Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a
Statutory Text (1 Articles)
Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a
Min meddelelse nr. 1/1998 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatningsbeløb for ikke-økonomisk skade (tort m.v.) i forbindelse med frihedsberøvelser m.v., der indtræder i perioden 1. januar 1998 til 31. december 1998.
På grundlag af erstatningsansvarslovens § 15 og bekendtgørelse nr. 600 af 17. august 1998 om bl.a. tilpasningsprocenten for finansåret 1999 anvendes med virkning for straffeprocessuelle indgreb, der foretages i perioden 1. januar 1999 til 31. december 1999, følgende beløb
1. Frihedsberøvelser
a. Indenfor det første døgn
0 indtil 5 timer
1.600 kr.
5 indtil 10 timer
2.400 kr.
10 indtil 15 timer
3.200 kr.
15 timer og derover
4.100 kr.
b. Mere end et døgn
4.100 kr. for det første døgn og herudover 500 kr. for hvert påbegyndt efterfølgende døgn.
c. Anvendelse af isolation under varetægtsfængslingen medfører, at erstatningsbeløbet forhøjes til 700 kr. pr. dag for den periode, hvor isolationen har været anvendt.
d. Kortvarige anholdelser
(under 10 minutter)
550 kr.
e. Taksten for frihedsberøvelser i grove sædelighedssager forhøjes med 25%.
f. Taksten for frihedsberøvelser i sager om drab og drabsforsøg forhøjes med 100%.
g. Ved opretholdt anholdelse, jf. retsplejelovens § 760, stk. 4, ydes erstatning for det første døgn efter pkt. 1 a. og for de efterfølgende døgn efter isolationstaksten, jf. ovenfor under c., hvis det er oplyst, at den pågældende reelt har været isoleret under anholdelsen. Det bør derfor i hver enkelt sag klarlægges, om dette har været tilfældet.
2. Visitation
Kortvarige visitationer (under 10 minutter
uden anholdelse1
200 kr.
3. Ransagning
Erstatningsbeløbet for en ransagning, der ikke
foretages i forbindelse med frihedsberøvelse2
800 kr.
4. Legemsundersøgelse
5. Beslaglæggelse
For længerevarende indgreb 550 kr. for den 1. uge og herudover 300 kr. for hver ny påbegyndt uge.
6. Inddragelse af kørekort
Indtil 8 dage
550 kr.
For længerevarende indgreb 550 kr. for den 1. uge og herudover 300 kr. for hver ny påbegyndt uge.
7. Telefonaflytning m.v.
Indtil 8 dage
550 kr.
For længerevarende indgreb 550 kr. for den 1. uge og herudover 300 kr. for hver ny påbegyndt uge.
Taksten for rumaflytning er taksten for telefonaflytning forhøjet med 100%.
8. Renter
Der ydes renter med for øjeblikket 5% over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto fra modtagelsen af erstatningskravet.
Rentebeløb af erstatning for ikke-økonomisk skade og skattepligtig erstatning for økonomisk skade indberettes af politimesteren (politidirektøren) til skattemyndighederne, jf. RM 10/1994.
9. Modregning
Klager over eventuel modregning med bøder og sagsomkostninger, som foretages af politimesteren (politidirektøren) i forbindelse med udbetalingen af erstatningen, behandles af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
10. Salær
Advokatsalæret i sager, hvor fremsættelsen af erstatningskravet er ukompliceret, udgør 1.000 kr. + moms.
Advokatsalæret i sagerne nævnt under punkt 1.d. og punkt 2. udgør 500 kr. + moms.
Salærtaksterne kan som hidtil fraviges i det omfang, advokaten i det enkelte tilfælde kan sandsynliggøre, at det udførte arbejde med sagen berettiger hertil.
Som udgangspunkt imødekommes salærkrav ikke, hvis advokaten allerede er tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen, og det merarbejde, der har været forbundet med fremsættelse af erstatningskravet har været af ubetydelig karakter i forhold til det arbejde, der tidligere har været vederlagt, jf. RM 3/1983 og U 1987.338 H. Har salæret under straffesagen ikke oversteget 2.500 kr. + moms, bør salærkravet imidlertid imødekommes, da et tidligere salær af en sådan størrelse ikke kan antages at dække arbejdet vedrørende erstatningskravets fremsættelse.
11. Kompetence
Kompetencen til at afgøre erstatningskrav i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. december 1995 som præciseret ved Justitsministeriets skrivelse af 18. april 1996.
12. Regulering
Næste regulering foretages med virkning fra 1. januar 2000.
RM 1/1992 ophæves.
Rigsadvokaten, den 4. januar 1999
Henning Fode