Cirkulæreskrivelse om omlægning af visse retsmedicinske ydelser

Bilag 1

N O T A T

om embedslægernes retsmedicinske ydelser.

1. Baggrund

Embedslægernes betjening af politi og retsvæsen har gennem de seneste år flere gange været genstand for drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

Initiativet hertil blev først taget af Sundhedsministeriet i 1990 som led i en almindelig gennemgang af embedslægeområdet.

Overvejelserne på området har på det seneste fået fornyet aktualitet, ikke mindst fordi det fra politiets og anklagemyndighedens side på ny er blevet anført, at situationen i en række politikredse ikke er tilfredsstillende, navnlig i relation til embedslægernes udførelse af personundersøgelser i volds- og sædelighedssager.

Sigtet med dette notat er med udgangspunkt i de hidtidige overvejelser sammenholdt med den nuværende situation på området

-

at skabe et overblik over den aktuelle situation på området

-

at vurdere behovet for ændringer i det retsmedicinske opgavevaretagelse

-

og at fremkomme med konkrete forslag til mulige ændringer på området.

2. Generelle bemærkninger om den aktuelle struktur.

Omfanget af de retsmedicinske opgaver, som det påhviler embedslægerne at varetage, er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed.

Varetagelsen af de retsmedicinske opgaver i politikreds 1 (Københavns Politi) er imidlertid delt mellem Retsmedicinsk Institut, Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt stadslægen, ligesom der i Århus Amt er etableret forskellige særordninger.

Hertil kommer, at politi og anklagemyndighed også udenfor disse områder efterhånden af forskellige årsager rekvirerer en del retslægelige ydelser fra andre end embedslægerne.

En oversigt over embedslægernes retslægelige ydelser fremgår af bilag 1.

En oversigt over ydelser foretaget i 1994 og 1995 af de retsmedicinske institutter, Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart, samt Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik fremgår af bilag 2.

En talmæssig oversigt over embedslægernes retsmedicinske ydelser i årene 1994, 1995 og 1996 er gengivet i bilag 3, mens der i bilag 4 er gengivet en oversigt over antallet af de ydelser, som er udført på de retsmedicinske institutter og af Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik, samt antallet af ambulante ydelser, udført af Retspsykiatrisk Klinik, Risskov, og Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart, hvorved bemærkes, at de to afdelinger også foretager mentalobservation af indlagte.

3. Generelle bemærkninger vedrørende den fremtidige struktur.

De fælles overvejelser vedrørende embedslægernes fremtidige retsmedicinske virksomhed har hidtil og bør fortsat tage udgangspunkt i følgende forudsætninger

-

Embedslægevæsenet bør fortsat varetage nogle retsmedicinske opgaver,

-

eventuelle opgaveomlægninger bør tage udgangspunkt i en kodificering af den praksis, der har udviklet sig på flere områder,

-

kvaliteten af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne leverer, må sikres, og embedslægerne må derfor sikres den fornødne retsmedicinske uddannelse og efteruddannelse,

-

på områder, hvor antallet af retsmedicinske opgaver er meget begrænset, bør mulighederne undersøges for at foretage en specialisering/samling af opgaverne - uden for eller inden for embedslægevæsenet.

-

for politikredse, som ligger nær et af de 3 retsmedicinske institutter, må det overvejes at samle de retsmedicinske opgaver på institutterne, svarende til den nuværende ordning i Københavns Kommune,

-

eventuelle opgaveomlægninger vil medføre merudgifter for Justitsministeriet, men vil i et vist omfang modsvares af besparelser for Sundhedsministeriet som følge af, at opgaver fjernes fra embedslægevæsenet,

-

i det omfang embedslægerne fortsat skal varetage retsmedicinske opgaver, der medfører behov for betjening hele døgnet, bør der for embedslægerne etableres ordninger, der tilgodeser dette behov,

-

Justitsministeriet vil i øvrigt bl.a. gennem de faglige udvalg på området bidrage til at sikre en tilstrækkelig og ensartet kvalitet af de retsmedicinske ydelser, som embedslægerne fortsat skal levere.

Til belysning af de økonomiske aspekter ved en eventuel opgaveomlægning vedlægges som bilag 5 en oversigt over priserne pr. 1. januar 1998 for retsmedicinske ydelser ved institutterne og som bilag 6 en skønsmæssigt beregnet oversigt over omkostningsniveauet for embedslægernes varetagelse af de enkelte ydelser.

4. Status over embedslægernes retsmedicinske ydelser.

A. Ligsyn

Efter ligsynslovens § 6, stk. 1, foretages retslægelige ligsyn af politiet og en embedslæge i forening.

I politikreds 1 (Københavns politi) foretages ligsyn dog af Retsmedicinsk Institut, Retspatologisk afdeling, i København.

Hvad angår ligsyn fra politikredsene 2-8 (Frederiksberg Kommune og Københavns Amt) bemærkes, at ligene indbringes til Retspatologisk Afdeling i København, hvor ligsynet afholdes af embedslæge og politi, mens Retsmedicinsk Institut stiller betjent og sekretærbistand til rådighed.

