DK
Vejledning om beregning af méngrad i arbejdsskadesager (méntabel)\n(Vejledende procenttabel til brug ved ménafgørelser, truffet 8. november 1999 og senere i arbejdsskadesager)
Statutory Text (1 Articles)
Vejledning om beregning af méngrad i arbejdsskadesager (méntabel)
(Vejledende procenttabel til brug ved ménafgørelser, truffet 8. november 1999 og senere i arbejdsskadesager)
Almindelige retningslinier
Tabellens tilblivelse, indhold og opbygning
Denne nye udgave af Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel bygger i meget høj grad på tidligere méntabeller.
I forhold til den tidligere méntabel af 19. februar 1996 er der dels sket ændringer på flere områder, dels medtaget nogle nye områder.
Væsentlige ændringer er sket på følgende områder
Distorsioner (forvridninger i halshvirvelsøjlen, tidligere side 12, nu side 18) er nu inddelt efter symptomernes sværhedsgrader.
Desuden er det præciseret, at det ikke alene er smerter og andre subjektive symptomer, der indgår ved vurderingen af det varige mén. Også vægtning af andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed i halshvirvelsøjlen, vil kunne indgå i vurderingen.
Med hensyn til hals-nakke-skulderlidelser (tidligere side 13, nu side 19) er overskriften nu ændret, således at det fremgår, at disse vurderinger kun anvendes ved erhvervsbetingede sygdomme/lidelser.
Afsnittet om lændehvirvelsøjlen (tidligere side 15, nu side 21) er omskrevet. Vurderingerne ved indirekte og direkte traumer uden brud eller prolaps er nu de samme som ved vurderingen af følger efter lænderygskader opstået som følger af langvarig belastning.
Om skulderen (tidligere side 20, nu side 26) er præciseret, at bevægeligheden i skulderleddet måles som aktiv bevægelighed med frit skulderblad.
Hvad angår refleksdystrofi (tidligere side 21, nu side 27) er afsnittet omskrevet, således at der efter kvæstelser sker en gradering efter funktionstabet. Der vil ved vurdering af ménet, udover smerter, også ske en vægtning af andre forhold såsom nedsat bevægelighed, muskelsvind og trofiske forstyrrelser.
Desuden vil méngraden, hvis skaden er sket på et område, som er fastlagt i méntabellen, blive fastsat efter et samlet skøn over funktionsniveauet og ikke ved en automatisk sammenlægning.
Afsnittet om knæ (tidligere side 23, nu side 29) er totalt revideret, hvad angår korsbånds- og sideledbåndsskader.
Som det fremgår, er det afgørende nu kombinationen af graden af objektiv løshed, muskelsvind og eventuel nedsat bevægelighed.
Hvis der er foretaget ledbåndsrekonstruktion , vil vurderingen blive foretaget på baggrund af operationsresultatet.
Afsnittet om psykiske skader (tidligere side 32, nu side 40) er nu ændret således, at der ved bedømmelsen alene tages udgangspunkt i sværhedsgraden af den posttraumatiske belastningsreaktion.
Som helt nye afsnit er kommet følger efter brud på bækken, følger efter svære brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/underarm, brud på fodled, brud på lårbenshalsen og brud på lårbenet ved hofteleddet . Vurderingen af følgerne efter disse skader bygger overvejende på de objektive fund såsom nedsat bevægelighed, asymmetri og muskelsvind, men også andre forhold, som for eksempel smerter, indgår i vurderingen.
I denne nye udgave af méntabellen er også medtaget afsnit om de indre organer . Det drejer sig om følger efter skader på bugvæg/bughule, tarme, nyre/urinveje og kønsorganer. Følgerne efter disse skader er vurderet ud fra skadens sværhedsgrad og de ulemper, som den medfører for den skadelidte.
Når det drejer sig om ledproteser , er der nu også medtaget følger efter ikke velfungerende ledproteser. Dette er sket med baggrund i styrelsens praksis på området.
Det har ikke været muligt i alle tilfælde kun at fastsætte én sats. Derfor er der i nogle tilfælde angivet intervaller og i enkelte tilfælde angivet, at ménet er mindre end eller lig med en bestemt værdi. Dette giver plads for variationer og vil gøre de enkelte vurderinger mere fleksible.
Normaltabel
Tabellen er en normaltabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen normalt vil følge tabellens satser, men kan fravige dem, når der foreligger ganske særlige forhold.
Anden årsag end arbejdsskaden
Ménet bliver beregnet efter tabellens satser, medmindre der er overvejende sandsynlighed for, at andre forhold end arbejdsskaden er årsag til tilstanden.
Traumets eller påvirkningens sværhedsgrad
Afgørelse om ménets størrelse vil i et vist omfang bero på, hvor svært traumet eller påvirkningen er. Det strider mod almindelig retsopfattelse at udmåle store godtgørelser for traumer eller påvirkninger, der efter almindelig lægelig erfaring ikke giver store følger.
Hvis der er tale om et mindre traume eller påvirkning, kan det i sig selv gøre det usandsynligt, at en svær sygdomstilstand skulle være opstået af den grund.
