Vejledning om ordination af metadon og andre euforiserende stoffer som led i behandling af indsatte stofmisbrugere (substitutionsbehandling)\n(Til Kriminalforsorgens anstalter afdelinger, pensioner, arrestinspektører og arresthusene)

Vejledning om ordination af metadon og andre euforiserende stoffer som led i behandling af indsatte stofmisbrugere (substitutionsbehandling)

(Til Kriminalforsorgens anstalter afdelinger, pensioner, arrestinspektører og arresthusene)

Denne vejledning er udarbejdet efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen i henhold til § 5 f, stk. 4 i lov nr. 435 af 14. juni 1005 om ændring af lov om sygehusvæsenet og lov om udøvelse af lægegerning.

I den nævnte lovbestemmelse bemyndiges Justitsministeriet til efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen at fastsætte nærmere regler for samarbejdet mellem Kriminalforsorgens læger og læger ansat i kommunale lægestillinger samt i lægestillinger ved Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Det er præciseret i lovbemærkningerne, at det skal tilstræbes, at behandlingen af indsatte i arresthusene som udgangspunkt finder sted i overensstemmelse med den almindeligt gældende ordning udenfor Kriminalforsorgen.

Behandlingsplan

Det er forudsat, at spørgsmålet om fortsættelse, ophør eller iværksættelse af behandling med metadon eller lignende midler (substitutionsbehandling) indgår som integreret led i den sociale behandlingsplan, der udarbejdes for den enkelte stofmisbruger. Formålet er at sikre kontinuitet i behandlingen og sammenhæng med den forudsatte supplerende behandlingstilbud, som amterne i samarbejde med kommunerne er forpligtet at stille til rådighed. Kriminalforsorgens institution skal derfor så tidligt som muligt rejse sagen overfor de relevante myndigheder.

Stofmisbrugere i arresthusene

Det er i overensstemmelse med lovbemærkningerne udgangspunktet, at den kommunalt ansatte læge efter drøftelse med arresthuslægen træffer beslutning om eventuel substitutionsbehandling af stofmisbrugere indsat i arresthusene. Den kommunalt ansatte læge tager samtidig og efter samråd med arresthuslægen stilling til gennemførelsen af nødvendige kontrolforanstaltninger m.v., jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære om ordination af afhængighedsskabende midler m.v.

Det forudsættes, at der kan indgås aftaler mellem det enkelte amt, Københavns og Frederiksberg Kommuner og arresthusene, hvorefter forpligtelser vedrørende ordination af metadon m.v., som nævnt ovenfor, kan tilrettelægges lokalt.

Behandling af indsatte i arresthus, der iværksættes af kommunalt ansatte læger, påhviler ifølge lov bemærkningerne økonomisk amterne, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Dette gælder også eventuelle forudgående og sideløbende undersøgelser, kontrolforanstaltninger, sidemedicin m.v. i tilknytning til ordinationen.

Stofmisbrugere i Kriminalforsorgens anstalter og Københavns Fængsler

Det er ikke beskrevet i den ovennævnte lov eller dens bemærkninger, hvordan behandlingen af indsatte i fængslerne tilrettelægges, så den bedst muligt harmonerer med intentionerne bag den ovennævnte lovændring.

Af hensyn til kontinuiteten og sammenhængen i behandlingen af stofmisbrugeren er et nært og forpligtet samarbejde mellem Kriminalforsorgen og det amtskommunale behandlingssystem nødvendigt.

Det er i dag i de fleste fængsler normal praksis, at fængselslæger iværksætter substitutionsbehandling af indsatte i Kriminalforsorgens anstalter og Københavns Fængsler. Fængselslægen kan forud for sin beslutning om, hvilken behandling, der skal tilbydes den enkelte stofmisbruger, drøfte spørgsmålet med vedkommende læge i det almindelige behandlingssystem.

Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt kan kompetencen til ordination m.v. imidlertid også for så vidt angår indsatte i fængslerne placeres i det amtskommunale behandlingssystem. Dette kan aftales generelt eller i konkrete sager med vedkommende amt eller kommune. Det er en forudsætning, at de konkrete sager drøftes mellem fængselslægen og den kommunalt ansatte læge, og at beslutningen om substitutionsbehandling indgår som et integreret led i en samlet behandlingsplan.

Kriminalforsorgen afholder udgiften til ordination, udlevering og kontrol af metadon eller lignende for indsatte, der ikke har adgang til ydelser i henhold til lov om offentlig sygesikring, jf. Socialministeriets bekendtgørelse af 17. marts 1976 om begrænsningen i adgang til ydelser efter sygesikringslovens ydelser for visse persongrupper (hvilende sygesikringsret). For så vidt angår indsatte, der har adgang til sygesikringslovens ydelser, afholder Kriminalforsorgen den del af udgiften, der ikke dækkes ved tilskud fra den offentlige sygesikring.

Ansvar for den lægelige behandling

Fælles for arresthusene og fængslerne gælder det, at Kriminalforsorgens læge har det overordnede ansvar for den lægelige behandling af de indsatte. Såfremt Kriminalforsorgens læge for eksempel finder, at særlige grunde taler imod, at der ordineres metadon eller lignende til en konkret stofmisbruger, kan lægen bestemme, at den pågældende ikke skal behandles med metadon uanset, at en sådan behandling anbefales af den amtskommunalt ansatte læge.

Øvrige spørgsmål

Med hensyn til øvrige spørgsmål, herunder udvælgelsen af stofmisbrugere til længerevarende substitutionsbehandling, henvises til Sundhedsstyrelsens cirkulære om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Det bemærkes, at de ovenfor beskrevne regler om samarbejde kun gælder for så vidt angår vedvarende behandling af stofmisbrugere med metadon eller lignende. Abstinensbehandling efter brug af opioider kan derfor altid iværksættes af Kriminalforsorgens læger uden forudgående drøftelse med de amtskommunalt ansatte læger.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 4. november 1999

E. B.

Jakob Schiøler