Tilsvarende gør sig gældende for Retsmedicinsk Institut i Odense, hvor ligene fra Odense politikreds indbringes til instituttet med henblik på afholdelse af ligsyn ved en embedslæge.

Vurdering.

Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet været principiel enighed om at udskille spørgsmålet om foretagelse af ligsyn i Københavnsområdet (politikredsene 2 8) og i Odense politikreds til særskilt behandling.

I de øvrige politikredse er der enighed om at bevare status quo. Det indebærer, at ligsynene i politikredsene 9-22 og 24-54 fortsat varetages af embedslægerne.

B. Retslægelige obduktioner.

Beslutning om obduktion tages af politiet. I ligsynslovens § 10, stk. 1, er det fastsat, at obduktionen foretages af en statsobducent sammen med en embedslæge.

I realiteten deltager embedslægerne imidlertid ikke overalt i landet ved obduktionerne. Det forekommer således kun særdeles sjældent, at embedslægerne deltager ved obduktioner i København og på Sjælland i øvrigt.

Vurdering

Under de hidtidige drøftelser har der været enighed mellem Justitsministeriet og Sundhedsministeriet om, at embedslægernes deltagelse ved obduktionerne kan ophøre. Dette rejser spørgsmålet, om der er anledning til at ændre ligsynslovens § 10, stk. 1, hvorefter obduktionen udføres sammen med en embedslæge eller en anden læge, der repræsenterer denne.

C. Findestedsundersøgelser.

Efter punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november 1995 om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v., der er fastsat med hjemmel i ligsynslovens § 18, stk. 1., sætter kriminalpolitiet sig i kontakt med en retslæge, når en person findes død under mistænkelige omstændigheder, eller når det er åbenbart, at der er begået et drab. Politiet og retslægen foretager derefter sammen med efterforskningslederen, rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt centralbureauet for identifikation de indledende undersøgelser på findestedet.

Vurdering.

Under hensyn til, at der er opnået enighed om, at retslægelige obduktioner fremover skal foretages af lægerne ved de retsmedicinske institutter, bør det sikres, at læger fra de retsmedicinske institutter endvidere deltager ved findestedsundersøgelser, i tilfælde hvor en person findes død under mistænkelige omstændigheder, eller når det er åbenbart, at der er begået et drab.

D. Ligpas.

Efter bekendtgørelse nr. 152 af 14. april 1983 udsteder embedslægerne ligpas, når lig eller ligdele transporteres til eller fra udlandet.

Vurdering.

I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har der været enighed om, at der ikke er behov for at ændre på opgavefordelingen på dette område.

E. Personundersøgelse i forbindelse med voldssager og seksualforbrydelser.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutioner es virksomhed udfører embedslægerne personundersøgelser i forbindelse med voldssager og sager om seksualforbrydelser.

I politikreds 1 (Københavns politi) foretages disse undersøgelser af Retsmedicinsk Institut, København. I politikredsene i Århus Amt foretages undersøgelserne på Retsmedicinsk Institut, Århus.

Herudover må det konstateres, at politiet i praksis i ganske betydeligt omfang har foranlediget disse undersøgelser foretaget af andre end embedslægerne. Dette forhold må formentlig navnlig tilskrives den omstændighed, at der ikke er etableret en vagtordning for embedslægerne, samt at flere embedslæger ikke har den fornødne uddannelse og erfaring. Hertil kommer, at politiet i en række tilfælde har haft vanskeligt ved at finde embedslæger, der kunne/ville påtage sig at medvirke ved de konkrete undersøgelser.

På denne baggrund har såvel de retsmedicinske institutter som det amtskommunale sygehusvæsen (f.eks. i tilfælde hvor den forvoldte skade er behandlingskrævende eller lignende) udført en del af personundersøgelserne i forbindelse med voldssager og seksualforbrydelser.

Vurdering.

Det er af afgørende betydning, at disse undersøgelser udføres af læger med retsmedicinsk ekspertise. Dette forudsætter dels en adækvat retsmedicinsk uddannelse dels den fornødne rutine i såvel at udføre sådanne undersøgelser som at udfærdige erklæringer, der er fyldestgørende og opbygget på en sådan måde, at de tjener det formål, som retsvæsenet har med disse undersøgelser.

Det må erkendes, at den nuværende embedslægeuddannelse ikke er tilstrækkelig i relation til udførelsen af disse undersøgelser.

Endvidere er embedslægernes medvirken ved undersøgelse af voldssager og seksualforbrydelser af et så begrænset omfang, at det kan vanskeliggøre opnåelse/fastholdelse af den fornødne rutine.

Endelig er det ikke mindst af hensyn til ofrene for volds- og sædelighedsforbrydelser af afgørende betydning, at der er mulighed for døgnet rundt at rekvirere lægelig assistance til undersøgelse af disse personer.

Embedslægerne er alene omfattet af en almindelig rådighedsforpligtelse, og der er således ikke etableret en egentlig vagtordning. I praksis har det vist sig, at politiet i aften- og nattetimerne ofte har meget vanskeligt ved at rekvirere lægelig assistance fra embedslægerne med henblik på udførelse af disse undersøgelser.

