Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, Vejledning til planlægning af høsten 2000

Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, Vejledning til planlægning af høsten 2000

Forord

Denne vejledning orienterer om reglerne for ydelse af hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer.

Den hidtil gældende ordning om hektarstøtte er grundlæggende bibeholdt, således at ændringerne som følge af reformen af landbrugspolitikken Dagsorden 2000 kun udgør mindre justeringer af den kendte ordning.

De nye og ændrede regler er kort opremset nedenfor, hvor der også er en sidehenvisning til en mere uddybende forklaring.

Nye og ændrede regler for høsten 2000

1. Hektarstøtte for høsten 2000

De skal ikke længere vælge mellem forenklet og almindelig ordning, men søger De hektarstøtte for mere end 17,62 ha skal De udtage mindst 10% af Deres arealer. Søger De for mindre, kan De frivilligt tage arealer ud af produktion.

Støttesatserne er i begge tilfælde de samme, dvs. højere satser for oliefrø, bælgsæd og oliehør i modsætning til støttesatserne under den tidligere forenklede ordning, hvor ansøger kun fik støtte svarende til kornsatsen (se side 8).

2. 2 decimaler i ansøgning for høsten 2000

Alle arealer skal nu angives med 2 decimaler på ansøgningsskemaet mod før 1 decimal (se side 14).

3. Jordudtagning for høsten 2000

Udtagningpligten for høsten 2000 er 10% (se side 19) samme sats som i 1999. Udtagningsprocenten er foreløbig fastsat frem til år 2006, men den kan blive ændret under hensyntagen til udviklingen og produktionen på markedet.

Der er på ny adgang til at indgå aftale om flerårig garantibetaling for braklagte marker (se side 28).

Muligheden for at modtage eller overføre udtagningspligten er ophørt (se side 20), men til gengæld er der efter landbrugsloven nu mulighed for at forpagte arealer til braklægning udover den almindelige 15 km-grænse (se side 18).

Langs vandløb og søer er der mulighed for at braklægge helt ned til 10 m brede "bræmmer" (se side 18).

4. Senere såfrist

Alle afgrøder skal senest være sået den 31. maj (se side 12).

5. Non-food dyrkning

En non-food kontrakt vedrørende vinterafgrøder skal være indgået senest den 31. januar i høståret.

6. Foderarealer

Med reformen Dagsorden 2000 er der sket væsentlige ændringer vedrørende præmier til kvæg. Der vil blive stillet særlige krav til de arealer, der anmeldes som foderarealer for at danne grundlag for ekstensiveringspræmier (se side 35), og beregningsgrundlaget er ændret (se side 36).

7. Udbetalingsperioden er ændret

Terminerne for udbetaling af hektarstøtte er ændret. Udbetaling finder sted i perioden 16. november 2000 til 31. januar 2001. For ansøgere med non-food afgrøder er perioden forlænget til den 31. marts 2001. Støtten til oliefrø udbetales samtidig med støtten til de øvrige afgrøder og bliver ikke længere udbetalt som et forskud og et restbeløb (se i øvrigt side 8).

8. Landbrugsloven og hektarstøtte

En landmand kan ikke få hektarstøtte til den del af bedriften, der er omfattet af et påbud efter landbrugsloven om at afhænde en landbrugsejendom eller at ophøre med forpagtning, hvis fristen for at efterleve påbuddet er udløbet før ansøgningsfristen. Arealerne kan heller ikke anerkendes som foderarealer (se side 52).

9. Miljøkrav og hektarstøtte

For at få miljøet bedre integreret i den fælles landbrugspolitik kan hektarstøtten reduceres, hvis miljøkrav ikke overholdes. Det drejer sig om reglerne om dyrkningsfrie bræmmer og om mark- og gødningsplaner (se side 52).

10. Nye vejledninger

De kan hos det lokale rådgivningscenter eller hos EU-direktoratet få særlige vejledninger om dyrkning af non-food afgrøder, ekspropriation og producentskifte. EU-direktoratet forventer ikke væsentlige ændringer i disse regler. De vil endvidere kunne få vejledninger om tørret foder og støtte til produktion af spindhør og hamp m.fl.

For præmier til kvæg kommer der nye vejledninger, da reglerne for visse præmieordninger er nye og for andre ændret som følge af reformen Dagsorden 2000.

Med venlig hilsen

EU-direktoratet

1. Reglerne i hovedtræk

Hvad er hektarstøtte?

Efter de nye regler i forbindelse med reformen Dagsorden 2000 er hektarstøtte betaling for arealer med korn, oliefrø, bælgsæd, oliehør og udtagne arealer.

Søger De om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, skal De i år 2000 tage 10% af markerne ud af produktion.

Hvem kan søge støtte?

Hektarstøtte kan søges af enhver person, sammenslutning af personer eller ethvert selskab, der driver landbrug, og som opfylder betingelserne for hektarstøtte. Ansøger skal på ansøgningstidspunktet råde over de arealer, der søges hektarstøtte til.

Hvornår er fristen for ansøgning om hektarstøtte?

Ansøgning for høsten 2000 skal være EU-direktoratet i hænde senest den 25. april 2000. Ændringer til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer skal være EU-direktoratet i hænde senest den 15. maj 2000.

Hvornår anmeldes foderarealer?

For at få præmie for handyr og ammekøer for mere end 15 storkreaturer (fratrukket først eventuelt omregnede malkekøer og præmieberettigede moderfår) skal De anmelde et foderareal i ansøgningen om hektarstøtte. Hvis De søger kvægpræmier for mindre end 15 storkreaturer, men ønsker at få ekstensiveringspræmie, skal De også anmelde foderarealer. Fristen for anmeldelse er den 25. april 2000.

I kapitel 6 Anmeldelse af foderarealer beskrives mere detaljeret, hvilke arealer der kan anmeldes, hvornår og hvor længe disse arealer skal være til rådighed for Deres husdyrhold, og hvordan arealerne skal udnyttes.

Hvordan kan De søge om hektarstøtte?

For at få hektarstøtte skal De udfylde og rettidigt indsende én samlet ansøgning for Deres bedrift. Ved en bedrift forstås, i hektarstøtteordningen, alle de arealer som De driver, og som ligger i Danmark.

Søgte De om hektarstøtte i 1999, vil De modtage et fortrykt ansøgningsskema for 2000 med markkort og vejledning i februar 2000. Vil De søge hektarstøtte for første gang, eller har De ikke modtaget ansøgningsskema inden midten af marts 2000, kan De få skema og vejledning hos det lokale rådgivningscenter eller hos EU-direktoratet.

Basisareal

I Danmark kan der højst ydes støtte for et basisareal på 2.018.000 hektar. Basisarealet er det største areal, som EU udbetaler fuld støtte til i Danmark. Søges der støtte til mere, nedsættes hektarstøtten forholdsmæssigt for alle ansøgere. I 1999 forventes basisarealet overskredet med ca. 1%, og hektarstøtten nedsættes derfor tilsvarende.

Hvor meget udbetales i hektarstøtte?

Oversigt over (foreløbige) støttesatser for høsten 2000

Afgrøde

Kr./ha (hele kr.)

Korn

byg, hvede, rug, havre, triticale, majs, boghvede, quinoa.

2.290

Oliefrø*)

raps, rybs, solsikke.

3.220

Bælgsæd

ærter, hestebønner, sødlupiner.

2.830

Oliehør

anden hør end spindhør.

3.450

Udtagne arealer

braklagte arealer eller arealer dyrket med non-food afgrøder.

2.290

*) Støtten til arealer med oliefrø udbetales samtidig med øvrig hektarstøtte. Der udbetales ikke længere forskud.

Støttesatserne vil blive ændret i år 2001 og 2002. Støttesatsen for korn og udtagne arealer øges i år 2001 til ca. 2.445 kr. pr. ha, mens støtten til oliefrø og oliehør gradvis sænkes til ca. 2.445 kr. pr. ha i år 2002. Satsen til bælgsæd forventes ikke ændret.

Hvornår udbetales hektarstøtte?

Hektarstøtte udbetales mellem den 16. november 2000 og den 31. januar 2001 og perioden for udbetaling for oliefrø er den samme. Vær opmærksom på, at fejlfrie ansøgninger vil blive udbetalt først. For ansøgninger med non-food afgrøder er udbetalingsperioden længere fra den 16. november 2000 til den 31. marts 2001.

2. Almindelige betingelser

Hektarstøtte med eller uden udtagningspligt

Der er ingen udtagningspligt, hvis De højst søger om hektarstøtte til 17,62 ha, men De kan have frivillig udtagning. Søger De om hektarstøtte til mere end 17,62 ha, skal De udtage mindst 10% af det ansøgte areal. For at få hektarstøtte skal De indsende én udfyldt ansøgning inden ansøgningsfristens udløb, som omfatter alle de arealer De driver.

Støttesatserne er de samme for hektarstøtte med udtagningspligt og hektarstøtte uden udtagningspligt.

Støtteberettigede arealer

Følgende krav til arealer skal være opfyldt, for at disse er støtteberettigede

Omdrift

Et areal skal have været med i omdriften pr. 31. december 1991. Det vil sige, at arealet skal have været høstet og/eller tilsået med en etårig afgrøde i mindst ét år i perioden 1987-91.

Dette udelukker arealer, som i hele denne periode blev brugt til græsning, flerårige kulturer, f.eks. lucerne, æbletræer og skovbrug eller ikke-landbrugsmæssige formål, f.eks. til grusgravning. De kan dog opnå støtte til arealer, som i hele eller en del af perioden 1987-91 blev dyrket med ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, brombær, morbær, loganbær, tranebær, blåbær, tyttebær, rabarber, asparges eller artiskok.

Ombytning

Ombytning af støtteberettigede arealer med ikke støtteberettigede arealer kan i visse tilfælde ske efter forudgående tilladelse fra EU-direktoratet.

Tilladelse gives, når ombytning er begrundet i miljømæssige, agronomiske, plantesundhedsmæssige eller driftsøkonomiske forhold og ikke medfører øgede miljømæssige belastninger eller risici. Det hidtil støtteberettigede areal, der danner grundlag for ombytningen, skal kunne anvendes i almindelig landbrugsmæssig omdrift på det tidspunkt, hvor De søger EU-direktoratet om tilladelse til ombytningen.

EU-direktoratet anbefaler, at De indsender Deres ansøgning om ombytning senest den 22. marts 2000, hvis De skal have svar inden ansøgningsfristens udløb. Sidste frist for ansøgning om ombytning er den 15. maj 2000, hvis de nye arealer skal indgå i ansøgningen for 2000.

