Vejledning om økologiske fødevarer

Artikel 4 i økologiforordningen indeholder de relevante definitioner. Indtil 24. august 2000 er definitioner vedrørende økologiske animalske fødevarer reguleret af § 2 i økologibekendtgørelsen.

Under definitioner er det vigtigt at være særlig opmærksom på definitionen af tilberedning. Denne definition er væsentlig, da erhvervsdrivende, som bl.a. tilbereder og efterfølgende markedsfører økologiske fødevarer skal underlægges kontrol i henhold til økologiforordningen. Endvidere kan erhvervsdrivende, der tilbereder økologiske fødevarer under den danske økologikontrolordning mærke med Ø-mærket, jf. afsnit 4.4.

Ved tilberedning forstås aktiviteter i forbindelse med

· Slagtning

· Forarbejdning

· Konservering

· Emballering

· Sortering af ikke-færdigpakkede varer

· Mærkning, herunder ændringer i mærkning, der henviser til den økologiske produktionsmetode.

Da det kan være vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om "emballering" og "mærkning", herunder ændringer i mærkning der henviser til den økologiske produktionsmetode, er der nedenfor givet eksempler på aktiviteter, der falder inden for hhv. uden for disse begreber.

Ved emballering forstås både første emballering og omemballering, dvs.

Den første emballering af selve produktet, uanset om dette er detail- eller bulkemballering

Hvis der sker en opbrydning af emballager, sådan at fødevaren ikke længere opfylder økologikravene til lukning og mærkning ved transport, skal der altid efterfølgende ske en emballering og/eller økologimærkning, såfremt fødevaren engros-forhandles som økologisk.

Derimod er der ikke ved følgende aktiviteter tale om "emballering" i forhold til tilberedningsdefinitionen

Opbrydning af transportemballage, og en eventuel deling af partiet, hvis partiet består af færdigpakkede fødevarer eller enheder, som hver især opfylder økologikravene til lukning og mærkning ved transport. Det er dog en forudsætning, at der ikke ændres ved disse enheder.

Ekstra emballering af allerede færdigpakkede fødevarer

Indpakning, der sker i kundens påsyn.

Ved mærkning, herunder ændringer i mærkning, af økologiske fødevarer skal alene forstås mærkning af en fødevare med enhver oplysning, der giver forbrugeren indtryk af, at fødevaren er helt eller delvist økologisk.

Følgende aktiviteter falder indenfor ovennævnte begreb

Den første mærkning på en fødevare eller dens emballage med henvisninger til den økologiske produktionsmetode.

Ændringer i mærkningen, som giver indtryk af, at fødevaren har en højere økologisk status. Et eksempel kunne være en fødevare, der oprindeligt er anprist som økologisk i ingredienslisten, men efterfølgende mærkes som økologisk i forbindelse med varebetegnelsen.

Derimod falder følgende aktiviteter ikke inden for ovennævnte begreb

Ændringer i mærkningen, der alene består i rettelse af stavefejl og lignende samt oversættelses- eller gentagelsesmærkning, der ikke skjuler en eksisterende mærkning, hvor der henvises til den økologiske produktionsmetode.

Anvendelse af Ø-mærket, idet Ø-mærket kun kan anvendes på fødevarer efter disse er tilberedt under den danske kontrolordning.

4. Mærkning

Mærkning er reguleret af artikel 5 og artikel 10 i økologiforordningen. Indtil 24. august 2000 er mærkning af animalske økologiske fødevarer reguleret af §§ 3 8 i økologibekendtgørelsen. I økologibekendtgørelsens § 11 og 12 er der fastsat mærkningsregler, der vedrører alle økologiske fødevarer.

Tilladte ingredienser af ikke-landbrugsoprindelse, tekniske hjælpestoffer samt tilladte ikke-økologiske landbrugsingredienser er for vegetabilske økologiske fødevarer anført i bilag VI i økologiforordningen. For økologiske animalske fødevarer er de tilsvarende lister anført i bilag 1 i økologibekendtgørelsen. Fra 24. august 2000 vil bilag VI, del C gælde for alle økologiske fødevarer, hvorimod bilag 1, punkt A og B i økologibekendtgørelsen vil gælde for animalske fødevarer, indtil bilag VI, del A og B er forhandlet til også at omfatte animalske fødevarer.

For at kunne markedsføres som økologiske skal uforarbejdede fødevarer stamme fra en økologisk jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Plantedirektoratet.

For at kunne markedsføre tilberedte økologiske fødevarer, skal tilberedningen være sket på en økologikontrolleret virksomhed og på de betingelser vedrørende tilberedning og sammensætning, der er fastlagt i økologireglerne.

Hvis der er tale om import af uforarbejdede eller tilberedte økologiske fødevarer skal disse være importeret i overensstemmelse med bestemmelserne fastlagt i økologireglerne, jf. afsnit 7.

4.1 Sammensætning

For at en forarbejdet fødevare kan kaldes økologisk, er der nogle ganske særlige regler vedrørende sammensætningen af fødevaren, der skal overholdes. Der er en overordnet forventning om, at økologiske fødevarer så vidt muligt skal bestå af økologiske ingredienser og så vidt muligt være fri for tilsætningsstoffer. Der er visse ingredienser, der er tilladte, som ikke er økologiske og visse ingredienser, der betegnes som ikke af landbrugsoprindelse. Listerne over disse stoffer og ingredienser er anført i henholdsvis økologiforordningen, gældende for vegetabilske fødevarer og i økologibekendtgørelsen, gældende for animalske fødevarer.

Bilagene over listerne er delt op i tre dele: A, B og C.

Del A omhandler de tilladte ingredienser, der ikke bliver regnet med som ingredienser af landbrugsoprindelse, bl.a. tilsætningsstoffer, salt og vand.

Del B indeholder en liste over de tekniske hjælpestoffer, der er tilladt ved fremstilling af økologiske fødevarer.

Del C omhandler en liste over de ingredienser, det er tilladt at bruge som ikke-økologiske landbrugsingredienser, idet det er vurderet, at de ikke findes i tilstrækkelig mængde på økologisk form.

Del A, B og C i bilag VI i økologiforordningen revideres ca. hvert andet år af EU-kommissionen i samarbejde med medlemslandene. Når en ny runde igangsættes anmoder Fødevaredirektoratet erhvervs- og forbrugerorganisationer om forslag til ændringer. Et forslag om optagelse af stoffer skal indeholde alle begrundelser, der viser, at anmodningen opfylder de fastsatte kriterier i Kommissionens forordning nr. 207/933.

Hvis anvendelse af en ønsket landbrugsingrediens ikke er medtaget i bilag VI, del C er der mulighed for, at medlemslandene kan give en midlertidig tilladelse i henhold til forordning 207/93 i første omgang for 3 måneder og efterfølgende 3 x 7 måneder, dvs. der er mulighed for at give tilladelser til ikke-økologiske landbrugsingredienser i samlet set 24 måneder. For hver gang, der gives en tilladelse, skal den sendes til notifikation i alle medlemslande i EU, der således har mulighed for at meddele, at den pågældende ingrediens kan fås økologisk i et af de andre EU-lande. Efter de 24 måneder kan den pågældende ingrediens kun anvendes, hvis den er optaget på økologiforordningens bilag VI, del C.