På den baggrund er det fra politiets side gentagne gange blevet anført, at den eksisterende ordning er utilfredsstillende. Med henblik på at imødegå disse problemer bør mulighederne for at foretage en specialisering/samling af undersøgelserne inden for eller uden for embedslægevæsenet undersøges.

Der har under de seneste drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet været principiel enighed om, at ikke alle embedslæger har den fornødne retsmedicinske ekspertise til at udføre personundersøgelser, samt at det årlige antal af personundersøgelser heller ikke kan give embedslægerne det fornødne grundlag for at opnå rutine i at foretage undersøgelserne.

På den baggrund er der enighed om at anbefale, at ansvaret for udførelse af personundersøgelser i forbindelse med voldssager og seksualforbrydelser fremover bør overgå til de retsmedicinske institutter.

Der er endvidere enighed om som udgangspunkt at overlade det til de retsmedicinske institutter at vurdere, om personudersøgelserne mest hensigtsmæssigt foretages af institutternes faste læger, eller om der er behov for at etablere andre ordninger, der i givet fald administreres af de retsmedicinske institutter. Det kunne f.eks. ske ved oprettelse af satellitundersøgelsessteder, der som satellitter til de retsmedicinske institutter skulle betjene politikredse, hvis geografiske placering medfører en særlig lang transporttid for ofrene til nærmeste retsmedicinske institut.

Antallet af personundersøgelser forekommer så relativt begrænset, at der formentlig ikke er behov for oprettelse af ret mange satellitundersøgelsessteder. Det må endvidere anses for tvivlsomt, om der foretages tilstrækkelig mange retsmedicinske undersøgelser til, at lokale læger, der fast tilknyttes et sådant satellitundersøgelsessted, vil kunne opretholde den nødvendige faglige ekspertise. Det må f.eks. anses for udelukket at knytte faste lokale læger til satellitundersøgelsessteder på Bornholm, Læsø og Samsø, idet øernes befolkningsmæssige underlag trods den geografiske placering ikke er tilstrækkelig til opretholdelse af den retsmedicinske ekspertise på området.

Der er derfor enighed om, at man for at sikre den retsmedicinske ekspertise på området så vidt muligt bør lade personundersøgelserne på eventuelle satellitundersøgelsessteder udføre af læger fra de retsmedicinske institutter.

Satellitundersøgelsesstederne bør på den baggrund som udgangspunkt have karakter af aftaler mellem det enkelte retsmedicinske institut og et eller flere udvalgte centrale sygehuse om lån af de nødvendige faciliteter (undersøgelsesrum m.v.), således at personundersøgelserne kan foretages her af læger fra de retsmedicinske institutter.

Der bør alene oprettes satellitundersøgelsessteder til at dække de geografiske områder, hvorfra det ud fra en samlet vurdering ikke kan anses for rimeligt at transportere de pågældende ofre til det nærmeste retsmedicinske institut.

I konkrete tilfælde, hvor ofre af lægelige grunde ikke kan flyttes fra det pågældende hospital, må læger fra de retsmedicinske institutter endvidere foretage personundersøgelser på hospitaler, der ikke er omfattet af satellitordningen.

Satellitundersøgelsessteder tænkes umiddelbart oprettet i Aalborg, Herning, Kolding, Næstved og Rønne. Som bilag 7 vedlægges en oversigt over, hvilke politikredse, der som udgangspunkt tænkes knyttet til de enkelte institutter og satellitundersøgelsessteder.

F. Mentalundersøgelser.

I medfør af § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne ambulante mentalundersøgelser, hvilket vil sige mentalundersøgelser af varetægtsarrestanter og sigtede på fri fod.

Embedslægevæsenets udførelse af mentalundersøgelser har dog i praksis i en årrække været under afvikling, idet institutionerne gradvis er blevet fritaget for disse.

For politikreds 1 8 foretages undersøgelserne således af Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik.

I Århus-området eksisterer en særordning, hvorefter Retspsykiatrisk Klinik på Risskov efter fast praksis foretager ambulante mentalundersøgelser for politikredsene i Århus Amt. Dette sker for tiden vederlagsfrit. Klinikken foretager i vidt omfang også ambulante undersøgelser for politikredse uden for Århus Amt. I disse tilfælde kræves der almindeligt speciallægehonorar. Det bemærkes i den forbindelse, at klinikken efter overførselslovens § 3 ikke er forpligtet til at foretage disse undersøgelser.

På Fyn er der ligeledes etableret en særordning, hvorefter Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus foretager alle ambulante mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn.

I resten af landet foretager embedslægerne i realiteten kun i uhyre begrænset omfang mentalundersøgelser. Omkring halvdelen af embedslægerne er af Sundhedsstyrelsen fritaget for at foretage disse undersøgelser, og politiet rekvirerer i praksis mod betaling disse undersøgelser fra speciallæger i psykiatri.

Vurdering.

Det er af væsentlig betydning, at mentalundersøgelserne foretages af læger, som ud over at have den fornødne uddannelsesmæssige baggrund tillige har en vis rutine i på grundlag af undersøgelserne at udfærdige lægeerklæringer, der tjener formålet med undersøgelserne.

