Vejledning om ændring af vejledning om individuel boligstøtte\n(Ændringer februar 1999)

Kapitel 2-4 indeholder en beskrivelse af de almindelige betingelser for at opnå boligstøtte, herunder personkredsen, opgørelse af husstandsindkomsten og kvalitetskravene til støttemodtagerens bolig.

Bilag

By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 112 af 24. februar 1999 af lov om individuel boligstøtte.

Lov nr. 1002 af 23. december 1998 om ændring af lov om individuel boligstøtte (ændrede beregningsregler for boligstøtte(BS-2000) og forenkling.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 612 af

8. juli 1992 om medregning i husstandsindkomsten af indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet efter boligstøttelovens § 8, stk. 3.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 614 af 8. juli 1992 om opgørelse af den hidtidige og nuværende boligudgift efter § 27 i lov om individuel boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 615 af 8. juli 1992 om udbetaling af boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoareal i henhold til boligstøtteloven.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 756 af 21. oktober 1998 om (op)regulering af husstandsindkomsten til brug for beregning af boligstøtte.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 213 af 22. marts 1994 om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteegnskab.

Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 129 af 8. marts 1996 om opgørelse af boligudgiften efter § 18 i lov om individuel boligstøtte

Bolig- og Byministeriets bekendtgørelse nr. 296 af 20. maj 1998 om indsendelse og behandling af klager over afgørelser truffet af kommunen i medfør af lov om individuel boligstøtte og om genvurdering i forbindelse med klager. (Gældende indtil 1. juli 1998)

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 163 af 17. oktober 1995 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1996.

Bygge- og Boligstyrelsens vejledning nr. 202 af 11. december 1996 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1997.

Boligministeriets vejledning nr. 129 af 25. september 1997 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1997.

By- og Boligministeriets vejledning nr. 170 af 19. oktober 1998 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1997.

By- boligministeriets vejledning nr. 6 af 25. januar 1999 om ændring og supplering af By- og Boligministeriets vejledning nr. 170 af 19. oktober 1998 om regulering af beløb til brug for beregning af boligstøtte for 1999.

Bygge- og Boligministeriets meddelelse nr. 17 af oktober 1996 vedrørende beboerindskud, frivillig aftale om afdrag.

Bygge- og Boligministeriets meddelelse nr. 20 af januar 1997 vedrørende bruttoetageareal – glasoverdækninger og fremtidig udsendelse af meddelelser om individuel boligstøtte.

Boligministeriets meddelelse nr. 22 af september 1997 vedrørende tilbagebetalng i.f.m. flytning.

Boligministeriets meddelelse nr. 25 vedr. informationspjecen for 1998.

Bolig- og Byggeministeriets meddelelse nr. 26 vedrørende ny bekendtgørelse om indbringelse af klager og remonstration samt opsættende virkning.

Bolig- og Byministeriets meddelelse nr. 27 vedrørende ændrede refusionsregler for flygtninge.

By- og Boligministeriets meddelelse nr. 28 vedrørende ændringer af boligstøtteloven for 1999 og ændringer af boligstøtteloven vedrørende årene 2000-2004.

By- og Boligministeriets meddelelse nr. 29 vedrørende informationspjecer fra 1999.

By- og Boligministeriets nr. 30 vedrørende udbetaling af en måneds ekstra pension.

...

Løsblade med ændringer til boligstøttevejledningen

lig ved lov nr. 110 af 14. februar 1994 sket en udvidelse af boligstøttelovens pensionsbegreb (§ 2).

Ved lov nr. 148 af 1. juni 1994 er byfornyelsesboligstøttereglerne ændret for byfornyelsestilsagn meddelt efter udgangen af 1994 (kap. 5).

I forbindelse med ændringer i lejelovgivningen er der ved lov nr. 419 af 1. juni 1994 foretaget en ændring af varmetillægsreglerne fra 1995, jf. den pågældende lovs § 4, stk. 4 og stk. 12-14, og der er i lejelovens § 62b givet lejeren en ret til fra den 1. juli 1994 at få en udtalelse fra kommunen med hensyn til de boligstøttemæssige konsekvenser af en aftale om forbedring af det lejede. Samtidig er der sket mindre ændringer mht. boligstøttelovens bagatelgrænse (§ 47) og den mellemkommunale refusion (§ 76).

Fra 1. juli 1995 er ved lov nr. 204 af 29. marts 1995 indført adgang til beboerindskudslån ved expropriation af lejemål. (§ 60a)

Med virkning fra 1. januar 1996 er loven ændret ved fire lovændringer

Ved lov nr. 385 af 14. juni 1995 er gennemført en ændring af reglerne om mellemkommunal udligning i hovedstadsområdet, og satsen for statsrefusionen vedr. boligsikring er forhøjet (§ 75).

Ved lov nr. 1065 af 20. december 1995 er foretaget ændringer i tilknytning til indførelse i ældreboligloven af begrebet plejeboliger. Ændringen vedrører primært tilbageblevne husstandsmedlemmer (§§ 13 og 39), flytning til plejehjem (§ 42 og § 53) og mellemkommunal refusion (§ 76).

Ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 er låneandelen med hensyn til boligydelse til ejere og andelshavere forhøjet (§§ 31 og 32), og mindsteudbetalingen for såvel lån som tilskud er forøget (§§ 33 og 34).

Endelig er ved lov nr. 1068 af 20. december 1995 gennemført forskellige ændringer med virkning fra 1. januar 1996. Herunder er der givet kommunerne adgang til at indbringe lejens størrelse for huslejenævn eller boligret (§ 11), Hypotekbanken varetager fremover stat og kommunes interesse ved salg af ejendomme med boligydelseslån (§ 39a), og personkredsen for lovens flygtningebestemmelser er udvidet (§§ 65 og 75).

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov om almene boliger, er med virkning fra 1. januar 1997 gennemført konsekvensændringer i boligstøtteloven ved § 6 i lov nr. 1048 af 11. december 1996. Ændringerne indebærer primært, at boligstøtte, herunder beboerindskudslån til beboere i almene boliger, ydes efter samme regler, som hidtil har været gældende for beboere i boliger omfattet af lov om boligbyggeri, og at boligstøtte til almene ældreboliger ydes efter samme regler, som hidtil gældende for ældreboliger efter ældreboligloven. I forbindelse med at begrebet almennyttig ældreegnet bolig er udgået i lov om almene boliger, udvides reglerne om fravigelse af maksimum for boligudgift og boligstøtte (§ 14, stk. 3 og § 23, stk. 2) til at omfatte kommunal anvisning af pensionister til alle typer af alment byggeri, samt ældreboliger omfattet af den hidtidige ældreboliglov. Under henvisning til at fremtidige almene ungdomsboliger finansieres ved indskud, kan der ydes beboerindskudslån (§§ 54, 59 og 66) til sådanne boliger. Lån ydes dog kun til ungdomsboliger med selvstændigt køkken, medmindre der er tale om lån til flygtninge.

Fra 1. januar 1998 er ved lov nr. 380 af 10. juni 1997 indført nye regler om bofællesskaber. Der er tale dels om særlige regler for nye bofællesskaber etableret efter lov om almene boliger dels om generelle ændringer med hensyn til forøgelse af antallet af beboere i kollektive bofællesskaber og forøgelse af det areal og den boligudgift, der kan ydes bofællesskabsboligstøtte til.

Ligeledes fra 1. januar 1998 er ved lov nr.382 af 10. juni 1997 gennemført konsekvensændringer af den samtidige ny lov om byfornyelse. Ændringen indeholder bl.a. en regel om et nyt byfornyelsestilskud til visse lejere i nybyggede ejendomme.

Ved lov nr. 970 af 17. december 1997 er foretaget konsekvensændringer som følge af ændring i lov om almene boliger pr. 1. januar 1998 og som følge af lov om leje af almene boliger pr. 1. 1. juli 1998.

Herudover er der ved lov nr. 980 af 17. december 1997 foretaget konsekvensændringer pr. 1. juli 1998 som følge af ophævelsen af lov om social bistand og indførelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Klageinstansen for boligstøttesager er herefter det sociale nævn.

Boligstøttens beregning er væsentligt ændret ved lov nr. 1002 af 23. december 1998.

Enkelte elementer af lovgivningen træder i kraft 1. marts 1999 . Det drejer sig om bortfald af fradraget til hver pensionist i husstanden (§8, stk.4) og ændret grænsebeløbssatser (§84) samt en ændret kompensationsordning for støttemodtagere hvis støtte nedsættes som følge af ændringer i boligstøtteloven.

Hovedparten af lovændringerne træder imidlertid først i kraft 1. januar 2000 og enkelte ændringer senere. Der er primært tale om et nyt beregningssystem BS-2000 for boligsikring og boligydelse, der indfases i perioden 1. januar 2000-1. januar 2004 (§§21, 21a, 22 og 22a). Endvidere anvendes fra 1. januar 2000 et nyt husstandsindkomstbegreb fremfor hidtil to begreber (§8, stk.2)

De lovændringer, der træder i kraft efter udgangen af 1999 er kun meget kort til beskrevet i denne vejledning (pkt. 3.3.1., 9.4 og 10.4) og i meddelelse 28 som er bilag til vejledningen. Nærmere vejledning om disse ændringer vil senere blive udsendt.

1.1. Vejledningens indhold.

Kapitel 3 indeholder de fra den 1. januar 1994 gældende regler om opgørelse af husstandsindkomst).

Kapitel 5-8 beskriver reglerne om opgørelse af boligudgiften for henholdsvis lejere, andelshavere i private andelsboligforeninger og ejere samt de fælles regler for opgørelse af boligudgiften.

Kapitel 9-10 omhandler beregningsreglerne for boligsikring og boligydelse.

Kapitel 11 beskriver særreglerne for boligydelse i form af lån.

Kapitel 12 vedrører byfornyelses- og saneringsboligstøtte.

Kapitel 12a indeholder en samlet gennemgang af reglerne for boligstøtte til deltagere i kollektive bofællesskaber.

Kapitel 13 vedrører ansøgning om og udbetaling af boligstøtte.

Kapitel 14 beskriver reglerne om omberegning og efterregulering.

Kapitel 15, 15a og 16 indeholder en gennemgang af reglerne om støtte til betaling af beboerindskud i det almennyttige boligbyggeri, reglerne om støtte til indskud m.v. i kommunalt anviste lejligheder i det private udlejningsbyggeri og særreglerne om flygtninges adgang til at opnå lån m.v.

§ 15 finder ligeledes anvendelse, når der sker væsentlige ændringer i boligstøttemodtagerens forhold, herunder indkomstforhold.

8.4.1. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

Når lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten , påhviler det kommunalbestyrelsen at foretage en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold og ud fra denne vurdering bestemme, om boligstøtte kan ydes.

Da det er lovens formål at yde boligstøtte, når indtægten er lav i forhold til lejen, kan kommunalbestyrelsen kun anvende bestemmelsen, når der foreligger ganske særlige forhold, som gør det urimeligt, at der ydes boligstøtte eller fuld boligstøtte.

En vurdering efter § 15, 1. pkt. falder i to faser. Først foretages en vurdering af, om lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og dernæst - såfremt dette er tilfældet - en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes personlige og økonomiske forhold.

Ved begge vurderinger lægges den faktiske leje til grund, uanset om denne overstiger maksimumslejen, jf. pkt. 8.2.

Ved den første vurdering lægges den beregnede husstandsindkomst , jf. § 8, til grund. Det afgøres efter de almindelige regler, om der skal lægges en hovedregelsindkomst eller en forventet fremtidig indkomst til grund ved beregningen af husstandsindkomsten. Ved den efterfølgende vurdering lægges derimod vægt på den indkomst, der rent faktisk er til stede , jf. nedenfor.

Den efterfølgende vurdering skal rumme både personlige og økonomiske forhold. Da der er tale om en skønsmæssig vurdering, vil der derfor i forbindelse med vurderingen af husstandens økonomiske situation være tale om en friere vurdering af, om indkomstgrundlaget rækker til den relevante faktiske husleje. Der er tale om en samlet vurdering af, om det indkomstgrundlag, der rent faktisk er til stede , gør det muligt for den pågældende husstand at bebo den pågældende bolig.

Erfaringsmæssigt vil f.eks. enlige med børn have relativt lave indkomster opgjort efter det almindelige indkomstbegreb, uden at dette betyder, at en almindelig vurdering af husstandens budget fører til, at der ikke er grundlag for at give støtte.

Således må man tage i betragtning, at det beløb for børn, der er fratrukket i den beregnede husstandsindkomst, jf. § 8, stk. 6, er fratrukket med det formål at kompensere husstande med børn for den tilhørende økonomiske belastning. Det bør derfor indgå i den samlede vurdering af de faktiske økonomiske forhold, at indkomsten beregningsmæssigt er formindsket på baggrund heraf. På samme baggrund vil børnefamilieydelser m.v., samt et evt. bolig- eller forsørgertillæg efter bistandslovens § 37a (der ikke er medregnet i opgørelsen af husstandsindkomsten), kunne tages i betragtning i forbindelse med denne vurdering af den samlede økonomiske situation.

En vurdering af indkomstens struktur kan ligeledes være af betydning, f.eks. hvis der i nær fremtid forventes et ændret indtægtsgrundlag eller bortfald af specifikke faste udgifter.

Udover den økonomiske vurdering vil en række andre forhold kunne indgå i bedømmelsen af, om boligstøtte kan ydes på trods af, at lejen overstiger halvdelen af den beregnede husstandsindkomst. De forhold, der taler imod tildeling af boligstøtte, kan være

-at indkomsten er nedbragt gennem skattemæssige fradrag, der efter forholdene er unormale, og fradragene ikke modsvares af samtidige og tilsvarende udgifter for boligtageren. Kommunen har som udgangspunkt ikke pligt til i alle tilfælde at acceptere støttemodtagerens budget, men må, såfremt kommunen finder det sandsynliggjort, at budgettet ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, kunne kræve en nærmere dokumentation,

-at huslejen vil beslaglægge så stor en del af indkomsten, at det må anses for nødvendigt, at kommunen derudover vil skulle yde støtte i henhold til anden lovgivning, for at husstanden kan bebo lejligheden,

-at husstanden i forvejen bebor eller uden vanskeligheder vil kunne skaffe sig en lejlighed med en lavere leje, og denne lejlighed må anses for en passende bolig for husstanden. Såfremt støttemodtageren efter kommunalbestyrelsens skøn har mulighed for at skaffe sig en passende og billigere bolig, medfører dette dog ikke nogen forpligtelse for kommunen til at skaffe en sådan bolig,

-at en person, der ikke er husstandsmedlem, og hvis indtægt derfor ikke indgår i beregningsgrundlaget, må antages væsentligt at bidrage til husstandens opretholdelse, f.eks. ved den ene ægtefælles ophold i udlandet. Det er uden betydning, hvorfor en person, der ikke er husstandsmedlem, bidrager til husstandens opretholdelse. Det afgørende er, om nogen uden for den i loven definerede husstand bidrager til husstandens indtægt, uden at denne persons indkomst dog indgår i beregningsgrundlaget.

Såfremt en undersøgelse i henhold til § 15 fører til, at der efter kommunalbestyrelsens skøn ikke bør ydes støtte efter lovens almindelige regler, skal kommunalbestyrelsen afslå at yde boligstøtte eller lade boligstøtte udbetale med et nedsat beløb.

Om kommunal anvisning af en boliger til flygtninge er i integrationsloven §12 fastsat

”Den anviste bolig skal være passende i forhold til end enkelte flygtnings behov. Lejen for den anviste bolig må ikke overstige halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde anvise en bolig med en leje, der overstiger halvdelen af husstandsindkomsten. Kommunalbestyrelsen kan i så fald ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.”

Ombudsmanden har vedrørende behandlingen af sager om § 15 udtalt, jf. FOB 1994.323, at bestemmelsen i boligstøttelovens § 15 indebærer, at kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor fuld boligstøtte afslås, har pligt til at vurdere, om der i stedet kan ydes delvis støtte. I den konkrete sag anså ombudsmanden det for beklageligt, at det ikke af kommunens og ankenævnets afgørelser fremgik, om det havde været overvejet at yde støtte med et nedsat beløb. Såfremt spørgsmålet havde været overvejet, var det beklageligt, at afgørelserne ikke var begrundet på dette punkt.

Såfremt husstandsindkomsten faktisk overstiger to gange lejen, er der ikke i § 15, 1. pkt., hjemmel til at afslå at yde boligstøtte, medmindre lejeaftalen er tilrettelagt med henblik på opnåelse af boligstøtte, og lejen er særlig høj, jf. nedenfor.

8.4.2. Særlig høj leje.

Bestemmelsen i § 15, 2. pkt., tager sigte på den situation, hvor lejen ikke overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, men dog forekommer særlig høj, og der foreligger særlige forhold i forbindelse med lejeaftalens indgåelse, der tyder på, at aftalen tilsigter opnåelse af boligstøtte som et primært formål.

Det er en betingelse for at bringe § 15, 2. pkt., i anvendelse, at lejen forekommer særlig høj. Boligtageren vil efter omstændighederne være omfattet, når boligstøtte søges efter afhændelse af en ejerbolig, og ansøgeren bliver boende i samme bolig som lejer, og der i øvrigt er nær forbindelse mellem lejer og udlejer.

9. Beregning af boligsikring

9.1. Beregningsprincipper .

Boligsikring beregnes som beskrevet i § 22, jf. for 1999 § 84. Boligsikring kan kun ydes til lejere, jf. § 1 og kap. 2, samt til ejere og andelshavere, i det omfang disse er berettiget til boligstøtte i medfør af de særlige regler om bofællesskaber, jf. lovens kap. 4a.

Boligsikring beregnes som hovedregel som 75 pct. af differencen, mellem den årlige boligudgift (beregningslejen) og det i § 22 fastsatte grænsebeløb

For året 1993 og kun for dette år reduceres boligsikring, jf. § 22, stk. 2, med 0,5 pct. point til 74,5 pct. af det beløb, hvormed den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. § 84. Fra 1994 anvendes atter en udbetalingsprocent på 75.

Beregning af boligsikring forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

Fremgangsmåden ved beregning af boligsikring kan i hovedtræk skitseres således

Først opgøres ansøgerens boligudgift. Boligudgiften for lejere opgøres, jf. §§ 10-12 og jf. nedenfor pkt. 9.1.1.

Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 9.1.2.

Endelig skal der beregnes et grænsebeløb. Grænsebeløbet er udtryk for det beløb, ansøgeren mindst selv skal betale af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en vis procentdel af husstandsindkomsten.

Grænsebeløbet (egenbetalingen) beregnes med baggrund i ansøgerens og dennes husstands samlede husstandsindkomst. Ved opgørelse af husstandsindkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der foretages fradrag i barns indkomst samt fradrag i husstandens indkomst for hvert barn i husstanden.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan boligsikringen beregnes som 75 pct. af differencen mellem den årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet, jf. § 22, stk. 2.

Den herefter beregnede boligsikring kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen).

9.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften.

Boligudgiften opgøres som anført i §§ 10-15 for lejere. Der henvises til kap. 5 og 8.

Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for 1 person i husstanden og 20 (m2) pr. person herudover (arealnorm).

Der sondres ved anvendelse af arealnorm mellem husstande, der søger om boligstøtte den 1. januar 1993 og herefter, og husstande, der oppebærer boligstøtte indtil den 31. december 1992. Vedrørende anvendelse af arealnorm henvises til pkt. 8.1.

Endelig gælder maksimum for den årlige boligudgift, der kan indgå i boligsikringsberegningen, på 49.900 kr. (1994-niveau), jf. pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor.

Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje), jf. § 14, er mindre end boligudgiften, jf. §§ 10-12, beregnes boligsikringen dog som 75 pct. af differencen mellem den maksimale årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet.

9.1.2. Beregning af grænsebeløb.

Ved boligsikring beregnes et grænsebeløb, der fra 2000 opgøres som 16 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse på kr. ( og 26 2/3 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 7.600 kr. (1994-niveau), jf. § 22, stk. 1.

Indkomstgrænsen efter § 22, stk. 1 er 135.300 kr. i 1994-niveau ( der svarer til 148.800 kr. i 1999-niveau. Beløbet pr. 1. marts 1999 er fastsat i § 84. Beløbet udgør i 1999-niveau 123.500 kr.

De enkelte medlemmers husstandsindkomst opgøres hver for sig efter de i § 8 beskrevne regler for opgørelse af den såkaldte hovedregelsindkomst, jf. pkt. 3.3. Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter hovedreglen, skal boligsikring beregnes på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. pkt. 3.6.

På grund af den pr. 1. januar 1994 gennemførte skattereform ændres opgørelse af husstandsindkomsten fra 1993 til 1994. Der henvises herom til pkt. 3.3.

For børn gælder, at den beregnede indkomst nedsættes med et beløb for hvert barn i husstanden på 23.900 kr. (1994-niveau), og hvert barns opgjorte indkomst nedsættes med 12.500 kr. (1994-niveau).

Grænsebeløbet kan ikke være mindre end et minimumsbeløb på 7.600 kr. (1994-niveau).

Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsgrænsebeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 8.4. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst.

Der kan ikke udbetales boligstøtte, hvis den opgjorte boligudgift (beregningsleje) er mindre end grænsebeløbet.

Hvis boligsikringen på grund af lovændringer pr. 1. marts 1999 reduceres med mere end 1.000 kr. på årsbasis, ydes et kompensationsbeløb, jf. kap. 20.

9.1.3. Maksimum for den årlige boligsikring.

Den årlige boligsikring kan, jf. § 23, ikke overstige 26.316 kr. (1994-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er 4 eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede henvises til pkt. 8.3.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb på husstande med 4 eller flere børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb på boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidig.

Grænsen for maksimum kan fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere støtte. Fravigelse fra maksimum kan kun ske ved individuelt konkret begrundede forhold. Jf. pkt. 10.1.3., hvor grænserne herfor beskrives nærmere.

For boligsikringshusstande uden børn kan boligsikring ikke overstige 15 pct. af boligudgiften (beregningslejen), jf. § 22, stk. 3.

9.1.4. Afrunding.

Den beregnede årlige boligsikring afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, jf. § 24.

9.2. Tilskud til lejere.

Den beregnede boligsikring udbetales altid som tilskud - og kun som tilskud, jf. § 30, jf. dog de særlige regler for bofællesskaber, jf. § 24g, stk. 2. Der kan ikke udbetales boligsikring i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 1.932 kr. (1994-niveau), jf. § 33.