Selv om EU-bestemmelserne vedrørende animalsk økologisk produktion gælder fra 24. august 2000, vil de nationale regler for tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer til animalske økologiske fødevarer gælde, indtil del A og B, i økologiforordningens bilag VI er vedtaget, således at de også omfatter animalske økologiske fødevarer. Økologiforordningens liste over tilladte ikke-økologiske ingredienser (del C i bilag VI) vil gælde alle økologiske fødevarer fra 24. august 2000.

3Kommissionens forordning (EØF) nr. 207/93 af 29. januar 1993 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om gennemførelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 4, til nævnte forordning (med senere ændringer).

Hvis en virksomhed ønsker at få indføjet et nyt stof eller en ingrediens i økologibekendtgørelsen, indtil EU-reglerne træder i kraft, skal en ansøgning indsendes til Fødevaredirektoratet, indeholdende begrundelser, der viser, at det er umuligt at producere fødevaren uden brug af det pågældende tilsætningsstof eller ingrediens. Der må dog påregnes en lang periode inden en eventuel ændring kan foretages, idet EU-kommissionen ved notifikationen normalt angiver, at der skal gå et år før ikrafttræden.

4.1.1 Tilsætningsstoffer mv.

Selv om økologiske fødevarer som udgangspunkt skal bestå af landbrugsingredienser, så er der visse ingredienser, der ikke stammer fra landbruget, der er nødvendige at anvende i forarbejdede fødevarer.

Ved ingredienser, der ikke er af landbrugsoprindelse, forstås

Tilsætningsstoffer, herunder bærestoffer til tilsætningsstoffer

Aromaer

Vand og salt

Mikroorganismepræparater

Mineraler, herunder sporelementer, og vitaminer

Ingredienser, tilsætningsstoffer, aromaer osv. er defineret i de relevante bekendtgørelser og forordninger. De økologiske fødevarer er omfattet af de almindelige regler for fødevarer, med mindre andet er foreskrevet i økologireglerne.

Det er alene listerne i økologireglerne over tilladte tilsætningsstoffer, der danner grundlag for hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes i økologiske fødevarer. Det er således underordnet, om tilsætningsstofferne er fremstillet ud fra økologiske landbrugsingredienser, hvis der pr. definition er tale om et tilsætningsstof. Når det derimod skal afgøres i hvilke fødevaregrupper, tilsætningsstoffet er tilladt og den mængde, det er tilladt i, skal de generelle regler for tilsætningsstoffer overholdes, med mindre andet er fastsat i økologireglerne.

Som udgangspunkt er farvestoffer ikke tilladte til hverken vegetabilske eller animalske økologiske fødevarer. Ekstrakter af farvende fødevarer, som f.eks. rødbeder, paprika, hibiskus o.l., betragtes som farvestoffer, hvis de tilsættes alene for at give farve i produktet.

Sødestoffer er ikke tilladt i nogen form til økologiske fødevarer.

I animalske fødevarer er aromaer ikke tilladt. I vegetabilske fødevarer er kun naturlige aromastoffer og naturlige aromapræparater tilladte. Simple ekstrakter, æteriske olier eller oleoresiner af fødevarer, der ikke på selektiv måde koncentrerer enkeltstoffer, betragtes ikke som aromapræparater, men som fødevareingredienser.

Hvis bærestoffer, der anvendes til tilsætningsstoffer, kan defineres som fødevarer, skal disse fødevarer være økologiske eller være tilladte i henhold til listerne over ikke-økologiske ingredienser.

Der skal være mindst én økologisk ingrediens i et økologisk produkt. Der angives ikke direkte nogen grænse for mængden af økologiske ingredienser, udover at der i økologiforordningen står "hovedsageligt består af én eller flere ingredienser af vegetabilsk oprindelse".

Det må som udgangspunkt betyde, at et produkt skal bestå af mindst 50% økologiske ingredienser. Som en undtagelse kan nævnes øl, hvor hovedparten er vand, men hvor det er muligt at markedsføre den som økologisk. I de tilfælde hvor hovedparten ikke består af økologiske ingredienser, må vildledningsbestemmelserne anvendes.

Der er forbud mod bestråling. Derudover er der ikke regler for hvilke processer, der er tilladt ved forarbejdning af økologiske fødevarer. Almindeligt anvendte processer anses derfor for tilladte. Den begrænsende faktor er, at der kun er tilladt et begrænset antal tekniske hjælpestoffer.

4.1.2 Ikke-økologiske landbrugsingredienser

I forarbejdede økologiske fødevarer skal alle ingredienser af landbrugsoprindelse som udgangspunkt være økologiske. De forarbejdede økologiske fødevarer kan dog indeholde enkelte ikke-økologiske landbrugsingredienser, der er anført på en særlig liste over ingredienser. Listen er fastlagt ud fra hvilke ingredienser, det ikke anses for muligt at få i tilstrækkelig mængde på økologisk form på nuværende tidspunkt.

Listen, der forefindes i bilag VI, del C i økologiforordningen, er inddelt i tre dele, henholdsvis uforarbejdede, forarbejdede og animalske ingredienser, der tillades i vegetabilske fødevarer. Den gælder indtil 24. august 2000 kun for vegetabilske økologiske fødevarer. Efter denne dato gælder bilag VI, del C for alle økologiske fødevarer.

Uforarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser defineres som "enkeltprodukter fra landbruget og produkter fremstillet heraf ved hjælp af afvaskning, rensning, varmebehandling og/eller mekaniske processer og/eller fysiske processer, som formindsker produktets vandindhold."

Ved forarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser forstås, at der er foretaget en yderligere forarbejdning end f.eks. tørring.

Det betyder, at hvis en ikke-økologisk ingrediens f.eks. uforarbejdet kolanød er tilladt, er kolaekstrakt ikke automatisk tilladt, med mindre ekstrakten er anført under forarbejdede vegetabilske ikke-økologiske landbrugsingredienser.

Alt efter hvor stor en del, der må bestå af ikke-økologiske landbrugsingredienser, inddeles forarbejdede økologiske fødevarer i to grupper

Forarbejdede fødevarer med højst 5% ikke-økologiske landbrugsingredienser

Forarbejdede fødevarer med højst 30% ikke-økologiske landbrugsingredienser

For fødevarer med højst 5% ikke-økologiske landbrugsingredienser gælder, at disse må kaldes økologiske i varebetegnelsen.

Fødevarer med højst 30% ikke-økologiske landbrugsingredienser må ikke kaldes økologiske i varebetegnelsen, men der må bl.a. henvises til økologiske ingredienser i ingredienslisten efter de nærmere fastsatte regler.

På fødevarer med mere end 30% ikke-økologiske landbrugsingredienser, må brugen af økologiske ingredienser i fødevaren ikke anprises - heller ikke i ingredienslisten.

Med hensyn til beregning af hvor stor en procentdel af ingredienserne af landbrugsoprindelse, der er økologiske, henvises til Kommissionens retningslinjer for beregning af ingredienser, der stammer fra økologisk landbrug.

I forarbejdede økologiske fødevarer, der er sammensat af flere ingredienser, skal der enten stå økologisk ud for de enkelte økologiske ingredienser i ingredienslisten, eller det skal i varebetegnelsen for den økologiske fødevare nævnes, hvilke ingredienser, der er økologiske. Som eksempel kan nævnes, at hvis varebetegnelsen er "økologiske frikadeller", skal der stå økologisk ud for hver af de økologiske ingredienser f.eks. ud for svinekød, æg, mælk, mel og peber i ingredienslisten. Dette gælder også, selvom alle ingredienserne er økologiske.