Under de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har der været principiel enighed om, at embedslægerne ikke har den fornødne indsigt eller rutine i at foretage disse undersøgelser, hvorfor disse undersøgelser også formelt bør overføres fra embedslægevæsenet til speciallæger i psykiatri. Som det fremgår vil dette i vidt omfang blot være udtryk for en kodificering af gældende praksis på området.

Det bør således overvejes at lade de retspsykiatriske klinikkers arbejdsområde udvide til at omfatte et større antal politikredse, eventuelt hele landet. Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik kunne eksempelvis dække de politikredse, der hører under statsadvokaturerne for København m.v. og Sjælland samt muligvis også flere af de politikredse, der hører under Statsadvokaten for Fyn.

Retspsykiatrisk Afdeling på Middelfart Sygehus kunne på tilsvarende måde principielt betjene hele Fyn, og Retspsykiatrisk Klinik i Risskov kunne betjene i al fald hele det midtjyske område.

Det kan alternativt overvejes at overføre ambulante undersøgelser vedrørende sigtede, der er indlagt eller på fri fod, til sygehusvæsenet i amtskommunalt regi, herunder til de retspsykiatriske afdelinger, der er etableret i flere amter.

G. Benådningssager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne undersøgelser af personers sundhedstilstand i benådningssager.

I praksis medvirker embedslægerne kun i ganske få sager og foretager i disse alene et lægeligt overskøn over de lægeerklæringer, som ansøgeren fremlægger til støtte for en ansøgning begrundet i somatiske forhold. Herefter forelægges sagerne for Kriminalforsorgens Almenlægelige og Hygiejniske Konsulent, der normalt tager stilling til alle benådningssager af denne art.

Psykiatrisk begrundede ansøgninger vurderes af Kriminalforsorgens psykiatriske konsulent.

Efter fast praksis skal domfældte, der ansøger om benådning, selv afholde udgifterne til de fornødne lægeerklæringer.

Vurdering.

I de hidtidige drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet har der været enighed om, at embedslægernes medvirken ved benådningssager bør ophøre, således at al behandling af benådningsansøgninger samles i Kriminalforsorgen.

Som situation er nu, vurderes denne type benådningssager på tre lægelige niveauer. Det forekommer tilstrækkeligt, at det lægelige overskøn foretages af Kriminalforsorgens Almenlægelige og Hygiejniske Konsulent, respektive den Psykiatriske Konsulent, som uanset embedslægens vurdering alligevel får sagerne forelagt. Dette skyldes navnlig deres kendskab til afsoningsforholdene, deres kliniske erfaring samt nødvendige koordinationshensyn.

H. Værgemål.

Ifølge § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed foretager embedslægerne undersøgelser i sager vedrørende umyndiggørelse og lavværgemål.

Under de tidligere drøftelser er det tilkendegivet, at stillingtagen til den fremtidige opgavevaretagelse på området bør afvente betænkningen fra Justitsministeriets myndighedslovudvalg.

Værgemålsbetænkningen (nr. 1247/1993) er fulgt op af Værgemålsloven (lov nr. 388 af 14. juni 1995). I lovens § 18, stk. 2, findes en regel om indhentelse af lægeerklæringer. Der stilles herefter ikke krav om, at erklæringen skal være afgivet af en læge med en særlig faglig baggrund. Det afgørende er, at den, der afgiver erklæringen, har et godt kendskab til den pågældende.

I værgemålsbetænkningen forudsættes, at embedslægerne og Retslægerådet i et vist omfang vil kunne yde bistand i forbindelse med udarbejdelse af lægeerklæringer. I bemærkningerne til lovforslaget er det endvidere anført, at embedslægerne og Retslægerådet, hvor der er behov for det, kan yde bistand til at søge at løse uklarheder i konkrete værgemålssager.

Vurdering.

Der er næppe behov for at ændre på opgavefordelingen på dette område.

I. Faderskabssager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed forestår embedslægerne blodprøvetagningen i faderskabssager, ligesom de afgiver erklæringer om avlingstidspunktet.

I realiteten benytter de fleste personer egen læge i forbindelse med blodprøveudtagning i faderskabssager.

Vurdering.

Børnelovsudvalget afgav den 17. november 1997 betænkning nr. 1350 om børns retsstilling.

I betænkningen foreslås det blandt andet, at den nuværende procedure for udtagelse af blodprøver til brug for DNA-undersøgelser i faderskabssager ændres således, at blodprøveudtagningen i fremtiden foretages ved et antal fast udvalgte sygehuse eller lægelaboratorier.

Betænkningen har været sendt i høring ved en række myndigheder og organisationer m.v. På baggrund af de indkomne høringssvar forventes et lovforslag fremsat i næste samling (1998-99).

En nærmere stillingtagen til en eventuel opgaveomlægning bør således afvente lovforslagets udarbejdelse og vedtagelse.

J. Kørekortsager.

Efter § 18 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed vurderer embedslægerne lægeerklæringer til brug ved udstedelse eller fornyelse af kørekort.

