Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 18. februar 1999, som ændret ved bekendtgørelse af 14.12.99

Bilag 1

Frister for regnskabsindberetninger m.v.

INDBERETNINGSTYPE

Antal

Hvem

indberetter

BLANKETSÆT

Indberet-

nings-

måned(er)

INDBERETNINGSFRIST

BEMÆRKNINGER

Foreløbigt årsregnskab

1

1

1

1

Gr. 1-3 institutter

Gr. 1-3 koncerner

Gr. 4 institutter

Gr. 4 koncerner

FB 1-52, dog ikke 35

KB 1-34

FB 1-35 og 49-52

KB 1-34

januar

februar

februar

februar

Inden udgangen af januar. FB dog inden

udgangen af marts måned.

Senest 10 dage efter udgangen af januar

Inden udgangen af februar

Inden udgangen af februar

Inklusive eventuelle ekstra noter, som instituttet

ønsker at lade indgå i det offentliggjorte

årsregnskab. FB30+48-52 samt ekstra noter på

papir i 2 eksemplarer. Desuden specifikationer

vedrørende hensættelser, jf. skema FG 30.

Inklusive eventuelle ekstra noter, som instituttet

ønsker at lade indgå i det offentliggjorte

årsregnskab. KB22+32-34 samt ekstra noter på

papir i 2 eksemplarer samt Opgørelse over

instituttets fordringer på lande udenfor zone A

(opgøres på koncernniveau og indsendes samtidig

med KB-indberetninger).

Se ovenstående vedrørende FB-regnskab.

Se ovenstående vedrørende KB-regnskab.

Årsregnskab

Årsregnskaber for datterselskaber

Aktionærindberetninger

Opgørelse over pengeinstituttets

ejerskab/belåning

3

2

1

1

Gr. 1-4 institutter

og koncerner

Gr. 1-4 institutter

Gr. 1-4 institutter

marts

marts

marts

marts

Senest 8 dage efter afholdelse af det

bestyrelsesmøde hvor regnskabet er godendt, og

senest 3 måneder efter regnskabsperiodens

afslutning 1

Inden udgangen af marts måned1

Sammen med årsregnskabet

Sammen med årsregnskabet

Revideret og godkendt, inklusive årsberetning og

revisionsprotokollat. Se i øvrigt vejledningen til § 4.

Reviderede og godkendte

Jf. bsl. §7b, stk. 8

Jf. bsl. §24, stk. 4

Halvårs- og kvartalsindberetninger

1

1

1

1

Gr. 1-3 institutter

Gr. 1-3 koncerner

Gr. 4 institutter

Gr. 4 koncerner

FE 1-21

KE 1-15

FE 1-11+20-21

KE 1-11+14-15

apr/jul/okt

apr/jul/okt

apr/jul/okt

apr/jul/okt

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet

MÅNEDSBALANCER M.V.

1

1

Gr. 1-3 institutter

Gr. 1-3 koncerner

FA 1-11

KA 1-2

Alle måneder

Alle måneder

Senest 8 dage efter månedens udløb

Senest 15 dage efter månedens udløb

Fristen er forlænget 10 dage for januar måned.

Fristen er forlænget 10 dage for januar måned.

1 Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis der er ændringer, se vejledningen til § 153.

Bilag 1

Frister for regnskabsindberetninger mv.

INDBERETNINGSTYPE

Antal

Hvem

indberetter

BLANKETSÆT

Indberet-

nings-

måned(er)

INDBERETNINGSFRIST

BEMÆRKNINGER

Store engagementer

1

1

Gr. 1-4-institutter

Gr. 1-4 koncerner

FL 1-5

KL 1-5

jan/apr/jul/okt

jan/apr/jul/okt

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udgangen af februar

For gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til udgangen af februar

Kapitaldækningsopgørelser

1

1

1

1

Gr. 1-3 institutter

Gr. 1-3 koncerner

Gr. 4 institutter

Gr. 4 koncerner

FS 1-19

KS 1-19

FS 1-19

KS 1-19

Jan/apr/jul/okt

Jan/apr/jul/okt

feb/jul

feb/jul

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 25 arb.dage

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

Senest 15 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 25 arb.dage

Senest 20 arbejdsdage efter udløbet af kvartalet.

For 4. kvartal er fristen dog 30 arb.dage

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal.

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal.

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal. For

gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til

udgangen af februar

4. kvartal udarbejdes på baggrund af årstal. For

gruppe 4 gives en forlænget frist for 4. kvartal til

udgangen af februar

Kapitel 1.