Mindstestørrelse på en mark

Den enkelte mark, der søges støtte til, skal være et fysisk sammenhængende areal på mindst 0,30 hektar. Mindre jordlodder kan dog inddrages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel, som forhindrer sammenlægning med andre marker.

En mark, der tages ud af produktion (udtaget mark), skal tillige i over halvdelen af sin længde være mindst 20 m bred. En mark, der er smallere, kan ikke medregnes, uanset om den er varigt afgrænset.

Smalle bræmmer ved vandløb og søer

Langs permanente vandløb og søer kan De dog braklægge marker, der er ned til 10 m brede.

Tydelig adskillelse mellem marker

Tilstødende marker med samme afgrøde skal være tydeligt fysisk adskilt, hvis der ydes hektarstøtte for markerne efter forskellige støttesatser, eller hvis der ydes hektarstøtte for en mark, og en tilstødende mark danner grundlag for støtte efter andre EU-ordninger.

En adskillelse skal være tydelig og må ikke kunne flyttes i løbet af dyrkningssæsonen, og der må ikke være tvivl om markernes grænser. En adskillelse kan f.eks. udføres ved at pløje, fræse eller sprøjte, men vær opmærksom på, at kørespor ikke godkendes som fysisk adskillelse.

Tilstødende marker med samme afgrøde skal adskilles

hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til oliefrø for en mark med vinterraps, og der ydes udtagningsstøtte til non-food afgrøden vinterraps for en tilstødende mark,

hvis der f.eks. ydes hektarstøtte til en mark med vårbyg, og en tilstødende vårbygmark anmeldes som foderareal,

hvis en mark med f.eks. græs er udtaget med hektarstøtte eller anmeldt som foderareal, og en tilstødende græsmark danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder,

hvis en mark med f.eks. græs er udtaget med hektarstøtte, og den tilstødende mark er anmeldt som foderareal.

Tilstødende marker med samme afgrøde skal ikke adskilles

hvis der ydes hektarstøtte til en mark, og en tilstødende mark hverken er anmeldt som foderareal eller danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder,

hvis en mark er anmeldt som foderareal, og der hverken ydes hektarstøtte til en tilstødende mark eller denne danner grundlag for støtte til frøproduktion eller tørret foder.

Såning

Marker med afgrøder, der søges støtte til, skal være tilsået senest den 31. maj 2000. Oversigten på side 8 viser de støtteberettigede markafgrøder. Såning skal ske i overensstemmelse med god landmandsskik og lokalt anerkendte normer.

Ved udsåning er reglen, at der skal anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets regler for certificering af frø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til udsåning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttede, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Der gælder særlige krav til udsæd af raps, rybs og solsikkefrø (se bilag 1 side 54).

Der skal anvendes normal udsædsmængde, og der kan sås et udlæg af andre afgrøder i en støtteberettiget afgrøde, forudsat at der anvendes en normal udsædsmængde af den støtteberettigede afgrøde. Hvis De sår en blanding af støtteberettigede afgrøder på en mark, kan De højst opnå den støttesats, der gælder for korn.

Dyrkning og høst

Markerne skal dyrkes i overensstemmelse med god landmandspraksis og lokalt anerkendte normer. Afgrøderne skal mindst dyrkes til de begynder at skride eller blomstre. Oliefrø, bælgsæd og oliehør må kun høstes før den 30. juni, hvis afgrøden er fuldmoden. Bælgsæd må ikke høstes, sålænge den er egnet til frisk konsum, konserves eller dybfrost. Fra den 30. juni er det dog tilladt at høste bælgsæd som helsæd til foderbrug, ensilage mv., hvis høsten tidligst sker ved blomstring.

Ingen krav om høst

Der er ikke krav om, at afgrøder på arealer, for hvilke der søges hektarstøtte, skal høstes, hvis det vurderes at være urentabelt. Der er dog krav om mindsteudbytte for non-food afgrøderne raps, rug, byg og hvede.

3. Ansøgning for høsten år 2000

Krav om 2 decimaler i en ansøgning

Alle arealer skal fra og med år 2000 angives med 2 decimaler i ansøgningen. Det er et krav, der gælder for alle EU-landene, for at sikre ensartede vilkår i alle medlemslande.

Ansøgers ansvar for korrekte oplysninger i en ansøgning

Det er ansøgers ansvar, at oplysningerne om størrelsen af arealerne i en ansøgning er korrekte. Det er derfor vigtigt, at De angiver arealerne præcist.

Det kan få alvorlige konsekvenser at anføre større arealer i en ansøgning end det, der faktisk er til stede. Se nærmere om ansvar, fejl og konsekvenser i kapitel 14.

Dyrkede arealer, bakker, læhegn, sprøjtespor m.m.

I ansøgning om hektarstøtte skal De angive hver marks samlede dyrkede areal, det vil sige det areal, der er eller vil blive tilsået.

Skel, læhegn, vandhuller, oplagspladser, veje og andre ikke-dyrkede arealer kan ikke medregnes til det dyrkede areal. Det dyrkede areal er derfor normalt lidt mindre end markblokkens samlede areal, og mindre end et eventuelt matrikuleret areal, hvor arealet ofte er målt ud til vejmidte, vandløbsmidte m.m.

Det er det vandrette areal (den vandrette projektion), der skal angives i ansøgning om hektarstøtte. For sædvanlige svagt kuperede marker er forskellen mellem det vandrette og det kuperede areal normalt uden betydning.

Afrunding

Betyder afrunding, at totalarealet ved sammenlægning af de enkelte marker inden for hver kategori bliver større end det areal, De i praksis dyrker med støtteberettigede afgrøder eller udtager, skal De for hver afgrødekategori regulere en eller flere marker ned, således at det samlede areal i hver kategori stemmer med det areal, De dyrker.

Hvis De var ansøger i 1999, kender De størrelsen af Deres marker med 1 decimal fra ansøgningen om hektarstøtte for 1999. I så fald kan De også med rimelig sikkerhed ændre angivelsen af et areal med 1 decimal til et areal med 2 decimaler ved systematisk at fratrække 0,05 ha, som vist i nedenstående eksempel.

Eksempel på nedrunding ved overgang fra 1 til 2 decimaler

Mark nummer

1 decimal

2 decimaler

1

03,7

03,65

2

02,5

02,45

3

12,4

12,35

4

00,9

00,85

Areal i alt

19,5

19,30

Forskel i alt

0,20

Afrunder De på denne måde forsigtigt nedad uden at kende Deres nøjagtige areal med 2 decimalers nøjagtighed, kan De naturligvis miste et begrænset beløb. I det viste eksempel ligger det teoretiske tab på mellem 0 og ca. 600 kr. alt efter afgrødens art. Det tab skal De sammenholde med udgiften til en nøjagtig opmåling.

Marker på 0,30 ha ikke varigt afgrænsede

Marker, som De i 1999 har oplyst er 0,3 hektar, kan med 2 decimaler i praksis være fra 0,25 til 0,34 ha. Mindstekravet fra år 2000 er 0,30 ha, dvs. nogle marker med arealer mellem 0,25 og 0,29 ha, der tidligere afrundet var 0,3 ha er ikke støtteberettigede, med mindre de er varigt afgrænsede.

Opmåling af marker

Hvis De ikke kender størrelsen af Deres marker, kan De anvende forskellige typer af måleudstyr til opmåling af markerne, f.eks.

Opmåling med totalstation.

Favnmål og landbrugsmaskiners opmåling.

Opmåling på en papirudgave af Danmarks Digitale Ortofotos i størrelsesforhold 1:4000.

Opmåling på forstørrede og oprettede luftfotos og T0-kort i papirudgave i størrelsesforhold 1:4000.

Opmåling ved hjælp af en PC er og digitale kort og programmer.

Opmåling på grundlag af EU-direktoratets markblokkort i papirudgave kan ikke bruges, da størrelsesforholdet 1:10.000 er for stort til nøjagtig opmåling, og matrikelkort kan være et for usikkert grundlag, da de kan indeholde arealer, der ikke dyrkes, eller de kan være forskellige fra de faktiske forhold.

Oplysninger om de enkelte opmålingsmetoder kan fås i Vejledning om opmåling af landbrugsarealer der kan hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet, eller fås hos det lokale rådgivningscenter eller ved henvendelse til EU-direktoratet.

4. Jordudtagning

Når De søger hektarstøtte til mere end 17,62 ha, har De pligt til at tage 10% af de marker, De søger støtte til, ud af produktion. De kan ikke længere aftale at lade en anden ansøger opfylde Deres udtagningspligt (se side 20).

Udtagne arealer

Udtagne arealer skal enten braklægges (se side 22) eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor (se side 27: Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker og kapitel 5 side 28: Særlige ordninger for udtagne arealer).

Marker, der kan udtages

De støtteberettigede marker, som De i 2000 anvender til at opfylde udtagningspligten, skal i 1999 enten have været udtaget med støtte eller dyrket med henblik på høst.

En udtaget mark skal være mindst 0,30 hektar. Mindre jordlodder kan dog medtages, hvis de er varigt afgrænsede af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel. En udtaget mark skal dog som hovedregel være mindst 20 meter bred i mindst halvdelen af sin længde, uanset varig afgrænsning.

Dyrkningsfrie bræmmer

Dyrkning, jordbehandling og beplantning må ikke foretages i en bræmme på 2 meter langs vandløb og søer. Sådanne dyrkningsfrie bræmmer betragtes som en "åkant", og det er hensigten bag forbuddet at sikre bræmmerne bevaret i en stabil tilstand. Arealer i disse bræmmer kan kun medregnes til at opfylde udtagningspligten, hvis arealet har været udtaget siden 1993.

For at sikre de ovennævnte bræmmer yderligere, er det imidlertid blevet muligt uden for denne 2 meter dyrkningsfri bræmme at braklægge en mindst 10 meter bred stribe langs vandløb og søer, blot marken mindst er på 0,30 ha, eller mindre, hvis den er varigt afgrænset. Det er naturligvis en betingelse, at den 10 m brede stribe i 1999 enten har været udtaget med støtte eller dyrket med henblik på høst.

Udtagning på forpagtede arealer nye regler

Med ændringen af landbrugsloven i 1999 kan De nu forpagte arealer, der ligger længere væk end 15 km, hvis de forpagtede arealer i deres helhed skal bruges til jordudtagning i form af braklægning efter ordningen om hektarstøtte.

Denne forpagtning kan ske uden at der skal indhentes tilladelse fra jordbrugskommissionen. Der skal heller ikke ske indberetning til jordbrugskommissionen om forpagtning, hvis jordbruger har indgivet ansøgning om hektarstøtte og arealet indgår i ansøgningen.

Hvis en jordbruger ophører med at søge hektarstøtte, men fortsat forpagter arealer til samdrift, skal vedkommende indberette forpagtningen til jordbrugskommissionen.