I Trafikministeriets cirkulære nr. 102 af 20. juni 1996 og i Sundhedsstyrelsens cirkulære af 29. januar 1968 er der fastsat nærmere retningslinier for hvilke sager, som skal forelægges for henholdsvis embedslægerne og Sundhedsstyrelsen.

Vurdering.

Under de hidtidige drøftelser har der været principiel enighed om, at embedslægerne fortsat vurderer disse sager i overensstemmelse med de gældende retningslinier i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

K. Vagtordning for spiritusprøver.

Embedslægernes opgave består efter § 19 i bekendtgørelse om embedslægeinstitutionernes virksomhed i at bistå ved etablering af en vagtordning samt om nødvendigt at fungere som hjælper.

Vurdering.

Der er næppe behov for at ændre opgavefordelingen på dette område. Derimod kan det konstateres, at der visse steder i landet er behov for, at embedslægerne bedre lever op til deres forpligtelse på dette område.

Justitsministeriet har haft drøftet spørgsmålet med Embedslægeforeningen, der tilbød at kontakte embedslægerne de steder, hvor Embedslægeforeningen måtte få kendskab til sådanne problemer.

Bilag 1a

Oversigt

over embedslægernes retsmedicinske funktioner

(bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974).

1.

Retslægelige obduktioner.

2.

Retslægelige ligsyn.

3.

Findestedsundersøgelser.

4.

Personundersøgelser

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

C.

Benådningssager.

5.

Psykiatriske undersøgelser

A.

Mentalobservationer

B.

Benådningssager.

6.

Umyndiggørelser og lavværgemål.

7.

Faderskabssager

A.

Blodprøveudtagelse

B.

Avlingsbestemmelse.

8.

Kørekortssager.

9.

Etablere en vagtordning for spiritusprøver.

10.

Arresthusvirksomhed (bortfaldet.)

11.

Godkendelse af tvangsindlæggelse (bortfaldet).

Bilag 2

Priserne er med virkning for den resterende del af 1999 fastsat således pr. prøve

1. Københavns Universitet

Retsgenetik

Straffesager 1.072,- kr.

Retskemi

Alkohol .190,- kr.

Retskemisk 1.242,- kr.

Narko 1.372,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.228,- kr.

Personundersøgelse ...3.873,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.

Ligsyn 1.903,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi 1.031,- kr.

2. Århus Universitet

Retskemi

Alkohol .173,- kr.

Retskemisk 1.364,- kr.

Narko .1.364,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...12.090,- kr.

Personundersøgelse 3.332,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.332,- kr.

Ligsyn 1.726,- kr.

3. Odense Universitet

Retskemi

Alkohol .197,- kr.

Retskemisk 1.478,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ...13.264,- kr.

Personundersøgelse 3.873,- kr.

Findestedsundersøgelse .3.873,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi .1.145,- kr.

Bilag 2a

Oversigt

over retsmedicinske funktioner,

som varetages af de retsmedicinske institutter m.fl.

Retsmedicinsk Institut i København

1.

Obduktioner

2.

Ligsyn for politikreds 1

3.

Ligsyn v/embedslæge for politikreds 2-8

4.

Findestedsundersøgelser for politikreds 1

5.

Personundersøgelser for politikreds 1

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

Retsmedicinsk Institut i Århus

1.

Obduktioner

2.

Personundersøgelser for politikreds 42-46

A.

Voldssager

B.

Seksualforbrydelser

3.

Findestedsundersøgelser

Retsmedicinsk Institut i Odense

1.

Obduktioner

2.

Ligsyn v/embedslæge

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 1-8

2.

Visse benådningssager

Retspsykiatrisk Klinik, Risskov

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikreds 42-46 Århus amt

Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart

1.

Ambulante mentalundersøgelser for politikredsene på Fyn

Bilag 3

Samtlige embedslægeinstitutioner herunder Landslægen på Færøerne

Vedrørende overdragelse af visse retsmedicinske opgaver pr. 1. oktober 1999

Efter drøftelse mellem Justitsministeriet, Finansministeriet, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen den 30. august 1999 vedrørende embedslægernes retsmedicinske opgaver er der opnået enighed om, at embedslægerne med virkning fra 1. oktober 1999 fritages for følgende retsmedicinske opgaver

1. Personundersøgelser i forbindelse med volds- og sædelighedsforbrydelser

2. Ambulante mentalundersøgelser

3. Retslægelige obduktioner

4. Benådningssager

Sundhedsministeriet er bekendt med, at opgaverne allerede i et vist omfang er overført fra embedslægerne til varetagelse andetsteds på politimestrenes m.fl. foranledning.

Sundhedsministeriet vil sikre, at der som følge af overførslen foretages de nødvendige ændringer af Sundhedsministeriets (tidligere Indenrigsministeriets) bekendtgørelse nr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed, §§ 18 og 19 om retsmedicinske forhold.

Justitsministeriet og Forskningsministeriet vil sende særskilt meddelelse til de berørte parter om den fremtidige varetagelse af de nævnte retsmedicinske opgaver.