Hvis en boligsikringsansøger vil være berettiget til et tilskud på mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

9.3. Eksempler på beregning af boligsikring i 1999.

Det antages i eksemplerne, at der er foretaget reduktion for overskydende (m2), hvis lejligheden er for stor i forhold til antallet af personer.

Eksempler

---------------------------------------------------------------------

Boligsikringshusstand bestående af enlig.

Beregningsleje: 30.000 kr.

Husstandsindkomst: 100.000 kr.

Grænsebeløb 16 pct. af 100.000 kr. = 16.000 kr.

Beregningsleje - grænsebeløb = 14.000 kr.

Boligsikring 14.000 kr. x 75 pct. = 10.500 kr.

Afrunding 10.500 kr.

Månedlig boligsikring = 875 kr.

Boligsikring til husstande uden børn kan maksimalt udgøre 15 pct. af

beregningslejen.

Boligsikringen vil herefter udgøre 4.500 kr.

Månedlig boligsikring = 375 kr.

---------------------------------------------------------------------

En boligsikringshusstand består af 1 voksen og 2 børn. Begge børn

betragtes som børn.

Beregning 1.1.1999 (Beløbene er i 1999-niveau)

Beregningsleje: 48.000 kr.

Husstandsindkomst: 172.000 kr.

(efter fradrag for børn og fradrag i børns indkomst).

Grænsebeløb

16 pct. af 148.800 kr. = 23.808 kr.

26 2/3 pct. af 23.300 kr. = 6.185 kr. = 29.993 kr.

---------

Beregningsleje - grænsebeløb 18.007 kr.

Boligsikring = 16.566 kr. x 75 pct. = 13.505 kr.

Afrunding 13.500 kr.

Månedlig boligsikring 1.125 kr.

Vedrørende anvendelse af gunstighedsberegning henvises til eksempel i

pkt. 3.6.

---------------------------------------------------------------------

En boligsikringshusstand består af 1 voksen og 2 børn. Begge børn

betragtes som børn.

Beregning 1.3.1999 (Beløbene er i 1999-niveau)

Beregningsleje: 48.000 kr.

Husstandsindkomst: 172.000 kr.

(efter fradrag for børn og fradrag i børns indkomst).

Grænsebeløb

16 pct. af 123.500 kr. = 19.760 kr.

26 2/3 pct. af 48.500 kr. = 12.930 kr. = 32.690 kr.

---------

Beregningsleje - grænsebeløb 15.310 kr.

Boligsikring = 15.310 kr. x 75 pct. = 11.482 kr.

Afrunding 11.484 kr.

Månedlig boligsikring 957 kr.

Vedrørende anvendelse af gunstighedsberegning henvises til eksempel i

pkt. 3.6.

9.4 Beregning af boligsikring 2000-2004.

Beregningsreglerne for boligstøtte ændres væsentligt i perioden 2000-2004, idet der ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er indført et nyt beregningssystem BS-2000 for boligsikring og boligydelse.

Ændringerne vedrørende beregning af boligsikring er primært fastsat i § 22, 22a samt § 8 og 8a om indkomst og §83. Ændringerne vil blive nærmere beskrevet i en senere vejledning.

De væsentligste ændringer er

Nedsat udbetalingsprocent

Forenklet indkomstafhængig aftrapning – Ingen aftrapning for lave indkomster.

Omlægning af indkomstfradraget for børn til et tillæg til progressionsgrænsen.

Indførelse af en mindste egenbetaling.

Formuetillæg til husstandsindkomsten.

Overgangsregler, gradvis indfasning af den nye støtte i perioden 2000-2004.

Forbedret kompensationsordning fra 1999 videreføres, jf. pkt. 20.2.

9.4.1 Hovedprincipper for beregning af boligsikring 1999-2004. (Alle beløb er anført i 1999-niveau)

----------------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------

1.3.1999

Boligsikring = 75 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 16 pct. af indkomst op til 123.500 kr. + 26 2/3 pct. af indkomst over 123.500 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 8.400 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2000

Boligsikring = 72 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 9 pct. af indkomst op til 111.100 kr. + 25 pct. af indkomst over 111.100 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 6.700 kr.

Modtagerne skal altid betale mindst 16.500 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2001

Boligsikring = 69 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 7 pct. af indkomst op til 106.000 kr. + 26,1 pct. af indkomst over 106.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 5.000 kr.

Modtageren skal altid betale mindst 16.500 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2002

Boligsikring = 66 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 5 pct. af indkomst op til 102.900 kr. + 27,3 pct. af indkomst over 102.900 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 3.300 kr.

Modtageren skal altid betale mindst 16.500 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2003

Boligsikring = 63 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 2 pct. af indkomst op til 98.000 kr. + 28,6 pct. af indkomst over 98.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 1.700 kr.

Modtageren skal altid betale mindst 16.500 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2004

Boligsikring = 60 pct. af huslejen – 18 pct. af indkomst over 97.800 kr.

Modtageren skal altid selv betale mindst 16.500 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

10. Beregning af boligydelse

10.1. Beregningsprincipper.

Boligydelse beregnes som beskrevet i § 21, jf. for 1994 § 84. Boligydelse kan ydes til både lejere, ejere og andelshavere, der er pensionister, jf. §§ 1 og 2 samt kap. 2 og 3.

Boligydelse beregnes som hovedregel som differencen mellem 90 pct. af boligudgiften (beregningslejen) og det i § 21 fastsatte grænsebeløb .

For året 1993 og kun for dette år reduceres boligydelsen, jf. § 21, stk. 2, med 0,5 pct. point til 99,5 pct. af det beløb, hvormed 90 pct. af den årlige boligudgift overstiger grænsebeløbet, jf. § 84. For 1994 anvendes atter en udbetalingsprocent på 100.

Beregning af boligydelse forudsætter kendskab til ansøgerens boligudgift, husstandsindkomst, husstandens størrelse, herunder antallet af børn, boligens bruttoetageareal samt antallet af værelser.

Fremgangsmåden ved beregningen af ydelsen kan i hovedtræk skitseres således

Først opgøres ansøgerens boligudgift . Der gælder forskellige regler for lejere, andelshavere og ejere, jf. nedenfor pkt. 10.1.1.

Derefter opgøres husstandsindkomsten, jf. nedenfor pkt. 10.1.2.

Endelig skal der beregnes et grænsebeløb. Grænsebeløbet er udtryk for det beløb, ansøgeren mindst selv skal dække af sin boligudgift. Grænsebeløbet udgør en vis procentdel af husstandsindkomsten.

Grænsebeløbet (egenbetalingen) beregnes med baggrund i ansøgerens og dennes husstands samlede husstandsindkomst. Ved opgørelse af husstandsindkomsten har det betydning, hvor mange børn der er i husstanden, idet der for hvert barn foretages fradrag i barns indkomst samt fradrag i husstandens indkomst for hvert barn i husstanden.

Når boligudgiften og grænsebeløbet er fastlagt, kan boligydelsen beregnes som differencen mellem 90 pct. af den årlige boligudgift (beregningsleje) og grænsebeløbet, jf. § 21, stk. 2.

Den herefter beregnede boligydelse kan ikke overstige det i loven fastsatte maksimum for den årlige boligstøtte.

10.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften.

Boligudgiften opgøres som anført i §§ 10-15 for lejere, § 16 for andelshavere og §§ 17-20 for ejere og pensionister i særlige boligformer, jf. kap. 5-8.

Den boligudgift, der herefter danner udgangspunkt ved beregning af boligstøtten, nedsættes, når boligens bruttoetageareal overstiger 65 (m2) for dollarTAn person i husstanden og 20 (m2) pr. person herudover (arealnormen).

Der sondres ved anvendelse af arealnorm mellem husstande, der søger om boligstøtte den 1. januar 1993 og herefter, og husstande, der oppebærer boligstøtte indtil den 31. december 1992. Vedrørende anvendelse af arealnorm henvises til pkt. 8.1.

Endelig gælder maksimum for den årlige boligudgift (beregningsleje), der kan indgå i boligydelsesberegningen, 49.900 kr. (1994-niveau) jf. pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet forhøjes med 5 pct. pr. barn i husstanden, dog højst 20 pct. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet herfor, jf. pkt. 8.3.

Hvis maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift (beregningsleje) er mindre end 90 pct. af boligudgiften (beregningslejen), beregnes boligydelsen som forskellen mellem den maksimale boligudgift og grænsebeløbet.

Maksimumsgrænsen finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for personer og ældre med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse. Maksimumsgrænsen finder ligeledes ikke anvendelse, hvis en almen bolig af kommunalbestyrelsen anvises til en person, der er berettiget til boligydelse, jf. pkt. 8.3.

10.1.2. Beregning af grænsebeløb.

Ved boligydelse beregnes et grænsebeløb, der udgør 10 pct. af husstandsindkomsten, jf. § 8, op til en indkomstgrænse og 20 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.800 kr. (1994-niveau), jf. § 21, stk.1.

Indkomstgrænsen er efter § 21, stk.1, 135.000 kr. i 1994-niveau (der svarer til 148.000 kr. i 1999-niveau). Grænsen er pr. 1. marts 1999 ændret til 120.000 kr. i 1998-niveau. Beløbet pr. 1. marts 1999 er fastsat i § 84. Beløbet udgør i 1999-niveau 123.500 kr.

Grænsebeløbet beregnes på grundlag af husstandsmedlemmernes samlede indkomst jf. pkt. 3.3.

De enkelte medlemmers husstandsindkomst opgøres hver for sig efter de i § 8 beskrevne regler for opgørelse af den såkaldte hovedregelsindkomst, jf. pkt. 3.3. Må det antages, at indkomstforholdene i boligstøtteåret vil afvige væsentligt fra den indkomst, der er beregnet efter hovedreglen, skal boligydelse beregnes på grundlag af en forventet fremtidig indkomst, jf. pkt. 3.6.

På grund af den pr. 1. januar 1994 gennemførte skattereform ændredes opgørelse af husstandsindkomsten fra 1993 til 1994, således at der i boligstøttelovene indførtes et særligt fradrag for pensionisten ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 4. Den opgjorte husstandsindkomst nedsættes herefter indtil udgangen af februar 1999 med 2.900 kr. (1994-niveau) for hver pensionist i husstanden. Dette fradrag bortfalder 1. marts 1999.

Husstandsindkomsten nedsættes yderligere med 24.500 kr. (1994-niveau) for nedenstående personkreds. Dette fradrag ændres ikke i 1999.

-reelt enlige pensionister (personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse),

-enlige personer, der modtager invaliditetsydelse, samt bistands- og plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt. i lov om social pension,

-personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller som var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

For børn gælder, at den beregnede indkomst nedsættes med et beløb for hvert barn i husstanden, 23.900 kr. (1994-niveau), og hvert barns opgjorte indkomst nedsættes med 12.500 kr. (1994-niveau).

Grænsebeløbet kan ikke være mindre end et minimumsbeløb på 4.800 kr. (1994-niveau).

Hvis det beregnede grænsebeløb er mindre end minimumsgrænsebeløbet, sættes grænsebeløbet op til dette beløb. Dette kan være aktuelt, hvis ansøgerens indkomst er meget lav på grund af skattemæssige fradrag, eller måske direkte negativ, f.eks. som følge af et fradragsberettiget underskud i ansøgerens erhvervsvirksomhed, jf. i denne forbindelse pkt. 8.4. om forholdet mellem boligudgift og husstandsindkomst.

Der kan ikke udbetales boligstøtte, hvis 90 pct. af den opgjorte boligudgift (beregningsleje) er mindre end minimum for grænsebeløbet.

Hvis boligydelsen på grund af lovændringen pr. 1. marts 1999 reduceres med mere end 1.000 kr. på årsbasis, ydes et kompensationsbeløb, jf. pkt. 20. For pensionister, vis husstandsindkomst før pensionsfradrag højst udgør 113.200 kr. i 1999-niveau ydes et kompensationsbeløb for reduktion af boligydelsen med mere end 500 kr. på årsbasis.

10.1.3. Maksimum for den årlige boligydelse.

Den årlige boligydelse kan, jf. § 23, ikke overstige 26.316 kr. (1994-niveau). Maksimumsbeløbet forhøjes med 25 pct., hvis der i husstanden er fire eller flere børn. Maksimumsbeløbet forhøjes med 50 pct., hvis boligen er egnet for og beboes af stærkt bevægelseshæmmede. Vedrørende stærkt bevægelseshæmmede henvises til pkt. 8.3.

Maksimumsbeløbet finder ikke anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. lov om boliger for ældre og personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse.

Tilsvarende gælder, hvis en ældreegnet bolig i almennyttigt boligbyggeri i medfør af § 14, stk. 2 og 3, i lov om boligbyggeri stilles til rådighed for en person, som er berettiget til boligydelse.

Der kan i givet fald anvendes enten det forhøjede maksimumsbeløb for husstande med 4 eller flere børn, eller det forhøjede maksimumsbeløb på boliger for stærkt bevægelseshæmmede, men maksimumsbeløbene kan ikke anvendes samtidig.

Det er fastsat i § 23, stk. 2, at maksimumbeløbet ikke finder anvendelse, hvor kommunalbestyrelsen anviser en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre personer med handicap, til en person, der er berettiget til boligydelse.

Tilsvarende gælder, hvis en almen bolig anvises af kommunalbestyrelsen til en person til en person, der er berettiget til boligydelse. Fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 2 gælder, uanset hvilken type almen bolig, der anvises, jf. pkt. 8.3 om tilsvarende fravigelse af maksimum for boligudgiften efter § 14, stk. 3.

Grænsen for maksimum kan med hjemmel i boligstøttelovens § 23, stk. 3, fraviges, når der i konkrete tilfælde efter kommunalbestyrelsens skøn foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en højere boligstøtte.

Styrelsen skal dog understrege, at boligstøttelovens § 23, stk. 3, er en undtagelsesbestemmelse, der ikke kan anvendes efter generelle retningslinier, men alene kan benyttes i konkrete sager af særlige enkeltstående, individuelt begrundede hensyn.

Fravigelse af maksimum kan alene ske såfremt der på den ene side er helt særlige personlige forhold, der betinger, at støttemodtageren har behov for den bolig, hvortil støtte søges, mens den pågældendes økonomiske forhold på den anden side efter en konkret vurdering indebærer, at ansøgeren ikke vil kunne betale boligudgiften, med mindre der ydes boligstøtte ud over maksimum. Fravigelse af maksimum kan i så fald ske ved beregning af såvel boligsikring som boligydelse.

Mens det følger af boligstøttelovens § 23, stk. 2, at maksimum skal fraviges, såfremt der anvises en ældrebolig efter ældreboligloven til en boligydelsesmodtager, eller der efter boligbyggerilovens § 14, stk. 2 eller stk. 3, anvises en ældreegnet almennyttig bolig til en boligydelsesmodtager, kan der således ikke generelt eller som hovedregel ske fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3, til en hel bebyggelse f.eks. under henvisning til, at samtlige boliger i bebyggelsen er ældreegnede, men ikke omfattet af §23, stk. 2.

Bygge- og Boligstyrelsen finder endvidere ikke, at det forhold, at en person af generelle alders- eller helbredsmæssige hensyn opfylder en kommunes visitationsbetingelser til ældreegnede boliger, og at den pågældende har en økonomi baseret på almindelig folkepension med pensionstillæg, i sig selv berettiger til fravigelse af boligstøttelovens maksimum i forbindelse med anvisning af en bolig, der ikke er omfattet af § 23, stk. 2, idet sådanne forhold ikke generelt kan betragtes som særlige.

Kammeradvokaten har i en vurdering af det retlige grundlag for fravigelse af maksimum efter § 23, stk. 3 bl.a. udtalt

”Ved skønsudøvelsen er kommunerne forpligtet til at foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte boligstøttemodtagers forhold. Men med hensyn til, hvilke kriterier kommunerne ønsker at inddrage i vurderingen af, om der i det enkelte tilfælde foreligger ”særlige omstændigheder”, er rammerne vide. Det må dog forudsættes, at modtageren har et særligt socialt behov for forhøjet boligstøtte. Herunder må blandt andet kunne inddrages modtagerens økonomiske forhold.”

Der kan således ikke gives en udtømmende opregning af de hensyn, der kan medføre fravigelse af maksimum.

Som eksempler på støttemodtagere, hvis forhold kan give anledning til, at maksimum fraviges, kan dog nævnes

En efterlevende ægtefælle til en pensionist, hvor ægtefællerne sammen har været anvist en ældreegnet bolig (der ikke var omfattet af § 23, stk. 2) på grund af den afdødes forhold, og hvor den efterlevende har behov for at fortsætte lejemålet af alders- eller helbredsmæssige grunde, men ikke alene har råd fortsat at bebo boligen uden fravigelse af maksimum.

En støttemodtager hvis særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende - uden at være svært bevægelseshæmmet - har særligt behov for en bestemt bolig eller en særlig stor eller særlig indrettet bolig. Som eksempel kan nævnes en person, der har behov for et ekstra rum til større eller meget følsomme apparater til behandling af sygdom, og hvor det pågældende materiel ikke kan opbevares i almindelige opholdsrum. Også personer, der på grund af midlertidig sygdom i en periode ikke har økonomisk mulighed for at betale den fulde boligudgift, men som har behov for at bevare sin hidtidige bolig under sygdomsperioden, kan efter omstændighederne være berettiget til boligstøtte udover maksimum i den pågældende periode. Det samme gælder, såfremt det ikke er støtteansøgeren men et husstandsmedlem, f.eks. et barn, hvis særlige helbredsmæssige forhold gør fravigelsen nødvendig.

En støttemodtager hvor dennes egne eller et husstandsmedlems særlige helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) forhold gør, at husstanden har et særligt behov for en bolig i en bestemt bebyggelse (der ikke er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2) eller for en bolig i et bestemt område, hvor husstanden ikke har mulighed for at betale lejen uden boligstøtte udover lovens maksimum, herunder personer der fra plejehjem, ældreboliger eller ældreegnede boliger i forbindelse med nedlæggelse eller ombygning af den hidtidige bolig anvises en anden bolig.

En ældre, der bliver akut boligløs f.eks. ved opsigelse eller ved den hidtidige husstands opløsning, og hvor helbredsmæssige hensyn eller særlige tilhørsforhold til et bestemt område tilsiger, at der anvises en bolig i en bestemt bebyggelse eller et bestemt område, hvor den pågældende ikke vil kunne betale leje uden fravigelse af boligstøttens maksimum.

10.1.4. Afrunding.

Den beregnede årlige boligydelse afrundes til nærmeste med 12 delelige beløb, jf. § 24.

10.2. Boligydelsens fordeling på tilskud og lån.

10.2.1. Tilskud til lejere.

For pensionister, der er lejere, skal den beregnede boligydelse udbetales som tilskud, jf. § 31, stk. 1.

Der kan ikke udbetales boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 1.932 kr. (1994-niveau), jf. § 33.

Hvis en boligydelsesansøger vil være berettiget til et tilskud på mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

10.2.2. Tilskud og lån til ejere, andelshavere mv.

Boligstøtteloven er ændret pr. 1. januar 1996 bl.a. ved lov nr. 1067 af 20. december 1995 for så vidt angår fordeling af boligydelseslån og -tilskud til ejere og andelshavere.

For ejere, der er berettiget til boligydelse, fordi de er pensionister, udbetales boligydelse ydet for boligstøtteåret 1995 og tidligere som 20 pct. tilskud og 80 pct. lån, mens boligydelse, der ydes for boligstøtteåret 1996 eller senere skal udbetales udelukkende som lån, jf. § 31, stk. 2.

For pensionister omfattet af lovens § 32, er fordelingen mellem lån og tilskud ligeledes ændret pr. 1. januar 1996, således at boligydelse ydet for 1996 eller senere skal udbetales som 40 pct. tilskud og 60 pct. lån mod tidligere som 50 pct. tilskud og 50 pct. lån, jf. § 32, stk. 1.

Omfattet af boligstøttelovens § 32 er

-en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening,

-en pensionist, der bor i en af boligerne i et hus med mere end 2 lejligheder, som pensionisten ejer, eller hvori pensionisten har en anpart,

-en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, og til

-en pensionist, der bor i et dollarTAnfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende. Bestemmelsen omfatter ikke pensionister, der bor til leje i ejendomme, som ejes af almennyttige boligselskaber, jf. kap. 2 i lov om boligbyggeri.

Der kan ikke udbetales boligydelse i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 1.560 kr. (1994-niveau), jf. § 34. Efter ændring af § 34 pr. 1. januar 1996 er mindstebeløbet fastsat til 1932 kr. i 1994-niveau.

Hvis en boligydelsesansøger vil være berettiget til et lån mindre end minimumsbeløbet, udbetales dette ikke.

Hvis eksempelvis en boligydelsesansøger er berettiget til lån, men tilskudsandelen ligger under minimumsbeløbet for tilskud, vil der kunne ydes lån, men ikke tilskud.

Eksempel

---------------------------------------------------------------

Beregnet boligydelse: 3.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.400 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 2.100 kr.

I denne situation vil der kunne ydes lån, men ikke tilskud.

---------------------------------------------------------------

Eksempel

---------------------------------------------------------------

Beregnet boligydelse: 2.500 kr.

Tilskud: 40 pct. heraf = 1.000 kr.

Lån: 60 pct. heraf = 1.500 kr.

Der vil hverken kunne ydes lån eller tilskud.

---------------------------------------------------------------

Boligstøtte udbetales som udgangspunkt med hele det berettigede beløb. En boligydelsesmodtager, som er berettiget til såvel tilskud som lån, kan fravælge lånet eller ansøge om kun at få udbetalt en mindre del af lånet. En boligydelsesmodtager, der alene er berettiget til boligydelseslån, kan ligeledes ansøge om kun at få en mindre del af lånet udbetalt. Efter § 40, stk. 3, kan ændring af den del af boligydelseslånet, der ønskes udbetalt, kun søges i forbindelse med, at boligstøtten reguleres pr. 1. januar, jf. § 43. Ændring kan herudover ske i forbindelse med ændring af støttemodtagerens forhold, der i øvrigt fører til omberegning af boligstøtten, jf. §§ 44 og 46.

En boligydelsesmodtager kan dog på ethvert tidspunkt afvise fremover at modtage boligydelseslån.

10.3 Eksempler på beregning af boligydelse i 1999.

Det antages i eksemplerne, at der er foretaget reduktion for overskydende (m2), hvis lejligheden er for stor i forhold til antal personer.

Eksempler

---------------------------------------------------------------------

Boligydelseshusstand bestående af enlig pensionist, der bor til leje.

Boligudgift: 30.000 kr.

Boligudgift til beregning

90 pct. af 30.000 kr. = 27.000 kr.