Marker og arealer, der ikke kan udtages

En mark, der pr. 15. januar 2000 ikke opfylder betingelserne for braklægning, kan ikke anvendes til at opfylde udtagningspligten som braklagt mark i 2000.

Eksempler på marker, som ikke kan anvendes til udtagning som braklagte marker

marker, der pr. 15. januar er tilsået med en vinterafgrøde, herunder marker, der konstateres at være udvintret efter denne dato,

marker med en afgrøde, der er omfattet af en kontrakt om frøgræs, og som kasseres til frøproduktion efter den 15. januar,

marker, der er tilsået med non-food afgrøder pr. 15. januar 2000, og hvor der ikke er indgået en gyldig kontrakt senest den 31. januar 2000.

Har De fået tilskud til læplantning på en del af en mark, som De udtager under ordningen om hektarstøtte, kan De ikke medregne den del af marken, hvor læplantningen etableres.

For udtagne marker, der skal anvendes til non-food produktion, er reglerne anderledes. Det er f.eks. muligt, at øge et areal i en gyldig non-food kontrakt indtil ansøgningsfristen, se nærmere i vejledningerne Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter, og Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter.

Udtagningspligt

Udtagningspligten for høståret 2000 er fastsat uændret til 10 %. Det samme areal kan udtages flere år i træk. Udtagningspligten skal beregnes af hele det areal, De søger hektarstøtte for, inklusive de udtagne arealer.

Kontrolberegning

De skal udtage så stort et areal, at De opfylder Deres udtagningspligt. De kan ikke opfylde Deres udtagningspligt ved oprunding (se eksempel på næste side).

Eksempel

Har De f.eks 19,21 ha med støtteberettigede afgrøder og 2,13 ha udtaget areal eller i alt 21,34 ha, har De kun udtaget = 9,981%, og det er ikke nok.

De skal i stedet udtage 2,14 ha. På ansøgningsskema om hektarstøtte skal De angive arealerne med 2 decimaler. Viser resultatet af Deres kontrolberegning med mindst 3 decimaler, at De har udtaget mindst 10,000%, har De opfyldt Deres udtagningspligt.

Hvis De ikke udtager et tilstrækkeligt stort areal til at opfylde udtagningspligten, vil Deres arealer med støtteberettigede afgrøder i Deres ansøgning blive forholdsmæssigt nedsat, således at udtagningspligten opfyldes. De vil dermed få udbetalt mindre i hektarstøtte.

Ingen overførsel af udtagningspligt

Der kan ikke ske overførsel af udtagningspligt i år 2000. Har De en aftale om overførsel af udtagningspligt, der også gælder for år 2000, kan aftalen eventuelt ændres til en forpagtningsaftale, hvis arealet fortsat skal bruges til at opfylde udtagningspligten.

Frivillig merudtagning

De kan udtage op til i alt 21,6% af det samlede areal, som De søger hektarstøtte til.

Frivillig merudtagning inden for SFL-områder

I Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL) i alle amter, undtagen Ringkøbing og Ribe amter, kan De udtage op til 50 % af det samlede areal, der søges hektarstøtte til. Den del af de udtagne arealer, der overstiger 21,6% skal ligge inden for SFL-områderne, og skal braklægges.

Udtagningsperiode

De udtagne marker skal være ude af produktion fra den 15. januar til den 31. august 2000. (Se i øvrigt tidsfrister på midteropslaget i denne vejledning).

For flerårige garantiarealer løber udtagningsperioden fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år af udtagningsperioden.

Braklægning

Hvis De vælger at braklægge det udtagne areal, gælder følgende regler

Ingen sprøjtning, gødning eller kunstvanding

På braklagte marker må De fra den 1. oktober forud for udtagningsperioden og indtil udtagningsperiodens ophør ikke

anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. De må dog sprøjte selektivt mod flyvehavre med et middel, der er anerkendt hertil af Danmarks JordbrugsForskning.

tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost.

kunstvande.

De må gerne dræne, planere og tilføre jordforbedringsmidler som f.eks. kalk. Endvidere må De tilføre eller midlertidigt opbevare jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis De på forhånd skriftligt underretter EU-direktoratet herom.

Plantedække

Plantedækket skal være etableret senest den 1. oktober 1999. Plantedækket skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst, forudsat det stadig er muligt at etablere et plantedække på dette tidspunkt (se i øvrigt bilag 2, om plantedække på braklagte marker side 58).

Plantedækket kan bestå af

græsarter i renbestand,

græsarter i blandinger,

fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår,

andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 2 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter.

Rajgræs, der er udsået i kornafgrøder m.v. senest den 15. maj 1999, dog senest den 15. juli 1999 ved udlæg i silomajs med støtte under de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan anvendes som plantedække på udtagne marker for ansøgning om hektarstøtte i år 2000.

Plantedække efter roer

Hvis en mark forud for udtagningsperioden er dyrket med roer, kan plantedækket ved braklægning etableres med olieræddike, som skal være udsået senest den 31. maj i udtagningsperioden. Hvis arealet videreføres som udtaget areal i den efterfølgende udtagningsperiode, skal plantedækket senest den 1. oktober erstattes af et godkendt vinterfast plantedække.

Huller i plantedække

Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt mark, som videreføres som braklagt fra 1999 til 2000, skal hullerne eftersås inden den 1. oktober 1999. Eftersåning kan kun ske med græsarter i renbestand eller frøblandinger (se bilag 2, side 58).

Slåning af plantedække

Plantedækket kan slås i løbet af udtagningsperioden dog ikke i perioden fra den 1. maj til den 30. juni.

Det er dog tilladt at slå plantedækket også i maj og juni i følgende tilfælde

hvis der er fare for krydsbestøvningFejl! Henvisningskilde ikke fundet. mellem braklagte marker og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler.

hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavreFejl! Henvisningskilde ikke fundet., hejrearterFejl! Henvisningskilde ikke fundet. eller giftige ukrudtsarter som f.eks. kæmpe-bjørneklo og vår-brandbæger. Der skal forinden indsendes en erklæring til EU-direktoratet om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent.

hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Vokser plantedækket for højt mellem slåningerne, kan der gemme sig vildt i det for høje plantedække.

På marker, hvor udtagningen ophører pr. 31 august 2000, skal plantedækket slås mindst én gang i august. De behøver dog ikke at slå plantedækket i august på marker, hvor der skal etableres en vinterafgrøde eller som videreføres som udtagne marker det efterfølgende år. I så fald må plantedækket på ingen måde udnyttes i perioden fra den 1. september 2000 til den 15. januar 2001.

Anvendelse af plantemateriale

Afslået plantemateriale fra braklagte marker må gerne destrueres ved afbrænding i kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg eller halmfyr, herunder ved afbrænding i eget halmfyr. Ved destruktion må kerner eller frø og strå ikke adskilles f.eks. ved brug af mejetærsker.

Afslået plantemateriale fra braklagte marker, fremvokset i udtagningsperioden, må ikke fra den 15. januar til den 31. august 2000 bruges til landbrugsmæssige formål som f.eks. græsning, andet foderbrug, strøelseFejl! Henvisningskilde ikke fundet. eller dækning af kuler. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

Plantematerialet fra braklagte marker må heller ikke fra den 15. januar 2000 til den 15. januar 2001 sælges eller på anden måde gøres til genstand for indtægtsgivende udnyttelse Plantemateriale kan dog destrueres ved afbrænding i kraftværker, affaldsforbrændingsanlæg eller halmfyr.

Det er tilladt at anvende det plantedække, der er fremvokset efter at udtagningsperioden er udløbet den 31. august 2000, som foder på Deres egen bedrift. Dette forudsætter, at det oprindelige plantedække har været slået i august og er fjernet eller har ligget på marken i mindst 14 dage, da det derefter ikke har nogen landbrugsmæssig værdi. Plantedækket må ikke anvendes som græsning eller foder for en anden producents husdyr.

Mekanisk jordbehandling

På marker, hvor udtagning ophører den 31. august 2000, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober 2000.

Dog kan en udtaget mark jordbehandles, tilsås og gødskesFejl! Henvisningskilde ikke fundet., men ikke sprøjtes, fra den 15. juli 2000, hvis De sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år, eller hvis De tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret 2000 (se skema med tidsfrister på midteropslaget).

Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober, og kan derfor ikke opfylde reglerne for 6% efterafgrøde.

Anvendelse af braklagte marker

Der er begrænsninger for, hvordan De kan anvende braklagte marker, og der skal altid opretholdes gode agronomiske forhold på markerne. Ved skader på plantedækket efter anvendelse af braklagte marker, skal skaderne straks udbedres.

I udtagningsperioden må De kun anvende braklagte marker til indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Det vil sige, at aktiviteten kunne finde sted i dyrkningssæsonen på en mark med en støtteberettiget afgrøde i overensstemmelse med godt landmandskab.

Undtagelsesvis er en aktivitet, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, tilladt, hvis der ikke forretningsmæssigt tjenes penge på den, se efterfølgende eksempler. Er der tale om en af disse særlige tilladte aktiviteter, skal De ikke søge EU-direktoratet om tilladelse.

Eksempler på tilladte aktiviteter

Ikke-forretningsmæssige aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: PløjestævnerFejl! Henvisningskilde ikke fundet., traktortrækFejl! Henvisningskilde ikke fundet., udstillingerFejl! Henvisningskilde ikke fundet., parkeringspladsFejl! Henvisningskilde ikke fundet., bålpladsFejl! Henvisningskilde ikke fundet., hundetræningFejl! Henvisningskilde ikke fundet. og ridning Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Der må gerne tjenes penge til humanitære og sociale formål f.eks. til Røde Kors, ungdomsarbejde og andre almennyttige formål.

Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravningFejl! Henvisningskilde ikke fundet. (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder.

Forretningsmæssige aktiviteter: Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder.

Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis De på forhånd skriftligt underretter EU-direktoratet herom.

Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt

Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed.

"Markrace".

Etablering af motorbaneFejl! Henvisningskilde ikke fundet., landingsbaneFejl! Henvisningskilde ikke fundet. og lignende .

Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne marker

De kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne marker i stedet for at braklægge disse. På disse marker kan De dyrke afgrøder med eller afgrøder uden kontraktpligt.

Afgrøder med kontraktpligt

En non-food kontrakt vedrørende vinterafgrøder skal være indgået senest den 31. januar i høståret, og en kontrakt vedrørende vårafgrøder skal være indgået senest ved ansøgningsfristen for hektarstøtte. Hvis kontrakten er indgået senere, er den ugyldig i henhold til reglerne om hektarstøtte, og det omhandlede areal kan ikke regnes med som udtaget i det pågældende år, hverken som et braklagt areal eller et areal dyrket med non-food afgrøder.