Justitsministeriet og forskningsministeriet samt Sundhedsstyrelsen og Stadslægen i København har modtaget kopi af skrivelsen.

Med venlig hilsen

Steen Loiborg

Bilag 3a

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne 1994

Kbh.-

Fr.berg

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

781

413

162

328

223

27

601

214

168

319

213

552

174

455

33

4664

Retslægelige *)

obduktioner

211

99

34

86

54

9

155

66

-

84

66

216

22

111

13

1213

Ligpas

50

15

2

7

14

7

16

12

7

4

4

13

3

18

4

176

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

57

23

19

36

30

2

52

18

26

31

21

-

14

36

-

365

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

2

57

2

-

1

3

9

13

4

-

4

8

-

103

Mental-

Undersøgelser

10

-

12

1

5

-

11

-

3

11

8

25

-

86

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

29

15

9

35

28

4

25

21

13

25

13

59

25

75

-

376

Benådnings-

ansøgninger

3

9

7

1

4

5

12

1

-

4

2

8

10

12

-

78

Avlingstids-

bestemmelser

153

71

41

83

58

12

108

53

80

75

45

173

39

87

6

1084

Faderskabssager

14

9

1

2

12

9

131

5

3

23

5

13

7

17

-

251

Kørekort

30

1277

687

823

1403

224

1925

1296

926

1075

1542

2857

1739

2368

329

18501

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn.

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne 1995

Kbh.-

Fr.berg

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

850

385

131

393

258

26

614

178

159

357

195

527

174

442

38

4721

Retslægelige *)

obduktioner

204

74

23

100

68

9

176

59

38

-

56

173

30

113

8

1026

Ligpas

35

71

7

8

8

2

19

12

10

9

7

23

5

34

1

201

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

40

13

15

30

28

9

50

33

24

25

20

14

35

1

327

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

80

3

-

-

1

10

16

7

-

1

8

1

126

Mental-

Undersøgelser

-

-

-

-

5

-

10

-

-

15

13

26

-

69

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

15

10

10

28

18

1

17

24

11

26

25

60

32

67

-

344

Benådnings-

ansøgninger

-

10

4

-

3

1

7

1

-

3

-

10

6

26

-

71

Avlingstids-

bestemmelser

140

45

52

75

73

11

97

44

68

68

37

134

44

100

11

999

Faderskabssager

-

3

1

1

7

19

176

-

-

31

-

18

3

6

1

265

Kørekort

25

1247

694

942

1306

152

2016

1403

953

1159

1424

3322

1617

2527

355

19142

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn

Retsmedicinske opgaver i embedslægeinstitutionerne 1996

Frederiksborg

Ros-

kilde

Vest-

sjælland

Stor-

strøm

Born-

holm

Fyn

Sønder-

jylland

Ribe

Vejle

Ring-

købing

Århus

Vi-

borg

Nord-

jylland

Fær-

øerne

I alt

Retslægelige

ligsyn

805

343

39

340

227

26

602

197

141

289

202

560

141

438

43

4399

Retslægelige *)

obduktioner

222

90

36

83

67

9

148

57

37

62

55

227

26

141

12

1272

Ligpas

45

19

7

10

9

2

17

18

13

8

5

21

9

29

1

213

Personundersøgelser

for volds- og sexkr.

16 1)

21

7

24

34

9

53

18

16

19

20

5

9

26

-

277

Medicin- og alkoholpåvirkning

-

-

-

79

4

-

14

-

10

4

23

-

4

8

-

146

Mental-

Undersøgelser

-

-

-

-

13

5

-

-

10

-

-

6

10

41

-

85

Umyndiggørelses-

og lavværgemålsund.

7

18

11

15

21

1

25

21

9

14

19

58

17

47

-

283

Benådnings-

Ansøgninger

-

4

-

1

3

1

9

-

-

1

2

8

2

13

-

44

Avlingstids-

Bestemmelser

142

52

38

83

49

11

73

54

60

94

41

160

43

91

8

999

Faderskabssager

-

1

1

1

10

19

143

-

-

12

4

5

6

-

1

203

Kørekort

27

1032

728

966

1304

152

2176

1646

1072

1320

1641

2771

182

2575

418

18010

1) Kun 1. halvår, i 2. halvår udført af Retsmedicinsk Institut i København

* Tallene indgået i Retslægelige ligsyn

Bilag 4a

Oversigt

over antallet af undersøgelser foretaget på

de retsmedicinske institutter m.v. i 1994 og 1995.

1994

1995

Retsmedicinsk Institut i København

Obduktioner ..799

793

Ligsyn .1227

1217

Ligsyn v/embedslæge ...780

852

Person- og findestedsundersøgelser .253

230

Retsmedicinsk Institut i Odense

Obduktioner ..233

246

Ligsyn v/embedslæge 338

353

Retsmedicinsk Institut i Århus

Obduktioner ...545

523

Findestedsundersøgelser ..31

22

Personundersøgelser ..108

124

Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik

Ambulante mentalundersøgelser ...104

103

Visse benådningssager ..8

17

Retspsykiatrisk Klinik, Risskov

Ambulante mentalundersøgelser .