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1 a, stk. 1, og som tidligere har været drevet som enkeltmandsforretning eller i interessentskabsform" (skema FB32, linie 7/skema KB25, linie 7) omfatter alene nettoaktiver (aktiver minus gæld), som instituttet i medfør af nævnte bestemmelse har overtaget fra virksomheder drevet i interessentskabsform eller fra personligt drevne virksomheder.

Til FB34/KB27

Angående opgørelsen af likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v. bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Institutter, der har kredittilsagn hos andre pengeinstitutter, kan medregne disse på FB3412/KB2712 Andre sikre, letsælgelige og ubelånte værdipapirer og kreditmidler, herunder rediskontable veksler, såfremt det kan dokumenteres, at de er bindende og ikke kan tilbagekaldes i den periode, i hvilken pengeinstituttet ønsker at benytte dem som likviditetsreserve.

Instituttet kan medregne kredittilsagnene, selv om likviditetskravet allerede er opfyldt ved brug af posterne FB3405-09/KB2705-09. Den opnåede ekstra likviditet kan samtidig medregnes i instituttets nøgletal.

FB3412 skal udfyldes, uanset om der ikke på FB3411 er indberettet noget beløb.

Til FB35

Det bemærkes, at alene gruppe-4 institutter skal foretage denne indberetning.

Gruppe 1-3 institutter skal ikke indberette siden, og ved den elektroniske indberetning ikke operere med en indholdsløs "indberetningsstreng" med 16 tomme felter.

Til FB36

Ved begrebet "nedsat rente" forstås engagementer, hvor rentetilskrivningen er ophørt eller reduceret efter aftale med kunden eller på pengeinstituttets egen foranledning, i forbindelse med at engagementet er nødlidende, under moratorieordning, under rekonstruktion eller lignende.

Til FB39

Tilgodehavende skat som følge af for meget indbetalt acontoskat placeres under pkt. 12.4 Øvrige aktiver.

Tilgodehavende godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tilgodehavende (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 12.3 Tilgodehavende renter og provision.

Til FB41

Under Andre passiver placeres skyldig skat som følge af for lidt indbetalt acontoskat under pkt. 4.10 Øvrige passiver.

Skyldigt (finansierings)tillæg som følge af for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 4.9 Skyldige renter og provision.

Til FB48

FB 48 skal opgøres inklusive værdipapirer tilknyttet puljeordninger. Teksten "Andel i puljeordninger noteret på Københavns Fondsbørs" nederst på FB48 vedrører alene sparekasser med aktier i Codans puljeordninger.

I teksten øverst på FB48 "Beholdning af aktier/anparter, der er noteret på Københavns Fondsbørs", skal ordet "anparter" udskiftes med "investeringsbeviser". Den korrekte tekst er herefter "Beholdning af aktier/investeringsbeviser noteret på Københavns Fondsbørs".

Til KB22

I forbindelse med det foreløbige årsregnskab kan skemaet indsendes på papir.

De i skemaet anførte oplysninger skal gives for den enkelte virksomhed

For mellemværender (koncernens tilgodehavender i/og gæld til de respektive virksomheder) er det tilstrækkeligt alene at oplyse totaler for grupperne

associerede selskaber og

øvrige betydende kapitalandele.

Generelt om udfyldelse af FE/KE-skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0'er eller lades blanke.

Hvor et nummereret KE-skema ikke specifikt er omtalt nedenfor gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende nummer af FE-skemaerne for såvel FE- som KE-skemaer.

Instituttet/koncernen skal ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til FE-skemaerne samt KE-skemaerne benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 2). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Til FE2

Overskriften for passivpost 8 på skemaside FE2 er "Egenkapital ultimo forrige regnskabsår". Der kan bortses fra den sidste del af denne tekst "ultimo sidste regnskabsår", da den ikke er korrekt. Således skal eksempelvis kapitaludvidelser i løbet af året naturligvis medregnes i egenkapitalen.

Til FE5

Det bemærkes, at skemaets felt 11 henholdsvis felt 36 "I alt kursreguleringer" minus felt 12 henholdsvis 37 skal stemme med resultatopgørelsens post 6 på FE1, linie 8 henholdsvis linie 26.

Til FE7

Der henvises til teksten til FB31/KB24.

Til FE8

Der henvises til teksten til FB32/KB25.

Til FE10

Angående opgørelsen af likviditet i henhold til § 28 i lov om banker og sparekasser m.v. bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens § 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Til FE11

Det bemærkes, at alene gruppe-4 institutter skal foretage denne indberetning.

Gruppe 1-3 institutter skal ikke indberette siden, og ikke ved den elektroniske indberetning operere med en indholdsløs "indberetningsstreng" med 16 tomme felter.

Til FE15-17

Institutter, der ikke udbyder puljepensionsordninger, skal ikke udfylde skemaerne.