Husstandsindkomst (efter fradrag for status som enlig pensionist)

60.000 kr.

Grænsebeløb 10 pct. af 60.000 kr. = 6.000 kr.

----------

Boligydelse (27.000 kr. - 6.000 kr.) = 21.000 kr.

Afrunding, jf. § 24 21.000 kr.

Månedlig boligydelse: 1.750 kr.

----------

---------------------------------------------------------------------

Boligydelseshusstand bestående af 2 voksne og 2 børn, der bor til

leje.

Beregning 1.3.1999 (Beløbet er i 1999-niveau)

Boligudgift: 48.000 kr.

Boligudgift til beregning

90 pct. af 48.000 kr. = 43.200 kr.

Husstandsindkomst: 197.000 kr.

(efter fradrag for status som pensionist

og efter fradrag for børn og fradrag

i børns indkomst)

Grænsebeløb

10 pct. af 148.800 kr. 14.880 kr.

20 pct. af 64.700 kr. = 9.640 kr. = 24.520 kr.

----------

Boligydelse (43.200 kr. – 24.520 kr.) 18.680 kr.

Afrunding, jf. § 24 16.684 kr.

Månedlig boligydelse: 1.557 kr.

Vedrørende gunstighedsberegning henvises til pkt. 3.6. og pkt.

14.3.4.

---------------------------------------------------------------------

Boligydelseshusstand bestående af 2 voksne og 2 børn, der bor til

leje.

Beregning 1.3.1999 (beløbet er i 1999-niveau)

Boligudgift: 48.000 kr.

Boligudgift til beregning

90 pct. af 48.000 kr. = 43.200 kr.

Husstandsindkomst: 200.000 kr.

(efter fradrag for børn og fradrag i børns indkomst)

Grænsebeløb

10 pct. af 123.500 kr. 12.350 kr.

20 pct. af 76.500 kr. = 15.300 kr. = 27.650 kr.

----------

Boligydelse (43.200 kr. - 26.470 kr.) 15.550 kr.

Afrunding, jf. § 24 15.552 kr.

Månedlig boligydelse: 1.296 kr.

Vedrørende gunstighedsberegning henvises til pkt. 3.6. og pkt.

14.3.4.

----------------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------------------------------

10.4. Beregning af boligydelse 2000-2004

Beregningsreglerne for boligstøtte ændres væsentligt i perioden 2000-2004, idet der ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er indført et nyt beregningssystem BS-2000 for beregning af boligydelse og boligsikring. Ændringerne vedrørende beregning af boligydelse er primært fastsat i § 21, 21a samt § 8, 81 om indkomst og § 83 om kompensationsbeløb. Ændringerne vil nærmere blive beskrevet i en senere vejledning.

De væsentligste ændringer vedrørende beregning af boligydelse er

Nedsat udbetalingsprocent.

Forenklet indkomstafhængig aftrapning – ingen aftrapning for lavere indkomster.

Tillæg til lejen for pensionister.

Afvikling af indkomstfradrag for pensionister.

Omlægning af indkomstfradraget for børn til et tillæg til progressionsgrænsen.

Indførelse af en mindste egenbetaling.

Formuetillæg til husstandsindkomsten.

Overgangsregler.

Forbedret kompensationsordning fra 1999 videreføres, jf. pkt. 20.2.

10.4.1. Hovedprincipper for beregning af boligydelse 1999-2004 (Alle beløb er anført i 1999-niveau)

----------------------------------------------------------------------------- ------------------------------------------

1.3.1999

Boligydelse = 90 pct. af (huslejen – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 10 pct. af indkomst op til 123.500 kr. + 20 pct. af indkomst over 123.500 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 5.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2000

Boligydelse = 87 pct. af (huslejen + 1.000 kr. – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 10,1 pct. af indkomst op til 118.300 kr. + 23,6 pct. af indkomst over 118.300 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 4.200 kr.

Modtagerne skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2001

Boligydelse = 84 pct. af (huslejen + 1.500 kr. – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 7,9 pct. af indkomst op til 113.200 kr. + 25 pct. af indkomst over 113.200 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 3.100 kr.

Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2002

Boligydelse = 81 pct. af (huslejen + 2.100 kr. – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 5,5 pct. af indkomst op til 108.000 kr. + 26,5 pct. af indkomst over 108.000 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 2.100 kr.

Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2003

Boligydelse = 78 pct. af (huslejen + 2.600 kr. – grænsebeløbet), hvor grænsebeløbet = 2,9 pct. af indkomst op til 102.900 kr. + 28,2 pct. af indkomst over 102.900 kr. Grænsebeløbet udgør altid mindst 1.000 kr.

Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

2004

Boligydelse = 75 pct. af (huslejen + 4.100 kr.) – 22,5 pct. af indkomst over 97.800 kr.

Modtageren skal altid selv betale et beløb svarende til 11 pct. af indkomsten, dog mindst 10.300 kr.

----------------------------------------------------------------------------- --

14.4.4. Efterregulering, hvor der er oplyst uvæsentlige indkomststigninger.

I sager, hvor der i løbet af året er givet oplysning om ikke-væsentlige indkomststigninger , har betingelserne for at foretage omberegning af boligstøtten i løbet af året ikke været opfyldt.

Den oplyste, ikke-væsentlige indkomstændring skal dog altid registreres på sagen, ligesom boligstøttemodtageren ved meddelelse skal gøres bekendt med konsekvenserne for en eventuel senere efterregulering, hvis det efterfølgende viser sig, at der rent faktisk i året har foreligget en væsentlig indkomststigning, fordi ikke alle indkomstændringer i løbet af året er blevet meddelt. Efterreguleringsbetingelserne vil i så fald være opfyldt, og der skal ved sammenligning mellem slutligningsresultatet og beregningsgrundlaget ske medregning af såvel den oplyste, ikke-væsentlige indkomststigning som de ikke oplyste indkomststigninger.

Periodemæssig opdeling af boligstøtteåret kan dog ske med hensyn til de oplyste ikke-væsentlige indkomststigninger fra det tidspunkt, hvor boligstøttemodtageren har givet meddelelse herom. Den uoplyste del af indtægten betragtes derimod altid som optjent gennem hele året og kan således ikke danne grundlag for periodemæssig opdeling.

Boligstøttemodtageren skal ved henvendelse om den ikke-væsentlige indkomststigning orienteres om konsekvenserne af ikke at give korrekte oplysninger i løbet af året. Periodemæssig opdeling skal benyttes i alle tilfælde, hvad enten tilbagebetalingskravet herved forøges eller reduceres.

Vurderingen af, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, og tilbagebetalingskravets størrelse opgøres i øvrigt som anført ovenfor under pkt. 14.4.3.

Vurderingen af, om efterregulering skal ske , foretages således

For hele året opgøres på grundlag af de oplyste indkomster en opsummeret indkomst, svarende til den endelige årsindkomst, der måtte forventes efter boligstøttemodtagerens oplysninger.

Såfremt slutligningsresultatet overstiger denne opsummerede indkomst, er det overskydende beløb en uoplyst indkomststigning. Denne indkomst skal for hver af de perioder, året måtte være opdelt i på grundlag af oplysninger om indkomstændringer, lægges til det anvendte beregningsgrundlag for boligstøtteberegningen. Hertil skal lægges de oplyste, uvæsentlige indkomststigninger for så vidt angår de perioder, disse vedrører, idet disse oplysninger vedrørende uvæsentlige indkomststigninger ikke allerede har givet anledning til omberegning.

De oplyste uvæsentlige stigninger opgøres i denne forbindelse - som ved vurderingens af, om omberegning skulle ske - som en opsummeret indkomst for året. En oplyst stigning på 500 kr. pr. md. pr. 1. juli indgår således opsummeret med 3000 kr.

Ved vurderingen af, om efterregulering skal ske for en periode på grundlag af uoplyste indkomststigninger, vurderes det således, om den opsummerede oplyste, uvæsentlige indkomststigning med tillæg af den uoplyste indkomststigning er mere end 10.000 kr./20.000 kr. større end det anvendte beregningsgrundlag i den pågældende periode.

Efterreguleringens størrelse opgøres som forskellen mellem den støtte, der er udbetalt i den pågældende periode, og den støtte, ansøgeren er berettiget til med den endelige indkomst for perioden, dvs. beregningsgrundlaget + den overskydende, uoplyste indkomst + den oplyste, uvæsentlige indkomststigning, som ikke er indgået i beregningsgrundlaget. Den oplyste uvæsentlige indkomststigning opgøres ved beregningen - som i beregningsgrundlaget i øvrige - på årsbasis, jf. eksempel 1 og 2.

Er der i et år oplyst såvel en uvæsentlig indkomststigning som et uvæsentligt indkomstfald, foretages vurderingen af, om efterregulering skal ske, og opgørelsen af efterreguleringsgrundlagets størrelse på tilsvarende måde: Ved vurderingen af, om efterregulering skal ske for en periode, hvor der er oplyst om et uvæsentligt indkomstfald, vurderes det således, om den uoplyste indkomststigning med fradrag af det oplyste uvæsentlige indkomstfald i forhold til beregningsgrundlaget er større end 10.000/20.000 kr., jf. eksempel 3 og 4.

Hvis dette er tilfældet, opgøres efterreguleringsgrundlagets størrelse i perioden med oplyste uvæsentlige indkomstfald som beregningsgrundlaget plus den uoplyste indkomst minus det oplyste uvæsentlige indkomstfald.

Eksempel 1

---------------------------------------------------------------------

En husstand har i hele boligstøtteåret fået beregnet boligstøtte på grundlag af en forventet fremtidig indkomst på 100.000 kr. Der er i juni måned givet meddelelse om en uvæsentlig indkomststigning på 500 kr. pr. måned. Efterfølgende konstateres ved slutligningen, at husstandsindkomsten har været 110.000 kr. som følge af en indkomststigning på 2.500 kr. pr. måned pr. 1. oktober. Idet der ikke er givet meddelelse herom i boligstøtteåret, er der ikke omberegning i løbet af året.

Den opsummerede indkomst udgør 103.000 kr.

Den uoplyste indkomst 110.000 - 103.000 = 7.000 kr.

Ved vurderingen af, om der skal ske efterregulering foretages en periodeopdeling pr. 1. juli med hensyn til den oplyste indkomststigning, mens den uoplyste stigning fordeles over hele året uden mulighed for periodeopdeling pr. 1. oktober, jf. også pkt. 14.1. og pkt. 14.4.1.

1. januar - 30. juni

Stigning = uoplyst indkomst 7.000

1. juli - 31. december

Uoplyst indkomst 7.000

Oplyst stigning opsummeret 500 x 6 3.000

------

Stigning 10.000

Da stigningen fra 1. juli er på 10.000 kr. skal efterregulering ske

fra dette tidspunkt som følge af, at støttemodtageren ikke har

opfyldt sin oplysningspligt.

Efterreguleringgrundlag 1. juli - 31. december

Beregninggrundlag 100.000

Uoplyst indkomst 7.000

Oplyst stigning på årsbasis 500 x 12 6.000

-------

Efterreguleringsgrundlag 113.000

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 4

Forventet indkomst pr. 1. januar på årsbasis 132.000 kr. eller pr. måned 11.000 kr.

1. juli oplyst indkomstfald til 10.500 kr. pr. måned eller 126.000 kr. på årsbasis (opsummeret 126.500 kr.). Der omberegnes ikke, da indkomstfaldet er mindre end 10.000 kr. på årsbasis.

1. august oplyst indkomststigning til 13.000 kr. pr. måned eller opsummeret 141.500 kr. Der omberegnes ikke, da stigningen i forhold til beregningsgrundlaget er under 10.000 kr.

Slutligningsresultat: 158.000 kr.

Uoplyst indkomststigning: 158.000 ÷ 141.500 = 16.500 kr.

Vurdering af, om efterregulering skal ske

1. januar - 30. juni

Stigning = uoplyst

16.500 kr.

1. juli - 31. juli

Stigning

uoplyst indkomst

16.500 kr.

oplyst indkomstfald på årsbasis

6.000 kr.

Stigning i alt

10.500 kr.

1. august - 31. december

Stigning

uoplyst indkomst

16.500 kr.

oplyst indkomststigning opsummeret 141.500 ÷ 132.000

9.500 kr.

Stigning i alt

26.000 kr.

Der foretages periodeopdeling af de oplyste indkomstændringer. Indkomstfaldet på 500 kr. pr. måned eller 6.000 kr. på årsbasis i forhold til beregningsgrundlaget indgår derfor alene i perioden 1. juli - 31. juli, og den oplyste indkomststigning kun i perioden 1. august - 31. december. Den uoplyste indkomststigning giver anledning til efterregulering i perioden 1. januar – 30. juni, da stigningen er på mindst 10.000 kr. I perioden 1. juli - 31. juli udgør den samlede stigning (de oplyste ændringer og den uoplyste stigning) i forhold til beregningsgrundlaget mindst 10.000 kr., og der skal derfor også efterreguleres i denne periode. I perioden 1. august - 31. december er den samlede stigning igen mindst 10.000 kr., og der skal efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlag

1. januar-30. juni

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

I alt

148.500 kr.

1. juli-31. juli

beregningsgrundlag

132.000 kr.

oplyst indkomstfald 500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis

6.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

I alt

142.500 kr.

1. august-31. december

beregningsgrundlag

132.000 kr.

+ uoplyst indkomst

16.500 kr.

+ indkomststigning på 2.500 kr. pr. md. opgjort til årsbasis

30.000 kr.

I alt

178.500 kr.

Den berettigede boligstøtte beregnes for hver af de tre perioder på disse indkomstgrundlag, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

Den berettigede boligstøtte på dette indkomstgrundlag beregnes, og differencen op til den udbetalte boligstøtte kræves tilbagebetalt af kommunen.

---------------------------------------------------------------------

14.4.5. Efterregulering, hvor der sker ændringer i løbet af året.

Hvis der ansøges om boligstøtte i løbet af året , skal ansøgeren - udover at oplyse om de aktuelle indkomstforhold på ansøgningstidspunktet - også give meddelelse om de enkelte husstandsmedlemmers indkomst indtil ansøgningstidspunktet.

Dette gælder, uanset om ansøgeren hidtil har fået boligstøtte til en anden bolig.

Der efterreguleres på grundlag af tilsvarende principper, som anført ovenfor under pkt. 14.4.2.-14.4.4., medmindre boligstøttemodtageren klart kan dokumentere, at en indkomststigning ligger i en periode forud for ansøgningstidspunktet, hvor ansøgeren ikke har modtaget boligstøtte. Foreligger sådan dokumentation, skal der ved den periodemæssige opdeling ses bort fra hele indkomststigningen eller for den dokumenterede del af indkomststigningen.

Vurderingen af, om efterregulering skal ske, foretages som i alle øvrige tilfælde ved at sammenligne slutningsresultatet med den opsummerede oplyste indkomst for hele boligstøtteåret, dvs. summen af oplyste indkomster både for den periode, hvor boligstøtte er ydet, og for den periode, hvor boligstøtte ikke er ydet, jf. boligstøttevejledningens pkt. 14.4.1. og 14.4.3. Efterregulering skal foretages, når der er tale om en uoplyst indkomststigning (samt evt. oplyst uvæsentlig indkomststigning) på mindst 10.000/20.000 kr.

Foreligger der en sådan stigning, og er der samtidig tale om, at en del af den uoplyste indkomst alene vedrører den periode, hvor der ikke er ydet boligstøtte, foretages en periodeopdeling. Den uoplyste indkomst, der dokumenteret ligger udenfor boligstøtteperioden, betragtes alene som vedrørende denne periode, mens den eventuelle resterende uoplyste indkomst betragtes som alene vedrørende boligstøtteperioden.

Der ses således bort fra den uoplyste indkomst, der ligger udenfor boligstøtteperioden.

Ved efterreguleringen opgøres det uoplyste indkomst i boligstøtteperioden til årsbasis. Efterreguleringsgrundlaget for boligstøtteperioden er således den oplyste indkomst for boligstøtteperioden plus den uoplyste indkomst for perioden omregnet til årsbasis.

Er den uoplyste indkomst, der er opgjort på årsbasis i boligstøtteperioden, højere end den uoplyste indkomst for hele året, anses betingelserne for periodeopdeling ikke for opfyldt. Der efterreguleres i stedet efter hovedreglen, dvs. at den samlede uoplyste indkomst betragtes som vedrørende hele året.

Såfremt boligstøtten beregningsmæssigt ophører i løbet af året på grund af indkomststigninger , skal efterreguleringen ske på tilsvarende måde, som anført ovenfor vedrørende ansøgninger indgivet i løbet af året, dvs. at den uoplyste del af indkomsten betragtes som indtjent gennem hele året, medmindre boligstøttemodtageren kan dokumentere, at den uoplyste indtægt er indtjent efter ophøret af boligstøtten. Der gælder endvidere her samme mulighed for periodemæssig opdeling, som er gældende for ansøgninger indgivet i løbet af året.

Ophører boligstøtten i løbet af året som følge af andre forhold end indkomststigninger, f.eks. flytning etc., skal efterreguleringen ske på grundlag af samme principper, som anført ovenfor om ansøgninger indgivet i løbet af året.

I sager, hvor der i løbet af året sker til-/fraflytninger i husstanden , vil der i den enkelte sag (på tilsvarende måde som før 1. januar 1993) skulle tages stilling til efterreguleringsgrundlaget for de enkelte perioder i året. Der skal derfor også for tilflyttende gives oplysning til boligstøttekontoret om disses indkomst forud for indflytningstidspunktet.

Eksempel 1. Periodeopdeling

---------------------------------------------------------------------

Ansøgning 1.8., oplyst årsindkomst

(månedlig indkomst 6.666 kr. x 12) 80.000 kr.

Oplyst årsindkomst 1.1. - 31.7. (hvor boligstøtte

ikke er ydet)

(månedlig indkomst 5.833 kr. x 12) 70.000 kr.

Beregningsgrundlag 1.8. 80.000 kr.

Slutligning 98.166 kr.

Opsummeret indkomst (80.000: 12 x 5) 97 (70.000: 12 x 7) 74.166 kr.

----------

Uoplyst 24.000 kr.

Stigningen overstiger 10.000 kr.

Der skal altså efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlaget fra 1.8 er som udgangspunkt

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

-----------

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Det dokumenteres, at der i perioden 1.1.-31.7. er en faktisk indkomst på 55.833 kr. Boligstøttemodtageren har ved ansøgningen oplyst en indkomst i perioden 1.1.-31.7. på 40.831 kr. (5.833 kr. x 7). Den uoplyste indkomst udenfor boligstøtteperioden udgør således 15.000 kr. Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør altså 9.000 kr. (24.000-15.000). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør på årsbasis 21.600 kr. (9.000: 5 x 12).

Da den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden (21.600 kr.) er mindre end den uoplyste indkomst for hele året (24.000 kr.) foretages der ved efterreguleringen periodeopdeling af den uoplyste indkomst.

Efterreguleringsgrundlag 1.8.-31.12.

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 21.600 kr.

-----------

Efterreguleringsgrundlag 101.600 kr.

Afrundet 101.000 kr.

---------------------------------------------------------------------

Eksempel 2. Ikke periodeopdeling

---------------------------------------------------------------------

Ansøgning 1.8., oplyst årsindkomst

(månedlig indkomst 6.666 kr. x 12) 80.000 kr.

Oplyst årsindkomst 1.1. - 31.7. (hvor

boligstøtte ikke er ydet)

(månedlig indkomst 5.833 kr. x 12) 70.000 kr.

Beregningsgrundlag 1.8. 80.000 kr.

Slutligning 98.166 kr.

Opsummeret indkomst 74.166 kr.

----------

Uoplyst 24.000 kr.

Stigningen overstiger 10.000 kr.

Der skal altså efterreguleres.

Efterreguleringsgrundlaget fra 1.8 er som udgangspunkt

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

-----------

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

Det dokumenteres, at der i perioden 1.1.-31.7. er en uoplyst indkomst på 9.000 kr., dvs. en uoplyst indkomst i boligstøtteperioden på 15.000 kr. (24.000 - 9.000). Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden udgør på årsbasis 36.000 kr. (15.000: 5 x 12).

Den uoplyste indkomst i boligstøtteperioden (36.000 kr.) er større end den uoplyste indkomst for hele året (24.000 kr.). Betingelsen for periodeopdeling af den uoplyste indkomst anses ikke for opfyldt, og efterregulering sker uden periodeopdeling af den uoplyste indkomst.

Efterreguleringsgrundlag

Oplyst indkomst 80.000 kr.

Uoplyst indkomst 24.000 kr.

-----------

Efterreguleringsgrundlag 104.000 kr.

---------------------------------------------------------------------

14.4.6 Efterregulering for 1999

Med virkning fra 1. marts 1999 er beregningsreglerne i boligstøtteloven ændret på enkelte punkter, jf. pkt. 9.4 og 10.4. For så vidt angår efterreguleringen af boligstøtte for 1999 indebærer ændringerne pr. 1. marts, at efterregulering og opgørelse af eventuelle tilbagebetalingskrav for hver af perioderne 1.1-28.2.1999 og 1.3-31.12.1999 skal opgøres på grundlag af de beregningsregler, der gælder for den pågældende periode.

14.4.7. Efterbetaling af for lidt udbetalt støtte.

Efterregulering af den udbetalte støtte kan efter § 47 kun ske i tilfælde, hvor støttemodtageren har fået udbetalt for meget i boligstøtte.

Efterbetaling kan dog ske, såfremt der udbetales for lidt boligstøtte som følge af en administrativ fejl fra kommunens side. F.eks. hvis støttens størrelse er beregnet til et for lille beløb ud fra de af ansøgeren indgivne, korrekte oplysninger.

Der kan dog naturligvis ikke kræves efterbetaling, hvis grunden til, at husstandens oplyste, forventede indkomst ikke er anvendt, er, at denne ikke væsentligt afviger fra en indkomst efter lovens hovedregel, d.v.s., at kriterierne i lovens § 8, stk. 8, jf. pkt. 3.7. for at anvende den forventede indkomst fremfor en hovedregelsindkomst ikke har været opfyldt.

Hvis kommunalbestyrelsen har lagt en for høj forventet husstandsindkomst til grund ved boligstøtteberegningen, f.eks. som følge af anvendelsen af et procenttillæg, vil boligstøttemodtageren efter omstændighederne være berettiget til at få udbetalt den for lidt udbetalte boligstøtte med tilbagevirkende kraft.