41

Retspsykiatrisk Afdeling, Middelfart

Ambulante mentalundersøgelser .

50

Bilag 5a

Priserne er med virkning fra 1. Januar 1998 fastsat således pr. prøve

1. Københavns Universitet

Retsgenetik

Standard ...1.524,- kr.

Udvidet 4.413,- kr.

Sporundersøgelse 699,- kr.

Retskemi

Alkohol ...160,- kr.

Retsmedicinsk ..1.195,- kr.

Narko ...1.194,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi ..10.841,- kr.

Personundersøgelse ..3.817,- kr.

Findestedsundersøgelse 3.817,- kr.

Ligsyn ...1.792,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregie 979,- kr.

2. Århus Universitet

Retskemi

Alkohol ...168,- kr.

Retsmedicinsk .1.255,- kr.

Narko ..1.255,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi .10.601,- kr.

Personundersøgelse .3.303,- kr.

Findestedsundersøgelse ...3.303,- kr.

3. Odense Universitet

Retskemi

Alkohol ...227,- kr.

Retskemisk ..1.666,- kr.

Retspatologi

Obduktion, inkl. Mikroskopi .12.822,- kr.

Ligsyn v/embedslæge i universitetsregi ..1.037,- kr.

Bilag 6a

Fordeling af udgifter til retsmedicinske opgaver i embedslægevæsenet

(med udgangspunkt i finanslovens virksomhedstal på 2,4 mill. kr.)

1.

Ligsyn/obduktion = 56% = 1.344.000/285 kr. pr. ydelse.

2.

Ligpas = 1,5% = 36.000/180 kr. pr. ydelse.

3.

Vold/sexundersøgelser = 6,5% = 156.000/480 kr. pr. ydelse.

4.

Medicin- og alkoholpåvirkning = 0,5% = 12.000/95 kr. pr. ydelse.

5.

Mentalundersøgelser = 6,0% = 144.000/2.100 kr. pr. ydelse.

6.

Umyndiggørelse = 6,5% = 156.000/455 kr. pr. ydelse.

7.

Benådning = 1,5% = 36.000/505 kr. pr. ydelse.

8.

Avlingstid = 1,0% = 24.000/240 kr. pr. ydelse.

9.

Faderskab = 0,5% = 12.000/45 kr. pr. ydelse

10.

Kørekort = 20% = 480.000/25 kr. pr. ydelse

Bilag 7a

+++KORTBILAG+++

Cirkulæreskrivelse om omlægning af visse retsmedicinske ydelser

Til samtlige politimestre, Politidirektøren i København, Rigsadvokaten samt statsadvokaterne

1. Omlægning med virkning fra den 1. oktober 1999.

Efter drøftelser mellem Sundhedsministeriet, Forskningsministeriet og Justitsministeriet finder der med virkning fra den 1. oktober 1999 en omlægning sted af en række retsmedicinske ydelser.

Omlægningen omfatter følgende ydelser

-

Personundersøgelser (i bl.a. volds- og sædelighedssager)

-

Retslægelige obduktioner og eventuelle findestedsundersøgelser

-

Ambulante mentalundersøgelser

-

Benådningssager

Omlægningen indebærer, at embedslægerne ikke længere skal varetage de nævnte opgaver. Først og fremmest medfører omlægningen en realitetsændring i forhold til personundersøgelser, idet opgaverne på de øvrige områder allerede i dag overvejende varetages af andre.

Embedslægerne skal fortsat bistå politiet på andre områder, eksempelvis i forbindelse med udtagning af blodprøver i faderskabssager.

Omlægningen hviler på et notat af 18. maj 1998. Notatet, der er udarbejdet af Justitsministeriet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet, og som har været forelagt for Samarbejdsudvalget vedrørende Retsmedicinske Ydelser, vedlægges som bilag 1.

2. Personundersøgelser.

Ved omlægningen overføres ansvaret for foretagelse af retslægelige undersøgelser af personers legeme i bl.a. volds- og sædelighedssager (personundersøgelser) og udstedelse af erklæringer i tilknytning hertil fra embedslægerne til de retsmedicinske institutter. Overførslen sker med henblik på at sikre, at personundersøgelser til stadighed kan foretages med den fornødne og ensartede høje ekspertise og rutine.

Samtidig er det særdeles vigtigt, at personundersøgelser sker så skånsomt som muligt, og at der i forbindelse med opgavevaretagelsen fra alle sider udvises en høj grad af fleksibilitet og smidighed.

Det understreges, at der med den nye ordning ikke tilsigtes nogen ændring af praksis med hensyn til, i hvilke sager der skal rekvireres en egentlig retslægelig personundersøgelse. I voldssager, der vurderes at være ukomplicerede, vil undersøgelse af ofre m.v. således fortsat skulle ske på f.eks. skadestuen med henblik på udfærdigelse af sædvanlig politiattest.

Det overlades til de retsmedicinske institutter at vurdere, i hvilket omfang betjeningen af politikredsene vil nødvendiggøre, at personundersøgelser i visse tilfælde foretages på institutternes vegne af andre end institutternes faste læger.