Vejledninger vedrørende non-food ordningen

Reglerne for non-food produktion er beskrevet i tre vejledninger

Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter.

Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere.

Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter.

Dyrker De non-food afgrøder på udtagne marker, er det nødvendigt, at De anskaffer Dem den eller de vejledninger, der er udgivet om disse non-food afgrøder, og det er nødvendigt, at De nøje sætter Dem ind i reglerne. Vejledningerne kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter, til EU-direktoratet eller hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

5. Særlige ordninger for udtagne arealer

Udtagne arealer kan være tilmeldt særlige ordninger. Her skelnes mellem

ordninger, hvor der kan opnås hektarstøtte til de udtagne arealer

Flerårig garantibetaling.

72 måneders videreført overgangsordning.

ordninger, hvor der ikke kan opnås hektarstøtte, men hvor de udtagne arealer på visse betingelser kan medregnes til at opfylde udtagningspligten.

20-årig udtagning.

Skovtilplantning.

Flerårig garantibetaling

De kan igen tilmelde udtagne arealer under ordningen med flerårig udtagning i op til fem år, hvis De forpligter Dem til at udtage de samme arealer i hele forpligtelsesperioden uden afbrydelse. Udtagningsperioden løber fra den 15. januar det første år til den 31. august det sidste år. I garantiperioden har De til gengæld sikkerhed for, bortset fra tekniske justeringer, at hektarstøtten til de udtagne arealer ikke nedsættes.

Afmelding af garantiarealer helt eller delvist

Hvis De afmelder arealer er der en afgift på 5% af udtagningsstøtten det foregående år gange det antal år, der er tilbage af forpligtelsesperioden, dvs. en afgift på ca. 125-500 kr. pr. ha, alt efter hvor mange år, der er tilbage.

Som noget nyt har De mulighed for at afmelde en del af garantiarealet.

72 måneders videreført overgangsordning

Den hidtidige ordning 72 måneders videreført er ophævet med reformen Dagsorden 2000.

Arealer, der er tilmeldt ordningen 72 måneders videreført i 1995 eller senere, kan dog modtage støtte i resten af 72-måneders perioden. Dog er det nu en forudsætning, at der, ud over det udtagne areal, mindst dyrkes og søges støtte for ét areal med en støtteberettiget afgrøde.

Ingen mulighed for nytilmeldning

Det er ikke længere muligt at tilmelde arealer til ordningen 72 måneders videreført. For arealer tilmeldt i 1995 udløber ordningen i år 2000 osv.

Hel eller delvis overdragelse af 72 måneders videreført

En ny ejer eller forpagter af arealer, der er tilmeldt ordningen, kan indtræde i ordningen for den resterende periode.

Afmelding af 72 måneders videreført uden afgift

De kan frit uden afgift afmelde arealer under 72 måneders videreført helt eller delvist. Afmelding sker i forbindelse med den årlige ansøgning om hektarstøtte.

20-årig udtagning

Hvis De har fået tilsagn om støtte til at udtage et areal i 20 år (både udtagning af agerjord og udtagning af græsarealer uden for omdriften), og er arealet udtaget senest den 1. september 1999 , kan De medregne dette areal til at opfylde Deres udtagningspligt under ordningen om hektarstøtte for 2000 De kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet, og De vil højst kunne modtage en støtte fra amtet, der svarer til støtten for udtagne arealer under ordningen om hektarstøtte. De skal have søgt støtte til at udtage arealet i 20 år den 28. juni 1995 eller senere.

Yderligere oplysninger og informationsmateriale om 20-årig udtagning kan fås ved henvendelse til amtet.

Skovtilplantning

Hvis De har fået tilsagn om støtte fra Skov- og Naturstyrelsen til at plante skovFejl! Henvisningskilde ikke fundet., og arealet enten er tilplantet den 15. januar 2000 eller bliver tilplantet i foråret 2000, kan De medregne dette areal til at opfylde Deres udtagningspligt under ordningen om hektarstøtte De kan dog ikke samtidig få hektarstøtte for arealet. De skal have søgt støtte til skovrejsning på arealet den 28. juni 1995 eller senere.

Bemærk, at hvis De anvender arealet til at opfylde udtagningspligten, kan den del af støtten fra Skov- og Naturstyrelsen, der skal udligne indkomsttabet, ikke være højere end støttesatsen for udtagne arealer under ordningen om hektarstøtte.

Tilplanter De arealet i foråret 2000, må der ikke have været en landbrugsafgrøde på dette fra den 15. januar 2000, for at arealet kan medregnes som udtaget for 2000.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen.

6. Anmeldelse af foderarealer

De skal kun anmelde et foderareal, hvis De søger præmier for handyr og/eller ammekøer.

Hvis De ikke anmelder et foderareal, vil De kunne få præmie for op til 15 storkreaturer. Der skal dog først fratrækkes eventuelle omregnede malkekøer og præmieberettigede moderfår fra de 15 storkreaturer.

Hvis De ikke søger præmie for mere end 15 storkreaturer, skal De undlade at anmelde et foderareal. Anmeldelse af foderareal i denne situation er overflødig, og kan indebære at Deres præmie for handyr og ammekøer reduceres eller bortfalder eller udbetaling af hektarstøtte forsinkes, hvis der er fejl i anmeldelsen af foderarealer.

Hvis De har malkekvæghold, men ikke søger om præmie for handyr og/eller ammekøer, skal der ikke anmeldes foderarealer.

Søger De ekstensiveringspræmie skal De altid anmelde et foderareal, men til dette areal stilles særlige krav, se side 35 om ekstensiveringspræmie.

Udnyttelse af foderareal

Anmeldte foderarealer skal indgå i ejendommens drift, dvs. at

arealerne enten skal afgræsses af kvæg og/eller får fra Deres besætning, eller

De skal høste og bjærge en foderafgrøde fra disse arealer.

Frist for anmeldelse af foderarealer

De skal anmelde foderarealer på ansøgningskema om hektarstøtte, og ansøgningsfristen er den 25. april 2000.

Bemærk, at en forsinket indsendelse af ansøgning om hektarstøtte med de anmeldte foderarealer medfører reduktion af præmierne for handyr og ammekøer med 1% pr. arbejdsdag. Modtages ansøgningen med det anmeldte foderareal senere end 25 dage efter udløbet af ansøgningsfristen bortfalder præmierne for handyr- og ammekøer. De vil dog kunne få præmie for op til 15 storkreaturer (se side 31).

Arealer, som kan anmeldes

Som foderareal kan f.eks. medregnes

græsmarker og marker med foderroer, kålroer og fodermarvkål. Marker, der delvist er dækket med græs eller en anden foderafgrøde, kan kun medregnes med den andel, der er dækket med foderafgrøden.

marker med korn, majs, oliefrø, bælgsæd og oliehør, hvis der ikke søges om hektarstøtte for disse marker.

Arealer kan anmeldes, selv om de er omfattet af følgende tilskudsordninger, hvis de i øvrigt opfylder kravene til foderarealer

Tilskud til miljøvenlig landbrugsdrift.

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (undtagen arealer under ordningen 20-årig udtagning af agerjord og 20-årig udtagning af græsarealer uden for omdriften).

Tilskud til våde enge.

Arealer, som ikke kan anmeldes

Afgrøder på anmeldte foderarealer må ikke være omfattet af andre EU-støtteordninger. De kan derfor f.eks. ikke som foderareal anmelde

marker, der søges hektarstøtte til,

braklagte marker med EU-støtte,

marker med sukkerroer til fabrik,

marker, hvoraf der tages slæt til produktion af tørret foder med EU-støtte (se kapitel 7 side 37),

marker med markfrøFejl! Henvisningskilde ikke fundet. med EU-støtte,

marker med cannabinolfri hamp med EU-støtte (se kapitel 8 side 38).

De kan endvidere ikke anmelde

arealer med tagrør, siv, krat eller skov,

arealer med gartneriprodukterFejl! Henvisningskilde ikke fundet., f.eks. gulerødder og kartofler,

arealer, som normalt står under vand i hele eller dele af perioden fra den 15. april til den 31. juli,

arealer der anvendes til andet husdyrhold, f.eks. frilandsgrise eller stutteri.

Rådighedsperiode

Et foderareal skal generelt være til rådighed for husdyrhold i en periode på syv måneder, begyndende på et tidspunkt mellem den 1. januar og den 31. marts. For foderareal med græs og græsblandinger begynder syvmåneders perioden den 1. januar.

De skal selv have rådighedFejl! Henvisningskilde ikke fundet. over det anmeldte foderareal i mindst 3 ½ måned

For arealer med græs og græsblandinger skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april 2000 til den 31. juli 2000.

For anmeldte foderarealer med anden afgrøde skal rådighedsperioden mindst omfatte perioden fra den 15. april til efter afgrødens høsttidspunkt.

I rådighedsperioden på mindst 3 ½ måned må det anmeldte foderareal kun udnyttes af Deres eget husdyrhold. Bemærk dog reglerne for græsningsaftaler.

Mindstestørrelse på foderareal

En mark, der anmeldes som foderareal, skal være på mindst 0,30 ha, medmindre den er varigt afgrænset af f.eks. veje, mure, hegn, vandløb eller naboskel. Der er desuden krav om tydelig adskillelse mellem marker, se side 11.

Forpagtningsaftale

De kan anmelde foderarealer, som De har indgået skriftlig forpagtningsaftale for. Hvis De indgår en forpagtningsaftale for et samlet foderareal og anmelder hele arealet i ansøgningen om hektarstøtte, må det anmeldte foderareal kun benyttes af Deres husdyrhold i rådighedsperioden.

Græsningsaftale

En græsningsaftale er en aftale, hvor driften af arealet fortsat sker for ejers regning og risiko, men hvor lejer betaler et beløb pr. dyr for at kunne disponere over hele arealet eller en del af dette i mindst rådighedsperioden. De kan anmelde foderarealer, som De har indgået en skriftlig græsningsaftaleFejl! Henvisningskilde ikke fundet. for.

Hvis en græsningsaftale er indgået med flere producenter, medtager de enkelte producenter den andel, for hvilken den pågældende har indgået skriftlig græsningsaftale. Arealet kan i rådighedsperioden fra den 15. april til den 31. juli 2000 afgræsses af aftaleparternes husdyrhold.

Beregning af foderareal

I år 2000 kan De få præmie for 2 storkreaturer pr. hektar anmeldt foderareal, men husk, De skal først korrigere for malkekøer og moderfår, jf. skema på næste side.