Det vil således være tilfældet, hvor boligstøttemodtageren på beregningstidspunktet for boligstøtte har givet korrekte oplysninger om husstandens forventede fremtidige indkomst, eller hvor boligstøttemodtageren eventuelt har gjort indvendinger over beregningsgrundlaget, og den oplyste indtægt uden procenttillæg viser sig at svare til husstandens faktiske indkomst i perioden.

14.5. Tilbagebetaling af boligstøtte

14.5.1. Fremsættelse af tilbagebetalingskrav.

Kommunalbestyrelsen bør snarest muligt efter, at oplysningerne om den endelige slutlignede indkomst foreligger, tage stilling til, om tilbagebetaling skal ske . Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage en undersøgelse for samtlige boligstøttemodtagere af, om der er opstået tilbagebetalingskrav som følge af indkomststigninger i forhold til beregningsgrundlaget.

Kommunalbestyrelsen bør rejse tilbagebetalingskravet hurtigst muligt efter, at slutligningen foreligger. Fremsættelse af tilbagebetalingskravet er en del af kommunalbestyrelsens administrationsforpligtelse i forbindelse med boligstøtteloven.

Tilbagebetalingskrav kan som udgangspunkt ikke fremsættes, før der foreligger endelig opgjort slutlignet indkomst for den periode, kravet måtte vedrøre, idet kommunen først på dette tidspunkt kan konstatere, om de økonomiske betingelser for at fremsætte kravet er tilstede. Kommunen har dog mulighed for på grundlag af en foreløbig opgørelse at kræve tilbagebetaling. Det er dog en forudsætning, at kravet er nogenlunde beregneligt, samt at der samtidig tages forbehold for senere regulering.

Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, hvis tilbagebetalingskravet efter § 47, stk. 1 og 2, for et kalenderår udgør mindre end 648 kr. (1994-niveau), jf. § 47, stk. 7, 1. pkt. Hvis et foreløbigt opgjort tilbagebetalingsbeløb er mindre end denne bagatelgrænse, kan der således ikke kræves foreløbig tilbagebetaling. Bagatelgrænsen har første gang virkning for krav, der rejses vedrørende støtte ydet i 1993.

Ved en ændring af boligstøtteloven er bagatelgrænsen indskrænket til kun at være obligatorisk for krav, der rejses som følge af § 47, stk. 1 og 2. Det vil sige krav vedrørende efterregulering som følge af ændrede indkomstforhold.

For efterreguleringskrav rejst efter § 47, stk. 6 - dvs. krav vedrørende andet end indkomstforhold - kan kommunalbestyrelsen selv vælge, hvorvidt man vil rejse krav, som ikke overstiger 648 kr. (1994-niveau), eller ej.

Som følge af den almindelige lighedsgrundsætning må kommunalbestyrelsen træffe en generel beslutning om, hvorvidt man vil rejse disse krav under bagatelgrænsen eller ej.

Ændringen gælder for krav, der rejses efter lovændringens ikrafttræden den 3. juni 1994.

Ændringen betyder, at krav efter § 47, stk. 6, ikke længere skal afvente den endelige efterregulering efter § 47, stk. 1 og 2, der gennemføres, når slutligningen foreligger.

Der er herunder tale om de efterreguleringskrav, der rejses efter § 47, stk. 6, i forbindelse med en lejers fraflytning, enten hvor lejeren først for sent meddeler flytning, eller denne af kommunen konstateres hos Folkeregistret, således at der er udbetalt en eller eventuelt to måneder for meget i boligstøtte, eller hvor lejeren fraflytter midt i en måned, hvor der er udbetalt boligstøtte for hele måneden.

Sådanne krav kan rejses umiddelbart efter, at det er konstateret, at der er udbetalt for meget i boligstøtte, ofte ved modregning i næste måneds boligstøtte i den nye bolig. Kommunen kan dog også, såfremt kravet ikke overstiger bagatelgrænsen, vælge ikke at rejse kravet. I så fald binder denne afgørelse kommunen uanset fremkomsten af andre tilbagebetalingskrav efter § 47, stk. 6, senere på året.

Det bemærkes, at § 47, stk. 7, drejer sig om tilbagebetalingskrav på baggrund af efterregulering . Derimod kan der som følge af løbende omberegning af boligstøtten opstå krav på for meget udbetalt boligstøtte, som uanset bestemmelsen i § 47, stk. 7, kan opkræves med det samme. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en boligstøttemodtager »for sent« i året giver meddelelse om indkomststigninger på et tidligere tidspunkt i samme kalenderår. Boligstøttekontoret vil i sådan et tilfælde efter §46 skulle foretage omberegning fra det tidspunkt, hvorfra indkomststigningen fandt sted. Boligstøtte, der herefter er udbetalt for meget i den mellemliggende periode, kan umiddelbart modregnes i den fremtidige løbende boligstøtte i kalenderåret.

Om forrentning af tilbagebetalingskrav, se pkt. 14.5.4.

Spørgsmålet om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske, afgøres principielt af kommunalbestyrelsen. Såfremt den undlader at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte i tilfælde, hvor betingelserne for at kræve tilbagebetaling er opfyldt, kan der ikke ydes statsrefusion for den del af boligstøtten, som kommunen har undladt at kræve tilbagebetalt. Vedrørende afskrivning af tilbagebetalingskrav, se dog nedenfor pkt. 14.6.

Afgørelse om, hvorvidt tilbagebetaling skal ske kontant, afdragsvis eller ved modregning i den løbende boligstøtte, træffes af kommunalbestyrelsen.

Sådanne afgørelser kan som andre afgørelser efter boligstøtteloven indbringes for det sociale ankenævn, jf. kap. 18.

Tilbagebetalingen bør, uanset hvorledes den sker, gennemføres ved rimelige afdrag i forhold til den pågældendes økonomi.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af de økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke kunne opstille en generel regel om, at man ikke vil modregne, hvor der f.eks. oppebæres hjælp efter bistandsloven. I de tilfælde, hvor der er indgået aftale med en anden kommunalbestyrelse om at inddrive tilbagebetalingskravet, er det denne anden kommune, der udøver den konkrete vurdering.

Såfremt en boligstøttemodtager dør efter, at boligstøtten er til disposition, men inden den måned den vedrører, skal kommunen som udgangspunkt rejse kravet over for boet. Beløbet afskrives dog som uerholdeligt, hvis boet f.eks. er udlagt til begravelsesomkostninger.

Krav på for meget udbetalt boligstøtte kan alene rettes mod boligstøtteansøgeren, eller, hvis flere har ansøgt i forening, boligstøtteansøgerne, uanset om kravets opståen skyldes stigninger i et andet husstandsmedlems indkomst. Kommunalbestyrelsen kan vælge, hvem af ansøgerne kravet skal gøres gældende mod, da den solidariske hæftelse indebærer, at hver enkelt af ansøgerne hæfter for hele tilbagebetalingskravet. Der vil derimod ikke kunne rejses krav mod f.eks. en ægtefælle, der overtager den hidtidige fællesbolig ved parternes separation eller skilsmisse, hvis ægtefællen ikke hidtil har været medansøger på boligstøtteansøgningen.

Det er derfor væsentligt, at alle myndige husstandsmedlemmer underskriver boligstøtteansøgningen som medansøgere, jf. ovenfor pkt. 13.1.

Klage over afgørelser efter boligstøtteloven kan tillægges opsættende virkning enten af kommunen eller af ankemyndigheden, jf. kapitel 18. Det er Boligministeriets opfattelse, at inddrivelse af tilbagebetalingsbeløb bør stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

14.5.2. Modregning.

Har boligtageren fået udbetalt for meget i boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende og giver dette forhold anledning til tilbagebetalingskrav, kan tilbagebetalingskravet ifølge lovens § 49, stk. 1, dækkes ved modregning i løbende boligsikring eller boligydelse, også i form af lån.

Det samme gælder krav vedrørende forfaldne boligydelseslån, beboerindskudslån og lån til indskud m.v. efter kap. 10a og lån til flygtninge efter

ligstøtte er udbetalt i en periode efter, at støttemodtageren var fraflyttet boligen, vil kravet derimod kunne antages at være stiftet før årets udgang.

For så vidt angår beboerindskudslån har Østre Landsret (UfR 1998 354 Ø) udtalt, at et beboerindskudslån ikke er omfattet af en gældssanering, idet der efter § 61, stk.3 er en pantelignende sikkerhed for lånet.

Hvor kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at en boligstøttemodtager har anmodet om gældssanering, må kommunalbestyrelsen eventuelt i første omgang anmelde hele den udbetalte støtte eller anmelde uden at angive kravets størrelse.

14.6. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt boligstøtte.

Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel rejse tilbagebetalingskrav over for en ydelsesmodtager, uanset om denne på tidspunktet for kravets fremsættelse måtte have økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling.

Når kommunalbestyrelsen skønner, at der inden for en rimelig årrække efter tilbagebetalingskravets fremsættelse ikke vil være økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, kan kommunalbestyrelsen beslutte at afskrive kravet, jf. § 51. Bestemmelsen omfatter krav vedrørende boligsikring, boligydelse, beboerindskudslån og lån til forudbetaling af leje, indskud, depositum eller lignende.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan efter omstændighederne stille sagen vedrørende tilbagebetalingskravet i bero og, såfremt kravet efter en årrække måtte anses for uerholdeligt, opgive kravet. Kommunalbestyrelsen kan således som udgangspunkt ikke uden videre eftergive kravet og stadig få refusion, jf. pkt. 14.5.1. Såfremt det allerede på det tidspunkt, hvor krav kan fremsættes, på grund af støttemodtagerens alder og økonomiske forhold kan vurderes, at støttemodtageren utvivlsomt, heller ikke efter en årrække, vil kunne få nogen økonomisk mulighed for at foretage tilbagebetaling, vil kravet dog kunne afskrives.

En kommune kan herefter beslutte at foretage delvis afskrivning af et krav og herunder for eksempel afskrive renter, der tilskrives et boligydelseslån efter forfaldstidspunktet, såfremt det på grund af støttemodtagerens alder og økonomiske forhold skønnes, at den pågældende ikke vil få nogen mulighed for at tilbagebetale beløb ud over den på forfaldstidspunktet opgjorte gæld.

Ved vurderingen af, om kravet må anses for uerholdeligt, kan som retningslinie anvendes bestemmelsen i retsplejelovens § 509, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver - fra fast ejendom - der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand.

Opmærksomheden henledes på, at tilbagebetalingsbeløbets inddrivelse stilles i bero, så længe spørgsmålet om kravets eksistens ikke er endeligt afgjort.

Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 51 i loven kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

14.7. Forældelse.

Ifølge lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven) gælder en forældelsesfrist på 5 år på visse fordringer.

Justitsministeriet har givet udtryk for, at en sådan 5-årig forældelsesfrist som udgangspunkt også vil gælde det offentliges krav over for private, herunder overfor boligstøttemodtagere med hensyn til tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte efter § 47 i lov om individuel boligstøtte, jf. §1, nr. 6, i 1908-loven. Om for meget modtaget boligstøtte opnået ved svig, jf. dog nedenfor i dette punkt.

Også for tilbagebetaling af forfaldne boligydelseslån, vil der typsik gælde en 5-årig forældelse, jf. dog nedenfor.

Forældelsesfristen regnes efter 1908-lovens § 2 fra det tidspunkt, hvor fordringen kan kræves betalt.

Krav på tilbagebetaling vil herefter på baggrund af den eksisterende retspraksis formentlig som udgangspunkt forældes 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen kommer i besiddelse af de fornødne oplysninger til brug for beregning af tilbagebetalingskrav.

Ved en klage over en afgørelse, indgivet efter § 73, må det antages, at fristen først løber fra ankemyndighedens endelige afgørelse.

Forældelsesfristen afbrydes efter 1908-lovens § 2, når støttemodtageren inden fristens udløb har erkendt gælden overfor kommunen. Fristen afbrydes endvidere, uanset at gælden ikke anerkendes af støttemodtageren, når kommunen foretager retsligt skridt mod støttemodtageren og uden ufornødent ophold forfølger denne til erhvervelse af forlig, dom eller anden retsafgørelse.

Forældelsesfristen afbrydes herunder ved sagsanlæg, dvs. indlevering af stævning til berammelse, ved indgivelse af anmodning om udlæg til fogedretten og ved anmeldelse af et krav mod et dødsbo under bobehandling.

Vestre Landsret har i dom U 1998 1709 antaget at pålæg om lønindeholdelse ikke kunne anses for retsligt skridt, som afbryder den 5-årige forældelse efter forældelsesloven.

Forældelsesfristen suspenderes endvidere efter 1908-lovens § 3, hvis kommunen er i utilregnelig uvidenhed om sit krav eller om, hvor boligstøttemodtageren opholder sig, og derfor ikke kan gøre kravet gældende. I så fald løber fristen først fra det tidspunkt, hvor kommunen var eller med sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at gøre sit krav gældende.

Ved siden af 1908-loven gælder den almindelige 20-årige forældelsesfrist . Den 20-årige forældelsesfrist løber fra fordringens stiftelsestidspunkt (jf. pkt. 14.5.5. vedrørende gældssanering).

Hvis en boligstøttemodtager ved svig har opnået at få udbetalt et for stort beløb i boligstøtte, suspenderes den 5-årige forældelsesfrist, og der gælder i stedet en 20-årig forældelsesfrist. Det beror på en konkret vurdering af den pågældende støttemodtagers forhold, om det for meget modtagne må anses for opnået ved svig, herunder ved retsstridig fortielse (med henblik på at opnå højere støtte).

Med hensyn til beboerindskudslån bemærkes, at den 5-årige forældelse efter 1908-loven ikke gælder, når låntageren har afgivet en skriftlig gældserklæring, hvori gældens tilblivelse og størrelse anerkendes. Herefter gælder i stedet den 20-årige forældelse.

For boligydelseslån vil den 20-årige forældelse kun træde i stedet for den 5-årige, hvis der er afgivet en skriftlig gældserklæring, hvori såvel gældens tilblivelse som størrelse er anerkendt af boligstøttemodtageren.

Den 20-årige forældelse kan imidlertid få betydning for boligydelseslån i tilfælde, hvor lånet ikke er forfaldent 15 år efter stiftelsen, idet den 20-årige forældelse så vil indtræde før den 5-årige.

Den 20-årige forældelse afbrydes imidlertid ved låntagerens anerkendelse af gælden eller ved at kommunen som långiver minder låntageren om fordringen og viser, at kravet opretholdes.

Herudover gælder at panteretten for hovedstolen ifølge tinglyst pantebrev i fast ejendom for en bestemt angiven sum (skadesløsbrevet) forældes ikke, jf. tinglysningslovens § 42.

19. Administration og finansiering

Regler om finansiering og administration af boligstøttelovens regler findes i lovens kap. 14, herunder navnlig i §§ 75 og 76.

19.1 Administration.

Boligstøtteordningen administreres i første række af kommunerne. Ansøgning om boligstøtte fremsendes til kommunalbestyrelsen, som forbereder og træffer beslutning i hvert enkelt tilfælde, jf. tillige pkt. 13.1.

Forpligtelsen til at yde boligstøtte ligger som udgangspunkt hos kommunalbestyrelsen i ansøgerens opholdskommune på ansøgningstidspunktet. I det omfang en ansøger får ny opholdskommune, er det kommunalbestyrelsen i den kommune, der overtager forpligtelsen til at yde boligstøtte efter loven, se dog pkt. 19.4.2. om mellemkommunal refusion.

Kommunalbestyrelsens beslutninger kan indbringes for Det Sociale Ankenævn, jf. pkt. 18.2.

Efter lovens § 79 har boligministeren bemyndiget Bygge- og Boligstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren, jf. § 6, stk. 1, nr. 15, i Boligministeriets bekendtgørelse nr. 1164 af 23. december 1993 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Bygge- og Boligstyrelsen.

19.1.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager.

For hver person, der modtager boligstøtte (boligsikring, boligydelse eller lån til betaling af beboerindskud m.v.), må der oprettes en aktmappe, dvs. et særskilt omslag, hvori samtlige aktstykker opbevares: ansøgning, breve, referater af modtagne mundtlige oplysninger, attester m.v., herunder eventuel brevveksling med ankenævn eller Bygge- og Boligstyrelse om generelle tvivlsspørgsmål rejst i relation til den konkrete sag. Hver aktmappe må forsynes med støttemodtagerens fulde navn og et journalnr.

Som anført i pkt. 13.1. bør der normalt som betingelse for ydelse af boligstøtte kræves en skriftlig ansøgning, der er udfyldt og underskrevet af ansøgeren. I mangel heraf må mappen indeholde et referat om de indhentede mundtlige oplysninger og i øvrigt foretagne undersøgelser. De af boligstøttemodtageren givne oplysninger om økonomiske forhold, lejlighedens beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv. må kontrolleres efter oplysninger i Folkeregisteret, hos skattemyndighederne osv., og oplysningerne om leje må dokumenteres, f.eks. ved erklæring fra udlejeren, jf. pkt. 13.1. og 14.3.1.

Den nye boligstøttelov pr. 1. januar 1993 indebærer, at boligstøtteberegningen fremover i langt hovedparten af sagerne kan foretages maskinelt på Kommunedata's edb-baserede boligstøttesystem.

19.2. Finansiering.

19.2.1. Løbende boligstøtte.

Efter boligstøttelovens § 75, stk. 1, afholder kommunen de udgifter, der er forbundet med administration af reglerne om boligstøtte.

Staten refunderer kommunernes udgifter til boligsikring med 50 pct. , (fra regnskabsåret 1996, indtil da 40 pct.).

Udgifter til byfornyelsesboligstøtte til andelshavere m.fl. refunderes efter § 27 med 50 pct.

Udgifter til boligydelse refunderes med 75 pct.

Refusionsprocenten for boligydelse gælder også for boligydelseslån, jf. § 75, stk. 2, 1. pkt. Kommunerne indbetaler til staten de beløb, der modtages som tilbagebetaling af boligydelseslån, jf. § 75, stk. 3, 2. pkt.

Statsrefusionen på 75 pct. gælder også boligydelse til personer, der i en periode har fået forskud på pension, og som derfor efter lovens § 2, stk. 2, har været berettigede til boligydelse, men hvor pensionsansøgningen senere blev afslået.

Boligsikring kan ydes som lån til bofællesskabsdeltagere, som ikke er pensionister, og som bor i ejerbolig eller lignende, jf. § 24g, stk. 2. Staten refundere kommunens udgifter til disse boligsikringslån med 50 pct., jf. § 75, stk. 3, 3. pkt. 50 pct. af de renter og afdrag, der modtages som tilbagebetaling af disse boligsikringslån, indbetales af kommunerne til staten, jf. § 75, stk. 3, 4. pkt.

Vedrørende flygtninge , jf. pkt. 19.2.3.

19.2.2. Beboerindskudslån mv.

Af de udlånsmidler, som er fornødne til lån efter lovens §§ 56 og 57, pligtmæssige beboerindskudslån, samt 56a, pligtmæssige lån til beboere i kollektive bofællesskaber, og § 64b, pligtmæssige lån til kommunalt anviste lejligheder i privat udlejningsbyggeri, stiller staten 2/3 til rådighed for kommunerne, jf. lovens § 75, stk. 3, 2. pkt. Af de renter og afdrag, som indbetales til kommunen fra låntagerne, samt eventuelle indekstillæg, jf. pkt 15.7., der tilfalder kommunen, beholder kommunen 1/3, mens 2/3 indbetales til staten.

Af de udlånsmidler, som er fornødne til pligtlån til flygtninge efter lovens §§ 66 og 67, og til lån efter § 64b, der ydes til flygtninge, stiller staten 100 pct. til rådighed til kommunerne, mens den for så vidt angår udlånsmidler til frivillige lån til flygtninge efter lovens § 68 og til frivillige lån efter § 64c, der ydes til flygtninge, stiller halvdelen til rådighed.

Staten refunderer endvidere kommunernes udgifter til istandsættelsesgaranti og leje efter §§ 70 og 71 med 100 pct.

I lov om kommunal anvisningsret, jf. lov nr. 281 af 27. april 1994 findes en refusionsbestemmelse for så vidt angår kommunens udgifter efter § 5, stk. 2, om lejetab og istandsættelsesudgifter, når der i medfør af denne lov er sket anvisning af visse flygtninge til private udlejningsejendomme.

Beløbene stilles til rådighed, når udgiften er afholdt.

19.2.3. Specielt vedrørende statsrefusion til flygtninge.

Efter den hidtidige § 75, stk. 2, refunderes kommunernes udgifter til boligstøtte til personer, der har fået opholdstilladelse efter en række nærmere angivne bestemmelser i udlændingeloven, af staten med 100 pct. i 6 1/2 år efter opholdstilladelsen.

Fra 1. januar 1999 er den hidtidige § 75, stk.2 ophævet og statsrefusion for boligsikring og boligydelse ydes fra denne dato altid efter hovedreglen § 75, stk.1.

19.2.4. Udbetaling af statsrefusion.

Det er en forudsætning for adgangen til statsrefusion, at lovens betingelser i det enkelte tilfælde er opfyldt, og at ydelserne er beregnet i overensstemmelse med lovens regler og bestemmelserne i denne vejledning.

For boligsikring og boligydelse kan kommunerne få løbende forskudsvis statsrefusion, idet det efter forhandling mellem Finansministeriet og de kommunale organisationer er bestemt, at statsrefusionen af kommunernes boligsikrings- og boligydelsesudgifter udbetales efter samme regler som refusion af udgifter til sociale ydelser, dvs. at den forskudsvise refusion ydes fuldt ud med 100 pct. af de forventede refusionsbeløb.

Anmodning om forskud på statsrefusion af boligsikring og boligydelse indsendes til Finansstyrelsen (tidligere Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning), Landgreven 4, 1301 København K, senest den 10. januar med oplysning om, hvilke udgifter kommunen forventer i januar kvartal.

Finansstyrelsen vil derefter kvartalsvis anvise kommunerne et forskud, svarende til 100 pct. af det forventede refusionsbeløb i det pågældende kvartal. Statsrefusionen vil være til kommunernes disposition på næstsidste bankdag i hver af månederne januar, april, juli og oktober.

Såfremt en kommune i løbet af året får væsentlige stigninger i udgiften til boligstøtte, kan kommunen efter fremsat begæring få den kvartalsvise forskudsrefusion forhøjet med de forventede yderligere refusionsbeløb.

I de indsendte opgørelser fradrages de beløb, kommunerne har modtaget som tilbagebetaling af boligydelseslån, jf. § 75, stk. 2, 2. pkt. Afregning af tilbagebetalte lån med renter skal ske med 100 pct. Det er derfor nødvendigt, at beløbene fratrækkes efter slutresultatet af anvisningsopgørelsen for refusion af udgifter.

