Cirkulærskrivelse om særlige feriedage til præster i folkekirken

Cirkulærskrivelse om særlige feriedage til præster i folkekirken

(Til biskopperne)

Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) har den 20. september 1999 indgået aftale om de særlige feriedage, der blev aftalt ved OK 99.

Aftalen gælder for sognepræster og hjælpepræster, uanset om de er ansat på fuldtid eller deltid. Aftalen gælder ikke for ulønnede hjælpepræster.

De særlige feriedage indføres gradvist i overenskomstperioden 1. april 1999 til 31. marts 2002 med én dag i år, to dage til næste år og tre dage i det tredje år.

De særlige feriedage er ikke omfattet af ferieaftalen/ferielovens bestemmelser.

De særlige feriedage optjenes i form af særlige ferietimer, ligesom der afregnes i timer ved afviklingen af de særlige feriedage. En feriedag svarer til 7,4 ferietimer for fuldtidsansatte, mens timetallet reduceres forholdsmæssigt for deltidsansatte.

Nedenfor beskrives de nærmere regler om optjening og afvikling.

1. Optjening.

I perioden 1. oktober 1998 - 31. december 1999 optjener fuldtidsansatte præster 1,233 særlige feriefritimer for hver fulde kalendermåneds uafbrudte ansættelse, svarende til 1 hel feriefridag pr. 6 måneders ansættelse. Der kan dog maksimalt optjenes 7,4 ferietimer, svarende til 1 hel feriefridag.

I perioden 1. januar 2000 - 31. december 2000 optjener fuldtidsansatte præster ligeledes 1,233 særlige feriefritimer for hver fulde kalendermåneds uafbrudte ansættelse, dog maksimalt 14,8 ferietimer svarende til 2 hele feriefridage.

I perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001 optjener fuldtidsansatte præster 1,850 særlige feriefritimer for hver fulde kalendermåneds uafbrudte ansættelse, dog maksimalt 22,2 feriefritimer svarende til 3 hele feriefridage.

For deltidsansatte (hjælpe)præster nedsættes timeoptjening og timemaksimum forholdsmæssigt i forhold til kvoten.

Det betyder, at en hjælpepræst på kvote 75 optjener 1,233 x 0,75 = 0,925 særlige feriefritimer pr. fulde kalendermåneds uafbrudt beskæftigelse i de første to optjeningsperioder (1. oktober 1998 - 31- december 2000), mens vedkommende optjener 1,850 x 0,75 = 1,388 særlige feriefritimer pr. fulde kalendermåneds uafbrudt beskæftigelse i den sidste optjeningsperiode (1. januar 2001 - 31. december 2001). Vedkommende kan dog maksimalt optjene henholdsvis 5,55, 11,10 og 16,65 feriefritimer i de 3 overenskomstår (75% af hhv. 7,4, 14,8 og 22,2).

Ved kvoteændringer i et bestående ansættelsesforhold reguleres timeoptjening og timemaksimum forholdsmæssigt i forhold til den nye kvote fra den 1. i måneden efter kvoteændringen, hvis ikke den sker til den 1. i en måned.

2. Afvikling.

Fuldtidsansatte sogne- og hjælpepræster, der har været ansat siden 1. oktober 1998 kan afvikle 7,4 særlige feriefritimer fra tidspunktet for udsendelsen af denne cirkulærskrivelse.

Deltidsansatte hjælpepræster, der har været ansat siden 1. oktober 1998 kan afvikle det til deres kvote svarende antal særlige feriefritimer fra tidspunktet for udsendelsen af denne cirkulærskrivelse.

Fuldtidsansatte sogne- og hjælpepræster, der ansat efter 1. oktober 1998 kan afvikle 7,4 særlige feriefritimer fra det tidspunkt, hvor der er optjent timer nok. På tidspunktet for denne cirkulærskrivelse udsendelse vil alle fuldtidsansatte præster ansat senest den 1. maj 1999 være berettiget til 7,4 feriefritimer.

Deltidsansatte hjælpepræster, der ansat efter 1. oktober 1998 kan afvikle det til deres kvote svarende antal særlige feriefritimer fra det tidspunkt, hvor der er optjent timer nok.

I andet overenskomstår kan fuldtidsansatte afholde 1. hele feriefridag den 1. juli 2000 eller senere og 2. hele feriefridag den 1. januar 2001 eller senere. Deltidsansatte kan afvikle de pågældende feriefritimer fra det tidspunkt, hvor der er optjent timer nok.

I tredje overenskomstår kan fuldtidsansatte afholde 1. hele feriefridag den 1. maj 2001 eller senere, den 2. hele feriefridag den 1. september 2001 eller senere og 3. hele feriefridag den 1. januar 2002 eller senere. Deltidsansatte kan afvikle de pågældende feriefritimer fra det tidspunkt, hvor der er optjent timer nok.

Frister for afvikling.

Frister for, hvornår de særlige feriefritimer skal være afviklet, skal aftales mellem biskoppen og Præsteforeningen. Kan der ikke opnås enighed, fastsættes afviklingsfristen til udløbet af det kalenderår, der følger efter det kalenderår, hvor retten til de særlige feriefritimer er opnået.

Hvis den ansatte ikke har afviklet de særlige feriefritimer inden fristens udløb, overføres timerne til den følgende afviklingsperiode. Efter aftale med biskoppen kan der dog i stedet udbetales en kontant godtgørelse for de ikke afholdte feriefritimer.

I de tilfælde, hvor særlige feriefritimer, der er overført til den følgende afviklingsperiode, ikke er afviklet inden dennes udløb, udbetales en kontant godtgørelse, der beregnes pr. ikke-afviklet feriefritime (oprundet til 1 decimal) med et beløb svarende til nettotimelønnen (ekskl. eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag) samt evt. fast påregnelige ydelser, på grundlag af den pågældendes løntrin på tidspunktet for udbetalingen.

Efter aftale med biskoppen kan der dog ske yderligere udskydelse.

3. Generelle regler.

Opgørelsen af, hvor meget den enkelte sogne- eller hjælpepræst har optjent af feriedage/-timer foretages af stiftsøvrigheden på baggrund af oplysninger om den pågældendes ansættelse(r) siden 1. oktober 1998.

Hovedreglen er, at man skal have været ansat hele kalendermåneden for at optjene ovennævnte særlige feriefritimer, dvs. fra f.eks. 1. januar til 31. januar. En præst, hvis ansættelse begynder eller udløber f.eks. den 15. i en måned, vil således ikke optjene særlige feriefritimer i den pågældende måned.

Ved umiddelbar overgang til et andet ansættelsesforhold som hjælpepræst eller sognepræst indgår dele af en kalendermåned, der ikke har udløst særlige feriefritimer imidlertid i optjeningen i det nye ansættelsesforhold.

Man optjener særlige feriefritimer, når man oppebærer fuld eller delvis løn. Perioder med tjenestefrihed med løn, sygefravær, barsels- eller adoptionsorlov, suspension/tjenestefritagelse etc. medregnes således fuldt ud i optjeningen.

Tjenestefrihed uden løn og andre ulønnede perioder indgår ikke i optjeningen. Særligt for børnepasningsorlov gælder dog, at den del af orloven, den ansatte har ret til, indgår i optjeningen, mens optjeningen afbrydes ved overgang til en eventuel aftalebaseret orlovsperiode til børnepasning. Med virkning fra 1. april 2001 indgår aftalebaserede orlovsperioder til børnepasning også i optjeningen.

Den ansatte har ret til sædvanlig løn under afviklingen af de særlige feriefridage. Ved sædvanlig løn forstås den løn (inkl. eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag), som den pågældende på afviklingstidspunktet har ret til i forbindelse med sygefravær.

De særlige feriefritimer afvikles efter aftale med provsten. Afviklingen finder - i det omfang, det er foreneligt med tjenesten - sted i overensstemmelse med den ansattes ønsker. Den ansatte skal så tidligt som muligt inden afholdelsen meddele, hvornår feriefritimerne ønskes afviklet.

De særlige feriefritimer skal som udgangspunkt afvikles som hele fridage. Efter aftale med provsten kan afviklingen dog ske i form af halve dage eller som enkeltstående timer, hvad der især kan blive aktuelt for deltidsansatte hjælpepræster.

Hvis en ansat bliver syg før varslede feriefritimer er påbegyndt, og fortsat er syg på afviklingstidspunktet, betragtes feriefritimerne som ikke afviklet. Ved sygdom, der opstår efter påbegyndt afvikling, betragtes feriefritimerne som afviklet.

Stillingsskift.

Ved en sogne- eller hjælpepræsts umiddelbare overgang til et nyt ansættelsesforhold som sogne- eller hjælpepræst overføres optjente, tilgodehavende feriefritimer til optjeningen i det nye ansættelsesforhold.

Stiftsøvrigheden udfærdiger en opgørelse over præstens optjeningsperioder samt eventuelle tilgodehavende særlige feriefritimer, som skal overføres til det nye ansættelsesforhold.

Ved umiddelbar overgang forstås, at der ikke tidsmæssigt må være en mellemliggende periode mellem de to ansættelser. I modsat fald er der tale om fratræden, jf. nedenfor.

Fratræden.

Ved fratræden (uden at der sker umiddelbar overgang til en anden ansættelse) udbetales kontant godtgørelse. Godtgørelsen beregnes pr. ikke-afviklet feriefritime (oprundet til 1 decimal) med et beløb svarende til nettotimelønnen (ekskl. eget- og arbejdsgiverpensionsbidrag) samt evt. fast påregnelige ydelser, på grundlag af den pågældendes løntrin på tidspunktet for udbetalingen.

4. Særlige bestemmelser.

Cirkulærskrivelsen har virkning fra 1. april 1999.

Præster, der er fratrådt i perioden mellem 1. april 1999 og indtil dato er berettiget til udbetaling af kontant godtgørelse for særlige feriefritimer optjent under ansættelse(r) i perioden fra 1. oktober 1998 og indtil fratrædelsen. Hvis den pågældende efter fratrædelsen på ny har fået ansættelse som sogne- eller hjælpepræst overføres optjeningen dog til dette ansættelsesforhold.

Kirkeministeriet, den 15. november 1999

Steffen Brunés

Kontorchef

/Isabel Melander Fuldmægtig