Den tidsmæssige sammenhæng
Hvis der ikke er en tidsmæssig relevant sammenhæng mellem et ulykkestilfælde og en lidelse eller mellem et sygdomsfremkaldende erhverv og en lidelse, kan lidelsen ikke indgå i den méngrad, der berettiger til godtgørelse efter loven.
Hvis den tidsmæssige sammenhæng efter de lægelige erfaringer ikke er relevant, er det overvejende sandsynligt, at der ikke er sammenhæng mellem den aktuelle lidelse og den anerkendte arbejdsskade.
Forudbestående lidelser/skader
Hvis de medicinske følger af en skade bliver større på grund af invaliditet eller et handicap, som den pågældende har i forvejen, kan der blive tale om at fastsætte en højere méngrad end den, der fremgår af méntabellen.
Et eksempel kunne være, at der gives en højere méngrad for tab af en tommelfinger, hvis den anden hånd mangler i forvejen.
Hvis arbejdsskaden derimod rammer et område, der i forvejen er varigt skadet, kan det bevirke et fradrag i ménvurderingen, hvis det er utvivlsomt, at den forudbestående lidelse/skade er medvirkende til den nuværende tilstand.
Fradrag i méngraden kan kun ske, hvis lidelsen/skaden har været symptomgivende før arbejdsskaden, og der er lægelig dokumentation for dette, eller der foreligger en sikker prognose for, at lidelsen/skaden ville have givet symptomer, selvom arbejdsskaden ikke var sket.
Hvis en forudbestående lidelse, som ikke har nogen sammenhæng med arbejdsskaden, medfører, at arbejdsskaden får usædvanlige følger, vil dette indgå i vurderingen af méngraden.
For eksempel vil en ubetydelig skramme, der ender med amputation af underbenet hos en person med diabetes, normalt føre til en større godtgørelse, end skrammen ville give i sig selv.
Der vil dog ikke blive tale om fuld godtgørelse for tab af underben, idet det voldsomme forløb er fremkaldt af skaden og sygdommen tilsammen.
Reglen om »parrede organer«
Ved skade på et af de såkaldt parrede organer (øjne, høreorganer, lunger, nyrer) vil ménet blive beregnet efter satserne i méntabellen.
Hvis der, når den aktuelle skade sker, allerede er en skade på det andet organ, bliver ménet udmålt som forskellen på den oprindelige ménprocent og den samlede procent for tab af begge organer.
Hvis for eksempel et øje i forvejen er blindt af en anden årsag end den aktuelle arbejdsskade, og det andet øje bliver blindt på grund af arbejdsskaden, vil ménsatsen for det arbejdsskadede øje blive beregnet således
100 procent (tab af begge øjne) ÷ 20 procent (tab af ét øje) = 80 procent mén for det arbejdsskadede øje.
Hvis der tidligere er givet godtgørelse for skade på det ene af de parrede organer, og det andet bliver skadet, vil sagen kunne genoptages, og godtgørelsen for den oprindelige skade vil blive fastsat efter reglen for parrede organer, selvom den anden skade ikke er en arbejdsskade.
Som et eksempel kan nævnes en person, der har fået tilkendt 20 procent for tab af synet på et øje efter en arbejdsskade, og som senere bliver blind på det andet øje af anden årsag. Sagen kan i dette tilfælde blive genoptaget, og méngraden vil blive beregnet som i det nævnte eksempel.
Ledproteser
Når skaden har medført, at der er blevet indsat en ledprotese, vil betingelsen for at genoptage sagen normalt være opfyldt, hvis tilstanden bliver forværret. Er den indopererede protese ikke velfungerende, vil méngraden blive vurderet højere end anført ved en velfungerende protese.
Der er i øvrigt taget hensyn til nyere operationsrutiner ved fastsættelsen af enkelte af tabellens satser.
Multiple skader
Når en arbejdsskade medfører skader på flere af de områder, der er fastlagt satser for i méntabellen, sker der ikke automatisk fuld sammenlægning af de forskellige satser.
Den samlede méngrad vil blive fastsat efter skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.
Vansir
Tabellens satser omfatter vansir, der er en direkte følge af den skade, som står i tabellen.
Vansir uden andre følger er opført side 39. Méngraden for vansir bliver fastsat efter en helt konkret vurdering, hvor både vansirens placering på kroppen, udbredelse og udseende har betydning.
Højre/Venstre
Hvor méntabellen skelner mellem højre og venstre, gælder satsen kun for højrehåndede. For venstrehåndede gælder det omvendt.
Hoved
Ansigtet mv.
Tab af alle tænder (dobbeltprotese)
10
Tab af alle tænder i overkæben
5
Tab af alle tænder i underkæben
5-8
Væsentlig bevægeindskrænkning af underkæben eller anden dårlig funktion
8
Væsentlige smerter ved tygning på grund af dårlig kæbefunktion (dysfunktion)
5
Forkert sammenvoksning efter knoglebrud eller skævt sammenbid
5-8
Væsentlige føleforstyrrelser mv. (paræstesier, neuralgier)
5
Lammelse af nervus mentalis/lingualis
5-10
Tab af ydre øre
8
Skalpering
10
Ensidig stemmebåndslammelse med betydeligt talebesvær
12
Hjernen
Demens
Lettere demens
20
Let-middelsvær demens
35
Middelsvær demens
50
Svær demens
75 (100)
Ved posttraumatisk demens, hvor der også er andre postkommotionelle klager, gives yderligere 5%.