Med hensyn til boligsikring som lån, jf. § 24g, stilles beløbene kvartalsvis efterfølgende til kommunernes rådighed på samme måde som beboerindskudslån, jf. pkt. 19.3.

Efter regnskabsårets udløb anvises eventuel restrefusion af boligsikring og boligydelse på grundlag af de endelige regnskaber.

19.3. Boligstøtteregnskabet.

I medfør af lovens § 75, stk. 5, er udstedt bekendtgørelse nr. 53 af 5. februar 1993 om regnskabsaflæggelse og revision af kommunernes boligstøtteregnskaber. Bekendtgørelsen indgår som bilag til vejledningen. Bestemmelserne i bekendtgørelsen om regnskabsaflæggelse fremgår af det følgende, der i øvrigt omhandler boligstøtteregnskabet.

Det påhviler kommunalbestyrelsen hvert kvartal at aflægge regnskab for beboerindskudslån m.v. samt for modtagelse af renter, afdrag og eventuelle indekstillæg.

Regnskab for beboerindskudslån m.v. opgøres på et særligt skema, som kan rekvireres i Finansstyrelsen. Der skal udfyldes ét skema for hver refusionssats. Skemaet indsendes i udfyldt stand til Finansstyrelen efter hvert kvartals udløb.

Mellemværendet mellem staten og kommunen vedrørende beboerindskudslån efter §§ 56-57 opgøres på den måde, at staten refunderer kommunen 2/3 af nettoudlånet i kvartalet. Hvis modtagne renter, afdrag og indekstillæg overstiger udlånene i et kvartal, skal kommunen indbetale 2/3 af forskelsbeløbet til staten. Derudover betaler kommunen ikke renter og afdrag af de beløb, som staten stiller til rådighed.

Opgørelse for oktober kvartal udfærdiges i 2 eksemplarer, hvoraf det ene, forsynet med revisionserklæring, indsendes til Finansstyrelsen.

På samme måde som for beboerindskudslån gælder, at det påhviler kommunalbestyrelsen hvert kvartal at aflægge regnskab for boligsikringslån samt for modtagelse af renter og eventuelle afdrag. Regnskab for boligsikringslån opgøres på særskilt skema, der rekvireres i Finansstyrelsen. Mellemværendet mellem staten og kommunerne vedrørende beboerindskudslån efter § 24g opgøres på den måde, at

staten refunderer kommunen 50 pct. af nettoudlånet i kvartalet. Hvis modtagne renter og eventuelle afdrag samt tilbagebetaling af forfaldne lån overstiger udlånene i et kvartal, skal kommunen indbetale 50 pct. af forskelsbeløbet til staten. Derudover betaler kommunen ikke renter og afdrag af de beløb, som staten stiller til rådighed.

Efter regnskabsårets afslutning skal kommunalbestyrelsen udarbejde en opgørelse over boligsikring, udbetalt som tilskud og boligydelse.

Opgørelserne over udgifterne til boligsikring som tilskud og boligydelse i regnskabsåret skal ske på særskilte skemaer, som udsendes af Finansstyrelsen. Boligydelseslån og -tilskud skal oplyses særskilt. De ydelser, kommunen har modtaget som renter og afdrag på boligydelseslån, og som skal indbetales fuldt ud til staten, anføres herunder særskilt.

Opgørelsen skal underskrives af en af kommunen dertil bemyndiget person af den ansvarlige leder af kommunens revision. Den skal indsendes til Finansstyrelsen, så vidt muligt inden den 15. august. På grundlag af opgørelsen udbetales den eventuelle resterende statsrefusion, uanset om revisionen er afsluttet.

Hvis refusionsbeløbet udbetales, før revisionen er afsluttet, vil der blive krævet berigtigelse, hvis revisionen giver anledning hertil.

Hvad angår regnskabernes indhold bemærkes, at der i hovedopstillingen over udgifterne skal optages de faktiske udbetalte boligstøttebeløb i regnskabsåret.

Rejses der krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt boligstøtte, skal kravet herom modregnes i den boligstøtteudgift, der berettiger til statsrefusion i det regnskabsår, hvori tilbagebetalingskravet rejses. Dette indebærer, at kommunerne er berettigede til hele tilbagebetalingsbeløbet, efterhånden som det indgår.

Staten refunderer kommunernes eventuelle tab, når det konstateres, at tilbagebetalingskravet ikke kan gennemføres. Ved refusionen anvendes den i det pågældende finansår gældende refusionssats. Dette tab kan således anmeldes til refusion.

Det bemærkes, at da den boligsikring, der er udbetalt inden 1. januar 1996, refunderes med 40 pct., mens der af senere udbetalt boligsikring refunderes 50 pct., må der både ved tilbagebetalingskrav og ved afskrivning af uerholdelige tilbagebetalingsbeløb angives, hvilken periode beløbet vedrører.

Regnskabsdifference, konstateret ved revision af de kommunale årsregnskaber for boligstøtte, henstilles generelt medtaget på opgørelsen for det følgende regnskabsår.

19.4. Mellemkommunal refusion.

19.4.1. Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet .

Den tidligere bestemmelse i boligstøttelovens § 75, stk. 5, om udligning af udgifterne til boligstøtte i hovedstadsområdet er ophævet fra og med den udligning, der finder sted vedrørende udgifter i regnskabsåret 1995. Hovedstadsudligningen af boligstøtteudgifterne er samtidig overført til det generelle tilskuds- og udligningssystem. En ny udligningsbestemmelse er fastsat i § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amter. Boligstøtteudligningen indgår herefter direkte i lov om kommunal udligning og opgøres og udmeldes i tilknytning til den generelle tilskudsopgørelse.

19.4.2. Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger.

Ved § 76, stk. 1-2 er med virkning fra 1. januar 1996 indført en pligt til mellemkommunal refusion af en opholdskommunes nettoudgifter til boligstøtte i tilfælde, hvor en ældre eller person med handicap - begrundet i ganske særlige forhold - har en ret efter ældreboliglovens § 17, stk. 5 til at få anvist en ældreegnet bolig på tværs af kommunegrænsen.

Retten gælder efter § 63 i lov om almene boliger, som kommunen har anvisningsret til, og vedrører udelukkende boliger af efter lov om almene boliger og efter den tidligere ældreboliglov samt boliger efter lov om byfornyelse, som er særligt indrettet for ældre og personer med handicap.

Retten til at få en anvist en sådan bolig i tilflytningskommunen efter § 63 i lov om almene boliger (ældreboliglovens § 17, stk.5) er betinget af, at den pågældende vil flytte til en anden kommune

-for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,

-af religiøse grunde for at blive optaget i en ældreboligorganisation med samme religiøse overbevisning,

-for at blive optaget i en ældreboligorganisation, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve, eller

-for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Det vil desuden være en betingelse, for retten til anvisning og dermed også for pligten til refusion for fraflytningskommunen, at støttemodtageren opfylder betingelserne for at få anvist den pågældende type bolig såvel i tilflytningskommunen som i fraflytningskommunen.

Hvis en kommune ejer boliger som nævnt i en anden kommune, er det ejerkommunens og fraflytningskommunens anvisningsbetingelser, der skal være opfyldt.

Anvisning af bolig i tilflytningskommunen sker på tilsvarende vilkår, som gælder for kommunens egne borgere.

Refusionsordningen gælder også, hvor en bolig med amtskommunal anvisningsret anvises til en person fra en anden amtskommune.

Samme ordning gælder endvidere efter § 76, stk. 3, hvor en person, der efter bistandsloven har ret til at blive optaget på venteliste til en bolig i en anden kommune, får anvist en bolig i et kollektivt bofællesskab og opfylder betingelserne i boligstøttelovens § 24a, stk. 1, nr. 1 eller 2.

19.4.3. Frivillige aftaler om mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger.

Udover pligten til refusion efter § 76, stk. 1-3 er der efter § 76, stk. 4 mulighed for at aftale mellemkommunal refusion vedrørende ældreegnede boliger.

Ved § 76 er fra 1. januar 1993 indført en mellemkommunal refusionsordning for kommunale udgifter på boligstøtteområdet i tilfælde, hvor en ældre eller en person med handicap, der er berettiget til boligydelse eller beboerindskudslån efter boligstøtteloven, anvises en ældrebolig i en anden kommune.

For at en sådan udligningsordning kan komme alle til gode, der vil være berettiget til anvisning til ældrebolig, er ordningen udstrakt til også at omfatte boligsikringsmodtagere, dvs. eventuelle ikke-pensionister, der måtte være således handicappede, at anvisning til ældrebolig kan finde sted.

Refusionsordningen udvidedes pr. 1. januar 1994 til også at gælde i tilfælde, hvor kommunen anviser til en ældreegnet almennyttig bolig i medfør af lov om boligbyggeri, en ældreegnet byfornyet bolig i medfør af lov om byfornyelse og boligforbedring, eller hvor en bofællesskabsdeltager med et særligt socialt behov af kommunen, amtskommunen, et almennyttigt boligselskab eller en privat organisation anvises bolig i et kollektivt bofællesskab.

Refusionsordningen er endvidere pr. 3. juni 1994 udvidet således, at refusion kan aftales i alle tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen anviser til en ældre- eller handicapegnet bolig foruden anvisning af bolig i kollektivt bofællesskab som beskrevet ovenfor, jf. § 76, stk. 1., 2. pkt. Der skal fortsat være tale om boliger, hvortil der er knyttet en kommunal anvisningsret. Det er derimod - i modsætning til den pligtige refusion - ikke nogen betingelse, at der er tale om boliger opført efter en bestemt lovgivning. Anvisning til ældre- eller handicapegnede boliger opført af en kommune med anvisningsret for kommunen vil således være omfattet af kommunernes hjemmel til at aftale refusion for udgifter til boligstøtte.

Ordningen er frivillig, således at refusionen fra fraflytningskommunen til tilflytningskommunen forudsætter, at der indgås aftale herom mellem disse kommuner.

Refusionen udgør tilflytningskommunens nettoudgifter til boligstøtte, dvs. den del af udgiften, der ikke refunderes af staten, Refusion sker af tilflytningskommunens nettoboligstøtteudgift før eventuel hovedstadsudligning, jf. pkt. 19.4.1.

Indtil udgangen af 1995 gjaldt efter loven, at en aftale om mellemkommunal refusion gælder, sålænge den pågældende boligstøttemodtager bor i den anviste bolig. Fra 1. januar 1996 følger af loven, at det i en aftale om mellemkommunal refusion kan fastsættes, at denne kun gælder, så længe den pågældende boligstøttemodtager bebor den anviste bolig. Hvis en aftale indgået efter udgangen af 1995 ikke indeholder denne begrænsning, må den antages at gælde, og så hvis støttemodtageren efter følgende optages i en anden ældreegnet bolig. Administrationen af en aftale om mellemkommunal refusion og udgifterne hertil afholdes af de pågældende kommuner.

19.5. Registreringssystemet og bogføring.

Det påhviler kommunen at oprette et register over boligstøttemodtagere i kommunen.

En kommune, der ikke benytter edb til boligstøtte, skal oprette et kartotek, hvor hver modtager opføres på et kartotekskort forsynet med samme journalnr. som aktmappen. Kortets oplysninger om boligstøttemodtagerens økonomiske forhold må kontrolleres årligt på grundlag af skattemyndighedernes oplysninger, og oplysningerne om beboerantal må ajourføres efter Folkeregisteret - i større kommuner vil det være praktisk at træffe en ordning, således at Folkeregisteret giver oplysninger til kartoteket om alle ændringer i husstandens størrelse, så snart ændringen har fundet sted. Kortet bør indrettes således, at der er plads til »særlige bemærkninger«, hvor man eventuelt kan henvise til aktstykke i aktmappen: endvidere må der gives oplysninger om de månedlige udbetalinger.

For så vidt angår regler for anvendelsen af edb, henvises til de af justitsministeren og finansministeren fastsatte forskrifter herfor.

De af ansøgeren givne oplysninger om ejendommen (beboerantal, ejendommens ibrugtagelse osv.) må kontrolleres efter oplysningerne i Folkeregisteret mv. Indkomstoplysninger må kontrolleres, hos skattemyndighederne osv., og oplysninger om leje må dokumenteres, f.eks. ved erklæring fra udlejeren.

Det forudsættes, at der på et hvilket som helst tidspunkt i regnskabsåret let kan foretages en opgørelse over ydelserne til hver person. Det må herved være muligt umiddelbart at konstatere, hvilken del af ydelserne, der har form af lån.

20. Overgangsbestemmelser m.m.

20.1. Ikrafttræden.

Lov om individuel boligstøtte, jf. lov nr. 376 af 6. juni 1991, trådte i kraft den 1. januar 1993. Loven er ændret adskillige gange i perioden 1993-98.

Ved lov nr. 1002 af 23. december 1998 er indført en række ændringer i loven.

Enkelte af disse trådte i kraft 1. marts 1999. Det drejer sig om ændringer i pensionistfradraget, jf. § 8, stk. 4, og pkt. 3.3.2, og i beregningen af grænsebeløbet for 1999, jf. § 84 og pkt. 9.1.2 og 10.1.2.

Hovedparten af ændringerne træder i kraft 1.1. 2000, jf. pkt. 9.4 og 10.4. Samtidig er indført en trinvis indfasning for såvel hidtidige som kommende støttemodtagere af de nye beregningsregler for boligsikring og boligydelse i perioden 1. januar 2000 - 1. januar 2004.

Dette indebærer, at en række boligstøttemodtagere vil opleve ændringer i boligstøtteberegningen pr. 1. marts 1999 og ved årsskiftet 1999-2000, 2000-2001, 2001-2002, 2002-2003 og 2003- 2004.

Der er på denne baggrund i § 83 med virkning fra 1. marts 1999 indført en forbedret kompensationsordning, der træder i stedet for den fra 1. januar 1993 gældende ordning.

20.2. Kompensationsordning.

20.2.1. Indledning.

Kompensationsordningen er indført for at sikre, at ingen modtager af boligsikring eller boligydelse vil få nedsat sin boligstøtte med mere end 1.000 kr. på årsbasis pr. 1. marts 1999 som følge af ændringer i boligstøtteloven, og at ingen boligstøttemodtager herefter ved overgangen fra et år til det næste vil få sin boligstøtte reduceret med mere end 1.000 kr. i forhold til det foregående år på grund af ændring af boligstøttereglerne.

For pensionister, hvis husstandsindkomst før pensionistfradrag ligger under en indkomstgrænse på 110.000 kr. i 1998-niveau og udgør i 1999 113.200 kr.

Kompensationsordningen vedrører alle ændringer, der er eller vil blive foretaget af boligstøtteloven, medmindre senere ændringer udtrykkeligt undtages herfra.

Ændringer i anden lovgivning giver ikke grundlag for udbetaling af kompensationsbeløb, uanset om ændringen påvirker boligstøttens størrelse, f.eks. ved ændring af husstandsindkomst eller leje.

20.2.2. Personkreds.

Kompensationsordningen omfatter alle støttemodtagere - uanset indflytnings- og ansøgningstidspunkt - der oplever ændring i boligstøttens størrelse på grund af ændrede regler i boligstøtteloven pr. 1. marts 1999 eller oplever ændringer af boligstøtten som følge af senere ændringer af loven.

Kompensationsordningen omfatter således også personer, der flytter ind i en bolig og/eller søger om boligstøtte senere end 1. januar 2000, i det omfang støttemodtageren senere oplever et fald i boligstøtten, der skyldes ændringer i loven.

Kompensationsbeløb sidestilles med almindelige boligstøtteydelser, og personer, der oppebærer kompensationsbeløb, er boligstøttemodtagere. Dette gælder, uanset at der ikke oppebæres almindelige boligstøtteydelser, men kun kompensationsbeløb.

20.2.3. Beregning af kompensationsbeløb.

Kompensationsbeløb beregnes efter § 83, stk. 2, for støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres 1. marts 1999 som følge af lovændringer, jf. pkt. 20.2.3.1.

Kompensationsbeløbet beregnes efter § 83, stk. 2, for alle støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres 1. januar 2000 på grund af ændringer i loven, jf. pkt. 20.2.3.2. Kompensationsbeløbet beregnes endvidere efter § 83, stk. 3, for støttemodtagere, der ikke hidtil har modtaget kompensationsbeløb, hvis boligstøtte ændres på grund af lovændringen med virkning efter 1. januar 2000, jf. pkt. 20.2.3.3.

Endelig ændres alle kompensationsbeløb hvert år 1. januar efter § 8, stk. 4, jf. pkt. 20.2.3.4.

20.2.3.1. Beregning af kompensationsbeløb 1. marts 1999.

Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes efter § 83, stk. 2, pr. 1. marts 1999 som forskellen mellem på den ene side boligstøtten på årsbasis opgjort efter de gældende regler i februar 1999 og på den anden side boligstøtten på årsbasis opgjort efter de nye regler, der gælder fra 1. marts 1999. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om faktisk indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der har ligget til grund for den faktiske beregning af boligstøtte i februar 1999. Kompensationsbeløbet udgør den beregnede forskel med fradrag af 1.000 kr. på årsbasis. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis husstandsindkomst ved udgangen af februar 1999 højst udgør 113.200 kr. før pensionistfradrag efter § 8, stk. 4.

Eksempel

Kompensationsbeløb

Boligudgift

1. marts 1999

36.000 kr.

Husstandsindkomst

150.000 kr.

Grænsebeløb 28.2.1999

148.800 × 16 pct.

= 23.808

1.200 × 26,66 pct.

319

24.124

Boligsikring 28.2.1999

(36.000 ÷ 24.124) ×

75 pct. =

8.904

Grænsebeløb 1.3.1999

123.500 × 16 pct.

19.760

26.500 × 26,66 pct.

7.049

26.809

Boligsikring 1.3.1999

(36.000 ÷ 26.809) ×

75 pct. =

6.888

Kompensationsbeløb

8.904 ÷ 6.888 ÷ 1.000

1.016

1.020

For de meget få boligstøttemodtagere, der modtager kompensationsbeløb efter den hidtidige ordning ved udgangen af december 1998, indebærer ændringen, at kompensationsbeløbet nedsættes efter den hidtidige ordning - med 2.000 kr. årligt - pr. 1. januar 1999. For at sikre, at disse støttemodtageres boligstøtte ikke reduceres mere end andre støttemodtageres i forbindelse med lovændringerne pr. 1. marts 1999, udregnes kompensationsbeløbet for disse pr. 1. marts 1999 således, at det udgør forskellen mellem på den ene side boligstøtten efter de gældende regler i februar 1999 med tillæg af kompensationsbeløbet for december 1998 og på den anden side boligstøtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. Fra denne forskel trækkes 500 kr. for pensionister med en indkomst op til 113.200 kr. og 1.000 kr. for alle øvrige støttemodtagere. Hermed sikres, at det samlede tab som følge af tidligere lovændringer og lovændringer pr. 1. marts 1999 i alt ikke kan overstige 1.000 kr., og at tabet ikke kan overstige 500 kr. for pensionister med en husstandsindkomst til og med 113.200 kr.

Nogle af disse få støttemodtagere kan herved opleve en forøgelse af boligstøtten pr. 1. marts 1999.

20.2.3.2. Beregning af kompensationsbeløb 1. januar 2000.

Kompensationsbeløb for 2000 beregnes 1. januar 2000 efter § 83, stk. 3, for alle støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres som følge af ændringer i boligstøtteloven pr. denne dato. Beregningen foretages både for støttemodtagere, der ikke hidtil har modtaget kompensationsbeløb, og for støttemodtagere, der har fået kompensationsbeløb i 1999.

Kompensationsbeløbet opgøres som forskellen mellem på den ene side boligstøtten i december måned 1999 på grund af de dagældende regler - inkl. et eventuelt kompensationsbeløb - og på den anden side boligstøtten pr. 1. januar 2000 opgjort på grundlag af de regler, der gælder på dette tidspunkt.

Fra forskellen trækkes 1.000 kr., og det herefter beregnede beløb er kompensationsbeløbet. For pensionister, hvis husstandsindkomst uden et eventuelt fradrag for reelt enlige iflg. § 8, stk. 4, højst udgør 110.000 kr. (i 1998-niveau), fratrækkes dog kun 500 kr.

Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt.

Ved begge beregninger anvendes de oplysninger om indkomst, boligudgift og husstandssammensætning, der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtten i december 1999. Ændringer i boligstøttemodtagerens forhold får således ikke betydning for beregning af kompensationsbeløbet, jf. dog pkt. 20.2.3.6 om den situation, hvor boligstøtten bortfalder på grund af faktiske indkomststigninger.

Ved beregningen af boligstøtten efter reglerne for 1999 anvendes de satser, der har været anvendt ved boligstøtteberegningen i december 1999. Ved beregningen efter de regler, der gælder 1. januar 2000, anvendes satser opreguleret til 2000-niveau.

20.2.3.3. Beregning af nyt kompensationsbeløb efter 1. januar 2000.

For alle boligstøttemodtagere, der bliver berettiget til kompensationsbeløb efter 1. januar 2000, beregnes kompensationsbeløbet det første år efter § 83, stk. 3, dvs. efter samme regler som ved beregning af kompensationsbeløbet 1. januar 2000.

Retten til kompensationsbeløb kan f.eks. opstå efter 1. januar 2000 for husstande, der først efter dette tidspunkt er flyttet ind i en bolig, og som mister boligstøtte ved de lovændringer, der har virkning 1. januar 2001, 1. januar 2002, 1. januar 2003 og/eller 1. januar 2004. Retten til kompensationsbeløb kan tilsvarende opstå for en husstand, der har boet i en bolig i en periode, men som først søger om boligstøtte efter 1. januar 2000. Endelig kan retten også opstå hos en husstand, som hidtil har fået boligstøtte uden kompensationsbeløb, idet lovændringerne 1. marts 1999 og 1. januar 2000 ikke har givet anledning til ændret boligstøtte, men hvor der f.eks. ved lovændringer 1. januar 2001 sker et fald i boligstøtten, fordi der i løbet af 2000 er sket ændringer i husstandens forhold.

Kompensationsbeløbet opgøres som forskellen mellem på den ene side boligstøtten i december måned i det forudgående år på grund af de dagældende regler - inkl. et eventuelt kompensationsbeløb - og på den anden side boligstøtten pr. 1. januar i udbetalingsåret opgjort på grundlag af de regler, der gælder på dette tidspunkt.

Fra forskellen trækkes 1.000 kr., og det herefter beregnede beløb er kompensationsbeløbet. For pensionister, hvis husstandsindkomst uden et eventuelt fradrag for reelt enlige efter § 8, stk. 4, højst udgør 110.000 kr. (1998-niveau), fratrækkes dog kun 500 kr.

Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt.

Ved begge beregninger anvendes de oplysninger om indkomst, boligudgift og husstandssammensætning, der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtten i december året forud for udbetalingsåret. Ændringer i boligstøttemodtagerens forhold får således ikke betydning for beregning af kompensationsbeløbet, jf. dog pkt. 20.2.3.6 om den situation, hvor boligstøtten bortfalder på grund af faktiske indkomststigninger.

Ved beregningen af boligstøtten efter reglerne forud for udbetalingsåret anvendes de satser, der har været anvendt ved boligstøtteberegningen i dette år. Ved beregningen efter de regler, der gælder i udbetalingsåret, anvendes satsen opreguleret til udbetalingsårets niveau.

20.2.3.4. Årlig ændring af kompensationsbeløbet.

Så længe en boligstøttemodtager får boligstøtte af samme type (jf. pkt. 2.2.5 om bortfald) til en bolig, reduceres kompensationsbeløbet hvert år med 1.000 kr.; dog kun med 500 kr. for pensionister, hvis husstandsindkomst ikke overstiger 110.000 kr. (1998-niveau) før et eventuelt pensionsfradrag efter § 8, stk. 4.

Samtidig forøges beløbet med eventuelle tab på grund af lovændringen ved det pågældende årsskifte, herunder ændringer som følge af den gradvise indfasning af beregningsreglerne i §§ 21, 21a, 22 og 22a, jf. pkt. 9.4 og 10.4, ligesom beløbet reduceres med eventuelle stigninger i boligstøtten på grund af lovændringen.

20.2.3.5. Beregning af kompensationsbeløb til ejere, andelshavere m.v.

Beregning af kompensationsbeløb til ejere og til andelshavere, hvor en del af støtten udbetales som lån, foretages på samme måde som ved lejere, jf. ovenfor.

Kompensationsbeløb beregnes på grundlag af boligydelse i alt for tilskud og maksimalt berettiget lån.

Hvor en del af støtten udbetales som lån, er det ændringer i den samlede støtte i form af tilskud og lån, der lægges til grund for beregningen. Det er uden betydning for beregningen af kompensationsbeløb, om hele lånet eller kun en del af lånet er udbetalt.

Kompensationsbeløb udbetales altid i form af tilskud.

20.2.3.6. Generelle beregningsregler for alle kompensationsbeløb.

Hvis der i løbet af et boligstøtteår sker ændringer i husstandens forhold som følge af, at indkomsten er steget, antallet af børn i husstanden er ændret, eller hvis der er sket andre ændringer i husstandens forhold, som isoleret set bevirker en nedgang i boligstøtten, giver dette ikke grundlag for kompensation.

Sådanne ændringer påvirker som udgangspunkt ikke et beregnet kompensationsbeløb.

Hvis grænsebeløbet efter §§ 21 og 22 til brug for beregning af støtten i perioden 1. marts 1999 bliver højere end den beregnede boligudgift på grund af faktiske indkomstændringer, reduceres kompensationsbeløbet dog med forskellen mellem disse to beløb efter § 83, stk. 5, jf. eksempel pkt. 2.2.4. I den beregnede boligudgift for boligydelsesmodtagere indgår tillægget til boligudgiften efter § 21, stk. 1, 1. pkt., og § 21a, stk. 4.

Der foretages ikke reduktion af kompensationsbeløbet for overskridelsen eller dele af overskridelsen, der alene skyldes lovændringer, hvorved grænsebeløbet og/eller indkomstopgørelsen ændres.

Et beregnet kompensationskrav kan ikke være negativt, jf. § 83, stk.6, 1. pkt.

Summen af almindelig boligstøtte tillagt kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23, jf. § 83, stk. 6, 2. pkt., dvs. maksimum for den årlige støtte eller forhøjet maksimum.

Hvis almindelig boligstøtte tillagt kompensationsbeløb overstiger maksimum for den årlige boligstøtte, reduceres i kompensationsbeløbet indtil maksimum for den årlige støtte.

Der er fastsat et minimum for kompensationsbeløbet. Hvis den almindelige støtte bliver 0 kr., udbetales kompensationsbeløb kun, såfremt det overstiger et beløb af 120 kr. årligt.

Som det er gældende ved almindelig boligstøtte, beregnes kompensationsbeløbet, jf. § 24, til et beløb, der er deleligt med 12.

20.2.4. Omberegning og efterregulering.

At kompensationsbeløb sidestilles med almindelig boligstøtte i form af boligsikring og boligydelse indebærer, at støttemodtagere, der modtager kompensationsbeløb, er omfattet af de gældende kriterier, jf. lovens kap. 9, for omberegning og efterregulering, herunder pligten til at give meddelelse om ændringer m.v., der kan have indflydelse på støtten.

Ændringer i støttemodtagerens forhold har som udgangspunkt ikke betydning for beregning af kompensationsbeløbet, jf. pkt. 20.2.3.6.

Indkomstens størrelse har dog betydning i de tilfælde, hvor boligsikring eller boligydelse helt bortfalder eller er bortfaldet på grund af faktiske ind-

Når kompensationsbeløb reduceres med et overskydende grænsebeløb, jf. § 83, stk. 5, og der altså kun udbetales kompensationsbeløb, foretages omberegning af kompensationsbeløb hvert år og hver gang, der er grundlag for omberegning efter de i loven gældende kriterier for omberegning, med henblik på, om der er grundlag for reduktion eller forøgelse i kompensationsbeløbet.

Kompensationsbeløb udbetales efter omberegning som forskellen mellem et overskydende grænsebeløb og kompensationsbeløb nedtrappet til det pågældende års niveau.

Den løbende boligstøtte reguleres hvert år den 1. januar efter de ændringer i beregningsgrundlaget, herunder boligstøttemodtagerens boligudgift, husstand og husstandsindkomst, der måtte være sket siden den sidst foretagne beregning, jf. § 43, stk. 1.

Ved den årlige omberegning foretages omberegning af kompensationsbeløb, første gang den 1. januar 2000. Om beregning af kompensationsbeløb 1. januar 2000, se i øvrigt pkt. 20.2.3.2.

I tilfælde, hvor der kun udbetales kompensationsbeløb, skal der ved den årlige omberegning af kompensationsbeløb samtidig ske beregning af retten til at modtage almindelig boligstøtte.

Efter § 46 skal omberegning af boligstøtten foretages i løbet af året, når der sker en væsentlig ændring i husstandsindkomsten, ændring i antallet af hjemmeboende børn, ændring af boligudgiften, fremleje af en del af boligen eller benyttelse af en del af boligen til erhverv, jf. pkt. 14.3.2 og pkt. 14.3.3.

Når der kun udbetales kompensationsbeløb, skal der ske omberegning i løbet af året, hvis de almindelige gældende betingelser for omberegning i forhold til det anvendte beregningsgrundlag er opfyldt.

Omberegning forudsætter som hovedregel, at oplysninger om ændringer er meddelt kommunen af boligstøttemodtageren.

Ved en indkomststigning skal omberegning ske, når der er tale om en væsentlig stigning i den samlede forventede husstandsindkomst for hele året i forhold til den indkomst, der hidtil er anvendt ved boligstøtteberegningen (i 1999 stigninger i forhold til hovedregelsindkomst på 20.000 kr. eller i forhold til forventet fremtidig indkomst på 10.000 kr.).

Hvis der hidtil alene er udbetalt et reduceret kompensationsbeløb, svarende til forskellen mellem overskydende grænsebeløb og fuldt kompensationsbeløb, vil der således skulle ske omberegning af kompensationsbeløbet, hvis grænsebeløbet stiger som følge af en indkomststigning over den fastsatte grænse for omberegning.

Er der hidtil udbetalt boligstøtte og fuldt kompensationsbeløb, og sker der væsentlige indkomststigninger, der medfører, at en boligstøttehusstand ikke er berettiget til almindelige boligstøtteydelser, vil ændringen tillige medføre en reduktion af kompensationsbeløbet, jf. eksempel

Eksempel

----------------------------------------------------------------------------- --

Reduktion af kompensationsbeløb i 1999 på grund af faktisk indkomststigning

Boligsikringshusstand

Boligudgift

36.000 kr.

Husstandsindkomst 1. marts 1999

150.000 kr.

Beregnet kompensationsbeløb

1. marts 1999 reduceret

med 1.000 kr.

1.000 kr.

Indkomststigning 1. juli 1999

200.000 kr.

Grænsebeløb 123.500 x 16 % 19.760

76.500 x 26.66 % 20.394

40.154 kr.

Overskydende grænsebeløb

40.154 – 36.000=

4.154 kr.

Kompensationsbeløb 1.000

Overskydende grænsebeløb 4.154

Forskel -3.154

Reduceret kompensationsbeløb

(kan ikke være negativt)

0 kr.

En indkomststigning vil først reducere den almindelige boligstøtte, og når denne er blevet 0 kr., vil der herefter ske en reduktion af kompensationsbeløbet, afhængigt af indkomststigningens størrelse.

Hvis meddelelse om indtægtsstigninger ikke er givet, indgår uoplyste ændringer i stedet i en efterregulering af kompensationsbeløbet på samme måde som for den almindelige støtte. Dette betyder, at der alene vil blive krævet tilbagebetaling af for stort udbetalt kompensationsbeløb ved indkomstændringer over grænsen for efterregulering.

En støttemodtager vil fortsat være berettiget til kompensationsbeløb for efterfølgende år, indtil en eventuel efterregulering viser, at støttemodtageren ikke var berettiget til at få udbetalt boligstøtte i det pågældende år. Om årlig ændring af kompensationsbeløb, jf. dog pkt. 20.2.3.4.

Der rejses således tilbagebetalingskrav vedrørende det enkelte år for kompensationsbeløb og almindelig boligstøtte vurderet under ét.

Hvis kompensationsbeløbet er reduceret til 0 kr., og der på grund af et efterfølgende indkomstfald atter bliver grundlag for udbetaling af kompensationsbeløb, genoptages udbetaling af et oprindeligt beregnet kompensationsbeløb efter 1.000/500 kr.´s aftrapning og efter eventuel reduktion med det aktuelle overskydende grænsebeløb. Kompensationsbeløbet udbetales med andre ord, så længe beløbet efter reduktion med 1.000/500 kr. pr. år og efter eventuelt fradrag for et aktuelt overskydende grænsebeløb er »positivt«. Maksimums- og minimumsregler for udbetaling af støtte, jf. § 83, skal dog overholdes.

Ved en indkomstnedgang skal omberegning ske, når der er sket et fald i indkomsten på årsbasis for den resterende del af året på mindst 10.000 kr.

Når der hidtil alene er udbetalt et kompensationsbeløb, svarende til forskellen mellem kompensationsbeløb og et overskydende grænsebeløb, vil der skulle ske omberegning og forøgelse af kompensationsbeløbet, hvis grænsebeløbet falder som følge af et indkomstfald på mindst 10.000 kr.

Hvis der kun udbetales kompensationsbeløb, og boligstøtteansøgeren giver meddelelse om ændringer i husstands-, indkomst- eller huslejeforhold, foretages samtidig en beregning af retten til igen at oppebære almindelig boligstøtte. En ny ansøgning herom er ikke fornøden.

Hvis der hverken udbetales støtte eller kompensationsbeløb, fordi kompensationsbeløbet er nedsat til 0 kr. på grund af grænsebeløbsoverskridelse, vil der heller ikke skulle indgives ny ansøgning ved meddelelse om ændringer i husstands-, indkomst- eller huslejeforhold.

Udbetaling af kompensationsbeløb, der eksempelvis i en periode har været 0 kr. på grund af for høj en indtægt, kan herefter genoptages, hvis den pågældende boligstøttehusstand i forbindelse med omberegning på et senere tidspunkt bliver berettiget til almindelig boligstøtte.

Hvis meddelelse om et indtægtsfald ikke er givet, vil der ikke kunne efterreguleres med henblik på forøgelse af det udbetalte kompensationsbeløb for det pågældende år.

Hvis den almindelige boligstøtte stiger, og denne sammenlagt med et beregnet kompensations- beløb overstiger maksimum for den årlige støtte, jf. § 23, reduceres i kompensationsbeløbet indtil maksimum for den årlige støtte.

20.2.5. Bortfald af kompensationsbeløb.

Kompensationsbeløbet bortfalder i en række situationer, jf. § 83, stk. 8.

Kompensationsbeløbet bortfalder, når en støttemodtager fraflytter den bolig, hvortil der blev udbetalt kompensationsbeløb.

Kompensationsbeløbet bortfalder, hvis en støtteberettiget husstand - lejer eller andelshaver - opnår sanerings- eller byfornyelsesboligsikring efter § 25, stk. 7, § 25a, stk. 2, § 27, stk. 1, eller hvis en lejer overtager lejligheden på andelsbasis, § 27, stk. 2, nr. 3.

Ved ansøgning om sanerings- eller byfornyelsesboligstøtte, jf. ovennævnte bestemmelser, er det almindelig boligstøtte tillagt kompensationsbeløbet, der anvendes som sammenligningsgrundlag for at vurdere, om almindelig støtte eller sanerings- eller byfornyelsesboligstøtte er gunstigst for støttemodtageren.

Kompensationsbeløbet bortfalder endvidere, når en boligstøttemodtager overtager en bolig som privat andelsbolig, ejerbolig m.m.

Endelig bortfalder kompensationsbeløbet, hvis støttemodtageren overgår fra boligsikring til boligydelse. Støttemodtageren kan efter § 3 vælge fortsat at modtage boligsikring med kompensationsbeløb, hvis dette giver en højere støtte.

Som ovenfor nævnt bortfalder kompensationsbeløbet ikke, selvom det i en periode nedsættes til 0 kr. på grund af maksimum for støtten eller på grund af reduktion med et overskydende grænsebeløb.

Et bortfaldet kompensationsbeløb kan - i modsætning til et kompensationsbeløb, der er nedsat til 0 kr. efter 83, stk. 5 - ikke senere genbevilges.

20.3. Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger.

Ved overgangsbestemmelsen i § 82 er fastsat regler om fremgangsmåden ved afviklingen af den indtil 1. januar 1979 gældende ordning efter den dagældende boligsikringslovs § 3b.

Pensionister, der som andelshavere i en privat andelsboligforening benytter en beboelseslejlighed i foreningens ejendom til helårsbeboelse, kunne indtil 1. januar 1979 modtage boligsikring efter den særlige regel herom i den dagældende boligsikringslovs § 3b.

Ordningen efter boligsikringsloven gik nærmere ud på, at det beløb, der blev udbetalt som boligsikring, skulle tilbagebetales ved andelsforholdets ophør, jf. lovens § 39. Tilbagebetalingskravet er dog begrænset således, at der ikke kræves større beløb tilbage end boligandelens værdistigning i den periode, hvor der er ydet boligsikring. Det tilbagebetalingspligtige beløb skal ikke forrentes, jf. boligsikringslovens § 67, stk. 1.

Afviklingen tager alene sigte på, at der pr. 1. januar 1979 blev foretaget en opgørelse af det tilbagebetalingspligtige boligsikringsbeløb. Selve tilbagebetalingen skal derimod først finde sted på det tidspunkt, hvor andelsforholdet ophører.

20.4. Beboerindskudslån ydet før 1. januar 1993.

Ved § 82a er præciseret, at den nye boligstøttelov ikke indebærer en ændring af lånevilkår, herunder ikke med hensyn til rente- og afdragsfrihed for beboerindskudslån ydet efter den tidligere gældende boligstøttelov. Der henvises til pkt. 15.9.

20.5. Lovens anvendelsesområde.

Det fremgår af lovens § 85, at denne ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.

Kapitel 17 omhandler satser og grænsebeløb.

Kapitel 18-20 indeholder klagereglerne, reglerne om administration og finansiering samt overgangsbestemmelser mm. Herunder kompensationsbeløb.

Som bilag til denne vejledning er optaget de i henhold til loven udstedte bekendtgørelser. Alle henvisninger i vejledningen til paragrafnumre uden nærmere lovangivelse vedrører lov om individuel boligstøtte. Alle henvisninger til »pkt.« eller kapitel uden nærmere angivelse vedrører vejledningen.

.

tragtes som logerende, og at boligarealet reduceres tilsvarende.

Gunstighedsberegning skal ophøre ved udgangen af den måned, i hvilken barnet er fyldt 23 år. Hjemmeboende børn på 23 år og derover kan ikke betragtes som logerende.

Vedrørende gunstighedsberegning ved første boligstøtteberegning henvises til pkt. 3.7. og ved omberegning til pkt. 14.3.4.

3.3. Husstandens indkomst.

3.3.1. Indledning.

Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen er summen af samtlige husstandsmedlemmers indkomster. Der sondres i loven mellem opgørelse af husstandsindkomst efter § 8, stk. 1-7 (hovedregelsindkomst) og opgørelse efter § 8, stk. 8, (forventet fremtidig indkomst).

Forventet fremtidig indkomst benyttes for såvel boligsikringsmodtagere som boligydelsesmodtagere i alle tilfælde, hvor det skønnes, at denne vil afvige med mindst 91 10.000 kr. eller 97 20.000 kr. årligt i forhold til indkomstopgørelse efter lovens hovedregel.

Reglerne for opgørelse af husstandsindkomsten er på en række punkter ændret med virkning fra den 1. januar 1994, som konsekvens af den samtidigt gennemførte skattereform.

Husstandsindkomsten beregnet efter lovens hovedregel anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter udløbet af det indkomstår, der danner grundlag for husstandsindkomstberegningen.

Reglerne om opgørelse af husstandsindkomsten ændres væsentligt fra 1. januar 2000, hvor begreberne hovedregelsindkomst og forventet fremtidig indkomst erstattes af et indkomstbegreb. Vejledning herom udsendes senere.

3.3.2. Opgørelse af husstandens indkomst.

Den husstandsindkomst, der skal lægges til grund ved boligstøtteberegningen, er af husstandens samlede indkomst, jf. § 6.

Indkomstgrundlaget er fastsat i § 8.

Udgangspunktet for opgørelse af husstandsindkomsten er summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, (dog før det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb), samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8a, stk. 2. Efter opgørelsen af denne husstandsindkomst foretages indtil 28.2.1999 som fradrag for hver pensionist i husstande, jf. § 8, stk.4. Desuden foretages indtil udgangen af 2003 yderligere fradrag i husstandsindkomsten i følgende tilfælde, jf. § 8, stk. 4 og § 14, stk.4, i lov nr. 449 af 30. juni 1993

-reelt enlige pensionister,

-enlige personer, der modtager invaliditetsydelse, samt bistands- eller plejetillæg efter §18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt. i lov om social pension,

-personer, der den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til pension eller som var fyldt 67 år, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

Ved reelt enlige pensionister forstås samme begreb som efter § 49, stk. 2, i lov om social pension. Af § 49, stk. 2, fremgår det, at det særlige pensionstillæg gives til enlige, hvormed menes personer, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse . Den beskrevne persongruppe svarer til de personer, der i medfør af den indtil 1. januar 1994 gældende § 10, stk. 3, i personskatteloven, har haft et forhøjet (person)fradrag i indkomsten.

Husstandsindkomsten reguleres endelig med fradrag i børns indkomster, jf. § 8, stk. 5, og med fradrag for børn, jf. § 8, stk. 6.

Indtægtsgrundlaget bygger på de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Efter reglerne om personlig indkomstbeskatning, jf. personskatteloven, opdeles de skattepligtige indtægter, der indgår i den skattepligtige almindelige indkomst, i personlig indkomst og i kapitalindkomst . Derudover opgøres aktieindkomst .

For de flestes vedkommende kan husstandsindkomsten opgøres efter reglerne i personskatteloven. Selvstændige erhvervsdrivende kan dog i visse tilfælde anvende reglerne i virksomhedsskatteloven.

3.3.3. Personlig indkomst.

Personlig indkomst omfatter alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, aktieindkomst eller CFC-indkomst. Det drejer sig primært om

-lønindkomst, honorarer o. lign.,

-indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed,

-pensionsindtægter,

-løbende udbetalinger og rateudbetalinger for pensionsordninger, der er skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven,

-underholdsbidrag og andre løbende ydelser,

-uddannelsesstøtte o. lign.,

-anden indkomst, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst,

-kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv social service (indtil 1. juni 1998 bistandslovens § 37 ) og øvrige skattepligtige ydelser i henhold til denne lov.

Ved opgørelse af den personlige indkomst kan fradrages visse nærmere afgrænsede udgifter, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1-10. Det drejer sig blandt andet om

-præmier og bidrag til fuldt fradragsberettigede pensionsordninger mv. i det i pensionsbeskatningslovens § 18 og § 5d nævnte omfang,

-omkostninger i sædvanlig forstand for selvstændige erhvervsdrivende.

I den skattepligtige indkomst og dermed i den personlige indkomst bortses fra bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde – arbejdsmarkedsbidrag – samt fra den midlertidige pensionsopsparing for 1998 til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), jf. ligningslovens § 7L.

Heller ikke indbetalinger til ATP i øvrigt indgår i den personlige indkomst.

Kontanthjælp efter § 25 i lov om en aktiv social politik (indtil 1. juni 1998 bistandslovens § 37) indgår i den personlige indkomst og indgår derfor direkte i opgørelsen af husstandsindkomsten efter § 8, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også en række andre indtægtslignende ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik.

Omvendt medregnes ydelser i henhold til lov om en aktiv socialpolitik, der udredes til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, samt ydelser efter § 34 og § 86 ikke i den personlige indkomst, jf. ligningslovens § 7, litra j. § 34 i lov om en aktiv socialpolitik (indtil 1. juni 1998 § 37a i bistandsloven) indeholder et tillæg, der kan ydes personer, der er kommet ud for ændringer i sine forhold, og hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Efter § 86 kan ydes hjælp til repatriering, det vil sige hjælp til nærmere beskrevne grupper af udlændinge, som ønsker at tage varigt ophold i deres hjemland eller tidligere opholdsland, til udgifter til transport, etablering m.v.

Efter virksomhedsskatteloven kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.

Anvendes virksomhedsordningen anses en del af overskuddet fra virksomheden, beregnet efter særlige regler, som kapitalafkast, der (som hovedregel) medregnes til kapitalindkomsten. Den resterende del af overskuddet beskattes som personlig indkomst, når det overføres til den skattepligtige. Den skattepligtige kan vælge helt eller delvist at lade det resterende overskud samt den del af kapitalafkastet, der ikke vedrører finansielle aktiver, blive indestående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på (fra og med indkomståret 1992) 34 pct. (for indkomstårene 1987-90 var den foreløbige virksomhedsskat på 50 pct.; for indkomståret 1991 var den foreløbige indkomstskat på 38 pct.) Når det opsparede overskud hæves fra virksomheden medregnes det til den personlige indkomst. Den foreløbige virksomhedsskat modregnes i den endelige skat eller i det omfang dette ikke er muligt - udbetales kontant.