Ekstensiveringspræmie

For hver præmie, der udbetales for handyr og for ammekøer, kan der for år 2000 også opnås ekstensiveringspræmieFejl! Henvisningskilde ikke fundet.. De nærmere betingelser herfor er ikke endeligt fastlagt, men i hovedtræk gælder følgende

Ekstensiveringspræmien beregnes på baggrund af antallet af kvæg på bedriften pr. hektar foderareal (belægningsgraden). Det kvæg, der tæller med, er følgende

Det antal handyr, køer og kvier, der holdes på bedriften i løbet af ansøgningsåret tillagt det antal moderfår for hvilke der er søgt om præmie til moderfår det pågældende ansøgningsår. Dette samlede antal af kvæg skal omregnes til storkreaturer. Omregningen sker således

Handyr og kvier på over 24 måneder, ammekøer, malkekøer

1,0 storkreaturer

Handyr og kvier fra 6 måneder til og med 24 måneder

0,6 storkreaturer

Moderfår

0,15 storkreaturer

De foderarealer, der skal anmeldes, skal bestå af mindst 50% græsareal.

Marker med afgrøder, for hvilke der kan søges om hektarstøtte, kan ikke medregnes.

Skema til beregning af antal storkreaturer og foderareal i år 2000

Forventet mælkekvote 31.03.2000

Ydelse (enten ydelseskontroltal for

1999/2000 *)

eller som minimum 6.800 kg)

Eksempel 1

0 kg

0 kg

Eksempel 2

136.000 kg

6.800 kg

Til eget brug

Antal storkreaturer

Beregnet antal malkekøer i alt

(mælkekvote divideret med ydelse)

Omregnet antal moderfår, der søges

om præmie for i 2000: (antal x 0,15)

Tyre, der forventes præmie for i 2000

slagtet under 2 år (antal x 0,6)

slagtet over 2 år (antal x 1,0)

Stude, der forventes 1 præmie for i 2000

slagtet under 2 år (antal 0,6)

slagtet over 2 år (antal x 1,0)

Stude, der forventes 2 præmier for i 2000

slagtet over 22 måneder, men under 2 år (antal x 1,2)

slagtet over 2 år (antal x 1,6)

Antal ammekøer og kvier over 8 måneder, der søges om præmie for i år 2000

ammekøer (antal x 1,0)

kvier over 24 måneder (antal x 1,0)

kvier over 8 måneder og under 24 måneder (antal x 0,6)

0

(20 moderfår) 3

(3 tyre) 1,8

0

0

0

0

0

(8 ammekøer) 8

(1 kvie) 1

(1 kvie) 0,6

136.000 20

6.800

0

(10 tyre) 6

0

0

0

0

(2 stude) 3,2

0

Storkreaturer i alt stk.

14,4

29,2

Nødvendigt anmeldt foderareal**)

(antal storkreaturer divideret med 2) ha

0

14,6

*)Ydelseskontroltallet anvendes kun, hvis Deres malkekvægbesætning igennem hele året (1. oktober - 30. september) har været med under ydelseskontrollen.

**)Se side 35: areal for at opnå ekstensiveringspræmie.

7. Støtte til produktion af tørret foder

En afgrøde fra en mark kan ikke leveres til tørring med støtte fra EU, hvis

der modtages hektarstøtte til afgrøden,

marken er anmeldt som foderareal.

Der er dog i visse tilfælde mulighed for at framelde et foderareal, og derefter anvende arealet under ordningen for tørret foder. Framelding af foderarealer skal ske inden der indgås kontrakt med tørringsvirksomheden.

En afgrøde fra en mark med hektarstøtte kan leveres til tørring med støtte fra EU, hvis

afgrøden er udlagt med henblik på slæt efter høst af en afgrøde med hektarstøtte (f.eks. græsudlæg i korn),

afgrøden først er udsået efter høst af en afgrøde med hektarstøtte.

Vær opmærksom på, at overholdes reglerne ikke, opfylder arealerne ikke betingelserne for hektarstøtte og for anmeldte foderarealer. Overtrædelsen vil blive behandlet efter sanktionsreglerne, se kapitlerne om kontrol side 48, sanktioner og bøder side 49.

Oplysninger kan fås i Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder, der fås hos grønttørrerier, det lokale rådgivningscenter eller EU-direktoratet, 2. markedskontor eller hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

8. Støtte til produktion af spindhør og hamp

De kan få støtte til arealer dyrket med spindhørFejl! Henvisningskilde ikke fundet. og hamp i Danmark, men ordningen er ikke en del af ordningen om hektarstøtte. Vær især opmærksom på de særlige regler om godkendelse inden såning og ansøgning, hvis De vil dyrke hamp.

For spindhør og hamp skal De indsende særskilt dyrkningserklæring om høst og ansøgning om støtte til produktion af spindhør og hamp til Plantedirektoratet. De skal desuden oplyse, at De har marker med spindhør og hamp i ansøgningen om hektarstøtte.

Den række af betingelser, De skal opfylde, kan De læse om i vejledningerne Støtte til produktion af spindhør og Støtte til produktion af hamp, som kan fås hos det lokale rådgivningscenter, hos EU-direktoratet eller hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

9. Planlægning og ændringer

I Deres planlægning af det kommende dyrkningsår kan det være hensigtsmæssigt at være opmærksom på reglerne om ændringer i en ansøgning om hektarstøtte og reglerne om producentskifte. I mange tilfælde kan De i Deres dyrkningsplan tage højde for reglerne, og dermed undgå problemer. Bemærk, at alle ændringer, der foretages efter at ansøgning er indsendt, skal meddeles skriftligt til EU-direktoratet.

En mere detaljeret beskrivelse af reglerne vil blive givet i Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, der udsendes i februar 2000. Men de vigtigste regler beskrives i det følgende.

Ændringer før ansøgningsfristen den 25. april 2000

Indtil ansøgningsfristen kan De frit ændre i en indsendt ansøgning bemærk dog, at i forbindelse med dyrkning af non-food afgrøder skal der tillige ændres i en indgået kontrakt.

Ændringer efter ansøgningsfristen og frem til den 15. maj 2000

Udtagne arealer

De kan kun tilføje et udtaget areal til Deres ansøgning efter ansøgningsfristen, hvis arealet har været anmeldt som udtaget i en anden producents ansøgning. De kan ikke flytte udtagne marker i ansøgningen efter ansøgningsfristen. Det kan derfor anbefales at udtage og anmelde rigeligt med udtagne marker, hvis De er usikker på størrelsen af Deres marker med støtteberettigede afgrøder i år 2000.

Der er særlige regler for ændring af udtagne arealer med non-food afgrøder (se særlig vejledning om non-food afgrøder).

Foderarealer

De kan ændre en eller flere af markerne i Deres ansøgning til et foderareal. Derudover kan De kun tilføje et foderareal til Deres ansøgning efter ansøgningsfristen, hvis foderarealet allerede har været anmeldt som foderareal i en anden producents ansøgning. De skal dog være opmærksom på, at hvis en del af eller hele foderarealet overdrages i rådighedsperioden, uden at der er tale om en overdragelse af hele bedriften, kan det overdragne areal ikke danne baggrund for udbetaling af præmier for husdyr til nogen af parterne.

Arealer med støtteberettigede afgrøder

Frem til den 15. maj 2000 kan De som hovedregel frit ændre på valg af afgrøde.

Hvis De ændrer fra en ikke-støtteberettiget til en støtteberettiget afgrøde, skal De dog være opmærksom på, om De har nok udtagne marker.

Ændringer efter den 15. maj 2000

Efter den 15. maj 2000

kan De fortsat reducere arealer, De har søgt støtte til,

skal De omgående skriftligt meddele EU-direktoratet, hvis De opdager en fejl i ansøgningen om hektarstøtte.

Reduktion af arealer

Hvis De vil reducere arealerne efter den 15. maj 2000, skal det meddeles skriftligt til EU-direktoratet, inden De har fået meddelelse om, at der er fundet fejl under den administrative kontrol af Deres ansøgning, og inden De får besked om kontrol på bedriften. Anmeldte foderarealer kan reduceres tilsvarende.

Hvis De nedskriver et areal med en non-food afgrøde skal det foregå efter de særlige regler om ændring af non-food kontrakter (se særlig vejledning om non-food afgrøder).

Fejl i ansøgning om hektarstøtte

Opdager De en fejl i Deres ansøgning, som har betydning for kontrol og behandling, skal De omgående skriftligt meddele det til EU-direktoratet. EU-direktoratet tager så stilling til, om der foreligger en klar fejl, som kan rettes.

Deres anmodning om at få rettet fejlen kan kun tages i betragtning, hvis den indsendes, inden De har fået meddelelse om kontrol af Deres ansøgning eller besked om kontrol på bedriften.

EU-direktoratet kan rette klare fejl, som umiddelbart kan konstateres ved en gennemgang af ansøgningen. Der kan f.eks. være tale om et felt i ansøgningen, som ikke er fyldt ud tal, der er byttet om eller en oplysning, som klart kan konstateres at være forkert ud fra andre oplysninger i ansøgningen.

Har De søgt støtte til mere end 17,62 ha, men ved en fejl i ansøgningen anmeldt for lidt udtaget areal, nedsættes støtten forholdsmæssigt, men ikke til mindre end støtten til 17,62 ha.

Rettelse af fejl kan være såvel til fordel som til ugunst for Dem. Har en fejl konsekvenser for Deres ansøgning, vil De blive kontaktet af EU-direktoratet.

Ekstraordinære begivenheder (force majeure)

Hvis der efter ændringsfristens udløb indtræffer ekstraordinære, udefra kommende begivenheder (force majeure, som ikke kunne forudses, og som medfører, at Deres støtteberettigede areal eller foderareal bliver mindre end anført i ansøgningen, skal De underrette EU-direktoratet inden for en frist på 10 arbejdsdage. I så fald vil der være mulighed for at påberåbe sig de indtrufne begivenheder ved en eventuel kontrol.

10. Producentskifte

I forbindelse med producentskifte er der forskel i reglerne for hektarstøtte og præmier for husdyr.

Producentskifte Hektarstøtte

Overtagelse inden ansøgningsfristen den 25. april 2000

Den nye producent har retten til at søge hektarstøtte for det pågældende areal.

Har begge parter allerede indsendt ansøgninger om hektarstøtte, skal disse ændres

Erhverver skal medtage det nye areal/den nye bedrift i sin ansøgning.

Overdrager skal i sin ansøgning slette det areal/den bedrift der overdrages/bortforpagtes.

Hvis erhverver søger hektarstøtte til mere end 17,62 ha, skal han dog være opmærksom på, om der efter ændringen er tilstrækkeligt med udtagne marker til at udtagningspligten er opfyldt.