Denne form for mærkning er det muligt at angive med * ud for hver økologisk ingrediens, hvis der i umiddelbar nærhed er anført, at * = økologisk.

Økologiske fødevarer må ikke indeholde en ingrediens, der er tilsat som både en økologisk og en ikke-økologisk ingrediens. Det skal forstås på den måde, at det f.eks. ikke er tilladt at anvende henholdsvis økologisk rapsolie og ikke-økologisk rapsolie i samme produkt. Det er derimod tilladt at anvende økologisk olivenolie og ikke-økologisk rapsolie i samme fødevare.

4.2 GMO og bestråling

Der er ved fremstillingen af økologiske fødevarer et generelt forbud mod anvendelse af genetisk modificerede organismer (GMO) og anvendelse af ingredienser, der er fremstillet på grundlag af GMO er.

For økologiske fødevarer gælder, at hverken de færdige fødevarer eller ingredienser heri må underkastes ioniserende stråling.

4.3 Kodenummer

Vegetabilske økologiske fødevarer, der tilberedes i Danmark skal mærkes med kodenummeret for den lokale fødevareregion.

Det er altid den fødevareregion, der kontrollerer virksomheden, hvor den seneste tilberedning fysisk foregår, der skal anføres. Dette gælder også selvom tilberedningen sker som lønarbejde. Pakkerier omfattet af kontrol i henhold til økologibekendtgørelsen, skal mærke med kodenummeret for den lokale fødevareregion, uanset at pakkeriet forefindes på en økologisk jordbrugsbedrift, der er autoriseret af Plantedirektoratet.

Udover den obligatoriske mærkning med kodenummeret kan angivelsen af kodenummeret frivilligt indledes med den forklarende tekst "Økologikontrolmyndighed:". Det er herudover frivilligt at mærke med kontrolmyndighedens navn indledt med den forklarende tekst "Økologikontrolmyndighed:". Myndighedens navn må imidlertid ikke anvendes uden den forklarende tekst. Det er vigtigt, at der ikke sås tvivl om, at angivelse af myndigheden alene har med den økologiske kontrol at gøre, og ikke gælder den almindelig udførte fødevarekontrol.

På fødevarer tilberedt i Danmark kan oplysninger om kontrolinstans derfor f.eks. angives på følgende måde

DK-Ø-1

Økologikontrolmyndighed: DK-Ø-1

Økologikontrolmyndighed: Fødevareregion Nordjylland. DK-Ø-1

Det er ikke tilladt at oplyse om kontrolinstansen på følgende måder, idet disse vil kunne give anledning til vildledning af forbrugeren m.h.t. hvilke kontrolområder, der henvises til i mærkningen

Fødevareregion Nordjylland

Økologikontrolmyndighed: Fødevareregion Nordjylland

DK-Ø-1. Fødevareregion Nordjylland

Kravet om mærkning med kodenummer gælder ved al markedsføring, dvs. ikke kun markedsføring af færdigpakkede fødevarer. Se dog undtagelserne nedenfor.

Hvis løssalg er omfattet af økologikontrol, f.eks. hos en detailbager, der økologikontrolleres, fordi der inden salget foretages en tilberedning, kan oplysningen være mundtlig eller gives ved en generel skiltning med henvisning til de pågældende økologiske fødevarer. F.eks.

"Vi forhandler følgende økologiske brød

Økologisk markbrød

Økologisk bondebrød

Økologisk kernebrød

Økologikontrolmyndighed

Fødevareregion Nordjylland, DK-Ø-1"

Der er ikke fastsat særlige regler om placering eller skrifttyper i forbindelse med mærkning med kontrolinstans. Fødevarelovgivningens bestemmelser om ikke-vildledende mærkning skal imidlertid overholdes. Angivelsen må eksempelvis ikke fremhæves på en måde, der kan give forbrugeren anledning til at tro, at det pågældende produkt har en højere økologisk status, end det er tilfældet, f.eks. hvis det er et 70%-produkt. Forbrugeren må heller ikke vildledes til at tro, at den angivne myndighed har udført en ekstraordinær kontrol af forhold, der ikke har relation til den økologiske status.

Kravet om mærkning med kontrolinstans på økologiske fødevarer gælder ikke for

Fødevarer, der importeres færdigpakkede til EU fra tredjelande, og som ikke tilberedes yderligere i EU.

Råvarer, der kun kan transporteres i tankvogne eller lignende, og som derfor ikke kan mærkes. Disse skal ledsages af et følgedokument med oplysning om kodenummer.

Økologiske produkter, der forhandles ved løssalg, medmindre løssalget er omfatter af økologikontrol, fordi der inden salget foretages en tilberedning.

Indtil 24. august 2000 er det frivilligt at mærke animalske økologiske fødevarer med kodenummer. Såfremt der mærkes med kodenummer, skal de fastsatte retningslinjer følges.

Efter 24. august 2000 vil kodenummermærkningen være obligatorisk for alle økologiske fødevarer.

Det skal bemærkes, at det er op til det enkelte EU-land at beslutte, om den obligatoriske mærkning med kontrolinstans skal angives med navn og/eller kodenummer. Dette kan betyde, at varer fra de øvrige EU-lande ikke nødvendigvis er mærket med et kodenummer, men evt. med navnet på den pågældende kontrolinstans.

Ved eksport må det obligatoriske kodenummer, DK-Ø-x, ikke ændres. Kodenummeret kan ledsages af en forklarende tekst. Denne tekst skal angives i overensstemmelse med modtagerlandets retningslinjer herfor.

4.4 Ø-mærket

Økologikontrolmærket, også kaldet Ø-mærket, er et mærke, der frivilligt kan anvendes på økologiske fødevarer, som er tilberedt under den danske kontrolordning. Der henvises til afsnit 3 vedrørende definition af tilberedning. Ved Ø-mærket forstås i denne vejledning det røde Ø-mærke, der er forbeholdt økologiske fødevarer.

Betingelserne for at anvende Ø-mærket, udover at produktet skal være tilberedt under den danske kontrolordning, er, at EU-regler eller i mangel heraf danske regler overholdes. Såfremt der ikke findes EU-regler eller danske økologiregler for produktion hhv. tilberedning af visse fødevarer kan disse ikke Ø-mærkes. Vin kan f.eks. ikke Ø-mærkes på nuværende tidspunkt, da økologiforordningens lister over tilladte ikke-økologiske ingredienser og hjælpestoffer ikke gælder ved vinfremstilling. Vin kan derudover ikke kaldes økologisk. Vin kan dog forhandles mærket med "Vin fremstillet ud fra økologisk dyrkede druer" i et felt, der er adskilt fra den obligatoriske mærkning af vinen.

Indtil 24. august 2000 kan importerede animalske fødevarer kun Ø-mærkes, hvis det kan dokumenteres, at de animalske ingredienser i oprindelseslandet er produceret efter regler, som svarer til de danske regler om økologisk jordbrugsproduktion. Hvis fødevarerne er tilberedt uden for Danmark, skal denne tilberedning være sket i overensstemmelse med danske regler. Importøren skal kunne dokumentere, at disse betingelser er opfyldt. Der henvises i øvrigt til afsnit 7 om import.

Autoriserede økologiske jordbrugsbedrifter, der sælger økologiske fødevarer direkte fra bedriften kan mærke disse med Ø-mærket, selvom der ikke sker en "tilberedning".

Ø-mærket kan ikke anvendes på fødevarer, der markedsføres efter "70%-reglen". Ø-mærket kan heller ikke anvendes på fødevarer, der stammer fra bedrifter, der er under omlægning til økologisk jordbrug.

Ø-mærket må ikke anvendes som generelt blikfang i forbindelse med skiltning eller reklame på f.eks. gadeskilte, varebiler, bagrudestreamers, vinduesdekorationer eller beklædning.

Ved detailforhandling af færdigpakkede økologiske fødevarer, der i forvejen er mærket med Ø-mærket, kan detailledet anvende Ø-mærket i skiltning og reklame i umiddelbar nærhed af disse fødevarer, f.eks. ved hyldekanter.

I reklamemateriale for Ø-mærkede fødevarer kan Ø'et med krone anvendes uden tekst, hvis hele Ø-mærket er gengivet i umiddelbar sammenhæng.

Ø'et med krone uden tekst kan anvendes på æg eller ostevoks eller som et særligt kødstempel på slagtekroppe og organer af økologisk opdrættede dyr med henblik på en sikker identifikation af de økologiske fødevarer. Ved stempling på kød skal de generelle regler om farvestoffer i forbindelse med stempling af kød overholdes.

Der er ingen begrænsninger med hensyn til mærkets størrelse, så længe mærket gengives tydeligt og i overensstemmelse med specifikationerne, der er nærmere beskrevet i økologibekendtgørelsen, og på en måde, der ikke giver anledning til vildledning af forbrugeren.

Ø-mærket kan anvendes på både detail- eller engrosemballager. Ø-mærket kan påtrykkes etiketten eller emballagen. Det kan endvidere gengives på en label, som påklæbes emballagen.

Det er kun erhvervsdrivende, som tilbereder fødevarerne under kontrolordningen, der kan sætte Ø-mærket på fødevarerne.

Færdigtrykte Ø-mærker fremstilles ikke fra officiel side, men det er muligt at rekvirere et reproark til brug ved trykning af etiketter o.l. hos den lokale fødevareregion.

Strukturdirektoratet har brugsretten til Ø-mærket. Spørgsmål, der vedrører brug af Ø-mærket i forbindelse med andet end fødevarer, skal derfor rettes til Strukturdirektoratet.

4.5 EF-kontrolmærkning

Vegetabilske fødevarer, der markedsføres som økologiske i henhold til økologiforordningen, kan frivilligt mærkes med følgende henvisning til EF-kontrolordningen

"Økologisk jordbrug - EF-kontrolordning"

Det er dog en betingelse herfor, at fødevarerne er produceret og tilberedt indenfor EU i overensstemmelse med økologiforordningen. Er der tale om sammensatte fødevarer, skal alle ingredienser, der indgår som økologiske være produceret og tilberedt indenfor EU i overensstemmelse med økologiforordningen.

Endvidere skal fødevarerne sælges direkte fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger i lukkede emballager eller bringes i handelen i færdigpakket form. I forbindelse med direkte salg fra producenten eller tilberedningsvirksomheden til den endelige forbruger er det ikke nødvendigt med lukkede emballager, når det af mærkningen klart og tydeligt fremgår, hvilket produkt der er tale om.

Ved anvendelse af EF-kontrolmærkningen må hverken mærkning eller reklame udformes på en måde, der bibringer køberen den forestilling, at angivelsen er en garanti for højere smags-, nærings- eller sundhedskvalitet.

Fødevarer der markedsføres som delvist økologiske, må ikke anvende EF-kontrolmærkningen.

Efter 24. august 2000 kan EF-kontrolmærkningen anvendes for alle økologiske fødevarer.

4.6 EU-økologikontrollogo

Det er frivilligt at anvende EU s økologikontrollogo. Betingelserne for anvendelsen af logoet er de samme som for EF-kontrolordningen, se afsnit 4.5. Selve udformningen af logoet er dog fastlagt i en forordning, som ved vejledningens udarbejdelse endnu ikke er offentliggjort.

4.7 Anprisninger

Anprisninger af fødevarer er generelt reguleret af bestemmelserne for vildledning i Fødevarelovens § 19.

Økologiske fødevarer er omfattet af fødevarelovgivningens almindelige bestemmelser om, at mærkning ikke må være vildledende.

Det anses normalt for vildledende at anprise forhold, som efter lovgivningen er almindeligt gældende for den pågældende produkttype. Det vil eksempelvis være vildledende at anprise, at en økologisk spegepølse er fri for nitrit, da økologilovgivningen ikke tillader brug af nitrit.

Anprisninger af forhold, der ikke følger af økologilovgivningen, skal kunne dokumenteres særskilt.

Følgende er eksempler på anprisninger, der skal dokumenteres særskilt

Dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler4

4 Flere af stofferne i økologiforordningens bilag II, der kan anvendes ved økologisk jordbrugsproduktion ( de fleste dog kun efter særlig tilladelse fra kontrolmyndigheden), kan betegnes som hhv. "kunstgødning" (f.eks. mikronæringsstoffer) og "sprøjtemidler" (F.eks. svovl, mikroorganismer og pyrethiner).

Dyrene får ikke medicin og er ude hver dag5

Generelle oplysninger om de økologiske produktions- og fremstillingsprincipper er tilladt, forudsat at oplysningerne er korrekte. Det skal fremgå, at oplysningerne gælder generelt for økologiske produktion, og ikke kun for det konkrete produkt.. Eksempelvis som følgende

Ved den økologiske produktion anvendes normalt ikke kunstgødning og sprøjtemidler.

Ved fremstilling af økologiske fødevarer tillades kun et begrænset antal tilsætningsstoffer.

Anvendelse af nitrit er ikke tilladt i økologiske fødevarer

Desuden kan der henvises til den økologiske produktionsmetode, eksempelvis på følgende måde

Dyrket/opdrættet/fremstillet efter reglerne om økologisk produktion.

5. Transport af dyr og slagtning

Produktionsreglerne er reguleret af artikel 6 i økologiforordningen og i Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk produktion. Transport af dyr og slagtning er fra 24. august 2000 reguleret af økologiforordningen.

Overordnet administreres produktionsreglerne på primærbedriften af Plantedirektoratet. Transport af dyr til slagtning og slagtning ligger indenfor Fødevaredirektoratets område.

Fra 24. august 2000 er der i økologiforordningen fastsat krav, således at transport af dyr og derved også dyr, der leveres til slagtning skal foregå på en måde, så den stress dyrene udsættes for, begrænses i overensstemmelse med den gældende nationale eller EU-lovgivning på området. Indladning og losning skal ske forsigtigt, og der må ikke anvendes nogen form for elektriske impulser til at tvinge dyrene. Der må ikke anvendes allopatiske beroligende midler før og under transporten. I perioden forud for slagtningen og på slagtetidspunktet skal dyrene behandles sådan, at stress nedsættes mest muligt.

6. Kontrol

Anmeldelse og kontrol er reguleret af artikel 8 og 9 i økologiforordningen, samt i §§ 9 og 10 i økologibekendtgørelsen. Administration og bestemmelser vedrørende straf er reguleret af §§ 16-21 i økologibekendtgørelsen.

Kontrollen med økologiske fødevarer udføres som en integreret del af den almindelige fødevarekontrol. Kontrollen i henhold til økologibekendtgørelsen foretages derfor af de myndigheder, der i forvejen kontrollerer virksomhederne i henhold til den øvrige fødevarelovgivning. Det vil i praksis være de statslige fødevareregioner.

Er der tale om jordbrugsbedrifter, der ønsker at udføre anmeldelsespligtige aktiviteter, skal disse kun anmeldes til fødevareregionen, hvis de pågældende aktiviteter i henhold til den øvrige fødevarelovgivning skal registreres, godkendes eller autoriseres af fødevareregionen. Øvrige aktiviteter administreres af Plantedirektoratet.

Hvilke virksomheder, der skal anmeldes beskrives i afsnit 6.1. Den efterfølgende udarbejdelse af en såkaldt økologirapport er nærmere beskrevet i afsnit 6.2.

5 Ifølge Plantedirektoratets økologibekendtgørelse gives medicin ved behov/efter anvisning fra dyrlæge, men ikke som automatisk sygdomsforebyggelse via foder o.l. og f.eks. skal kvæg og svin have adgang til udendørs græsarealer i sommerhalvåret (minimum 150 dage).

Økologikontrollen udføres normal i forbindelse med ordinære kontrolbesøg på virksomheden, og mindst én gang årligt foretages en grundig gennemgang af virksomhedens "økologiske aktiviteter".

Den økologikontrollerede virksomhed skal udlevere alle de oplysninger, der er nødvendige for kontrollens gennemførelse, også oplysninger der vedrører eventuelle konventionelle fødevarer. Ligeledes kan virksomheder, der ikke er underlagt økologikontrol, anmodes om at udlevere oplysninger om køb og salg til økologikontrollerede virksomheder. Sådanne oplysninger kan f.eks. være nødvendigt ved udførelse af krydskontrol, der beskrives nærmere i afsnit 6.3.

6.1 Anmeldelse

Følgende aktiviteter skal anmeldes til den lokale fødevareregion

Tilberedning af økologiske fødevarer (se afsnit 3).

Markedsføring eller opbevaring af økologiske fødevarer engros. Kravet om anmeldelse af disse aktiviteter træder i kraft 1. maj 2000.

Import af økologiske fødevarer fra tredjelande.

Indførsel af animalske økologiske fødevarer fra EU-lande. Fra 24. august 2000 skal denne indførsel ikke anmeldes.

Følgende særlige virksomhedstyper er omfattet af ovennævnte anmeldelseskrav

Hver enkelt af en virksomheds afdelinger, når der er tale om afdelinger, herunder lagre, hvor der foregår aktiviteter af betydning for økologikontrollen.

Virksomheder, der udfører anmeldelsespligtige aktiviteter som lønarbejde for andre virksomheder.

Virksomheder, der allerede er omfattet af økologikontrol, men som ønsker at påbegynde nye anmeldelsespligtige aktiviteter, der ikke er forudsat i økologirapporten.

Til anmeldelsen anvendes et skema som gengivet i bilag 1.

De anmeldte aktiviteter vil først kunne påbegyndes, når den endelige udgave af økologirapporten (se afsnit 6.2) er modtaget på virksomheden.

Undtaget fra kravet om anmeldelse er detailvirksomheder, der kun foretager en simpel tilberedning. Ved simpel tilberedning forstås, at denne enten sker i kundens påsyn, f.eks. formaling af kaffe, eller foretages på en måde, så fødevarerne efter tilberedning stadig er tydeligt mærkede som økologiske, f.eks. opskæring af ost med Ø-mærket ostevoks.

Detailbutikker, der ikke tilbereder, skal ikke underlægges den særlige økologikontrol, dvs. at de skal ikke anmeldes. Det drejer sig om butikker, der forhandler færdigpakkede fødevarer, f.eks. et supermarked, samt butikker, der forhandler fødevarer i løssalg, f.eks. en grønthandler. I disse butikker vil der dog i forbindelse med det almindelige tilsyn udføres stikprøvekontrol af bl.a. mærkning og dokumentation for, at fødevarerne er økologiske.

6.2 Økologirapport

Økologirapporten er det dokument, der i detaljer fastlægger, hvilke krav virksomheden skal opfylde for at sikre, at økologireglerne overholdes. Kravene fastsættes individuelt, da kontrolbehovet afhænger af, om der f.eks. er tale om en bager, der sælger 1-2 typer økologiske brød eller en egentlig brødfabrik.

Efter modtagelse af en anmeldelse er fødevareregionen ansvarlig for udarbejdelse af en økologirapport. Selvom fødevareregionen er ansvarlig for økologirapportens udarbejdelse, sker udarbejdelsen først og fremmest på baggrund af virksomhedens beskrivelse af de anmeldte aktiviteter, samt virksomhedens forslag til konkrete driftsvilkår og egenkontrolprocedurer.

I forbindelse med udarbejdelse af økologirapporten vil fødevareregionen normalt aflægge virksomheden et besøg. Inden besøget vil virksomheden oftest blive anmodet om at fremsende en række oplysninger, bl.a. om recepter, procesdiagrammer og forslag til driftsvilkår og egenkontrolprocedurer. Ved besøget på virksomheden vil det bl.a. blive gennemgået om de driftsvilkår og egenkontrolprocedurer, der foreslås af virksomheden, forekommer tilstrækkelige, og om de foreslåede regnskabsprocedurer muliggør en hensigtsmæssig kontrol.

Økologirapporten vil for en stor del bestå af bilag med virksomhedens beskrivelse af de anmeldte aktiviteter samt procedurer/egenkontrolprogram, der har til formål at sikre økologireglernes overholdelse. Disse bilag vil være vilkår for virksomhedens udførelse af de anmeldte aktiviteter.

Af økologirapporten vil det f.eks. skulle fremgå, hvorledes virksomheden vil

· kontrollere modtagne økologiske produkters oprindelse, art og mængde, bl.a. gennem registrering af, at transportvilkårene er overholdt, og at partiet fremstår i overensstemmelse med oplysningerne i følgedokumenter,

· kontrollere, at kravene til dokumentation for den økologiske oprindelse af indkøbte økologiske fødevarer er opfyldt,

· sikre, at importbestemmelserne overholdes, herunder bl.a. at tilsynsmyndigheden underrettes om alle indførsler, og at kontrolattester opbevares, således at de er tilgængelige for de relevante tilsynsmyndigheder,

· sikre sig, at økologiske fødevarer, og ingredienser, herunder tilsætningsstoffer, som indgår heri, hverken består af, indeholder eller er fremstillet på grundlag af genetisk modificerede organismer,

· sikre adskillelse af økologiske produkter fra tilsvarende ikke-økologiske produkter under oplagring og tilberedning,

· opfylde kravene til transport af økologiske fødevarer til og fra virksomheden,

· sikre, at kravene til forarbejdning og sammensætning overholdes, herunder at virksomheden har ajourførte recepter med angivelse af de økologiske ingrediensers procentandel samt oplysning om eventuel brug af hjælpestoffer,

· føre regnskab over økologiske fødevarer,

· sikre, at kravene til dokumentation af salg af økologiske produkter opfyldes.

For virksomheder, der kun markedsfører eller opbevarer færdigpakkede økologiske fødevarer engros, er det kun forholdsreglerne vedrørende regnskab og dokumentation, der er relevante. Det skyldes, at der for disse fuldt mærkede fødevarer ikke er risiko for sammenblanding med øvrige fødevarer.

Hvis den anmeldte aktivitet ikke udføres jævnligt, skal det anføres i økologirapporten, at fødevareregionen på forhånd og inden for en nærmere angiven frist underrettes om aktiviteten.

Virksomheden må først påbegynde de anmeldte aktiviteter, når den endelige økologirapport er modtaget fra fødevareregionen.

Virksomheder, der allerede er omfattet af økologikontrol, men som ønsker at påbegynde nye anmeldelsespligtige aktiviteter, der ikke er forudsat i økologirapporten, skal ligeledes anmelde disse. De nye aktiviteter kan først påbegyndes, når fødevareregionen har meddelt, at de er omfattet af vilkårene i økologirapporten.

Ved ophør af de anmeldte aktiviteter bortfalder økologirapporten. Virksomheden skal derfor straks meddele ophøret til fødevareregionen.

Hvis de anmeldte aktiviteter ikke udføres i løbet af et år, kan der opstå tvivl om, hvorvidt de vilkår, der er fastsat i økologirapporten, stadig er aktuelle og tilstrækkelige. Økologirapporten kan derfor blive tilbagekaldt. Hvis dette er tilfældet, skal der anmeldes på ny, hvis aktiviteterne ønskes genoptaget.

Uanset at recepter, procedurer mv. gennemgås i forbindelse med udarbejdelse af økologirapporten vil det til enhver tid være virksomhedens ansvar, at gældende regler for økologiske fødevarer overholdes.

6.2.1 Dokumentationskrav

Der kan umiddelbart ikke måles nogen forskel på f.eks. et økologisk og et ikke-økologisk æble. De krav der stilles til dokumentationen, er derfor helt centrale i kontrollen med økologiske fødevarer.

I det følgende gengives de betingelser, som dokumentationen for at indkøbte fødevarer er økologiske, skal opfylde som minimum.

Dokumentation for at indkøbte fødevarer er økologiske, skal bestå af hhv. partidokumentation og leverandørdokumentation.

Partidokumentationen skal bestå af dokumenter, f.eks. en faktura/følgeseddel mv. som entydigt kan relateres til partiet, og som er udstedt af en økologikontrolleret leverandør. Dokumenterne skal indeholde leverandørens navn og adresse, mængde og art, herunder størrelses- og kvalitetssortering af det forhandlede produkt og leveringsdato. Ved indkøb fra danske jordbrugsbedrifter, skal det sikres, at der af dokumenterne desuden fremgår det autorisationsnummer, der tildeles af Plantedirektoratet og navnet på ejeren eller brugeren af bedriften, svarende til navnet i Plantedirektoratets meddelelse om autorisation.

Partidokumenterne skal altid være originale dokumenter udstedt af leverandøren.

Når en leverandør ikke er omfattet af økologikontrol, opstår der et brud i kontrollen fra jord til bord. For at sikre, at oprindelsesdokumenterne er omfattet af økologikontrol, er det derfor hensigtsmæssigt, at virksomheden for uden partidokumentation fra leverandøren, kræver, at der med hvert parti følger et dokument udstedt af den virksomhed, der senest har været omfattet af økologikontrol. Vælger virksomheden ikke at kræve dette dokument, skal den virksomhed, der er anført på transportemballagen, samt oplysning om økologikontrolmyndighed, som minimum registreres ved modtagelsen.

Leverandørdokumentation er dokumentation af, at de leverandører/producenter, der har leveret de økologiske varer, er underlagt økologikontrol.

Virksomheden skal inden første leverance påbegyndes og herefter én gang årligt, indhente en bekræftelse på, at leverandøren er omfattet af økologikontrol. Bekræftelsen skal være udstedt af den instans, der udfører økologikontrollen hos leverandøren.

Undtagelsesvist kan der, såfremt der er tale om levering fra en virksomhed, der ikke er underlagt økologikontrol, i stedet indhentes en bekræftelse om økologikontrol fra den erhvervsdrivende, som senest har været underlagt økologikontrol. Denne bekræftelse skal ligeledes være udstedt af en anerkendt kontrolinstans.

Bekræftelsen kan f.eks. være en kopi af en tilsyns- , avlskontrol- eller økologirapport eller en særlig erklæring.

6.2.2 Adskillelse

For mange virksomheders vedkommende vil der være tale om, at de både forarbejder økologiske og ikke-økologiske fødevarer. For disse virksomheder skal det sikres, at tilberedning, oplagring, transport og evt. detailsalg af økologiske fødevarer sker på en måde, der sikrer mod utilsigtet sammenblanding med ikke-økologiske fødevarer eller deres ingredienser. De konkrete vilkår for denne adskillelse fastlægges bl.a. i økologirapporten.

Dette kan gøres ved, at håndtering af økologiske fødevarer udføres adskilt i tid eller sted fra håndtering af tilsvarende ikke-økologiske fødevarer.

Alternativt skal virksomhedens procedurer omfatte detaljerede arbejdsrutiner, der tilsammen kan hindre utilsigtet sammenblanding.

Hvis der er knyttet et detailsalg til virksomheden, skal forhandlingsmetoden eller udseendet af fødevaren sikre, at der ikke sker utilsigtet sammenblanding. Dette kan eksempelvis være, at økologiske fødevarer sælges emballeret og ikke-økologiske sælges uemballeret, alt efter mængde af de to slags fødevarer.

Hvis håndtering af fødevarer adskilles tidsmæssigt, f.eks. ved at der forarbejdes økologiske fødevarer en dag om ugen eller to timer hver morgen, skal det sikres, at der ikke sker iblanding af rester af ikke-økologiske fødevarer. Anlæg og beholdere skal således rengøres, tømmes, aftørres e.l., når der skiftes mellem de to produktionsformer.

Ved transport mellem virksomheder skal det sikres, at der ikke sker en sammenblanding af økologiske og ikke-økologiske fødevarer. Derfor skal transport af økologiske fødevarer til og fra virksomheden ske i lukkede emballager eller containere. Dette gælder f.eks. også transport fra virksomheden til detailvirksomheder, der ikke er omfattet af økologikontrol. Lukningen skal sikre, at indholdet ikke kan skiftes ud, uden at der sker en synlig opbrydning. Hver enkelt emballage eller container skal desuden være forsynet med en mærkning ifølge økologireglerne.

Ved transport af færdigpakkede fødevarer kræves ingen yderligere emballage, forudsat at ovennævnte krav er overholdt. Kravet om transport i lukket emballage kan fraviges i enkelte tilfælde, f.eks. ved transport af fødevarer fra en økologisk jordbrugsbedrift til en økologikontrolleret virksomhed, der tilbereder fødevarerne. Det forudsættes dog, at der altid medfølger et dokument, der opfylder ovennævnte krav til mærkning af transportemballage samt til partidokumentation. Derudover skal transporten i øvrigt ske under forhold, der sikrer mod sammenblanding med ikke-økologiske fødevarer.

6.2.3 Regnskab

Et andet vigtigt element i kontrollen af økologiske fødevarer er regnskabet. Der skal føres et regnskab, der gør det muligt for virksomhed og kontrolmyndighed at konstatere, at der er balance mellem indkøb og salg af økologiske fødevarer, og at der er tilstrækkelig dokumentation for de indeholdte data. De nærmere regnskabsvilkår skal fastsættes under hensyntagen til den enkelte virksomheds aktiviteter.

Virksomheden skal føre og opbevare regnskabet inklusiv tilhørende dokumenter, således at dette til enhver tid er ajourført, og det skal være gennemskueligt og tilgængeligt for kontrolmyndighederne.

Virksomheden skal foretage periodevise opgørelser af regnskabet, således at kontrolmyndigheden har mulighed for stikprøvevis at udvælge en periode, som kan kontrolleres nærmere m.h.t. bl.a. balance og bilagsdokumentation.

Regnskabet skal opbevares i mindst 5 år.

6.3 Krydskontrol

I forbindelse med økologikontrollen udføres en såkaldt krydskontrol. Ved krydskontrol forstås myndighedernes kontrol af, om det der er bogført om modtagne og afsendte økologiske fødevarer hos en virksomhed svarer til det, der er bogført hos de pågældende leverandører og aftagere. Ved krydskontrol kontrolleres derved balancen ved virksomhedernes indbyrdes handel.

Krydskontrol foretages dels af en særlig krydskontrolgruppe placeret i Fødevaredirektoratet, dels som en stikprøvekontrol udført af fødevareregionerne.

7. Indførsel/Import

Indførsel/Import af økologiske fødevarer er reguleret af artikel 11 i økologiforordningen. Indtil 24. august 2000 er import af økologisk animalske fødevarer reguleret af § 13 og 14 i økologibekendtgørelsen. Procedurerne for import er derudover beskrevet i Fødevaredirektoratets vejledning om import af økologiske fødevarer fra tredjelande.

Der skelnes mellem indførsel fra andre EU-lande og import fra tredjelande, dvs. lande udenfor EU.

Vegetabilske økologiske fødevarer kan frit forhandles indenfor EU, når de opfylder kravene i økologiforordningen, som gælder umiddelbart i alle EU-lande. Økologiforordningen dækker indtil 24. august 2000 vegetabilske økologiske fødevarer, derefter omfattes også animalske økologiske fødevarer. Når først fødevarer er importeret til et EU-land i henhold til økologiforordningens bestemmelser om import, betragtes den videre handel til et andet EU-land ikke som import. Der er derfor ikke tale om import i relation til økologireglerne, når der indkøbes økologiske fødevarer fra andre EU-lande. Det skal dog bemærkes i den forbindelse, at private kontrolorganer i EU ofte har suppleret økologiforordningen med egne regler. Det betyder, at fødevarer, der markedsføres under private mærker, ofte opfylder supplerende krav.

Aktiviteten skal anmeldes, jf. afsnit 6, medmindre der således er tale om indkøb af vegetabilske fødevarer fra andre EU-lande. Fra 1. maj 2000 vil det kun være direkte import af vegetabilske fødevarer til detailsalg, der er undtaget, da virksomheder, der opbevarer og markedsfører engros så vil være omfattet af kravet om anmeldelse.

Indtil 24. august 2000 kan animalske fødevarer, der indføres fra andre EU-lande, markedsføres som økologiske i Danmark, såfremt det er dokumenteret, at de lovligt kan markedsføres som økologiske i oprindelseslandet. Hvis fødevarerne er frembragt efter regler, der afviger markant fra de danske økologiregler, skal afvigelserne angives i mærkningen, hvis undladelse heraf vil kunne give anledning til vildledning. Det vil f.eks. være vildledende at undlade at oplyse forbrugeren om, at en importeret økologisk pølse indeholder nitrit, eftersom nitrit kan være tilladt i henhold til andre EU-landes økologiregler, men ikke er tilladt ifølge de danske økologiregler.

Import af animalske økologiske fødevarer fra tredjelande er indtil 24. august 2000 reguleret i økologibekendtgørelsen, mens import af vegetabilske økologiske fødevarer fra tredjelande er reguleret i økologiforordningen. Inden der kan importeres fra tredjelande, skal importøren have indhentet tilladelse til den aktuelle import hos fødevareregionen. Der skal dog ikke indhentes tilladelse til import af vegetabilske økologiske fødevarer fra lande, der findes på listen over tredjelande, der er vurderet og godkendte af Kommissionen, også kaldet "tredjelandslisten"6.

Importøren skal i forbindelse med ansøgningen fremlægge dokumentation for, at fødevarerne er produceret og kontrolleret efter regler, der svarer til de tilsvarende danske regler eller regler fastsat af EU. Den fremsendte dokumentation vurderes herefter af de relevante myndigheder, f.eks. vil Plantedirektoratet vurdere om de primærregler for den økologiske produktion, der anvendes i tredjelandet, svarer til de regler, der gælder i Danmark.

Fødevareregionen skal meddele tilladelse til hvert importarrangement, dvs. for hver kombination af land, produkt, eksportør og kontrolorgan, men ikke på partiniveau. I tilladelsen stilles der krav om, at hvert importeret parti skal ledsages af en original kontrolattest, der er underskrevet af et nærmere angivet kontrolorgan. Importøren skal endvidere underrette fødevareregionen om alle sendinger, der importeres fra et tredjeland, således at myndigheden har mulighed for stikprøvevist at kontrollere det ubrudte parti sammen med kontrolattest og øvrige dokumenter umiddelbart efter modtagelsen.

Krav om forhåndsanmeldelse, modtagekontrol m.v. vil blive stillet i importørens økologirapport. Herunder hører også de særlige krav om, at transporten skal ske i lukkede emballager eller containere, der bl.a. skal mærkes med eksportørens navn og de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå overensstemmelse mellem partiet og den ledsagende kontrolattest. Lukningen skal sikre, at indholdet ikke kan udskiftes, uden at der sker synlig opbrydning. Hvis varen transporteres videre til en anden virksomhed, uden at importøren har tilberedt varen, skal emballagen være mærket med importørens navn og adresse.

6 Den er gengivet i Kommissionens forordning nr. 94/92 af 14. januar 1991 (med senere ændringer).

Bilag 1: Økologi-anmeldelsesskema

(Anm-01-2000)

Økologianmeldelse

Virksomheden

Navn

Adresse

Postnr. By

Kontaktperson

Tlf.nr.

Fax nr.

e-mail

Autoristionsnr.

De påtænkte aktiviteter anføres på bagsiden.

........................

............................................................................. ........ .

Dato

Underskrift (anmelderen)

Fremsendes til den lokale fødevareregion.

Bemærk

-

at virksomheden herefter vil blive kontaktet af fødevareregionen henblik på fastsættelse af vilkårene for udførelse af de anmeldte aktiviteter. Vilkårene fastsættes i en særlig "økologirapport". Aktiviteterne kan først påbegyndes efter udarbejdelse af økologirapporten.

-

at oplysningerne i dette skema vil blive anvendt til opretholdelse af et register over danske virksomheder omfattet af økologikontrollen. Registeret vil evt. blive anvendt til offentligt tilgængelige statistiske opgørelser. Desuden vil listen over navn og adresse på virksomheder omfattet af økologikontrollen blive udleveret til interesserede.

Forbeholdt fødevareregionen.

Det bekræftes herved, at virksomheden er omfattet af tilsynsordningen i henhold til §§9-10 i bekendtgørelse nr. 263 af 3. maj 1999 om økologiske fødevarer.

............................................................................. ................. Dato................

Kopi af anmeldelsen fremsendes herefter til Fødevaredirektoratet, Mørkhøj Bygade 19, 2860 Søborg.

Virksomheden ønsker at påbegynde følgende aktiviteter

irkant.gif">

Indførsel af fødevarer, der ønskes markedsført som økologiske

irkant.gif">

Ved indførslen forventes anvendt lagre på andre adresser end adressen anført på modsatte side. En liste over disse lageradresser vedlægges.

Fødevarernes art

Landet hvorfra fødevarerne indføres direkte til Danmark

irkant.gif">

Tilberedning af fødevarer, der ønskes markedsført som økologiske

irkant.gif">

Opbevaring eller markedsføring af økologiske fødevarer engros

Fødevarernes art

Aktiviteter

Eventuelle bemærkninger: _________

Bilag 2: Henvisning til gældende regler mv.

Økologiforordningen: Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991, om økologisk produktionsmetode og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler m.v. (med senere ændringer).

Økologibekendtgørelsen: Bekendtgørelse nr. 263 af 3. maj 1999, om økologiske fødevarer (med senere ændringer).

Kommissionens forordning (EØF) nr. 207/93 af 29. januar 1993 om fastlæggelse af indholdet af bilag VI til Rådets forordning 2092/91 og om gennemførelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 4 til nævnte forordning (med senere ændringer).

Kommissionens forordning (EØF) nr. 94/92 om nærmere regler for indførsel fra tredjelande som omhandlet i forordning nr. 2092/91 (med senere ændringer).

Kommissionens retningslinier for beregning af procentdelen af ingredienser, der stammer fra økologisk landbrug udarbejdet af Den Stående Komite for Økologisk Landbrug.

Fortegnelse over tilsætningsstoffer til levnedsmidler, Positivlisten, 1997

Fødevareloven: Lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Økologi i storkøkkener

Økologi i storkøkkener en vejledning til omlægning, 1998

OM økologi i storkøkkener, 1999

Vejledning om økologikontrol af storkøkkener, 1999

Regler, vejledninger mv. kan fås hos Fødevaredirektoratet. En del af materialet er lagt ud på Fødevaredirektoratets hjemmeside under "Publikationer".

Adresser

Strukturdirektoratet,

Toldbodgade 29,

1253 København K

33 63 73 00

www.strukdir.dk

Plantedirektoratet

Skovbrynet 20

2800 Lyngby

45 96 66 00

www.plantedir.dk

Vejledning om økologiske fødevarer

1. Indledning

Lovgivningen om økologiske fødevarer kan inddeles i to hovedområder. For det første er der reglerne vedrørende forarbejdning, sammensætning og hvor fødevarerne skal stamme fra, for at kunne kaldes økologiske. For det andet er der reglerne vedrørende kontrollen med økologiske fødevarer, der skal sikre, at forbrugerne kan have tillid til, at de er produceret efter de økologiske regler.

Økologiske fødevarer opdeles ofte i vegetabilske landbrugsprodukter, f.eks. mel, frugt og grøntsager, og animalske landbrugsprodukter, f.eks. mælk, kød og æg.

Årsagen til denne opdeling er, at reglerne om økologisk produktion på det vegetabilske område er fastsat af EU i en økologiforordning, hvorimod reglerne om animalsk økologisk produktion er fastsat i Danmark. Efter 24. august 2000 vil økologiforordningen overordnet gælde for alle økologiske produkter, dvs. både for vegetabilske og animalske. Enkelte undtagelser f.eks. bestemmelserne om tilsætningsstoffer, der er tilladte i animalske fødevarer, er dog ikke forhandlet færdig. Der vil derfor gælde nationale regler på dette område også efter 24. august 2000.

Administrationen af økologireglerne er fordelt mellem flere direktorater under Fødevareministeriet. Administrationen af støtteordninger til fremme af økologisk produktion samt sekretariatet for Det Økologiske Fødevareråd hører under Strukturdirektoratet. Den økologiske primærproduktion, det vil sige alt, hvad der foregår på bedrifterne, administreres af Plantedirektoratet, mens Fødevaredirektoratet administrerer reglerne om økologiske fødevarer.

Ifølge økologiforordningen skal de enkelte medlemsstater fastsætte visse ting, f.eks. bestemmelser til gennemførelse af kontrollen, samt bestemmelser om mærkning med angivelse af kontrolmyndigheder eller kodenumre for kontrolmyndighederne. Derudover er der mulighed for at fastsætte mere skrappe krav for kontrollen, da der på dette område er tale om minimumsregler.

Derfor vil Fødevaredirektoratet altid som supplement til økologiforordningen udarbejde en bekendtgørelse for økologiske fødevarer. Heri fastsættes bl.a. krav om administrative forhold, kontrol og straf.

Denne vejledning vedrører Fødevaredirektoratets område, dvs. markedsføring af økologiske fødevarer. Vejledningen er rettet mod virksomheder, der markedsfører økologiske fødevarer, myndigheder, der kontrollerer virksomhederne samt forbrugere.

2. Anvendelsesområde

Reglernes anvendelsesområde er fastlagt i artikel 1, 2 og 3 i økologiforordningen. Indtil 24. august 2000 er anvendelsesområdet for økologiske animalske fødevarer fastlagt i § 1 i økologibekendtgørelsen.

Økologiske fødevarer reguleres indtil 24. august 2000 af to forskellige regelsæt i forhold til henholdsvis vegetabilske og animalske økologiske fødevarer. Reglerne om produktion og markedsføring mv. af de vegetabilske økologiske fødevarer findes i økologiforordningen1, mens markedsføring af animalske økologiske fødevarer vil være omfattet af økologibekendtgørelsen2.

Fra 24. august 2000 vil økologiforordningen overordnet gælde for alle økologiske fødevarer.

1 Økologiforordningen: Rådsforordning nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (med senere ændringer)

2 Bekendtgørelse nr. 262 af 3. maj 1999 om økologiske fødevarer

Økologibekendtgørelsens administrative bestemmelser om f.eks. kontrol og straf vil derefter stadig gælde alle økologiske fødevarer.

Det der afgør, om der er tale om vegetabilske henholdsvis animalske fødevarer er, om fødevarerne helt eller overvejende er vegetabilske eller animalske, eller om den karaktergivende bestanddel i fødevaren helt eller overvejende er vegetabilsk eller animalsk. Som eksempel kan nævnes fetaost i krydderolie, hvor lidt over halvdelen kan være vegetabilsk, men hvor den karaktergivende bestanddel er animalsk. Fetaost i krydderolie vil være at betragte som en animalsk fødevare.

Udgangspunktet for anvendelsesområdet er fødevarer, idet grænsen dog er trukket således, at "dyr, der er leveret til slagtning", også regnes som fødevarer. Det betyder at fra det tidspunkt, hvor dyrene bliver pålæsset transportvognen på gården, er de omfattet af økologibekendtgørelsen for økologiske fødevarer.

Hvis en animalsk fødevare indeholder vegetabilske ingredienser, skal disse overholde økologiforordningens bestemmelser. Dette gælder indtil 24. august 2000, hvorefter alle ingredienser skal overholde økologiforordningens bestemmelser med undtagelse af nogle få tilfælde, f.eks. gælder der stadigvæk nationale regler for tilsætningsstoffer for det animalske område.

Udover de specielle regler om økologi skal økologiske fødevarer overholde den almindelige lovgivning om mærkning og forarbejdning af fødevarer.

I de gældende retsforskrifter henviser betegnelsen økologisk til jordbrugsproduktionsmetoden. I daglig tale - og i denne vejledning - anvendes udtrykket økologiske fødevarer underforstået, at det er fødevarer, der er frembragt ved økologisk jordbrugsproduktion, og som markedsføres, eller skal markedsføres, med henvisning til den økologiske produktionsmetode.

Fødevarer, som markedsføres med andre angivelser, der giver indtryk af, at fødevarerne eller deres ingredienser er økologiske, skal som minimum opfylde samme krav, som fødevarer, der mærkes "økologisk". Som eksempler på sådanne betegnelser kan nævnes "øko" og "biodynamisk".

3. Tilberedning