Kapitalafkastordningen adskiller sig fra virksomhedsordningen ved, at kapitalafkastet beregnes på et andet grundlag, jf. nedenfor, samt at det ikke er muligt at opspare virksomhedens overskud mod betaling af en foreløbig virksomhedsskat. Selvstændige erhvervsdrivende , der anvender kapitalafkastordningen, kan derimod henlægge indtil 25 pct. Af overskuddet ved selvstændig erhvervsvirk-

5. Opgørelse af boligudgift for lejere

5.1. Indledning.

Regler om opgørelse af boligudgiften for lejere er fastsat i § 10. Reglerne gælder også for andelshavere i almennyttige andelsboligforeninger.

Ved opgørelsen af boligudgiften tages der udgangspunkt i den kontraktlige leje eller boligafgift, som efter aftalen skal betales for lejlighedens areal, fælles boligareal, adgangsareal, samt tilhørende sædvanlige udenomsrum, jf. § 10, stk. 1.

Boligstøtte ydes til betaling af den løbende leje, hvorfor der ikke ydes boligstøtte i tilfælde, hvor en udgift f.eks. til en forbedring er dækket gennem kontant indbetaling af et engangsbeløb, ligesom der ikke kan ydes boligstøtte til beløb der betales udover lejen. For visse udgifter der betales udover lejen ydes dog efter § 10 et tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen. Dette gælder vandforbrug, vedligeholdelse og kollektiv varmeforsyning jf. pkt. 5.1.2 til 5.1.4. Der kan ikke herudover gives tillæg til lejen ved boligstøtteberegningen for andre udgifter der i det konkrete tilfælde måtte blive betalt udover lejen.

Det følger af lejelovgivningens regler, at fra den 1. januar 1993 indgår udgifter til fællesantenner principielt ikke i lejen, da der fra denne dato skal ske en særskilt betaling af disse udgifter til udlejer på baggrund af et af denne udarbejdet antennebudget. Der kan derfor ikke ydes boligstøøte hertil. Der henvises til Bygge- og Boligstyrelsens vejledning om udarbejdelse af antennebudgetter mv.

Forudbetalt leje, indskud og lignende eller afdrag på sådanne ydelser samt renter af lån til betaling af beboerindskud kan heller ikke medtages i boligudgiften.

Hvis boligtageren rent faktisk betaler et andet lejebeløb end det, der fremgår af lejekontrakten, danner det faktisk betalte beløb grundlag for beregning af boligstøtte.

Ydes der huslejetilskud efter byfornyelsesboligstøttereglerne i § 24b, opgøres boligudgiften efter § 10 ved som boligudgifter efter fradrag af huslejetilskuddet jf. pkt. 12.4.3.

Der henvises til kap. 12a for så vidt angår opgørelsen af boligudgiften for lejere i kollektive bofællesskaber.

5.1.1. Opgørelse af areal.

Ved lejlighedens areal, jf. § 10, stk. 1, forstås de lokaliteter, der i medfør af Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 om beregning af boligens bruttoetageareal i henhold til boligstøtteloven medregnes til boligens bruttoetageareal. Bekendtgørelsen er optaget som bilag i denne vejledning.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem lejerens oplysninger til boligstøttekontoret om det lejedes areal og tilsvarende oplysninger fra bygnings- og boligregistret, påhviler det støttemodtageren at godtgøre, at det lejedes bruttoareal faktisk er mindre end indberettet af ejendommens ejer.

5.1.2. Varme, varmt vand, elforbrug.

Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen efter § 10, stk. 2, ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 47,75 kr., 15,25 kr. og 36 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). Disse beløb reguleres én gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 5.

De i loven fastsatte standardbeløb for henholdsvis varme, varmt vand og el har til formål at sikre en ensartet administration i tilfælde, hvor de pågældende udgifter er indeholdt i lejen og afløser de af kommunerne tidligere anvendte standardbeløb og de af kommunerne tidligere udøvede skøn over de »sædvanlige udgifter« til varme, varmt vand og el.

Såfremt lejligheden udelukkende opvarmes med el eller gas, og lejeren ud over lejen betaler den fulde udgift hertil , forhøjes lejen efter § 10, stk. 5, ved opgørelse af boligudgiften med 18,25 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). Beløbet reguleres én gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 8.

Det samme gælder, hvor der sker opvarmning fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvor lejeren ud over lejen betaler den fulde udgift fra det kollektive varmeforsyningsanlæg. Det er således ikke til hinder for tillæg efter § 10, stk. 5, at en lejer, som betaler den fulde udgift fra det kollektive varmeforsyningsanlæg, derudover i lejen betaler for f.eks. vedligeholdelse af internt varmeanlæg o.l.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at selskaber, der fremfører naturgas til forbrugere, efter lov om kollektiv varmeforsyning er et kollektivt varmeforsyningsanlæg.

Efter lejeloven kan der i varme- og varmtvandsregnskabet kun medtages udgifter til det egentlige brændselsforbrug. Sker leverancen fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, hvor værket ikke opgør udgiften til brændselsforbruget særskilt, skal udlejeren dog medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet, jf. lejelovens § 36, stk. 2, jf. dog nedenfor. Bestemmelsen har til formål at undgå, at udlejeren skal skønne over, hvor stor en del af udgiften, der vedrører det reelle brændselsforbrug. Da lejeren således i modsætning til andre lejere betaler for de faste udgifter uden for lejen, kompenseres herfor ved boligstøtteberegningen gennem en forhøjelse af boligudgiften efter § 10, stk. 5, med ovennævnte beløb. Det samme gælder, når lejligheden udelukkende opvarmes med el eller gas, og lejeren ligeledes betaler den fulde udgift hertil.

Efter en ændring af lejeloven pr. 1. januar 1995, jf. lov nr. 419 af 1. juni 1994, skal udlejeren i alle tilfælde, hvor leverancen sker fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, medtage den samlede udgift i varme- og varmtvandsregnskabet, jf. ny § 36, stk. 2, i lejeloven. Udlejeren skal samtidig foretage en nedsættelse af lejen for hver enkelt lejer svarende til de hidtil over lejen betalte varmeudgifter, jf. § 4, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Udlejeren skal foretage denne omlægning fra førstkommende regnskabsårs begyndelse efter 1. januar 1995 , jf. §4, stk. 4, 1. pkt. Udlejer skal senest 6 uger før varmeregnskabsårets begyndelse give (lejeren og) kommunen meddelelse om størrelsen af lejenedsættelsen, jf. § 4, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Kommunalbestyrelsen skal ved boligstøtteberegningen forhøje boligudgiften med det beløb, hvormed lejen nedsættes efter ovennænvte §4, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994, i de tilfælde, hvor lejeren ved udgangen af den måned, der ligger umiddelbart forud for lejenedsættelsen, modtog boligsikring eller boligydelse uden tillæg efter § 10, stk. 5 .

Forhøjelsen skal ske fra tidspunktet for lejenedsættelsens gennemførelse, jf. § 4, stk. 12, 2. pkt., i lov nr. 419 af 1. juni 1994. Dette gælder, uanset om udlejer giver meddelelse som ovenfor nævnt, og uanset om lejer af egen drift giver meddelelse på et senere tidspunkt.

For lejere, der før tidspunktet for lejenedsættelsen ikke modtog boligsikring eller boligydelse, men som senere søger herom til en lejlighed i en ejendom, hvor man således medtager de fulde varmeudgifter i varme- og varmtvandsregnskabet, forhøjes boligudgiften ved boligstøtteberegningen efter de sædvanlige regler i § 10, stk. 5, jf. ovenfor.

Det samme gælder for de lejere, der inden lejenedsættelsen modtog boligstøtte uden tillæg efter § 10, stk. 5, og som derfor har modtaget individuelt tillæg, jf. ovenfor, men hvor retten til boligstøtte senere ophører f.eks. som følge af en stigning i husstandsindkomsten. Når boligstøtte efter ophør påny ydes, skal boligudgiften forhøjes efter den sædvanlige regel i § 10, stk. 5. Om efterregulering, se pkt. 14.4.1.

Kollektive varmeforsyningsanlæg er defineret i § 2 i lov nr. 382 af 13. juni 1990 om varmeforsyning.

De pågældende normtal for varme, varmt vand og el-forbrug er så vidt muligt fastsat som gennemsnitsværdien på landsplan. Da disse beløb imidlertid varierer meget betydeligt fra kommune til kommune, kan kommunen, såfremt der er tale om en ikke uvæsentlig forskel, fastsætte et andet beløb end de angivne normtal, gældende for hele kommunen. Kommunalbestyrelsens afgørelser herom kan efter § 10, stk. 2, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

For almene boliger er i § 52 i lov om almene boliger fra 1. januar 1999 fastsat, at leverer udlejeren hverken varme eller varmt vand, og afregnes lejerens forbrug af vand ikke på grundlag af fordelingsmålere, udarbejdes ikke forbrugsregnskab. De udgifter, som følger af lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger, fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen og opkræves 1 gang om året. Der kan ikke ydes boligstøtte til denne udgift, der ikke indgår i lejen.

5.1.3. Vandforbrug.

Som udgangspunkt kan der ikke ydes boligstøtte til de udgifter, der betales udover lejen. Efter lejelovgivningen anses vandudgiften imidlertid forudsætningsvis som en del af lejen og er sædvanligvis indeholdt i lejen.

Såfremt lejeren ifølge lejeaftalen skal betale for vand efter forbrug uden for lejen, forhøjes lejen ved opgørelsen af boligudgiften med 8 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau), såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 11,50 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau), såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 10, stk. 3. Disse beløb reguleres én gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 6.

Normtallet for vandforbrug er fastsat på grundlag af gennemsnitsværdien for vand- og vandafledningsafgifter på landsplan. Da vand- og vandafledningsudgifterne kan variere betydeligt fra kommune til kommune, er der i § 10, stk. 3, en hjemmel for kommunen til at fastsætte et andet beløb end de angivne normtal, gældende for hele kommunen, såfremt der er tale om en ikke uvæsentlig forskel. Den enkelte kommune kan efter denne bestemmelse forøge vand- og vandafledningstillægssatsen, således at den kommer til at svare til den gennemsnitlige samlede vand- og vandafledningsudgift for den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsens afgørelser herom kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Der er ved ansættelsen af de fastsatte beløb taget højde for de grønne afgifter, der træder i kraft den 1. januar 1994.

5.1.4. Vedligeholdelse.

Har boligtageren efter lejeaftalen pligt til at foretage indvendig vedligeholdelse, dvs. fornyelse af tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen efter § 10, stk. 4, ved beregningen med 36 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau).

Påhviler denne pligt kun delvist lejeren, forhøjes lejen ved beregningen dog kun med 18 kr. pr. (m2) bruttoetageareal (1994-niveau). For almene boliger er regler om indvendig vedligeholdelse fastsat i § 26 eller § 27 i lov om almene boliger.

Efter § 26 kan det bestemmes, at boligorganisationen gradvis overtager pligten til istandsættelse ved fraflytning. Dette medfører en lempelse i lejerens pligt til indvendig vedligeholdelse.

Er lejernes indvendige vedligeholdelsespligt omfattet af § 26, er der efter boligstøttelovens § 10 tale om delvis indvendig vedligeholdelse.

Er den indvendige vedligeholdelsespligt omfattet af § 27, har udlejeren den fulde indvendige vedligeholdelse, og lejeren har i så fald ingen indvendig vedligeholdelsesforpligtelse.

Har boligtageren pligten til anden vedligeholdelse, dvs. udvendig vedligeholdelse helt eller delvist, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 36 kr. pr. kvm. Bruttoetageareal (1994 niveau). Disse beløb reguleres én gang årligt efter § 72, stk. 1, nr. 7.

Det areal, der lægges til grund ved beregningen af ovennævnte beløb, er det areal, der i henhold til Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 617 af 8. juli 1992 medregnes til boligens bruttoetageareal, jf. pkt. 5.1.1.

5.1.5. Fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til erhverv.

Det følger af § 10, stk. 6, at ved fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv fratrækkes et beløb i den boligudgift, der er opgjort efter stk. 1-5. Fradraget for fremleje foretages i boligudgiften, efter at denne eventuelt måtte være nedsat efter § 11, jf. pkt. 5.2.

Fradraget udgør mindst en forholdsmæssig andel af denne leje (dvs. incl. tillæg og fradrag efter stk. 2-5) efter antallet af værelser.

Er lejeindtægten efter eventuelt fradrag for lys, varme, møblering m.v. for det eller de udlejede værelser højere, fradrages dog den fulde lejeindtægt.

For en 4-værelses lejlighed, hvor 1 værelse er udlejet, og hvor lejen efter stk. 1-5 er opgjort til 40.000 kr., skal der således mindst fratrækkes 10.000 kr.

Herudover skal der reduceres forholdsmæssigt i det areal, der danner grundlag for boligstøtteberegningen, jf. §§ 12 og 12 a, jf. pkt. 8.

Nedsættelse af lejen som følge af fremleje, fremlån eller udlejning sker med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet og fremlånet tager sin begyndelse, jf. § 46, stk. 2. Indtræder ændringen med virkning fra den 1. i måneden, anses ændringen for at være sket i den foregående måned, jf. § 46, stk. 2.

5.1.6. Lejebetaling.

Betaling af leje er bortset fra de i pkt. 5.3. nævnte tilfælde en afgørende forudsætning for boligtagerens ret til boligstøtte. Der kan således kun ydes boligstøtte i forhold til den leje, der erlægges til udlejeren. Kommunalbestyrelsen er hverken berettiget eller forpligtet til at udbetale boligstøtte til en lejer, der undlader at betale lejen til udlejeren (boykot). Det samme gælder, hvis lejeren indsætter beløbet på en konto, som udlejeren ikke kan disponere over. Hvis lejeren undlader at betale en varslet lejeforhøjelse eller indsætter forhøjelsen på en konto, har han mistet sin ret til boligstøtte i forhold til denne del af lejen. Udlejeren bør i disse situationer give kommunen meddelelse herom.

Den refusion af udgiften til boligstøtte, som staten yder til kommunerne, beregnes af de boligstøttebeløb, som kommunen har betalt til lejerne efter boligstøttelovens regler. Da der ikke efter loven er hjemmel til at yde boligstøtte, når lejen ikke betales på behørig måde, vil en kommune, der uhjemlet udbetaler boligstøtte, ikke være berettiget til refusion af den således udbetalte ydelse.

Boligstøttelovens bestemmelser giver ikke lejeren ret til efterfølgende at kræve boligstøtte udbetalt til dækning af den leje, der skal efterbetales, når boykotsituationen ophører.

Hvis en lejer er i lejerestance, og dette ikke skyldes lejerens manglende vilje til at betale, men eventuelt manglende evne, bør boligstøtten ikke stoppes eller kræves tilbagebetalt.

5.2. Nedsættelse af boligudgiften.

Efter § 11 kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med opgørelse af boligudgiften for lejere nedsætte boligudgiften, når lejen i væsentlig grad overstiger den normale leje for sædvanlige lejligheder af tilsvarende størrelse, og når lejen må anses som delvis betaling for luksuriøst udstyr eller beliggenhed.

Bestemmelsen tager dels sigte på tilfælde, hvor lejen er højere end normalt for tilsvarende lejligheder, dels på tilfælde, hvor lejen vel er rimelig, men hvor lejligheden er af en så høj kvalitet og standard, at det ikke vil være rimeligt at yde fuld boligstøtte hertil.

Hensigten med bestemmelsen er således at give kommunerne mulighed for at foretage en konkret vurdering af lejens rimelighed i tilfælde, hvor der synes at være særlig grundlag herfor, og til på baggrund heraf at nedsætte lejen ved boligstøtteberegningen. Bestemmelsen er derimod ikke tænkt som hverken en pligt eller en adgang for kommunerne af besparelseshensyn eller andre generelle hensyn at foretage en vurdering af lejen i alle lejemål, hvortil boligstøtte søges.

5.2.1. Urimelig husleje.

En vurdering af, om lejen kan anses for urimelig, må altid foretages ud fra de lokale forhold - nemlig det lejeniveau, der er sædvanligt i kommunen for lejligheder af tilsvarende størrelse, kvalitet og udstyr i ejendomme, der er opført i samme tidsrum, herunder også ejendomme, der er opført med statsstøtte.

Skønnes det lokale materiale utilstrækkeligt til at foretage denne vurdering, vil lejeniveauet for tilsvarende lejligheder i nabokommunerne efter omstændighederne kunne lægges til grund ved bedømmelsen heraf.

Bedømmelsen af normallejeniveauet for en bolig kan herefter hensigtsmæssigt foretages med afsæt i generelle kriterier, primært på baggrund af indhentede oplysninger om det generelle lejeniveau i et lokalområde, hvilket lejeniveau i et reguleret område typisk vil være afspejlet ved et omkostningsbestemt lejeniveau, hvor hensyn kan tages til ejendommens ibrugtagelsesår, opvarmningsform, bad og toiletforhold, suppleret med en undersøgelse i kommunen af, om lejeniveauet tidligere er vurderet i f.eks. huslejenævnet eller boligretten. Anvendelse af ovennævnte generelle kriterier vurderes herefter at kunne suppleres med en egentlig besigtigelse af et lejemål, hvis der er behov herfor i konkrete tilfælde.

Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning mellem lejligheder af tilsvarende størrelse i henholdsvis privat udlejningsbyggeri og byggeri opført med statsstøtte, herunder ejendomme tilhørende almene boligorganisationer. Ved en sammenligning må der tages højde for det lavere huslejeniveau, der skyldes statsstøtte, statslån, driftstilskud, rentesikring, rentebidrag eller lignende.

Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen i lovens § 11, at der er en væsentlig forskel mellem den faktiske leje og den leje, som betales for tilsvarende lejligheder. I denne væsentlighedsvurdering vil afvigelser på mindre end 10 procent normalt ikke kunne begrunde en nedsættelse af boligudgiften.

I kommuner, hvor bestemmelserne i kapitel II-V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene er gældende, vil tidligere huslejenævnsafgørelser endvidere kunne være vejledende for kommunalbestyrelsens vurdering af, om boligudgiften bør nedsættes.

Ved ændringen af boligstøttelovens § 11 pr. 1. januar 1996, jf. lov nr. 1068 af 20. december 1995, har kommunalbestyrelsen fra 1. januar 1996 fået mulighed for selv at indbringe spørgsmål om lejens størrelse for huslejenævn eller boligret, når kommunen vurderer, at lejen bør nedsættes ved boligstøtteberegningen. For lejligheder, der er omfattet af kapitel II i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, kan kommunen således indbringe spørgsmål om lejens størrelse direkte for huslejenævnet efter § 15 i samme lov. For lejligheder der er omfattet af kapitel IV A i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, dvs. for lejligheder i ejendomme, som den 1. januar 1995 omfattede 6 eller færre lejligheder (småejendomme), kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 29f ligeledes selv indbringe spørgsmålet om lejens størrelse for huslejenævnet. Endelig kan kommunalbestyrelsen for lejligheder omfattet af kapitel VIII i lov om leje indbringe spørgsmål om lejens størrelse for boligretten efter § 49 i lov om leje.

Indbringer kommunen en sag for huslejenævn/boligret som ovenfor beskrevet, bliver kommunen part i sagen og skal afholde de omkostninger, der er forbundet hermed. Kommunen kan herunder anke sådanne sager, der er indbragt af kommunen selv, ligesom kommunen vil kunne blive modpart også i ankesager, hvor udlejeren anker afgørelsen, i en sag anlagt af kommunen.

Indbringelse af sag efter boligstøttelovens § 11, stk. 2, kræver ikke lejerens samtykke, og kan således anvendes i tilfælde, hvor lejeren ikke mener at have interesse i, at lejen sættes ned, eller hvor lejeren f.eks. på grund af frygt for chikane eller på grund af tilknytning til udlejeren ikke selv har villet indbringe spørgsmålet.

En leje, der overstiger det lejedes værdi og lejeniveauet for sædvanlige lejligheder, kan dog være lovligt aftalt efter § 53, stk. 7 eller 8, i lov om leje eller efter § 15a, stk. 4-5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene i boliger indrettet efter udgangen af 1991, ligesom der lovligt kan være aftalt forbedringsforhøjelser ud over forbedringens værdi efter § 62b i lov om leje. Indbringelse af en sådan sag for huslejenævnet eller boligret vil således ikke føre til lejenedsættelse, men lejen vil uafhængig heraf fortsat kunne nedsættes efter boligstøttelovens § 11, stk. 1, til lejeniveauet for sædvanlige lejligheder, jf. ovenfor.

5.2.2. Luksuslejligheder.

Lovens § 11 rummer, som nævnt i pkt. 5.2., tillige mulighed for at nedsætte boligudgiften i de tilfælde, hvor lejligheden indeholder særligt luksuriøst udstyr, eller beliggenheden kan betegnes som luksuriøs.

Med hensyn til lejlighedens indretning og kvalitet beror det på en konkret vurdering, om lejligheden kan anses for at indeholde særligt luksuriøst udstyr. Som eksempler herpå kan nævnes særligt kostbare hårde hvidevarer, husholdningsmaskiner eller lignende, samt særligt luksuriøse badeværelser. Herudover vil en særlig eksklusiv fremtoning af lejligheden med hensyn til materialevalg og indretning kunne medføre en nedsættelse af boligudgiften.

Vurderingen af, om lejlighedens beliggenhed kan anses for luksuriøs, må ske ud fra lokale forhold. Vejledende herfor kan være, om huslejeniveauet netop er højt i det pågældende kvarter, fordi kvarteret i almindelighed må betegnes som attraktivt, prestigebetonet eller lignende.

5.3. Forhåndsudtalelse.

Med virkning fra 1. juli 1994 er i lejelovens § 62b indført en ordning, hvorefter lejeren og udlejeren, efter at lejeaftale er indgået, på et frivilligt grundlag kan indgå aftale om gennemførelse af bestemte forbedringer i lejligheden med en nærmere fastsat lejeforhøjelse til følge.

Aftalen er bindende for begge parter og vil ikke kunne ændres ved en efterfølgende sag for boligretten eller huslejenævnet.