De retsmedicinske institutter har oplyst, at institutterne hurtigst muligt vil tage initiativ til oprettelse af eksterne undersøgelsessteder, med henblik på at kunne sikre en bedre betjening af de politikredse, hvis geografiske placering medfører en særlig lang transporttid til det nærmeste institut. Ved rekvirering af en personundersøgelse vil det retsmedicinske institut efter drøftelse med den pågældende politikreds træffe afgørelse om, hvor undersøgelsen mest hensigtsmæssigt kan foretages.

I sager, hvor der er indgivet politianmeldelse, og ofret ønsker at benytte sig af omsorgstilbud fra et eventuelt særligt beredskab for volds- og voldtægtsramte kvinder i sundhedsvæsenets regi, vil de retsmedicinske institutter tilstræbe, at personundersøgelsen så vidt muligt foretages i tilknytning til dette særlige beredskabs lokaliteter. Også i disse situationer er det vigtigt, at der fra alle involverede myndigheders side udvises den fornødne fleksibilitet og smidighed for at sikre, at den retslægelige undersøgelse kan gennemføres så skånsomt som muligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at Sundhedsstyrelsen i løbet af kort tid forventes at udsende en vejledning om den fremtidige organisation af sundhedsvæsenets indsats for volds- og voldtægtsramte kvinder.

Politikredsenes rekvirering af retslægelige personundersøgelser vil skulle ske ved henvendelse til de retsmedicinske institutter på følgende telefonnumre

Retsmedicinsk Institut i København (politikredsene 1-22)

I dagtimerne

35 32 61 70

Vagttelefon

35 32 61 71

(oplyser telefonnr. m.v. på vagthavende læge og laboratoriebetjent)

Retsmedicinsk Institut i Odense (politikredsene 23-26)

I dagtimerne

65 50 30 00

Vagttelefon

65 50 30 19

(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende læge)

Retsmedicinsk Institut i Århus (politikredsene 37-54)

I dagtimerne

86 12 56 77

Vagttelefon

86 12 56 77

(oplyser personsøgernr. m.v. på vagthavende læge)

De retsmedicinske institutters bistand til politi og anklagemyndighed ved foretagelse af personundersøgelser honoreres i overensstemmelse med priserne for de retsmedicinske ydelser, som fastsættes årligt. Udgifterne afholdes over strafferetsplejekontoen. De aftalte takster for 1999 vedlægges som bilag 2.

De retsmedicinske institutter og Forskningsministeriet har oplyst, at den nærmere tilrettelæggelse af den permanente ordning først vil kunne afsluttes i løbet af de kommende måneder. I indkøringsfasen særligt indtil de retsmedicinske institutter har etableret eksterne undersøgelsessteder må det derfor påregnes, at personundersøgelser i videre omfang vil skulle finde sted på de retsmedicinske institutter.

3. Retslægelige obduktioner og findestedsundersøgelser.

Retslægelige obduktioner skal efter ligsynslovens § 10, stk. 1, udføres af en statsobducent. Det fremgår af bestemmelsen, at obduktionen foretages sammen med en embedslæge eller en læge, der repræsenterer denne. Efter omlægningen kan retslægelige obduktioner fremover foretages uden embedslægernes deltagelse, hvilket imidlertid i vidt omfang er i overensstemmelse med praksis.

Når en person findes død under mistænkelige omstændigheder, eller når det er åbenbart, at der er begået et drab, vil kriminalpolitiet sætte sig i forbindelse med en retslæge, som derefter sammen med efterforskningslederen, Rigspolitichefens tekniske afdeling og eventuelt Centralbureauet for identifikation foretager de indledende undersøgelser på findestedet (findestedsundersøgelse), jf. punkt 1.2. i Justitsministeriets cirkulære af 21. november 1995 om foretagelse af retslægelige ligsyn og obduktioner m.v. I disse tilfælde kan der rettes henvendelse til de retsmedicinske institutter med henblik på eventuel deltagelse i findestedsundersøgelsen.

4. Ambulante mentalundersøgelser.

Der er ikke med fratagelsen af embedslægernes formelle ansvar for varetagelse af de ambulante mentalundersøgelser tilsigtet nogen realitetsændring, idet disse undersøgelser de seneste år i realiteten udelukkende har været foretaget af Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik i København, Retspsykiatrisk Klinik i Risskov samt privatpraktiserende speciallæger i psykiatri.

5. Benådningssager.

Embedslægernes i praksis meget begrænsede medvirken i benådningssager ophører helt, således at al behandling af benådningsansøgninger samles hos Kriminalforsorgens henholdsvis "Almenlægelige og Hygiejniske Konsulent" og "Psykiatriske Konsulent".

6. Orientering af embedslægerne og de retsmedicinske institutter.

Til orientering vedlægges som bilag 3 Sundhedsministeriets skrivelse af 7. september 1999 til samtlige embedslægeinstitutioner og Landslægen på Færøerne.

Forskningsministeriet vil give universiteterne særskilt besked om omlægningen.

Justitsministeriet, den 17. september 1999

Lars Bay Larsen