Postkommotionelt syndrom, dvs. hovedpine og koncentrations- og hukommelsesbesvær
Partielt
5
Let
8
Moderat
12
Svært
15
Fokale hjerneskader
Afasi, ingen egentlige kommunikationsproblemer
10
Afasi, lette til moderate kommunikationsproblemer
25
Afasi med svære kommunikationsproblemer
50
Frontalt syndrom (karakterologiske ændringer uden særlig demens)
Lettere symptomer
10
Svære symptomer
25
Dysartri
Lette symptomer uden særlige kommunikationsproblemer
10
Svære symptomer med egentlige kommunikationsproblemer
30
Motoriske symptomer efter hjerneskade
Halvsidig spastisk lammelse
Lettere symptomer (let lammelse med god funktion af arm og ben)
15
Moderate symptomer (lammelse med indskrænket brug af arm og ben, men med nogen gangfunktion)
40
Svære symptomer (paralyse af arm og svær parese af ben)
75
Ataksi og koordinationsforstyrrelse uden lammelse
Lettere symptomer
10
Svære forstyrrelser
30
Posttraumatisk epilepsi
Enkeltstående krampeanfald, ingen behandling
< 5
Behandlingskrævende epilepsi, men velbehandlet med ingen eller sjældne anfald
8
Behandlingskrævende epilepsi, men trods behandling svære gener (hyppige anfald, tab af kørekort mv.)
15
Øje og synsbaner
Tab af et øje
20
Tab af begge øjne
100
Tab af synet på et øje
20
Tab af synet på begge øjne
100
Tab af synet på et øje med komplikationer (fx glaucom og/eller skrumpeøje)
25
Tab af synet på et øje med mulighed for bedring ved operation (reserveøje)
18
Tab af samsyn (fx ved afaki med synsstyrke på mindst 6/60)
15
Afaki eller pseudofaki med god synsfunktion
5
Total ensidig ptose
18
Tåreflåd
< 10
Hemianopsi med makulær udsparring
40
Hemianopsi uden makulær udsparring
50
Kvadrantanopsi
Øvre
10
Nedre
20
Dobbeltsyn med objektiv øjenmuskelparese
20
Nedsættelse af synsstyrken på et øje eller begge øjne vurderes efter nedenstående decimal- eller brøktabel. Synsstyrken vurderes med bedste anvendelige glas.
Decimaltabel
S
0.6
0.5
0.4
0.3
0.2
0.1
0
0.6
0
0
5
10
10
15
20
0.5
0
5
5
10
10
15
20
0.4
5
5
10
15
15
20
30
0.3
10
10
15
25
35
45
55
0.2
10
10
15
35
45
60
70
0.1
15
15
20
45
60
75
85
0
20
20
30
55
70
85
100
Brøktabel
S
6/6
6/12
6/18
6/24
6/36
6/60
2/60
0
6/6
0
0
5
8
10
12
15
20
6/12
0
5
10
10
12
15
18
20
6/18
5
10
20
30
35
40
45
50
6/24
8
10
30
35
45
50
55
60
6/36
10
12
35
45
55
65
70
75
6/60
12
15
40
50
65
75
80
85
2/60
15
18
45
55
70
80
95
100
0
20
20
50
60
75
85
100
100
Øre
Tab af ydre øre
8
Totalt høretab på et øre
10
Totalt høretab på begge ører
75
Méntabellen angiver, hvorledes erstatningen ved forskellige kombinationer af hørehandicap og kommunikationshandicap vurderes. Ménet ansættes på basis af selvvurdering og taleaudiometri.
Méngrad
HH:0
HH:1
HH:2
HH:3
HH:4
HH:5
KH:0
0
5
12
20
35
-
KH:1
-
8
15
30
40
55
KH:2
5
12
20
35
50
60
KH:3
-
15
30
40
55
65
KH:4
-
20
35
50
60
70
KH:5
-
30
40
55
65
75
HH: Hørehandicap
KH: Kommunikationshandicap
0 – intet handicap
1 – mindre handicap
2 – let til middel handicap
3 – betydeligt handicap
4 – svært handicap
5 – totalt handicap
Der gives normalt ikke erstatning alene for brug af høreapparat, idet dette er indregnet i tabellen.
Tinnitus
Stærkt generende vedvarende tinnitus (øresusen) efter traumer, hvor der samtidig er opstået sikker påviselig varig, men ikke nødvendigvis erstatningsberettigende hørenedsættelse
5-8
Ved et anerkendt støjbetinget høretab kan der i særlige tilfælde gives et tillæg for stærkt generende tinnitus. Tinnitus vurderes i disse tilfælde som et tillæg på
2-5
Erstatning for hørenedsættelse og tinnitus kan lægges sammen.