Hvis overdrager dyrker non-food afgrøder med kontraktpligt, skal erhverver overtage kontrakten, hvis han viderefører marker med non-food afgrøder, hvortil der er kontraktpligt. Ved overtagelse af non-food kontrakt inden den 15. maj 2000 skal NF-formular 5: Overtagelse af non-food kontrakt anvendes. Overtages non-food kontrakt ikke, skal den annulleres. Efter den 15. maj 2000 kan producentskifteerklæring anvendes.

Overtagelse efter ansøgningsfristen og inden den 15. maj 2000

Overdrager bevarer retten til hektarstøtte, hvis der er indsendt ansøgning, og der er ingen pligt for parterne til at ændre deres ansøgninger. Det kan dog skabe problemer med at overholde betingelserne for hektarstøtte, når retten til hektarstøtte er hos overdrager, og rådigheden over jorden er hos den nye producent. Parterne kan derfor aftale at ændre de indsendte ansøgninger efter reglerne om ændring i en ansøgning.

Hvis erhverver ikke i forvejen har indgivet ansøgning om hektarstøtte, og overdragelsen vedrører hele overdragers bedrift, kan der indsendes en producentskifteerklæring.

Overtagelse af en hel bedrift efter den 15. maj 2000

Der kan indsendes producentskifteerklæring til EU-direktoratet, hvorved overdragers ansøgning overføres til den nye producent. Kun i denne situation accepterer EU-direktoratet, at den nye producent står som ansøger i to ansøgninger om hektarstøtte.

Forholdene omkring producentskifte af en hel bedrift er nærmere beskrevet i vejledningen Producentskifte ved salg eller bortforpagtning af en hel bedrift i forbindelse med ordningerne Hektarstøtte og Husdyrpræmier der fås hos det lokale rådgivningscenter, hos EU-direktoratet eller kan hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

Overtagelse af en del af en bedrift efter den 15. maj 2000

Arealet kan ikke føjes til den nye producents ansøgning og der kan ikke indgives producentskifteerklæring. Parterne må selv sørge for at fordele hektarstøtten mellem sig, eventuelt ved en transport som indsendes til EU-direktoratet.

Producentskifte Husdyr

Retten til præmie for husdyr er hos den part, der har opfyldt betingelserne forbundet med en ansøgning. En ansøgning kan vedrøre præmier for moderfår, ammekøer eller kan vedrøre præmier for de slagtede og/eller eksporterede handyr, som er indberettet til EU-direktoratet.

I forbindelse med producentskifte af hele bedriften (samtlige produktionsenheder, som De driver), skal De være opmærksom på konsekvenserne i forhold til præmierne for husdyr, herunder foderareal, belægningsgrad og mælkekvote. Disse forhold er nærmere beskrevet i vejledningen Producentskifte ved salg eller bortforpagtning af en hel bedrift i forbindelse med ordningerne Hektarstøtte og Husdyrpræmier som fås hos det lokale rådgivningscenter, hos EU-direktoratet eller kan hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

11. Ekspropriation

Hvis De efter ansøgningsfristen, men inden den 15. juli 2000, mister rådigheden over arealer, som er omfattet af Deres ansøgning om hektarstøtte, ved ekspropriation eller på ekspropriationslignende vilkår, skal De senest den 15. august 2000 underrette EU-direktoratet om alle forhold af betydning for ansøgningen. Dette gælder også, hvis De mister rådigheden over anmeldte foderarealer i rådighedsperioden.

De kan få en særlig meddelelsesblanket og en Vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation hos det lokale rådgivningscenter, i EU-direktoratet eller kan hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

12. Brugeligt pant

Når en ejendom, som indgår i en ansøgning om hektarstøtte, er taget til brugeligt pant, og dette er anmeldt over for EU-direktoratet, gælder følgende

hvis ansøgningen om hektarstøtte indgives af en brugspanthaver, betragtes ansøgningen som indgivet på vegne af ejeren,

hvis brugspanteforholdet er ophørt, inden der sker udbetaling, udbetales hektarstøtten til den, der var ejer af bedriften på det tidspunkt, da ansøgningen blev indgivet, eller til den, der er indtrådt i ejerens ret ved aftale, transport eller udlæg,

hvis brugspanteforholdet består på tidspunktet for udbetaling, udbetales hektarstøtten til brugspanthaver eller til en bedre berettiget i følge aftale, transport eller udlæg.

13. Kontrol

Oplysninger i en ansøgning om hektarstøtte kontrolleres dels ved EU-direktoratets administrative kontrol, dels ved en bedriftskontrol udført af Plantedirektoratet. Plantedirektoratet kontrollerer endvidere, om landmænd overholder pligten til at udarbejde mark- og gødningsplaner. Derudover kontrollerer Strukturdirektoratet og de lokale jordbrugskommissioner, om landbrugslovens erhvervelses- og samdriftsbestemmelser overholdes, og vandløbsmyndighederne kontrollerer om bestemmelserne om dyrkningsfrie bræmmer overholdes.

Kontrolbesøg

Kontrol af bedrifter gennemføres for et repræsentativt udsnit af ansøgningerne ved besøg på den enkelte bedrift og ved fotografier taget fra satellit. De fleste kontrolbesøg foretages uanmeldt eller med kort varsel.

Under et kontrolbesøg har ansøger pligt til medvirke til, at kontrollen kan gennemføres. Kan en kontrol ikke gennemføres på grund af forhold, der tilskrives ansøger, afvises ansøgningen.

14. Sanktioner, bøder og nedsættelse eller bortfald af hektarstøtten

Sanktioner

Hvis det ved en kontrol af Deres marker fastslås, at et areal er mindre, end De har oplyst i Deres ansøgning om hektarstøtte, eller at De ikke har udnyttet alle Deres anmeldte foderarealer, vil det medføre en nedsættelse af arealet som oplyst i nedenstående skema.

Nedsættelse foretages særskilt for alle arealer inden for samme støttekategori og anmeldte foderarealer. Ved nedsættelse i anmeldte foderarealer vil det reducerede areal blive lagt til grund ved beregning af evt. dyrepræmier.

Hvis foderarealer reduceres som følge af kontrol vil reglen om præmie til 15 storkreaturer uden anmeldt foderareal bortfalde, og der kan kun udbetales præmier i forhold til det fastslåede areal efter evt. sanktion.

Forskel mellem ansøgt og fastslået areal

Medfører følgende nedsættelse og sanktion af arealer inden for samme afgrødekategori

Fra 0 til og med 3%, dog højst 2,00 hektar

Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal.

Fra 3% eller mere end 2,00 hektar og til og med 20%

Det ansøgte areal nedsættes, så det svarer til det fastslåede areal med fradrag af sanktion på to gange forskellen mellem ansøgt og fastslået areal.

Mere end 20%

Hele det ansøgte areal nedsættes til 0.

Hvis De ved udvisning af grov uagtsomhed afgiver forkerte oplysninger, udelukkes De fra den pågældende støtteordning i 2000.

Hvis der er tale om forsætligt urigtige oplysninger, udelukkes De ligeledes fra den pågældende støtteordning i 2000. Endvidere vil De i dette tilfælde også blive udelukket fra såvel den pågældende støtteordning som fra visse andre EU-støtteordninger i 2001 for et areal, der svarer til det, ansøgningen afvises for i år 2000.

Uberettiget udbetalt hektarstøtte

Uberettiget udbetalt hektarstøtte skal tilbagebetales med tillæg af rente efter rentelovens bestemmelser.

Bøder

Der straffes normalt med bøde, hvis følgende overtrædelser konstateres ved den fysiske og/eller administrative kontrol

hvis reglerne om tydelig fysisk adskillelse mellem visse marker med samme afgrøde overtrædes,

hvis De undlader at yde den fornødne bistand ved kontroleftersyn,

hvis der mangler underretning til EU-direktoratet inden den 15. august om rådighedsberøvelse som følge af ekspropriation påbegyndt inden den 15. juli på marker omfattet af ansøgningen om hektarstøtte.

Nedsættelse eller bortfald af hektarstøtten

Udtagne marker braklægning og dyrkning af non-food afgrøder

EU-direktoratet kan beslutte at støtten for de udtagne arealer nedsættes eller bortfalder, hvis der konstateres følgende overtrædelser ved den fysiske og/eller administrative kontrol

hvis De overtræder reglerne om plantedække på braklagte marker,

hvis De på braklagte marker anvender plantebeskyttelsesmidler (undtagelse: bekæmpelse af flyvehavre), gødning eller kunstvanding fra den 1. oktober forud for udtagningsåret til den 31. august i udtagningsåret,

hvis De undlader slåning af plantedække på braklagte arealer forud for udtagningsperiodens ophør, bortset fra tilfælde, hvor der etableres vinterafgrøde eller hvor arealer videreføres som udtagne arealer,

hvis De foretager mekanisk jordbehandling inden den 20. oktober på braklagte marker, hvor der året efter skal dyrkes vårafgrøder.

Ved grove eller gentagne overtrædelser af ovennævnte punkter kan EU-direktoratet beslutte, at støtten for alle støtteberettigede arealer nedsættes eller bortfalder.

15. Sammenhæng mellem hektarstøtte og overholdelse af landbrugslov og miljøbestemmelser

Overholdelse af landbrugsloven

Har en ansøger fået påbud om at sælge en ejendom eller påbud om at ophøre med forpagtning, og er fristen for at opfylde påbuddet udløbet den 25. april 2000, kan ansøger ikke få hektarstøtte for marker eller få dyrepræmier på grundlag af foderarealer, der er omfattet af påbuddet. Er der tale om et påbud om salg af en bestemt ejendom/areal, kan ansøger ikke få hektarstøtte til nogen del af denne ejendom/areal. Er der tale om et påbud med ophør af forpagtninger m.m. sker der en forholdsmæssig reduktion af støtten. Kontrollen med efterlevelse af påbud foretages af de lokale jordbrugskommissioner.

Krav om mark- og gødningsplan (tidligere sædskifte- og gødningsplan)

Det er nu en betingelse for hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer, at de ansøgere, der har pligt til at udarbejde mark- og gødningsplaner, rettidigt har opfyldt disse forpligtelser. Markplaner, der dækker perioden 1. august til 31. juli, skal være udarbejdet senest den 1. september. For den hektarstøtte, hvor ansøgningsfristen udløber den 25. april 2000 drejer det sig konkret om markplan for perioden 1. august 1999 til 31. juli 2000, og markplanen skal være udarbejdet senest den 1. september 1999 og gødningsplan senest den 31. marts 2000.

Kontrol af krav om mark- og gødningsplan

Kontrollen af om kravet er opfyldt gennemføres af Plantedirektoratet.