Finanstilsynet, den 17. december 1999

Lars Østergaard

/Ole Falkær Laustsen

Bilag 2

Koncern

Ch.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med koncernens foreløbige årsregnskab (KB-skemasættet)

Materialet skal være Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar.

Hermed fremsendes (sæt x)

!

Underskrift på skema KB34

!

Nøgletalsoplysninger, jf. skemaerne KB32-33 (kan indberettes elektronisk)

!

Opgørelse over koncernens fordringer på lande uden for zone A.

!

Specifikationer vedrørende hensættelser.

!

Eventuelle ekstra noter, som koncernen ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Indberetningen vedrører (sæt X)

!

Holdingkoncernen

!

Pengeinstitutkoncernen

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Bilag 2

Institut

Ch.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med instituttets foreløbige årsregnskab (FB-skemasættet)

Materialet skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned.

Hermed fremsendes (sæt x)

!

Supplerende oplysninger, jf. skema FB48.

!

Nøgletalsoplysninger, jf. skemaerne FB49-51 (kan indberettes elektronisk)

!

Underskrift på skema FB52.

!

Opgørelse over instituttets fordringer på lande uden for zone A.

!

Specifikationer vedrørende hensættelser, jf. skema FB30

!

Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Følgende fremsendes senere (sæt X)

!

Supplerende oplysninger, jf. skema FB48 fremsendes efterfølgende, dog senest inden udgangen af marts måned.

!

Opgørelse over fordringer på lande udenfor zone a opgøres på koncernniveau og fremsendes

samtidigt med indberetningen af KB-skemaerne.

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Kapitel 2.

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber

og månedlige balancer

Bilag 3

Institut:/Koncern

Ch.reg.nr.

Dato

Indberetning af rettelser til årsregnskabet

Side

FB/

KB

Felt-

num-

mer

Rettes til

1.000 kr.

Indberettede beløb

1.000 kr.

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB/KB) anførte nummer. såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Bilag 3

Institut:/Koncern

Ch.reg.nr.

Dato

Indberetning af rettelser til kvartals- og halvårsindberetninger

Side

FE/

KE

Felt-

num-

mer

Rettes til

1.000 kr.

Indberettede beløb

1.000 kr.

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FE/KE) anførte nummer. såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Kapitel 3.

Generelle bestemmelser

Bilag 4

Koncern

Ch.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende indsendelse af koncernens endelige årsregnskab

Materialet skal indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Hermed fremsendes i 3 eksemplarer (sæt x).

!

Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning.

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt x).

!

Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (KB), eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

!

Kopi af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet.

!

Kopi af intern revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Bilag 4

Institut

Ch.reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende indsendelse af instituttets endelige årsregnskab.

Materialet skal indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Hermed fremsendes i 3 eksemplarer (sæt x)

!

Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt x).

!

Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (FB), eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

!

Kopi af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet.

!

Kopi af intern revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

!

Årsregnskab for finansielt holdingselskab.

!

Årsregnskaber for datterselskaber.

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Kapitel 4.

Poster i balancen og ikke-balanceførte noter

Kapitel 5

Særlige bestemmelser

Kapitel 5.

Poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Kapitel 5

Særlige bestemmelser

for poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Til § 43

Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter

Renteindtægter af obligationer omfatter kursreguleringer af noterede ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer.

Til § 47

Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

Posten omfatter eksempelvis afgivne provisioner ved formidlede udlandslån, inkassoprovision m.v., betalte gebyrer og betalt kurtage ved handel med valuta og værdipapirer, samt afgivne eller videregivne garantiprovisioner, herunder rembursprovisioner.

Til § 48

Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer

Kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer omfatter såvel realiseret som urealiseret kursregulering af aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, aktivpost 5. Obligationer og aktivpost 6. Aktier m.v. Kursregulering af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer indgår dog under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter.

Til § 49

Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter

Posten omfatter tillige indtægter hidrørende fra regulering af bidrag til garantifonde samt indtægter som følge af momsrefusion vedrørende tidligere år.

Til § 50

Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration

Posten omfatter lønninger, vederlag, tantieme, og pensionsbidrag til såvel personale som direktion, bestyrelse og repræsentantskab, herunder honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver.

Som lønninger omfattes foruden den egentlige løn tillige feriepenge, jubilæumsgratiale, instituttets kurstab ved uddeling af medarbejderaktier og lignende samt løn til rådgivende organer, f.eks. lokalråd m.v.

Som pensionsbidrag omfattes eksempelvis bidrag til ATP og pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere.

Posten omfatter udgifter til social sikring, eksempelvis beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige, beregnet f.eks. på grundlag af instituttets lønsum.