Lejeren kan forudgående forlange, at udlejeren indhenter en forhåndsgodkendelse fra byfornyelsesnævnet eller huslejenævnet for ejendomme, som er omfattet af boligreguleringsloven. En forhåndsgodkendelse indeholder oplysning om den leje, som udlejeren ville kunne få godkendt efter lejelovgivningens almindelige bestemmelser. Lejeren kan således sammenligne den lejeforhøjelse, som udlejeren ville kunne kræve efter almindelige bestemmelser, med den i aftalen foreslåede lejeforhøjelse.

Lejeren kan endvidere efter lejelovens § 62b indhente en udtalelse fra kommunalbestyrelsen vedrørende de boligstøttemæssige konsekvenser, hvis lejeren indgår aftale med udlejeren på det forelagte grundlag.

Kommunen må i denne udtalelse bl.a. på baggrund af en eventuel forhåndsgodkendelse fra byfornyelsesnævn eller huslejenævn oplyse, om kommunen finder anledning til at nedsætte lejen i forbindelse med boligstøtteberegningen efter boligstøttelovens § 11, enten fordi lejen overstiger den sædvanlige leje, jf. pkt. 5.2.1, eller fordi forbedring helt eller delvist betragtes som luxuriøs, jf. pkt. 5.2.2.

5.4. Aftægtsboliger.

Boligtagere i aftægtsboliger betragtes i relation til boligstøtte som lejere, idet den indgåede aftægtskontrakt ligestilles med en lejekontrakt. Ved opgørelse af boligudgiften lægges den skattemæssige værdiansættelse af den fri boligret til grund. Denne værdiansættelse fastsættes løbende af skattemyndighederne til brug ved indkomstberegningen.

Samme fremgangsmåde anvendes i tilfælde, hvor der ikke foreligger en egentlig aftægtskontrakt, men hvor en sælger af et hus f. eks. har betinget sig en livsvarig brugsret til en bolig, eventuelt mod betaling af et symbolsk beløb.

person til en ældrebolig, der fortsat er omfattet af den tidligere ældreboliglov, dvs. en ældrebolig der tilhører en selvejende institution, der ikke er omdannet til en almen boligorganisation.

Bestemmelsen omfatter derimod fortsat ikke andre typer af boliger.

Hverken privatudlejet ældreegnet byggeri eller lette kollektivboliger, der ikke er omdannet til almene boliger, vil således være omfattet af reglerne om fravigelse af maksimum.

Det er de regler om fravigelse af maksimum, der er gældende på anvisningstidspunktet, der er afgørende for, om en person, der er berettiget til boligydelse, har krav på fravigelse af maksimum. En boligydelsesmodtager, der før 1. januar 1997 har fået anvist en let kollektivbolig, vil således ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen enten 1. januar 1997 eller senere bliver en almen bolig. Tilsvarende vil en boligydelsesmodtager, der efter udgangen af 1996 får anvist en let kollektivbolig, der fortsat tilhører en selvejende institution, ikke blive berettiget til fravigelse af maksimum, selv om boligen senere bliver konverteret til en almen bolig.

8.4. Særlig høj leje i forhold til indkomsten.

Efter § 15 har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en nærmere undersøgelse af forholdene, herunder en samlet vurdering af husstandsmedlemmernes økonomiske og personlige forhold, når

1) Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten.

2) Lejen forekommer særlig høj, og særlige forhold, f.eks. i forbindelse med ansøgerens afståelse af sin hidtidige bolig og leje af den lejlighed, hvortil boligstøtte søges, sandsynliggør, at lejeaftalen er tilrettelagt særligt med henblik på opnåelse af boligstøtte.

§ 26

Byfornyelsesboligstøtte til lejere. Beslutninger efter lov om

byfornyelse fra 1. januar 1998

12.4.1. Personkreds

12.4.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig

.12.4.1.2. Midlertidig genhusning

12.4.1.3. Boligtagere, hvos lejlighed forbedres

12.4.2. Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter

byfornyelsesloven fra 1. januar 1998

12.4.2.1. Husstandsindkomsten

12.4.2.2. Boligudgiften herunder efterfølgende lejestigninger

12.4.3. Huslejetilskud

12.5. Byfornyelses- og saneringsboligstøtte til andelshavere m.fl.

(herunder ejere og lejere, der bliver andelshavere i forbindelse med

byfornyelsen, og andelshavere, der bliver lejere) samt til ejere,

der bliver lejere, jf. § 27

12.5.1. Personkredsen

12.5.2. Husstandsindkomsten

12.5.3. Boligudgiften, herunder efterfølgende boligudgiftsforhøjelse

.12.5.4. Beregning og aftrapning af boligstøtte

Forbedringsboligsstøtte

12a. Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere

12a.1. Indledning

12a.2. Personkreds

12a.2.1. Personkredsen i særlige bofællesskaber

12a.2.2. Personkreds i 55+ - bofællesskaber

12a.2.3. Nærtstående

12a.2.4. Kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter

1.1.1998

12a.3. Krav til det kollektive bofællesskab

12a.4. Krav til den fælles bolig

12a.4.1. Organisationsform

12a.4.1.1. Organisationsform for særlige bofællesskaber

12a.4.1.2. Organisationsform for 55+ - bofællesskaber

12a.4.1.3. Organisationsform for kollektive bofællesskaber etableret efter

1.1.1998 i alment boligbyggeri eller private støttede andelsboliger

12a.4.2. Størrelse og indretning af den fælles bolig

12a.5. Den enkelte bofællesskabsdeltagers bolig

12a.6. Husstandsindkomst

12a.7. Boligudgiften

12a.7.1. Opgørelse af boligudgiften

12a.7.1.1. Bofællesskaber i udlejningsboliger

12a.7.1.2. Bofællesskaber i private andelsboligforeninger

12a.7.1.3. Bofællesskaber i ejerboliger

12a.7.1.4. Bofællesskaber i andre boligtyper

12a.7.2. Nedsættelse af boligudgiften

12a.7.3. Arealnorm

12a.7.3.1. Undtagelser fra arealnormen

12a.7.4. Maksimum for den årlige boligudgift

12a.7.4.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

12a.8. Beregning af boligydelser og boligsikring

12a.9. Maksimum for den årlige boligstøtte

12a.9.1. Undtagelser fra maksimumsbeløbet

12a.10. Boligstøttens fordeling på tilskud og lån

12a.10.1. Bofællesskaber hvor alle er lejere

12a.10.2. Andre bofællesskaber

12a.11. Beboerindskudslån

12a.11.1. Pligtlån

12a.11.1.1. Boligtyper hvortil pligtlån kan ydes

12a.11.1.1.1. Lån til beboerindskud

12a.11.1.1.2. Lån til depositum

12a.11.1.2. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån

12a.11.1.3. Størrelsen af beboerindskudslånet

12a.11.1.4. Tilfælde hvor beboerindskudslån kan nægtes

12a.11.1.5. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån

12a.11.2. Frivillige lån

12a.11.3. Generelle vilkår udbetaling og afregning af

beboerindskudslån til beboere i kollektive

bofællesskaber

13. Ansøgning om og udbetaling af boligstøtte

13.1. Ansøgning

13.2. Udbetaling

13.2.1. Tidspunkt for udbetaling

13.2.1.1. Generelle regler

13.2.1.2. Udbetaling af boligydelse i forbindelse med

pensionsudbetaling

13.2.1.3. Forsinket udbetaling af boligstøtte

13.2.2. Kommunens udbetaling af boligstøtte

13.2.3. Udbetaling sker forud

13.2.4. Udbetaling af conto beløb

13.2.5. Udbetaling til andre

13.2.6. Bortfald af boligstøtte

14. Omberegning og efterregulering

14.1. Indledning

14.2. Oplysningspligt

14.3. Omberegning

14.3.1. Årlig fastsættelse

14.3.2. Omberegning - forøgelse af boligstøtten

14.3.2.1. Indkomstnedgang

14.3.2.2. Lejeforhøjelse

14.3.3. Omberegning - nedsættelse eller bortfald af boligstøtte

14.3.3.1. Indkomststigning

14.3.3.2. Lejenedsættelse

14.3.4. Gunstighedsberegning

14.4. Efterregulering

14.4.1. Efterreguleringsprincipper

14.4.2. Efterregulering, hvor der ikke er oplyst indkomst-

ændringer eller kun er oplyst ikke-væsentlige

indkomstnedgange.

14.4.3. Efterregulering, hvor der er oplyst om væsentlige

indkomststigninger eller om væsentlige indkomstfald

14.4.4. Efterregulering, hvor der er oplyst uvæsentlige

indkomststigninger

14.4.5. Efterregulering, hvor der sker ændringer i løbet af året

14.4.6. Efterbetaling for 1999

14.4.7. Efterbetaling af for lidt udbetalt støtte

14.5. Tilbagebetaling af boligstøtte

14.5.1. Fremsættelse af tilbagebetalingskrav

14.5.2. Modregning

14.5.3. Inddrivelse

14.5.4. Forrentning

14.5.4.1. Forrentning af tilbagebetalingskrav vedrørende for meget

udbetalt boligsikring eller boligydelse

14.5.4.2. Forrentning af krav om tilbagebetaling af forfaldne

boligydelseslån

14.5.4.3. Forrentning af krav på tilbagebetaling af beboer-

indskudslån, lån til forudbetaling af leje, indskudt

depositum eller lignende

14.5.4.4. Forrentning af tilbagebetalingskrav af frivillige lån

14.5.5. Gældssanering

14.6. Afskrivning af krav om tilbagebetaling af udbetalt

boligstøtte

14.7. Forældelse

15. Lån til betaling af beboerindskud m.v.

15.1. Indledning og formål

15.2. Beboerindskud i almennyttigt byggeri og ældreboliger

15.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

15.3.1. Indkomstgrænser for ydelse af pligtlån

15.3.2. Lån til unge i bofællesskab

15.3.3. Tilfælde, hvor beboerindskudslån kan nægtes

15.3.4. Forrentning og tilbagebetaling af pligtlån

15.4. Lån til betaling af beboerindskud - Frivillige lån

15.4.1. Vilkår for frivillige lån

15.4.2. Anvendelsesområde for § 59

15.4.3. Anvendelsesområde for § 60

15.5. Vedligeholdelse af boligen/udbetaling af lån

15.6. Afregning af beboerindskudslån

15.7. Indeksregulering af beboerindskud

15.8. Pligtlån til indskud, depositum m.v. i forbindelse med

ekspropriationer

15.9. Inddrivelse og afskrivning af beboerindskudslån

15.10. Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993

15.11. Refusion

15a. Lån til betaling af indskud m.v. i kommunalt anviste

boliger i privat udlejningsbyggeri

15a.1. Indledning

15a.2. Lov om kommunal anvisningret

15a.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

15a.4. Tilbagebetaling af pligtlån

15a.5. Frivillige lån

15a.6. Refusion

15a.7. Garanti for lejetab og fraflytningsudgifter

16. Lån til betaling af indskud m.v. til flygtninge

16.1. Indledning

16.2. Flygtninge

16.3. Pligtlån til betaling af beboerindskud

16.3.1. Pligtlån til almennyttigt boligbyggeri

16.3.2. Pligtlån til privat udlejningsbyggeri

16.3.3. Tilbagebetaling af pligtlån

16.4. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i

privat udlejningsbyggeri

16.4.1. Indfrielse af garantiforpligtelsen

16.4.2. Garanti for forpligtelser ved flygtninges fraflytning i

almennyttigt boligbyggeri

16.5. Lejetab

16.6. Frivillige lån

16.7. Refusion

17. Beløb og regulering af disse ved beregning af boligstøtte

17.1. Justering af beregningsgrundlag

17.2. Lovens satser

17.2.1. Fradrag for pensionister

17.2.2. Fradrag for enlige pensionister

17.2.3. Fradragsbeløbet i barns indkomst

17.2.4. Fradragsbeløbet pr. barn i husstanden

17.2.5. Fradragsbeløbet for udgifter til varme og varmt vand,

samt el-forbrug

17.2.6. Standardbeløb for vandforbrug

17.2.7 Standardbeløb for vedligeholdelsestillæg

17.2.8. Standardbeløb for varmetillæg

17.2.9. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift

17.2.10. Standardbeløb for udgifter til drift og vedligeholdelse

17.2.11. Indkomstgrænsen for forhøjelse af grænsebeløb

17.2.12. Grænsebeløbets minimumsbeløb

17.2.13. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte

17.2.14. Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift

(bofællesskaber)

17.2.15. Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte

(bofællesskaber)

17.2.16. Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling ved

sanerings- og byfornyelsesboligsikring

17.2.17. Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i

form af tilskud

17.2.18. Minimumsbeløbet for boligydelse i form af lån

17.2.19. Bagatelgrænse for efterretning

18. Klageadgang

18.1. Hvilke afgørelser kan påklages

18.2. Klagemyndighed

18.3. Klagefrister

18.4. Klagevejledning

18.5. Klagens indgivelse

18.6. Revurdering af sagen

18.7. Påklage af afgørelser om indkomster for de enkelte

husstandsmedlemmer

19. Administration og finansiering

19.1. Administration

19.1.2. Aktmappe for hver boligstøttemodtager

19.2. Finansiering

19.2.1. Løbende boligstøtte

19.2.2. Beboerindskudslån mv

19.2.3. Specielt vedrørende statsrefusion til flygtninge

19.2.4. Udbetaling af statsrefusion

19.3. Boligstøtteregnskabet

19.4. Mellemkommunal refusion

19.4.1. Fordeling af boligstøtteudgifter i hovedstadsområdet

19.4.2. Pligtmæssig mellemkommunal refusion vedrørende

ældreegnede boliger m.v.

19.4.3. Frivillige aftaler om mellemkommunal refusion vedrørende

ældreegnede boliger

19.5. Registreringssystemet og bogføring

20. Overgangsbestemmelser m.m.

20.1. Ikrafttræden

20.2. Kompensationsordning

20.2.1. Indledning

20.2.2. Personkreds

20.2.3. Beregning af kompensationsbeløb

20.2.3.1. Beregning af kompensationsbeløb 1. marts 1999

20.2.3.2. Beregning af kompensationsbeløb 1. januar 2000

20.2.3.3. Beregning af kompensationsbeløb efter 1. januar 2000

20.2.3.4. Årlig ændring af kompensationsbeløbet

20.2.3.5. Beregning af kompensationsbeløb til ejere, andelshavere mv.

20.2.3.6 Generelle beregningsregler for alle kompensationsbeløb

20.2.4. Omberegning og efterregulering

20.2.5. Bortfald af kompensationsbeløb

20.3

Afvikling af den indtil 1. januar 1979 gældende boligsikringsordning for pensionister i private andelsboligforeninger

Beboerindskudslån ydet før den 1. januar 1993

Lovens anvendelsesområde

Vejledning om ændring af vejledning om individuel boligstøtte

(Ændringer februar 1999 )

Denne vejledning ændrer vejledning nr. 110 af 26. juni 1996, som ændret ved vejledning nr. 120 af 13. august 1997 og vejledning af juni 1998.

Vejledningen er en elektronisk udgave af et papirbaseret løsbladssystem, der indeholder de sider i vejledningen, der er blevet ændret februar 1999.

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion

1.1. Vejledningens indhold

2. Hvem er berettiget til at få boligstøtte

2.1. Boligsikring

2.2. Boligydelse

2.2.1. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring

af ligningsloven

2.2.2. Boligsikring/boligydelse

2.3. Dansk statsborgerskab

2.4. Bopælskrav

2.4.1. Benyttelse af en bolig til helårsbeboelse

3. Husstand og indkomst

3.1. Indledning

3.2. Husstandens medlemmer

3.2.1. Børn

3.2.2. Særlig beregningsmæssig status for børn

3.3. Husstandens indkomst

3.3.1. Indledning

3.3.2. Opgørelse af husstandens indkomst

3.3.3. Personlig indkomst

3.3.4. Kapitalindkomst

3.3.5. Aktieindkomst

3.3.6. Udenlandske indtægter der indgår i husstandsindkomsten

3.3.7. Opregulering af indkomstgrundlaget

3.3.8. Indtægter, der ikke indgår i husstandsindkomsten

3.3.8.1. Godtgørelse og afkast af godtgørelse til HIV-smittede,

erstatning for skader ved LSD-behandling og andre

skattefrie godtgørelser m.v.

3.3.8.2. Skattefri ydelser, der ikke indgår i husstandsindkomsten

3.3.8.3. Bortgivelse

3.4. Fradrag for pensioner

3.5. Fradrag i barns indkomst

3.6. Fradrag for børn

3.7. Forventet fremtidig indkomst

3.8. Beskatning af boligstøtte (tilskud)

3.9. Oplysninger

3.10. Klage over indkomstopgørelsen

4. Boligen

4.1. Selvstændigt køkken

4.2. Lovlighed i henhold til anden lovgivning

4.3. Fremleje, fremlån, udlejning eller anvendelse til erhverv

5. Opgørelse af boligudgift for lejere

5.1. Indledning

5.1.1. Opgørelse af areal

5.1.2. Varme, varmt vand, el-forbrug

5.1.3. Vandforbrug

5.1.4. Vedligeholdelse

5.1.5. Fremleje, fremlån og udlejning eller anvendelse til

erhverv

5.1.6. Lejebetaling

5.2. Nedsættelse af boligudgiften

5.2.1. Urimelig husleje

5.2.2. Luksuslejligheder

5.3. Aftægtsboliger

6. Opgørelse af boligudgift for andelshavere

6.1. Indledning

6.2. Opgørelse af boligudgiften

7. Opgørelse af boligudgift for ejere

7.1. Indledning

7.2. Ejere

7.3. Enfamilieshuse og ejerlejligheder

7.3.1. Renter og afdrag på lån i ejendommen

7.3.2. Vej- og kloakbidrag

7.3.3. Ejendomsskatter

7.3.4. Drifts- og vedligeholdelsesudgifter

7.3.5. Beregnet skat af eventuelt overskud på ejendommen

7.3.6. Beregnet skat af eventuelt underskud på ejendommen

7.3.7. Lejeindtægter

7.3.8. Ejerbolig på lejet grund

7.4. § 18-ejere (Særlige ejerformer eller boligtyper)

7.4.1. Enfamilieshus/ejerlejlighed

7.4.2. Tofamilieshus

7.4.3. Flerfamilieshus

7.4.4. Stuehus til en landbrugsejendom

7.4.5. Blandet beboelse og erhverv i enfamilieshus/

ejerlejlighed, som pensionisten ejer og bebor, og

pensionistens bolig i et tofamilieshus, som pensionisten

ejer

7.4.6. Enfamilieshus/ejerlejlighed, to- eller flerfamilieshus,

som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab eller

lignende, hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller

lignende

7.4.7. Fælles regler

8. Fællesregler for opgørelse af boligudgiften

8.1. Arealnorm

8.1.1. Arealnorm for støttemodtagere, der oppebærer boligstøtte

ved udgangen af 1992

8.1.2. Arealnorm for nye støttemodtagere

8.2. Undtagelser fra arealnorm

8.2.1. Stærkt bevægelseshæmmede

8.2.2. Reduktion af antallet af husstandsmedlemmer i

pensionisthusstande

8.3. Maksimum for den årlige boligudgift

8.4. Særlig høj leje i forhold til indkomsten

8.4.1. Lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten

8.4.2. Særlig høj leje

9. Beregning af boligsikring

9.1. Beregningsprincipper

9.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften

9.1.2. Beregning af grænsebeløb

9.1.3. Maksimum for den årlige boligsikring

9.1.4. Afrunding

Tilskud til lejere

9.3. Eksempler på beregning af boligsikring i 1999

9.4 Beregning af boligsikring 2000-2004

9.4.1 Hovedprincipper for beregning af boligsikring 1999-2004

10. Beregning af boligydelse

10.1. Beregningsprincipper

10.1.1. Opgørelse og beregning af boligudgiften

10.1.2. Beregning af grænsebeløb

10.1.3. Maksimum for den årlige boligydelse

10.1.4. Afrunding

10.2. Boligydelsens fordeling på tilskud og lån.

10.2.1. Tilskud til lejere

10.2.2. Tilskud og lån til ejere, andelshavere mv

Eksempler på beregning af boligydelse i 1999

10.4. Beregning af boligydelse 2000-2004

10.4.1. Hovedprincipper for beregning af boligydelse 1999-2004

11. Særregler om boligydelse i form af lån

11.1. Indledning

11.2. Oprettelse af boligydelseslån for ejere mv

11.2.1. Oprettelse af lån for andelshavere

11.3. Forrentning af boligydelseslån

11.4. Forfald af boligydelseslån

11.5. Tilbagebetaling af boligydelseslån

12. Byfornyelses-, Sanerings- og forbedringsboligsikring

Indledning

Byfornyelsesbeslutninger truffet i perioden 1983-84 samt tidligere saneringsplaner

Beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring truffet i perioden 1995-1997

Beslutninger efter lov om byfornyelse truffet fra 1. januar 1998

Byfornyelsesboligstøtte til andelshavere m.fl.

Byfornyelses- og saneringsboligsikring til lejere,

byfornyelsesbeslutning truffet inden udgangen af 1994, jf. § 25

12.2.1. Personkreds

12.2.1.1. Boligtagere, der får anvist en erstatningsbolig

12.2.1.2. Midlertidig genhusning

12.2.1.3. Boligtagere, hvis lejlighed forbedres

12.2.1.4. Fremleje

12.2.2. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring

12.2.2.1. Husstandsindkomsten

12.2.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger

12.2.2.3. Beregning af byfornyelses- og saneringsboligsikring og

aftrapning af ydelsen

12.2.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en byfornyelsesbeslutning eller en

godkendt saneringsplan efter en begivenhed, omfattet af § 25, sker

en eller flere begivenheder, omfattet af § 25 og / eller af § 27,

jf. § 26.

12.3. Byfornyelsesboligsikring til lejere. Beslutninger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring, hvortil der er meddelt bindende

tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1.1.1995-31.12.1997,

jf. § 25a

12.3.1. Personkreds

Beregning af byfornyelsesboligsikring for beslutninger efter lov om

byfornyelse og boligforbedring hvoraf der er meddelt bindende

tilsagn fra Bygge- og Boligstyrelsen i perioden 1995-1997

12.3.2.1. Husstandsindkomsten

12.3.2.2. Boligudgiften, herunder efterfølgende lejestigninger

12.3.2.3. Beregning af byfornyelsesboligsikring og aftrapning af ydelsen

12.3.2.4. Tilfælde, hvor der i medfør af en godkendt saneringsplan

eller byfornyelsesbeslutning efter en begivenhed,

omfattet af § 25 eller § 25a, sker en eller flere

begivenheder, omfattet af § 25a og/eller af § 27, jf.