Andre kranienerver
Ensidig lammelse af facialisnerven
Total lammelse
12
Delvis lammelse
8
Dobbeltsidig lammelse af facialisnerverne
Total lammelse
30
Delvis lammelse
10-25
Tab af lugtesansen (med eller den ændret smagssans)
10
Delvis ændret følesans i ansigtet
< 5
Lammelse af følenerven til ansigtet (alle trigeminusgrene)
8
Hvirvelsøjlen og bækken
Halshvirvelsøjlen
Distorsioner (forvridning i halshvirvelsøjlen)
Følger efter forvridning i halshvirvelsøjlen med lettere daglige symptomer
5
Følger efter forvridning i halshvirvelsøjlen med konstante middelsvære symptomer, eventuelle udstrålende smerter, eventuelt lettere kognitive symptomer
10
Følger efter forvridning i halshvirvelsøjlen med konstante svære symptomer og ledsaget af de symptomer, der kan opstå efter en hjernerystelse
15
Følger efter forvridning i halshvirvelsøjlen med konstante svære symptomer og ledsaget af symptomer efter samtidig hjernerystelse
20
Det er ikke alene smerter og andre subjektive symptomer, der indgår ved vurderingen af det varige mén. Også vægtning af andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed i halshvirvelsøjlen, vil kunne indgå i vurderingen.
Brud af hvirvellegemer uden rygmarvs- eller nerveudfald
Let brud
Uden subjektive gener
< 5
Med subjektive gener og /eller let bevægeindskrænkning
8
Middelsvært brud
Uden/let bevægeindskrænkning og/eller lettere subjektive gener
8
Med sværere subjektive gener og nogen bevægeindskrænkning
12
Meget svært brud eller flere middelsvære brud, evt. med gibbusdannelse
Let til nogen bevægeindskrænkning
15
Svær bevægeindskrænkning og/eller svære subjektive gener
20
Følger efter discusprolaps (halsrygsøjlen)
Opereret uden subjektive gener
5
Ubetydelige eller lettere smerter og/eller let bevægeindskrænkning
10
Moderate, daglige smerter og let til moderat bevægeindskrænkning
15
Betydelige, daglige smerter og svær bevægeindskrænkning
20
Erhvervsbetingede slidskader på halsrygsøjlen eller i nakke-skulder/skulderåg
Lette til middelsvære smerter med ingen eller let bevæge-indskrænkning i nakke-skulder/skulderåg
8
Svære smerter og mere udtalt bevægeindskrænkning i nakke- skulder/skulderåg
12
Læsioner med rygmarvs- eller nerveudfald vurderes efter ovenstående regler med tillæg for følgerne af nerveudfaldet vurderet efter tabellens øvrige regler.
Brysthvirvelsøjlen
Brud på hvirvellegemer uden rygmarvs- eller nerveudfald
Let brud
Uden subjektive gener
< 5
Med subjektive gener
5
Middelsvært brud
Med lettere subjektive gener
8
Med sværere subjektive gener
12
Meget svært brud eller flere middelsvære brud, evt. med gibbusdannelse
Lettere subjektive gener
12
Svære subjektive gener
18
Svære subjektive gener og fejlstilling
20
Bevægeindskrænkning efter stivgøringsoperation vurderes individuelt.
Følger efter discusprolaps
Opereret uden objektive eller subjektive gener
< 5
Moderate, daglige smerter
10
Andre skader på brystrygsøjlen (incl. facetsyndrom)
Lette/moderate smerter
5
Sværere smerter
10
Læsioner med rygmarvs- eller nerveudfald vurderes efter ovenstående regler med tillæg for følgerne af nerveudfaldet vurderet efter tabellens øvrige regler.
Lændehvirvelsøjlen
Brud af hvirvellegemer uden rygmarvs- eller nerveudfald
Let brud
Uden subjektive gener
< 5
Med subjektive gener og/eller let bevægeindskrænkning
10
Middelsvært brud
Uden/let bevægeindskrænkning og/eller lettere subjektive gener
10
Med sværere subjektive gener og nogen bevægeindskrænkning
15
Meget svært brud eller flere middelsvære brud, evt. med gibbusdannelse
Let til nogen bevægeindskrænkning
15
Svær bevægeindskrænkning og/eller svære subjektive gener
25
Bevægeindskrænkning efter stivgøringsoperation afgøres individuelt.
Følger efter discusprolaps
Opereret uden objektive eller subjektive gener
< 5
Ubetydelige eller lettere smerter og/eller let bevægeindskrænkning
10
Moderate, daglige smerter og let til moderat bevægeindskrænkning
15
Betydelige, daglige smerter og moderat bevægeindskrænkning
20
Betydelige, daglige smerter og svær bevægeindskrænkning
25
Ved lammelser gives tillige et tillæg med udgangspunkt i tabellens øvrige regler.
Andre lænderygskader som følge af indirekte eller direkte lænderygtraumer uden brud eller prolaps samt lænderygskader som følge af langvarig belastning
Lette gener, men ikke daglige smerter
< 5
Daglige smerter uden bevægeindskrænkning
5
Til tider sværere lændehold og let bevægeindskrænkning, men ikke daglige smerter
5
Lette daglige smerter med let bevægeindskrænkning
10
Middelsvære daglige smerter med let bevægeindskrænkning
12
Middelsvære daglige smerter med middelsvær bevægeindskrænkning
15
Svære daglige smerter med svær bevægeindskrænkning
20
Svære daglige smerter med meget svær bevægeindskrænkning
25
Bækkenbrud
Brud på bækken helet med svære objektive og subjektive gener uden asymmetri af bækkenet
12
Brud på bækken helet med svære gener og med svær asymmetri af bækkenet
25
Læsioner med rygmarvs- eller nerveudfald eller blærepåvirkning vurderes efter ovenstående regler med tillæg for følgerne af nerveudfaldet vurderet efter tabellens øvrige regler.
Haleben
Smerter efter læsion med eller uden brud
5
Rygmarvslæsioner
Lettere, men vedholdende følger – uden blære (evt. afførings) symptomer (objektive påviselige neurologiske symptomer af beskedent omfang)
15
Med let til moderat inkontinens objektivt påvist ved relevant undersøgelse
20
Blære med reflekstømning (bankeblære)
20
Svær inkontinens
40
Impotens eller tab af libido med samtidige påviste neurologiske udfald i genitalregionen
15
Paraplegi med inkontinens
< 100
Tetraplegi med inkontinens
< 120
Ekstremitetsskader
Overekstremiteter
(Ved venstrehåndethed vurderes venstre som højre og omvendt)
Fingre
Hvide fingre – Morbud Raynaud
Ingen eller sjældne anfald
< 5
Milde anfald: Anfald af og til, inddragende fingerspidserne af en eller flere fingre
5
Moderate anfald: Anfald af og til, inddragende de distale 2/3 (evt. hele fingeren) af en eller flere fingre
10
Svære anfald: Hyppige anfald, dvs. anfald flere gange ugentligt, inddragende de fleste fingres (bortset fra tommelfingrene) fulde udstrækning
15
Tab af fingre
Hø.
Ve.
Tab af alle fingre på en hånd
55
50
Tab af tommel med mellemhåndsben
30
25
Tab af tommelfinger
25
Tab af tommelfingers yderstykke
12
Tab af tommelfingers ½ yderstykke
8
Tommel med stift yderled
5
Tommel med stift grundled
< 5
Tommel med stift yder- og grundled
15
Tab af 2. finger
10
Tab af 2. fingers yder-og midterstykke
10
Tab af 2. fingers yderstykke
5
2. finger med stift grundled i strakt stilling
5
2. finger med 90º strækkemangel i midterled
5
Tab af 3. finger
10
Tab af 3. fingers yder- og midterstykke
8
Tab af 3. fingers yderstykke
5
3. finger med stift grundled i strakt stilling
5
3. finger med 90º strækkemangel i midterled
5
Tab af 4. finger
8
Tab af 4. fingers yder- og midterstykke
5
Tab af 4. fingers yderstykke
< 5
4. finger med stift grundled i strakt stilling
5
4. finger med 90º strækkemangel i midterled
5
Tab af 5. finger
8
Tab af 5. fingers yder- og midterstykke
5
Tab af 5. fingers yderstykke
< 5
Tab af 1. og 2. finger
40
35
Tab af 1. og 2. fingers yderstykke
18
Tab af 1., 2. og 3. finger
50
45
Tab af 1., 2. og 3. fingers yderstykke
20
Tab af 1., 2., 3. og 4. finger
55
50
Tab af 2. og 3. finger
25
Tab af 2. og 3. fingers yder-og midterstykke
20
Tab af 2. og 3. fingers yderstykke
10
Tab af 2., 3. og 4. finger
35
30
Tab af 2., 3. og 4. fingers yder- og midterstykke
25
Tab af 2., 3. og 4. fingers yderstykke
12
Tab af 2., 3., 4. og 5. finger
40
35
Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke
35
30
Tab af 2., 3., 4. og 5. fingers yderstykke
15
Tab af 3., 4. og 5. finger
30
Tab af 3., 4. og 5. fingers yder- og midterstykke
20
Tab af 3., 4. og 5. fingers yderstykke
10
Tab af 4. og 5. finger
20
Tab af 4. og 5. fingers yder- og midterstykke
15
Tab af 3. og 4. fingers eller 4. og 5. fingers yderstykke
5
3. og 4. finger med 90º strækkemangel i midterled
8
De stivheder, der ikke er nævnt i tabellen, afgøres individuelt.
Hånd, håndled
Tab af hånd
60
55
Spolebensbrud helet med lettere gener
5
Spolebensbrud helet med nogen forskydning og lidt funktionsforstyrrelser, evt. skurren
8
Stivhed af håndled i god arbejdsstilling
10
Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/- underarm, hvor de fire ulnare fingres lommer ved knytning af hånden har en afstand på 2 cm fra hulhånd
12
Følger efter brud og/eller bløddelslæsioner på hånd/- underarm, hvor de fire ulnare fingres blommer ved knytning af hånden har en afstand på 5 cm fra hulhånd
20
Arm
Tab af arm
70
65
Amputation på overarm
65
60
Amputation på underarm med god bevægelighed i albue
60
55
Ikke helet ruptur af biceps
med god kraft
5
med nedsat skulder-albue-funktion
10
Albue
Stivhed i strakt stilling
45
45
Stivhed i god arbejdsstilling
25
20
Underarms drejebevægelser ophævet (højkantstilling)
20
15
Albues bøjeevne nedsat til 90º
15
12
Strækkemangel 40º - 90º
8
Velfungerende, kunstigt albueled
10
Ikke velfungerende, kunstigt albueled
12-25
Skulder
(Al bevægelighed regnes med ufixeret skulderblad)
Stivhed i skulder (med armen ind til kroppen)
35
Aktiv bevægelighed med frit skulderblad nedsat til 90º frem-op og ud-op
10
Let nedsat bevægelighed evt. med skurren
5
Mere udtalt bevægeindskrænkning og skurren
8
Habituelt ledskred
10
Total luxatio acromio-clavicularis
8
Velfungerende, kunstigt skulderled
10
Ikke velfungerende, kunstigt skulderled
12-25
Nervelæsioner
Plexus brachialis
Total lammelse af plexus brachialis
70
65
Partiel lammelse af plexus brachialis
20-60
15-55
Total trapeziuslammelse
20
15
Nervus radialis
Total lammelse af nervus radialis på overarm
25
20
Partiel lammelse af nervus radialis
5-20
5-15
Nervus ulnaris
Total lammelse af nervus ulnaris
30
25
Partiel lammelse af nervus ulnaris
5-25
5-20
Nervus medianus
Total lammelse af nervus medianus på overarm, med både sensoriske og motoriske skader
35
30
Partiel lammelse af nervus medianus
5-25
5-20
Carpaltunnelsyndrom
Med smerter og lette objektive føleforstyrrelser
5
5
Med smerter, sværere føleforstyrrelser og motoriske symptomer
12
10
Med smerter, total lammelse, muskelsvind og objektive føleforstyrrelser
20
15
Andre skader
Funktionstab som følge af kvæstelser (refleksdystrofi)
Lettere følger
8
Middelsvære følger
15
Svære følger
30
Både smerter og vægtning af andre forhold, som for eksempel nedsat bevægelighed, muskelsvind og trofiske forstyrrelser, vil indgå i vurderingen af ménet.
Når der samtidigt er tale om områder, hvor der er fastlagt satser i méntabellen sker der ikke automatisk fuld sammenlægning af satserne. Den samlede méngrad vil blive fastsat efter et skøn, hvor det samlede funktionsniveau vurderes.
Smertetilstand
Tennisalbue
med lejlighedsvise belastningsudløste smerter
< 5
med daglige belastningsudløste smerter og normal bevægelighed
5
med daglige belastningsudløste smerter og let bevægeindskrænkning
8
Seneskedehindebetændelse mv.
med lejlighedsvise belastningsudløste smerter
< 5
med daglige belastningsudløste smerter og normal bevægelighed
5
med daglige belastningsudløste smerter og let bevægeindskrænkning
8
Forandringer i skulderleddets rotatorsener
med lejlighedsvise belastningsudløste smerter og normal bevægelighed
< 5
med daglige belastningsudløste smerter og normal bevægelighed
5
med daglige belastningsudløste smerter og let bevægeindskrænkning
8
Underekstremiteter
Fod
Tab af fod med god protesefunktion
30
Tab af fod med dårlig protesefunktion
35
Amputation i fodrod med bæredygtig stump
15
Tab af alle tæer på én fod
10
Tab af 1. tå og noget af dens mellemfodsben
8
Tab af 1. tå
5
Tab af 1. tås yderstykke
< 5
1. tå med stivhed i grundled
5
1. tå med stivhed i yderled
< 5
Tab af en af de andre tæer
< 5
Fodled
Brud på fodled helet med lette gener og let nedsat bevægelighed
5
Brud på fodled helet med svære gener og svær nedsat bevægelighed, samt eventuelt skurren
10
Ledbåndsskade i fodled med smerter og klinisk løshed
5
Fodled stift i ret vinkel eller let spidsfod (l0 ° - 15 ° )
15
Fodled stift i udtalt spidsfodstilling
25
Hælben
Brud på hælben med lette gener og let nedsat bevægelighed i bagfoden
8
Brud på hælben med svære gener og udtalt nedsat bevægelighed i bagfoden
10
Brud på hælben med deformitet, svære gener og ophævet bevægelighed i bagfoden
15
Ben
Tab af et ben
65
Amputation i knæet eller på låret med god protesfunktion
50
Amputation i knæet eller på låret med dårlig protesefunktion
60
Tab af underben med god protesefunktion
30
Tab af underben med dårlig protesefunktion
40
Forkortning mindre end 3 cm
< 5
Forkortning mindst 3 cm
10
Lårsvind mindst 3 cm (adderes ikke til erstatning for forkortning, løshed nervelæsioner eller bevægeindskrænkning)
10
Postthrombotisk syndrom i et ben
5-20
Væsentlig forværrelse af åreknuder eller skinnebenssår
8
Knæled
Knæ stift i god stilling
25
Knæ med indtil 5 ° strækkemangel
< 5
Knæ med bøjeevne nedsat til 90 °
10
Knæ med stærk skurren ved bevægelser, med nogen muskelsvind og bevægeindskrænkning
8
Knæ med hyppige og generende indeklemningstilfælde
5
Habituelt ledskred af knæskal
10
Tab af knæskal
10
Læsion af korsbånd med generende skuffeløshed og beskedne objektive fund
5
Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed og let muskelsvind og/eller let bevægelsesindskrænkning
8
Læsion af korsbånd med moderat skuffeløshed, moderat muskelsvind og/eller moderat bevægelsesindskrænkning
10
Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, svær muskelsvind og/eller større bevægelsesindskrænkning
12
Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, Pivot shift, svær muskelsvind og/eller større bevægelsesindskrænkning
15
Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, Pivot shift, svær muskelsvind og/eller større bevægelsesindskrænkning samt svær sideløshed
20
Læsion af korsbånd med svær skuffeløshed, Pivot shift, svær muskelsvind og/eller større bevægelsesindskrænkning, svær sideløshed samt behov for konstant daglig anvendelse af stabiliserende bandage
25
Er der foretaget korsbåndskonstruktion, vil vurderingen ske efter ovenstående satser på baggrund af operationsresultatet.
Isoleret læsion af sideledbånd med generende sideløshed og beskedne objektive fund
5
Isoleret læsion af sideledbånd med svær sideløshed og svære objektiv fund
10
Er der foreetaget ledbåndsrekonskruktion, vil vurderingen ske efter ovensttående satser på baggrund af operationsresultatet.
Velfungerende, kunstigt knæled
10
Ikke velfungerende, kunstigt knæled
12-25
Hofte
Brud på lårbenshals, helet med lette gener
5
Brud på lårbenshals, helet med svære gener og nogen nedsat bevægelighed
8
Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med lette gener
5
Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med svære gener og nogen nedsat bevægelighed, samt eventuelt let forkortning
8
Hofte med svær indskrænkning af hoftefunktionen (Girdelstone´s status)
35
Velfungerende, kunstigt hofteled
10
Ikke velfungerende, kunstigt hofteled
12-25
Hofte med stivhed i gunstig stilling
30
Nervelæsioner
Nervus ischiadicus
Total lammelse
50
Modereat eller partiel lammelse
30
Let lammelse
10
Nervus femoralis
Total lammelse med følelsesløshed
30
Lettere lammelse
12
Nervus tiabialis communis
Total lammelse med følelsesløshed
20
Lettere eller partiel lammelse
12
Nervus peroneus
Total lammelse med følelsesløshed
15
Lettere eller partiel lammelse
8
Andre skader
Radikulære udfald (fx L5 eller SI-parase)
8
Radikulære føleudfald alene
< 5
Lunge og hjerte
Astmalidelser
Sikker astma, men ingen gener, når pågældende stof undgås, og det er let at undgå
<5
Sjældne anfald, men afhængig af medicin
10
Hyppige anfald + afhængig af medicin (herunder anfald udløst ved anstrengelse, løb mv.)
25
Lunge- og hjertekarlidelser
Lunge- og hjertekarlidelser vurderes under hensyntagen til den begrænsning i funktionskapaciteten, der betinges af lidelsen, ud fra følgendeinddeling i funktionsgrupper
Ingen begrænsning af den fysiske aktivitet
<5
Let begrænsning af den fysiske aktivitet. Symptomerne fremkommer kun ved kraftig aktivitet
20
Betydelig begrænsning af den fysiske aktivitet. Symptomerne fremkommer også ved lettere aktivitet
50
Enhver fysisk aktivitet udløser symptomer, og symptomerne kan være til stede i hvile
100
Funktionsinddelingen søges understøttet med objektive målinger som mål for lungefunktionen, således fx forceret ekspirationsvolumen i første sekund, FEV 1,0
Under forudsætning af at der er tale om permanent reduktion af FEV 1,0 svarer
FEV 1,0 over 2 liter omtrent til funktionsgruppe 1
FEV 1,0 1½-2 liter omtrent til funktionsgruppe 2
FEV 1,0 omkring 1 liter omtrent til funktionsgruppe 3
FEV 1,0 omkring ½ liter omtrent til funktionsgruppe 4
Følger efter karskader
Karskader opereret med godt resultat uden påvirkning af blodgennemstrømningen
<5
Karskader med indsættelse af karprotese uden påvirkning af blodgennemstrømning
10
Karskader med påvirkning af blodforsyningen efter operation vurderes individuelt med udgangspunkt i tabellens satser for skader i det ramte organ.
Indre organer
Bughule/bugvæg
Tab af milten
5
Bugvægsbrok, opereret ingen gener
< 5
Bugvægsbrok, der ikke kan opereres
< 25
Bugvægsrelaksation, der ikke kan opereres
< 20
Spiserørsforsnævring, der ikke kan opereres
10-30
Gastrointestinal bypass-operation
5-30
Kronisk leverbetændelse
20
Velfungerende, transplanteret lever
40
Kronisk bugspytkirtelbetændelse
5-20
Subjektive mavesmerter uden objektive fund
<8
Læsion af dybe galdeveje, bevaret anatomi og uden leverpåvirkning
<5
Læsion af dybe galdeveje, anastomose til tarm og uden leverpåvirkning
8-10
Tarme/afføringssforstyrrelser
Korttarmssyndrom
10-40
Ileostomi
30
Kolostomi, venstre
20
Kolostomi, midt og højre
25
Inkontinens for luft
8
Inkontinens for afføring, let
15
Inkontinens for afføring, svær, der ikke kan opereres
< 50
Nyre/urinveje
Tab af en nyre
10
Tab af nyrefunktion med permanent dialyse
65
Velfungerende transplanteret nyre
25
Intern blærerekonstruktion (blæresubstitution)
10-15
Urostomi med reservoir (Kock´s)
25
Urostomi uden reservoir (Bricker)
30
Kunstig lukkemuskel, afhængig af funktion
15-30
Let inkontinens
8
Middelsvær inkontinens, der ikke kan opereres
40
Svær inkontinens, der ikke kan opereres
50
Permanent blærekateter
20
Selvkateterisation (RIK)
15
Kønsorganer
Tab af begge testikler, afhængig af harmonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser
5-25
Tab af begge æggestokke, afhængig af harmonelle og fertilitetsmæssige konsekvenser
5-25
Tab af begge æggeledere, afhængig af fertilitetsmæssige konsekvenser
5-10
Tab af livmoder, afhængig af fertilitetsmæssige konsekvenser
5-25
Impotens, fysisk årsag
< 15
Andre skader i genitalregionen (tab af én testikel, én æggestok eller én æggeleder, samlejeproblemer herunder smerter ved rejsning mv.)
