler, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Det kan ved lokalaftale bestemmes, at forstandere og viceforstandere følger de arbejdstidsregler, der gælder for ledere ved frie grundskoler.

Stk. 3. Forstanderen har ret og pligt til at undervise, dog kan bestyrelsen fritage forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen.

Stk. 4. Ved aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Ved beregning af elevtallet til brug for aflønning af de i stk. 1 nævnte stillinger indgår det vægtede elevtal for gundskolen (7/12 af elevtallet pr. 1. september i det foregående finansår + 5/12 af elevtallet pr. 1. september i finansåret) med halvdelen.

Lokalaftaler

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 7. § 4 kan fraviges ved lokalaftale.

Stk. 2. Lokalaftale efter stk. 1 og efter § 6, stk. 2, indgås mellem skolens ledelse og tillidsrepræsentanten for Frie Grundskolers Lærerforening og Efterskolernes Lærerforening.

Ikrafttræden

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

§ 8. Aftalen har virkning fra 1. august 2000 og kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2002.

Stk. 2 . Samtidig ophæves aftale af 13. marts 1998.

København, den 13. december 1999

Lærernes Centralorganisation

Finansministeriet

P.M.V.

E.B.

Cirkulære (1 sp) 1999 60435 Historic

CIRKULÆRE OM AFTALE OM ARBEJDSTID OG AFLØNNING FOR LEDERE OG LÆRERE ANSAT VED KOMBINEREDE FRIE GRUNDSKOLER OG EFTERSKOLER

(Fmst. nr. 080-99)

1. Indledning

Hermed følger aftale af 13. december 1999 om arbejdstid og aflønning for ledere og lærere ved kombinerede frie grundskoler og efterskoler.

Aftalen har betydning for ledere og lærere, der har arbejdsopgaver ved begge afdelinger, medens ledere og lærere, der udelukkende er beskæftiget ved den ene af afdelingerne, følger de regler, der gælder for det pågældende skoleområde.

Aftalen giver retningslinier for, hvilke arbejdstids- og aflønningsbestem-melser lærere, der har arbejdsopgaver både ved efterskoleafdelingen og grundskoleafdelingen, skal følge.

Da fleksible løsninger kan være nødvendige, netop fordi der er tale om kombinerede skoler, giver aftalen mulighed for, at den enkelte skole kan vælge ved lokalaftale at fravige bestemmelserne om, hvilket regelsæt der skal anvendes for den enkelte leder og/eller lærer, der er beskæftiget ved begge skoleformer.

Det er ved aftalens indgåelse forudsat, at lokalaftaler, hvad enten disse indgås i henhold til denne aftales § 7, stk. 2, i henhold til § 16 i efterskoleprotokollatet eller i henhold til § 15 i protokollatet vedrørende frie grundskoler, indgås med den lokale repræsentant for både Frie Grundskolers Lærerforening og Efterskolernes Lærerforening i overensstemmelse med bestemmelserne herom i de respektive protokollater.

Det er også forudsat, at planlægningen foretages efter samme principper som i arbejdstidsprotokollatet for den respektive skoleform, og at de lokale repræsentanter for de to organisationer får mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling (aktivitetsplaner, tjenestetidsplaner, tjeneste~planer, skemaer) og ændringer heri for hele den kombinerede skole.

Bestyrelsen fastsætter ledelsens forpligtelse til at varetage undervisning og tilsyn inden for de i arbejdstidsreglerne fastlagte rammer. Herefter kan forstanderen efter drøftelse med en eventuel viceforstander fastsætte den indbyrdes fordeling af arbejdsopgaverne mellem dem, dog skal de hver undervise mindst 150 timer årligt, medmindre bestyrelsen har fritaget forstanderen helt eller delvis for undervisningsforpligtelsen, jf. § 6, stk. 3.

Undervisningsforpligtelsen kan helt eller delvist erstattes af tilsyn eller planlagte kursustimer. Fritagelse for undervisningsforpligtelsen ændrer ikke de kvalifikationskrav, der stilles til forstanderen. Undervisningsforpligtelsen kan opfyldes som et gennemsnit over flere år.

Cirkulæret træder i kraft den 1. august 2000. Samtidig ophæves cirkulære af 13. marts 1998 (FM nr. 41/98).

Finansministeriet, den 13. december 1999

Mogens Esmarch

AFTALE OM ARBEJDSTID OG AFLØNNING FOR LEDERE OG LÆRERE ANSAT VED KOMBINEREDE FRIE GRUNDSKOLER OG EFTERSKOLER

Område

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →