Meddelelse om behandlingen af miljøstraffesager

Meddelelse om behandlingen af miljøstraffesager

1. Indledning.

Efter drøftelser med Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, fastsættes herved retningslinier for behandlingen af miljøstraffesager til afløsning af retningslinierne i min meddelelse nr. 4/1991, som samtidig ophæves.

Meddelelsen bygger ligesom den tidligere meddelelse på bl.a. de indstillinger, som Retsplejerådet har fremsat i betænkningen om anklagemyndighedens struktur (nr. 1194/1990, kapitel 6). Herudover bygger meddelelsen nu tillige på miljøministerens handlingsplan af 25. Marts 1996 og på Miljøstyrelsens notat fra januar 1996 om håndhævelse af miljølovgivningen samt de seneste ændringer af miljøbeskyttelsesloven (lov nr. 425 af 10. Juni 1997 og lov nr. 409 af 26. Juni 1998) og straffeloven (lov nr. 412 af 10. Juni 1997 - grov miljøkriminalitet - § 196).

Retningslinierne har til formål at forbedre behandlingen af miljøstraffesager i politi og anklagemyndighed, herunder at styrke den juridiske behandling af sagerne, samt at sikre en hurtig og effektiv behandling og en øget koordination mellem miljømyndighederne og politi- og anklagemyndighed.

2. Efterforskningen.

2.1. Efterforskningens start.

Efterforskningen indledes i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Der skal i samtlige sager fra efterforskningens begyndelse inddrages en jurist i sagsbehandlingen for at sikre en juridisk vurdering af sagen samt i større og mere komplicerede sager tillige en vurdering af spørgsmål om efterforskningens tilrettelæggelse og gennemførelse.

I politikredsene bør sagsbehandlingen så vidt muligt forestås af jurister og politiuddannet personale, der har særlig sagkundskab på området.

2.2. Samarbejdet med miljømyndighederne.

Vedkommende miljømyndighed (tilsynsmyndigheden) underrettes altid af politiet om sager, der anmeldes af andre end miljømyndigheden.

I tilknytning til, at der indledes politimæssig efterforskning, etableres der forbindelse mellem politiet og miljømyndigheden. Politiets samarbejde med miljømyndigheden skal fortsætte under hele sagens forløb.

Kontakten har i øvrigt bl.a. til formål at afklare eventuelle spørgsmål vedrørende den forvaltningsretlige, juridiske behandling af sagen hos miljømyndigheden.

Endvidere skal der tages stilling til, om der skal tilvejebringes yderligere oplysninger af faglig, erhvervsmæssig eller teknologisk art. Disse oplysninger kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, indhentes med bistand fra miljømyndigheden eller eventuelt ved en egentlig forelæggelse for miljømyndigheden i form af et præciseret høringstema.

2.3. Sager vedrørende betydelige overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen.

Når der foreligger mistanke om betydelige overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen, som rejser særlige efterforskningsmæssige spørgsmål, af miljømæssig, teknologisk eller økonomisk karakter, vil sagen eller spørgsmål i tilknytning hertil af politiet efter statsadvokatens bestemmelse kunne forelægges for Miljøstyrelsen i form af en præciseret høring, jf. dog pkt. 3.3. sidste afsnit.

I disse større og vanskelige sager bør politiet i øvrigt involvere statsadvokaten på det tidligst mulige tidspunkt med henblik på fastlæggelse af sigtelsens omfang, herunder eventuelt ved foretagelse af en hensigtsmæssig beskæring.

Politikredsene kan rekvirere assistance fra rejseafdelingens miljøsektion til efterforskning af sager om formodede overtrædelser af miljølovgivningen, jf. Rigspolitichefens skrivelse af 22. August 1990.

I større og komplicerede sager kan politimesteren endvidere aftale med statsadvokaten, at en medarbejder fra statsadvokaturen yder politikredsen assistance under efter forskningen og/eller ved sagens behandling i retten.

2.4. Forsvarerbistand.

I større og komplicerede sager bør der normalt på et tidligt tidspunkt inddrages en forsvarer, eventuelt ved beskikkelse, således at indsigelser fra sigtedes side og materiale til underbyggelse heraf kan behandles sideløbende med andre undersøgelser og vurderinger i sagen. Der bør fastsættes tidsfrister for afgivelse af eventuelle høringssvar fra forsvareren i den forbindelse.

3. Tiltalerejsning, tiltalens udformning m.v.

3.1. forelæggelse for miljømyndigheden.

Når sagens efterforskning af afsluttet, skal sagen i almindelighed forelægges for vedkommende miljømyndighed med anmodning om en udtalelse om sagens faktiske omstændigheder og miljømæssige aspekter samt spørgsmålet om tiltalerejsning. Dette gælder dog ikke, hvis miljømyndigheden tidligere under sagen - f.eks. ved indgivelse af politianmeldelse - har udtalt sig om disse spørgsmål, og der ikke i forbindelse med efterforskningen er fremkommet væsentlige nye oplysninger. Forelæggelse er heller ikke nødvendig, hvis der er tale om kurante sager.

3.2. Forelæggelse for statsadvokat og Rigsadvokaten.

Sager om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen bør - uanset om sagen agtes fremmet eller sluttet - forelæggelse for statsadvokaten til afgørelse af tiltale - og sanktionsspørgsmålet

· Hvis der er voldt betydelig skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor,

· hvis der er opnået en betydelig økonomisk fordel ved overtrædelsen eller fremkaldt mulighed herfor,

· hvis sagen påkalder sig særlig offentlig eller almen interesse,

· hvis der på grund af tilsvarende verserende sager i andre politikredse skønnes at være behov for koordinering af sagernes behandling,

· hvis sagen giver anledning til tvivl om lovens fortolkning, om eventuel forældelse eller om udformningen af anklageskriftet, herunder om tilregnelsen, om ansvarets placering og om sanktionen, eller den i øvrigt indeholder tvivlsspørgsmål af juridisk, økonomisk eller miljømæssig art,

· hvis miljømyndighedens sagsbehandling må forventes af få betydning for sagens behandling og udfald i retten, eller

· hvis der er uenighed mellem politimesteren og miljømyndigheden om tiltalespørgsmålet.

Miljøstraffesager forelægges via statsadvokaten for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltale og sanktionsspørgsmålet, når

· der er spørgsmål om at nedlægge påstand om frihedsstraf,

· der er spørgsmål om rettighedsfrakendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 110 b eller efter straffelovens § 79, eller

· afgørelsen af tiltalespørgsmålet indebærer stillingtagen til spørgsmål af principiel eller generel betydning for håndhævelsen af miljølovgivningen.

3.3. Forelæggelse for Miljøstyrelsen.

Statsadvokaten træffer afgørelse om, hvorvidt sagen forelægges for Miljøstyrelsen. Forelæggelse bør navnlig ske

· hvor sagen uanset dens omfang er kontroversiel eller rummer juridiske, økonomiske eller miljømæssige tvivlsspørgsmål af væsentlig betydning,

· hvor Miljøstyrelsen har indgivet politianmeldelse i sagen eller selv er tilsynsmyndighed,

· hvor tilsynsmyndigheden har begået overtrædelsen,

· hvor flertallet i tilsynsmyndigheden har besluttet ikke at indgive politianmeldelse i sagen, eller

· hvor sagen har været forelagt for Miljøstyrelsen under efterforskningen.

Sagen bør som hovedregel først forelægges, når efterforskningen er afsluttet. Miljøstyrelsen bør anmodes om en udtalelse i form af konkrete spørgsmål (præciseret høringstema).

3.4. Anklagemyndighedens påstand.

Anklagemyndighedens påstand afpasses efter overtrædelsens art og grovhed, således at der tages hensyn til de skadevirkninger, som overtrædelsen har medført eller kan frygtes at medføre, og til gerningsmandens subjektive forhold.

Er der ved en overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller i form af en besparelse, er det udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 5.

Dette gælder også ved formelle overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen, d.v.s. overtrædelser, der ikke indebærer en skade eller fare for skade på miljøet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en listevirksomhed påbegyndes, inden godkendelse er meddelt, enten fordi der ikke er ansøgt herom, eller fordi myndighederne ikke har færdigbehandlet sagen, men hvor godkendelse til den pågældende virksomhed ville være blevet meddelt, hvis der havde været indgivet ansøgning herom, eller myndighederne havde haft lejlighed til at afslutte sagen.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at dokumentere størrelsen af en økonomisk fordel, således at konfiskation ikke lader sig gennemføre. I disse tilfælde bør anklagemyndighedens strafpåstand udformes under hensyn til den økonomiske fordel ved lovovertrædelsen.

Det skal endvidere ved udformningen af strafpåstanden altid også hvor der nedlægges påstand om konfiskation tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomisk vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene har været tilsigtet. Det bør endvidere ved udformningen af strafpåstanden tillægges vægt, om der ved overtrædelsen er sket skade på miljøet eller er fremkaldt fare herfor.

Er betingelserne i miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, eller andre bestemmelser om strafskærpelse opfyldt, bør disse bestemmelser altid citeres i anklageskriftet. Det bemærkes i den forbindelse, at § 110, stk. 2, i praksis af domstolene også anvendes i sager, hvor der påstås bøde, og at domfældelse efter denne bestemmelse er afgørende for registreringen i Miljøstyrelsens register vedrørende overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, jf. nedenfor pkt. 5.2.

3.5. Strafansvar for juridiske personer m.v.

3.5.1. Er overtrædelsen begået inden for en virksomhed, der drives som et selskab, jf. straffelovens § 26, stk. 1, bør strafansvaret som udgangspunkt gøres gældende over for selskabet/virksomheden.

Virksomhedsansvaret bør således være det primære. Det gælder især, hvis en lovovertrædelse er motiveret i økonomisk gevinst for virksomheden, hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale i virksomheden.

Har ledelsen af et selskab, jf. straffelovens § 26, stk. 1, eller en overordnet funktionær, herunder en direktør, handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, bør tiltalen foruden mod selskabet rejses mod den eller de personligt ansvarlige. Dette vil der f.eks. kunne være anledning til, når overtrædelsen består i undladelse af at efterkomme et påbud eller tilsidesættelse af forbud eller vilkår, eller hvis der er grundlag for at rejse tiltale efter bestemmelser om skærpet straf.

Personligt ansvar gøres derimod normalt ikke gældende ved overtrædelser af underordnet betydning, når der rejses tiltale mod selskabet som sådant.

3.5.2. Også hvor den daglige leder af et selskab, jf. straffelovens § 26, stk. 1, er hovedaktionær/anpartshaver og må antages at være enerådende med hensyn til selskabets forhold, rejses der som udgangspunkt tiltale mod selskabet efter de ovenfor angivne retningslinier, selv om det er muligt at rejse tiltale mod hovedaktionæren/anpartshaveren.

Er en overtrædelse begået af en daglig leder af et selskab, hvor den pågældende er hovedaktionær/anpartshaver og enerådende med hensyn til selskabets forhold, bør der dog rejses tiltale mod personen i stedet for mod selskabet, hvis der er tale om en overtrædelse, som ville føre til tiltale mod en direktør eller overordnet funktionær, der har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. ovenfor under 3.5.1.

3.5.3. For så vidt angår enkeltmandsvirksomheder, jf. straffelovens § 26, stk. 2, er det også udgangspunktet, at strafansvaret gøres gældende over for virksomheden som sådan, jf. ovenfor under 3.5.1.

Dog bemærkes, at det ifølge forarbejderne er en forudsætning for et sådant ansvar, at enkeltmandsvirksomheden med hensyn til kompetence- og ansvarsfordeling er organiseret på en sådan måde, at det findes rigtigt og naturligt at sidestille virksomheden med en juridisk person, og at enkeltmandsvirksomheden (på gerningstidspunktet) beskæftiger omkring 10-20 ansatte. For enkeltmandsvirksomheder, der ikke opfylder disse betingelser, kan der således alene blive tale om at gøre strafansvar gældende mod ejeren eller andre enkeltpersoner.

Rejses tiltalen mod en enkeltmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 26, stk. 2, kan der ifølge forarbejderne til reglen ikke tillige pålægges ejeren af virksomheden strafansvar.

Uanset om der rejses tiltale mod ejeren eller mod virksomheden som sådan, er det ikke udelukket tillige at rejse tiltale mod ansatte i virksomheden. Sådant ansvar bør gøres gældende i samme omfang som det er angivet ovenfor med hensyn til ledelsen og overordnede funktionærer, herunder direktører, i selskaber, jf. pkt. 3.5.1.

I tilfælde, hvor der efter disse retningslinier er grundlag for at rejse tiltale mod ansatte i enkeltmandsvirksomheden, og hvor ejeren af virksomheden også har udvist forsæt eller grov uagtsomhed ved de strafbare forhold, bør strafansvar normalt ikke gøres gældende mod virksomheden som sådan, men derimod mod virksomhedsejeren og den eller de overordnede ansatte. Der bør således ikke som følge af muligheden for at rette tiltalen mod virksomheden opstå situationer, hvor ansatte i virksomheden bliver personligt ansvarlige, mens ejeren, der har udvist forsæt eller grov uagtsomhed, alene straffes via sagen mod virksomheden.

3.5.4. Er der ved en lovovertrædelse opnået en økonomisk fordel, skal denne søges inddraget hos virksomheden ved konfiskation eller ved, at der ved udmålingen af bøden tages hensyn hertil.

Strafpåstanden mod den personligt ansvarlige fastsættes i overensstemmelse med praksis efter forholdets grovhed og tiltaltes økonomiske forhold, idet en eventuel økonomisk gevinst for virksomheden bør søges inddraget under straffesagen mod den juridiske person, jf. ovenfor. Tiltales indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, kan virksomhedens økonomiske udbytte dog søges konfiskeret hos denne.

3.5.5. Det tilføjes, at rigsadvokaturen for tiden overvejer en ny meddelelse med generelle regler om valg af ansvarssubjekt i forbindelse med strafansvar for juridiske personer. Der er endnu ikke taget stilling til, om disse nye generelle retningslinier også skal gælde med hensyn til sager om overtrædelse af miljøbeskyttelseslovgivningen.

4. Domsforhandling.

Vedkommende miljømyndighed underrettes om tidspunktet for sagens foretagelse i retten. Endvidere underrettes Miljøstyrelsen herom, hvis sagen har været forelagt for Miljøstyrelsen.

I sager, som er særligt indviklede eller tvivlsomme eller indeholder principielle spørgsmål, eller hvor der i øvrigt skønnes at være behov herfor, bør en repræsentant for miljømyndigheden være til stede med henblik på at yde den fornødne bistand under domsforhandlingen.

5. Underretning om sagens udfald m.v.

5.1. Underretning af miljømyndighederne og Miljøstyrelsen.

Afgøres sagen ved dom, skal vedkommende lokale tilsynsmyndighed og miljøstyrelsen hurtigst muligt og i rimelig tid inden ankefristens udløb med henblik på overvejelse af ankespørgsmålet underrettes om sagens udfald. Underretningen skal vedlægges kopi af dommen. Drøftelser med miljømyndigheden om ankespørgsmålet bør dog kun, hvis dette skønnes tidsmæssigt forsvarligt, afvente modtagelsen af domsudskrift.

I landsretssager vedrørende principielle spørgsmål vil Miljøstyrelsen tilstræbe at være repræsenteret under domsforhandlingen med henblik på, at det tidligt kan drøftes, om der bør søges om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Vedkommende lokale tilsynsmyndighed og Miljøstyrelsen skal endvidere underrettes om udfaldet af sager, der afgøres ved bødevedtagelse.

5.2. Indberetning til Miljøstyrelsens register om visse overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven.

I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 40 b fører Miljøstyrelsen et register over visse overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven. Oplysningerne i registeret danner baggrund for miljømyndighedernes vurdering af, om der bør meddeles afslag på godkendelse m.v. efter miljøbeskyttelsesloven som følge af f.eks. tidligere straffe for overtrædelse af loven.

Indberetning til registeret påhviler politimestrene og sker snarest muligt, når der foreligger en endelig afgørelse. Indberetning sker til Miljøstyrelsen, Tilsyns- og lovkontoret.

Indberetning skal ifølge miljøbeskyttelseslovens § 40 a ske af

· Domme, hvorved personer er blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 110 b eller straffelovens § 79,

· Domme, hvorved personer er dømt for overtrædelse af straffelovens § 196, og

· Domme og bødevedtagelser, hvorved personer eller selskaber m.v. er straffet for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 2, eller en tilsvarende bestemmelse i en bekendtgørelse udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover, og såfremt der ikke er forløbet mere end 10 år fra den strafbare handling.

5.3. Underretning af statsadvokaterne.

Politimestrene underretter inden udløbet af ankefristen statsadvokaterne om udfaldet af samtlige de sager, som under efterforskningen eller med hensyn til tiltalespørgsmålet har været forelagt for statsadvokaten.

5.4. Indberetning til brug for Rigsadvokatens vidensbank om miljøstraffesager.

Med henblik på etableringen af en vidensbank om miljøstraffesager indsender statsadvokaterne til Rigsadvokaten kopi af endelige byrets- og landsretsdomme i sager, der har været forelagt statsadvokaterne i medfør af denne meddelelse, med bemærkninger om de juridiske og efterforskningsmæssige problemer af generel interesse, som sagerne måtte have givet anledning til.

6. Almindelige bestemmelser om sagsbehandlingen m.v.

6.1. Regelmæssige møder med miljømyndighederne.

Politimesteren bør, eventuelt i samvirke med andre politimestre i amtskommunen, med passende mellemrum afholde møde med de stedlige miljømyndigheder med henblik på drøftelse af generelle samarbejdsspørgsmål og eventuelle konkrete sager. Statsadvokaten bør orienteres om møderne og have lejlighed til at deltage.

6.2. Sagsbehandlingstiden.

Miljøstyrelsen har anmodet miljømyndighederne om at sende kopi af politianmeldelser i større miljøstraffesager til vedkommende statsadvokat.

I tilknytning hertil fastsættes, at politikredsen skal orientere statsadvokaten om alle miljøstraffesager, der ikke er eller kan forventes færdigbehandlet indenfor 6 måneder fra anmeldelsens indgivelse eller efterforskningens indledning til afgørelsen af tiltalespørgsmålet og om baggrunden for denne sagsbehandlingstid.

6.3. Rigsadvokatens vidensbank om miljøstraffesager.

Som det fremgår af pkt. 5.4., oprettes der en vidensbank om miljøstraffesager i rigsadvokaturen. Formålet med vidensbanken er, at politikredsene og statsadvokaturerne ved telefonisk henvendelse kan få generel vejledning om behandlingen af miljøsager, om tiltalespørgsmål og om domspraksis m.v.

Sådanne henvendelser kan rettes til rigsadvokaturen fra udsendelsen af denne meddelelse.

Det må dog forventes, at der vil gå nogen tid, før vidensbanken er fuldt udbygget.

7. Ikrafttræden m.v.

Meddelelsen træder i kraft den 1. oktober 1998, således at retningslinierne i meddelelsen gælder for den fortsatte behandling af verserende sager.

Samtidig ophæves meddelelse nr. 4/1991 om behandling af straffesager indenfor miljøretsområdet.

Rigsadvokaten, den 30. september 1998

Henning Fode