< 15
Hudlidelser og andre ydre skader
Eksem
1)
Håndeksem alene
Udbrudsfrekvens/
Kroniske forandringer
Sjælden
Jævnlig
Hyppig
Ingen
<5
5
8
Lette
5
8
10
Moderate
10
12
15
Svære
20
25
30
Meget svært kronisk håndeksem med konstant aktivitet
35
2)
Let eksem på armene med samtidigt håndeksem
5
Moderat eksem på armene med samtidigt håndeksem
8
Svært eksem på armene med samtidigt håndeksem
10
3)
Allergi over for udbredt forekommende stoffer, fx nikkel, krom, formalin, gummitilsætningsstoffer og latex
5
4)
Eksem på mindre dele af kroppen (bortset fra ansigt og hænder) fx på ben eller arme uden samtidigt håndeksem
Udbrudsfrekvens/
kroniske forandringer
Sjælden
Jævnlig
Hyppig
Ingen
<5
<5
<5
Lette
<5
5
8
Moderate
8
10
12
Svære
15
20
25
5)
Eksem i ansigtet
Udbrudsfrekvens/kroniske forandringer
Sjælden
Jævnlig
Hyppig
Ingen
<5
5
8
Lette
5
8
10
Moderate
10
12
15
Svære
2
25
30
Ved bedømmelsen af om eksem i ansigtet er svært, indgår også en vurdering af graden af vansir, som til gengæld ikke tillægges.
6)
Eksem udbredt til større dele af kroppen
Lette til middelsvære kroniske forandringer på hænder og med jævnlige udbrud på større dels af kroppen
50
Svært håndeksem samt svært eksem med kronisk aktivitet på størstedelen af kroppen
65
Méngrader anført under 2) og 3) kan adderes til andet mén. Derudover kan der ikke adderes fuldt ud. Der vil i den situation ske en samlet vurdering af ménet.
Definition af visse af ovennævnte ord
Sjælden
Få gange årligt
Jævnlig
Én gang i kvartalet
hyppig
Mere end det
Ved vurderingen af graden af de kroniske forandringer indgår både udbredelse, lokalisation og art.
Vansir
Tabellens satser i øvrigt omfatter normale operationsar og lignende, der er en direkte følge af skaden. Sådanne ar vurderes ikke i sig selv til 5% eller derover, hvis der ikke foreligger mén i øvrigt.
Skæmmende ar i ansigtet, fx større misfarvning, deformerede øjenlåg eller mundomgivelser
5-10
Deform næse
5-15
Større ar på kroppen eller ekstremiteterne
0-8
Forbrændinger, afhængig af udbredelsen
5-50
Tab eller svær deformering af kvindebryst
10-15
Disse satser finder anvendelse, hvor der er tale om vansir uden andre fysiske gener af betydning.
Kræftlidelser
Kræftlidelser har så forskellige følger, at det ikke er muligt at udarbejde en egentlig tabel. Følgende tjener imidlertid som udgangspunkt ved vurderingen
Kræftlidelse, radikalt opereret/behandlet med skønnet ringe risiko for tilbagefald
< 5
Kræftlidelse, radikalt opereret/behandlet, men med stor eller meget stor risiko for tilbagefald
< 15
Inoperabel (lunge)kræft – som udgangspunkt
100
Ved inoperabel kræftlidelse, hvor skadelidte er i velbefindende ved afgørelsen, kan erstatningen fastsættes til 50%. Der vil i så fald straks ske revision, og tilstanden vil blive fulgt løbende.
Følger efter operation/strålebehandling derudover vurderes i overensstemmelse med tabellens øvrige satser.
Psykiske skader efter vold eller chok
Udsættelse for ubetydelig vold, trusler eller chok på grund af mindre psykisk traume antages ikke som eneste årsag at kunne medføre posttraumatisk belastningsreaktion og vil derfor sædvanligvis ikke give anledning til godtgørelse for mén på 5% eller derover.
Ved bedømmelsen tages der alene udgangspunkt i sværhedsgraden af den posttraumatiske belastningsreaktion
Let posttraumatisk belastningsreaktion
10
Moderat posttraumatisk belastningsreaktion
15
Middelsvær posttraumatisk belastningsreaktion
20
Svær posttraumatisk belastningsreaktion
25
Arbejdsskadestyrelsen, den 8. november 1999
Anne Lind Madsen
/Bent Mathiesen