Er kravet om mark- og/eller gødningsplan ikke opfyldt, reduceres den ansøgte hektarstøtte med 6%, dog højst 30.000 kr. Der foretages dog ikke reduktion, hvis den beregnede reduktion er mindre end et beløb svarende til hektarstøtten til én hektar korn. Der kan også ses bort fra reduktion i ekstraordinære tilfælde.

Krav om dyrkningsfrie bræmmer

Der må efter vandløbsloven ikke foretages dyrkning og jordbehandling m.m. i en bræmme på 2 m langs vandløb og søer.

Bestemmelsen vedrørende bræmmer omfatter alle naturlige eller i regionsplanen højt målsatte vandløb og søer over 100 m2. Er De i tvivl om et vandløb eller en sø er omfattet af bestemmelsen, kan De rette henvendelse til Deres amtskommunes tekniske forvaltning.

Kontrol af krav om dyrkningsfrie bræmmer

Vandløbsmyndighederne kontrollerer, om kravet om dyrkningsfrie bræmmer er opfyldt. Myndighederne informerer EU-direktoratet om konstaterede overtrædelser.

Søges der støtte til arealer i dyrkningsfrie bræmmer. nedsættes støtten mindst svarende til støtten for 1 ha med korn.

Krav til udsæd af raps-, rybs- og solsikkefrø

I. Godkendte sorter af raps- og rybsfrø

Certificeret frø af sorter, der er optaget i EUs fælles sortsliste for landbrugsplanter, for hvilke det er påvist, at de normalt giver frø med et glukosinolatindhold på 25mikromol/g eller derunder, samt et erucasyreindhold på 2% eller derunder, samt certificeret frø af følgende sorter

45W32

46A75

Accent

Accord

Acrobat

Acropolis

Activ

Ada

Adder

Adelie

Agena

Agenor

Akamar

Aladin

Alamo

Alaska

Alba

Alberta

Alexandra

Alexis

Alice

Aligator

Almea

Alpine

Altona

Amador

Amanda

Amazone

Amber

Ambra

Amica

Amor

Andol

Andy

Angkor

Angus

Anima

Anka

Apache

Apex

Arabella

Arawak

Arcol

Ariana

Aries

Arietta

Ark

Arkada

Artus

Ascona

Atlanta

Atlas

Atol

Attila

Aurora

Avant

Aztec

Banjo

Basalte

Basun

Belmondo

Beryl

Bingo

Bison

Bolero

Boni

Boomerang

Booster

Boris

Boston

Briol

Bristol

Britta

Bruno

Buffalo

Bullet

Caddy

Calibra

Callypso

Campus

Canary

Cando

Cannon

Canyon

Capitol

Caprice

Capricorn

Captain

Carmen

Carolus

Caruso

Casanova

Casino

Cavalier

Caviar

CCW 08

CCW 09

CCW 10

Celt

Ceres

Cesar

Challenger

Chang

Cheyenne

Chiquero

Cirrus

Cleo

Cobalt

Cobol

Cobra

Cocktail

Cocoon

Colay

Colcan 36

Colibri

Colking 4

Collo

Colonel

Colosse

Colstar

Columbus

Colvert

Colyse

Comando

Comet

Commanche

Comodor

Complex

Concept

Concorde

Conny

Consort

Constant

Consul

Contact

Contiki

Corigan

Corlee

Corniche

Corona

Coronet

Corporal

Corrida

Corrus

Corsair

Corvette

Cosmic

Credit

Creol

CSH 01

CSH 07

CSH 08

CSH 09

CSH 17

CSH 18

CSH 23

CSHP 001

Cymbal

Dakini

Darin

Darmor

Debut

Decathlon

Deister (PHP 13096)

Derby

Desiree

Dexter (PHP 17096)

Diadem

Diamant

Diana

Diego

Discovery

Dominol

Dorado (PHP-SH 96013)

Doublol

Dragon

Drakkar

Dubla

Duetol

Ebony

Ebro

Ecudor

Eden

Eire

Elena

Eliot

Elite

Elpaso

Email

Embleme

Emeraude

Energol

Enrico

Envol

Eol

Eperon

Epik

Erik

Ermes

Escort

Espace

Ester

Estrade

Etalon

Eurol

Everest

Everest VA 75

Evita

Evora

Explorer

Express

Fabiola

Fakir

Falcon

Felix

Fidelio

Filius

Fimbul

Fingal

Flamingo

Fleche

Focus

Folck

Fornax

Forte

Galaxy

Garrison

Gazelle

Geronimo

Global

Goeland

Golda

Granit

Grenat

Gringo

Gypse

H3

H4

Hanna

Hansen

Harmoni

Harp

Hektor

Helios

Hera

Herald

Hilda

Homer

Honk

Horizont

Huron

Hybridol

Hymac

Hyola 330

Hyola 38

Hyola 401

Hyola 420

Hysyn 100

Hysyn 110

Ibrix

Idol

Ilona

Impala

Impulse

Inca

Iris

Isabella

ISH 93-2

ISH94.3P

ISH 95-11

Jaguar

Jasper

Jazz

Jesper

Jessica

Jetton

Jockey

John

Joker

Kabel

Kanela

Kansas

Karat

Karibe

Karla

Karola

Kasimir

Kastan

Katarina

Kintol

Kometa

Konda

Korea

Kova

Kreta

Krimea

Kristina

Kulta

Kunto

Kurir

Kutiba

Lady

Lambada

Laser

LCH193

Leader

Leadol

Lenzo (PHP 96096)

Leopard

Liaison

Libelle

Liberator

Liberia

Liberty

Liborius

Librador

Libranca

Libraska

Libravo

Licargo

Liceo

Liconti

Licontra

Licolly

Licord

Licosmos

Licrown

Lictor

Liga

Lightning

Lila

Limbo

Limerick

Limpet

Lincoln

Lineker

Linfort

Link

Lipton

Lirabon

Liradonna

Lirajet

Liraspa

Liratun

Lirawell

Lirektor

Liropa

Lisabeth

Lisandra

Lisonne

Lizard

Logo

Longbow

Lorbas

Lorenz

Loreto

Lucia

Madora

Madrigal

Maestrol

Magnet

Magnum

Maja

Mammut

Mandarin

Manix

Manta

Mari

Marinka

Mars

Maskot

Master

Maximus

Maximus VA 75

Maxol

Melodi

Mensa

Mentor

Merit

Merlin

Meteor

Milord

Miro

Mocco

Mohican

Mondea

Moneta

Monsun

Morgan

Mustang

Navajo

Nepal

Neptune

Niagara

Nickel

Nikel

Nimbus

OAC Summit

Oberon

Obulus

Okapi

Olara

Olbel

Ole

Olsen

Olymp

Olympia

Optima

Orakel

Orelia

Orient

Orion

Orkan

Orphee

Oxident

Pactol

Pako

Pallas

Palle

Paloma

Panther

Paroll

Pascador

Partner Patriot

Paula

Phoenix

Pirate

Pisces

Plato

Plumbshot

Pluto

Pollen

Polo

Poseidon

Praska

Prelude

Président

Prestol

Printol

Profitol

Progress

Pronto

Prospa

Puma

Quantum

Quartz

Rafaela

Rally

Ranger

Rapid

Rapier

Rebel

Rembrandt

Renoir

Riina

Roby

Rock

Rocket

Rosette

RPC 550

Rubis

Rudolf

Sabrina

Salut

Samourai

Sandra

Santana

Savoy

Savoy VA 75

Saxon

Score

Scorpio

Senator

Senta

SH 5005/94

Silex

Silvia

Sioux

Sisu

Skye

Smart

Solar

SPE 410

SPE 520

Spok Sponsor

Sprinter

Sputnik

Star

Starlight

Summit

Superior

Superol

Susana

Susanna

Symbol

Synergy

Taifun

Tanto

Tapidor

Tarok

Teco

Tempo

Terra

Tivoli

Tomahawk

Topas

Tor

Tracia

Triangle

Triolo

Tritop

Troika

Tyrol

Unica

Valle de Oro

Valo

VDH1460-88

Vega

Verdi

Vivol

Volcano VA 75

Wotan

Zebra

Zenith

Zeus

Zorro

II. Sortsblandinger af raps- og rybsfrø

Sortsblandinger af godkendte raps- og rybssorter.

I ansøgningen anføres navnet på hovedkomponenten som sortsnavn.

III. Egen avl af raps- og rybsfrø

Egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd er godkendt til støtte på betingelse af

at de tidligere udsåede og høstede frø er avlet på samme bedrift (avlen skal stamme fra en mark tilsået med certificeret frø af en sort som anført foran under pkt. I.), og

at de nu udsåede frø har et glukosinolatindhold på 18,0 mikromol pr. gram eller derunder ved et vandindhold på 9%.

Hvis producenten vil anvende egen avl af raps- og rybsfrø til udsæd, skal der inden udsåningen udtages prøver af udsæden af Plantedirektoratets prøvetagere eller af en autoriseret vejer og måler. De udtagne prøver skal analyseres og godkendes af Plantedirektoratet. Udgifter ved prøvetagning og analyser betales af producenten. Nærmere oplysninger fås i Plantedirektoratet, tlf. 45 96 66 00.

Godkendt udsæd kan anvendes til 31. maj i andet år efter Plantedirektoratets godkendelse. Dvs. godkendelsen er gyldig i 2 på hinanden følgende så-sæsoner.

IV. Høj-erucasyre sorter (raps)

Sorter, der ikke er anført under pkt. I, er godkendt til støtte på betingelse af

at der inden såning er indgået en kontrakt med en godkendt første-køber med henblik på at producere frø beregnet til enten en nærmere angivet non-food (industriel) anvendelse eller til anvendelse som frø til udsæd med henblik på at producere et sådant produkt, og

at frøene har et erucasyreindhold på 40% eller derover af det samlede fedtsyreindhold.

V. Forsøgssorter af raps- og rybsfrø

(må ikke anvendes til non-food dyrkning)

Ikke godkendte sorter, der før såning er registreret hos Plantedirektoratet til inspektion og kontrol med det formål at producere en afgrøde, hvis frø er beregnet til anvendelse som forædlingsmateriale, præbasisfrø, basisfrø eller certificeret frø, er støtteberettiget. Endvidere er sorter til forsknings- og forsøgsformål med henblik på at sorter bliver optaget på den nationale sortsliste støtteberettiget.

VI. Rapssorter til særlige kostformål

(må ikke anvendes til non-food dyrkning)

Certificeret frø af sorterne Bienvenu og Jet Neuf, der anvendes til fremstilling af olie til særlige kostformål, er godkendt til støtte på betingelse af

at der inden såning er indgået en dyrkningskontrakt mellem producenten og en opkøber og

at køberen, forinden kontrakten indgås, er godkendt af Plantedirektoratet.

VII. Sorter af solsikkefrø, der ikke er godkendte

Solsikke til direkte konsum er ikke støtteberettigede heller ikke som non-food afgrøde. Følgende sorter er derfor ikke støtteberettigede

Agripro 3450

Agrosur

Dahlgren D-131 (Toma)

Dahlgren D-151

Dahlgren D-171

Dahlgren D-181

Dahlgren D-1950

Dahlgren D-1998

Dahlgren 954

Diset

Hag 921 en Seed SG 1

Hagen Seed SG 9011

Hagen Seed SG 9054

Interstate (IS) 8004

Kelisur

Royal Hybrid 381

Royal Hybrid 3831

Royal Hybrid 2141

Royal Hybrid 3801

Royal Hybrid 4381

RRC 2211

RRC 2232

RRC 995

RRC 4211

SIGCO 826

SIGCO 828

SIGCO 829

SIGCO 830

SIGCO 954

SIGCO 964

SIGCO 974

SIGCO 995

Toma

Triumph 505C+

Triumph 520C

Triumph 515C

Triumph 660C

USDA Hybrid 924

Plantedække på braklagte marker

Plantedække skal være etableret senest den 1. oktober 1999. Plantedække skal dog ikke være etableret tidligere end 14 dage efter høst.

Ved etablering af plantedække, skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. Plantedække kan bestå af spildfrø, græsarter i renbestand og i blandinger eller af andre plantearter i blandinger. Græs skal ikke forstås i botanisk forstand men som det, man i daglig tale forstår ved græs.

Ved anvendelse af plantearter, der kan krydsbestøves med frøafgrøder, kan en berørt frøavler forlange et plantedække afslået, hvis afstanden mellem det braklagte areal og en frømark er mindre end fastsat i certificeringsreglerne. Dette gælder både ved udsåning og ved anvendelse af spildfrø.

Spildfrø

Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde af en kultur, som giver et egentligt frøspild, f.eks. en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, f.eks. roer, helsæd eller majs.

Græsarter i renbestand

Græsarter udsået i renbestand som plantedække må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis De etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark.

Frøblandinger

Græsblandinger må ved udsåning bestå af op til 25% kløver eller andre plantearter. Det vil sige, at De kan så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Ved blandinger af forskellige plantearter er hovedreglen, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25% af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. I kløvergræsblandinger må antallet af kløverfrø ved udsåning ikke overstige 25% af blandingens samlede antal frø, og der må ikke indgå andre bælgplantearter i blandingen.

Hvis Deres bedrift er autoriseret til økologisk jordbrug, kan De dog etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25% kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst nedpløjes den 1. marts efter udtagningsperiodens ophør.

I andre blandinger med bælgsæd (med undtagelse af kløvergræsblandinger, jf. ovenfor) må bælgsæd samlet indgå i blandingen med højst 25% af normal udsædsmængde.

Hvis De udsår en blanding med flere arter af bælgsæd er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25% af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen.

Eksempel på en blanding

En blanding af græs, lucerne (normalt 28 kg/ha), lupin (normalt 160 kg/ha) og rødkløver (normalt 6 kg/ha) må højst indeholde

25 % af 28 kg lucerne divideret med 3 = 2,3 kg/ha

25 % af 160 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha

25% af 6 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha

Plantearter, der anvendes til landbrugsproduktion, kan udsås i blandinger, og der må højst udsås 25% af normal udsædsmængde (se dog afsnittet om vildtstriber). Indholdet af korn og bælgplanter må ikke overskride det tidligere beskrevne. Den procentvise udsåning skal forstås som procent af normal udsædsmængde af den pågældende planteart (se eksempler).

Vedplanter

Der må ikke sås egentlige vedplanter (træer og buske), men gerne meget små vedplanter, såsom timian og lyng. Der kan dog etableres vedplanter efter reglerne i non-food ordningen, se særlig non-food vejledning. (Se desuden afsnittet om Skovtilplantning side 30).

Vildtstriber

Vildtstriber kan etableres både efterår og forår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Der kan foretages jordbehandling på en mark forud for etableringen af vildtstriberne (pløjning, harvning og lignende), mens plantedække på den øvrige del af marken ikke må ødelægges.

Vildtstriber må højst være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10% af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe.

Plantearter, der ikke anvendes til landbrugsproduktion (f.eks. fodermarvkål, hjulkrone, honningurt og andre vildt- og bivenlige plantearter), kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde.

Jordskokker skal etableres i rækker med mindst 2 meters afstand eller i dobbelt-rækker med mindst 4 meters afstand. Ovennævnte krav til vildtstribernes bredde og omfang gælder således ikke ved etablering af jordskokker.

Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som non-food slutprodukt.

Isåning af vildt- og bivenlige arter

Det er tilladt at så et nyt plantedække oven i det allerede etablerede plantedække (uanset græs eller spildfrø). De må gerne harve plantedækket og iså f.eks. vildt- eller bivenlige arter, men plantedækket må ikke pløjes eller fræses. Eftersåning skal ske på en sådan måde, at det eksisterende plantedække af græs ikke totalt ødelægges. Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25% af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Opharvning uden eftersåning er ikke tilladt.

Vildtbeplantning med hamp

Hamp kan udsås efter ovenstående regler om vildtstriber og isåning af vildtvenlige arter på udtagne arealer. Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Ansøgning om tilladelse indsendes på en særlig blanket til Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, tlf. 4596 6600.

Et areal med hamp må ikke være mindre end 0,30 ha. Der må kun udsås følgende sorter: Carmagnola, CS, Delta-Llosa, Delta-405, Fedora 19, Fedrina 74, Felina 34, Ferimon, Fibranova, Fibrimon 24, Fibrimon 56, Futura, Epsilon 68, Santhica 23, Kompolti, Uso 31 Beniko, Lovrin 110. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkorns-vægten.

Udsædsmængde, der anses for at være normal ved etablering af plantedække

Afgrøde

Normal udsædsmængde i kg/ha

25 % af normal udsædsmængde i kg/ha

Korn, alle arter

-

30 kg/ha

Ærter

200 kg/ha

50 kg/ha

Hestebønner

200 kg/ha

50 kg/ha

Lucerne

28 kg/ha

7 kg/ha

Kløver i græsblandinger

-

25% af antal frø

Kløver i andre blandinger

6 kg/ha

1,5 kg/ha

Lupin

160 kg/ha

40 kg/ha

Raps

5 kg/ha

1,3 kg/ha

Fodermarvkål

8 kg/ha

2 kg/ha

Majs

25 kg/ha

6,3 kg/ha

Foderroer/sukkerroer

2,5 kg/ha

0,6 kg/ha

Hjulkrone

20 kg/ha

5 kg/ha

Honningurt

10 kg/ha

2,5 kg/ha

Oliehør og spindhør

80 kg/ha

20 kg/ha

Gul sennep

5 kg/ha

1,3 kg/ha

Vikke

130 kg/ha

32,5 kg/ha

Turnips

4 kg/ha

1 kg/ha

Boghvede

100 kg/ha

25 kg/ha

Spinat

8 kg/ha

2 kg/ha

Solsikke

20 kg/ha

5 kg/ha

Quinoa

8 kg/ha

2 kg/ha

Kilde: Landskontoret for Planteavl

Retsgrundlaget for ordningen om hektarstøtte

De væsentligste EU-regler for ordningen om hektarstøtte er fastsat i følgende forordninger

Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder.

Kommissionens forordning (EF) nr. ./1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder. Offentliggjort i EF-tidende efter redaktionens afslutning den 23. august 1999.

Kommissionens forordning (EF) nr. ./1999 om gennemførelsesbestemmelser for så vidt angår anvendelse af udtagne landbrugsarealer med henblik på tilvejebringelse af materialer til fremstilling i Fællesskabet af produkter, som ikke primært er bestemt til konsum eller foderbrug. Offentliggjort i EF-tidende efter redaktionens afslutning den 23. august 1999.

Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 af 17. maj 1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte.

Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger. Senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 2466/96 af 17. december 1996.

Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1012/1999 af 12. maj 1999.

Danske retsregler for ordningen om hektarstøtte

Lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 som ændret ved lov nr. 349 af 2. juni 1999.

Bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder. Ny bekendtgørelse forventes udstedt i september 1999. Oplysninger kan fås i EU-direktoratet.

Bekendtgørelse nr. 688 af 27. august 1997 om afgrøder dyrket på udtagne arealer til fremstilling af produkter, som ikke primært er bestemt til fødevarer eller foder som ændret ved bekendtgørelse nr. 173 af 23. marts 1999.

Bekendtgørelse om fastsættelse af den øvre grænse for det samlede udtagne areal inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) for høsten 2000. Bekendtgørelsen forventes udstedt i september 1999.

Bekendtgørelse nr. 507 af 23. juni 1999 om administration af og kontrol med Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Andre retsregler

Vedrørende anmeldelse af foderarealer vil ny bekendtgørelse om ydelse af præmier til husdyr, som følge af landbrugsreformen, først blive udstedt i januar 2000.

Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger samt bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999.

En ajourført oversigt over gældende retsregler for hektarstøtteordningen kan fås ved henvendelse til EU-direktoratet, 4. markedskontor eller hentes på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk på Internettet.

Oversigt over vejledninger

Vejledninger, der henvises til, kan fås ved henvendelse til det lokale rådgivningscenter eller EU-direktoratet

Vejledning til ansøgning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer for 1999, EU-direktoratet, februar 1999.

Vejledning om opmåling af landbrugsarealer, EU-direktoratet, februar 1999.

Kontraktpligtige non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Producenter, EU-direktoratet, september 1999.

Kontraktpligtige Non-food afgrøder, Vejledning og blanketter. Opkøbere og forarbejdere, EU-direktoratet, september 1999.

Non-food afgrøder uden kontraktpligt, Vejledning for producenter, EU-direktoratet, september 1999.

Landmandsvejledning vedr. støtte til tørret foder, EU-direktoratet, april 1999.

Vejledning om hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer ved ekspropriation, EU-direktoratet, maj 1997.

Vejledning om præmie for handyr 1999, EU-direktoratet, december 1998.

Vejledning om præmie for moderfår 1999, EU-direktoratet, februar 1999.

Vejledning om præmie for ammekøer 1999, EU-direktoratet, marts 1999.

Vejledning til producentskifteerklæring, EU-direktoratet, august 1998.

Støtte til Produktion af hamp, Vejledning for høsten 1999. EU-direktoratet, marts 1999.

Støtte til Produktion af spindhør, Vejledning for høsten 1999, EU-direktoratet, marts 1999.

Vejledningerne kan desuden læses og hentes fra Internettet på EU-direktoratets hjemmeside: www.eud.dk.

EU-direktoratet, den 1. september 1999