Som administrationsudgifter omfattes samtlige udgifter, der kan henføres til instituttets almindelige drift, eksempelvis udgifter til IT-teknologi, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, el, belysning, opvarmning, forsikringer, vagttjeneste og alarmsystemer, kassedifferencer, ekspeditionsfejl, reparation og vedligeholdelse af lokaler og løsøre (biler, inventar m.v.), rengøring eksklusiv løn til ansat rengøringspersonale, kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, annoncer og reklame, repræsentation, omkostninger i forbindelse med instituttets jubilæum eksklusiv gratialer, dusører, bidrag til garantifonde, afgifter til inden- og udenlandske myndigheder og organisationer samt omkostningsbidrag vedrørende gevinstopsparingsordningen.

Posten omfatter endvidere udgifter til f.eks. rejser, kørselsgodtgørelse, kantinedrift, diæter og undervisning.

Til § 51

Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

Posten omfatter såvel afskrivninger over materielle og immaterielle aktivers brugstid som straksafskrivninger samt nedskrivninger på samme. Posten omfatter således også nedskrivninger på ejendomme.

Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for materielle aktiver, herunder grunde og ejendomme, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Angående værdiansættelsen henvises i øvrigt til bestemmelserne i §§ 61-66.

Til § 55

Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter

Af det fåtal af indtægtsarter, der vil kunne opfylde bestemmelsens kriterier, kan nævnes gevinst ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 56

Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter

Af det fåtal af udgiftsarter, der vil kunne opfylde kriterierne, kan nævnes tab ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut samt omkostninger afledt af naturkatastrofer.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 57

Resultatopgørelsens post 15. Skat

Uanset, om instituttet er omfattet af acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) til skatten udgifts-/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som benytter acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede særlige tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til bekendtgørelsens § 30 passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) føres derimod under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver uanset den benyttede skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen føres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Til kapitel 6

Bestemmelser om værdiansættelse

Bestemmelser om værdiansættelse af anlægsaktiver.

Til § 61

For årsregnskabet gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele erhvervet før 1. januar 1993 kan institutterne anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Til § 62

Hvad angår principperne for afskrivning af materielle anlægsaktiver, herunder ejendomme, henvises til afsnit 37-61 i FSR's Regnskabsvejledning nr. 10 "Materielle anlægsaktiver" fra juni 1995.

Afskrivningernes størrelse afhænger, udover aktivernes værdi, også af den forventede brugstid, aktivernes forventede scrapværdi og den valgte afskrivningsmetode m.v.

Afskrivningerne er udtryk for en omkostning for brug af aktiverne. Afskrivningerne periodiseres over afskrivnings- eller brugsperioden. For faste ejendomme skal sædvanligvis ikke afskrives på grunde, da disse har en ubegrænset brugstid, men alene på ejendomme.

Til § 65

I tilfælde, hvor den bogførte værdi af ejendomme overstiger værdien i handel og vandel (markedsværdien), skal instituttet nedskrive ejendommene til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Den bogførte værdi af disse ejendomme må, medmindre værdifaldet er af forbigående karakter, således ikke være højere end værdien i handel og vandel (markedsværdien), uanset at der er tale om anlægsaktiver, som instituttet/koncernen tillægger en høj brugsværdi.

Svingninger i det generelle prisniveau for sammenlignelige ejendomme, der indebærer, at markedsværdien af instituttets/koncernens ejendomme er forskellig fra forrige års markedsværdi, kan ikke antages at være forbigående.

Til § 66

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et "sale and lease back" arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver

Til § 70

Ved værdiansættelse af papirer til de officielt noterede kurser anvendes for værdipapirer noteret på Københavns Fondsbørs den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs "Alle Handler" som den officielt noterede kurs.

Beholdninger af udtrukne obligationer værdiansættes på opgørelsestidspunktet ved tilbagediskontering med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente ultimo året for tilsvarende obligationer, jf. den officielle kursliste fra Københavns Fondsbørs.

Til § 71

Ved nødvendig nedskrivning af unoterede aktier, skal der ved fastsættelsen af værdien i handel og vandel tages udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

Uanset ovenstående kan institutterne/koncernerne ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytte børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere kan unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

Værdiansættelse af debitorer m.v.

Til § 72

Ved vurderingen af hensættelsesbehovet (nedskrivningsbehovet) på udestående fordringer skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Det skal præciseres, at hensættelser, bortset fra statistiske hensættelser, skal kunne relateres til tabsrisikoen på et konkret engagement.

Der må således ikke foretages generelle hensættelser til dækning af konjunkturrisici på engagementsporteføljen.

Såkaldte "markeringshensættelser", det vil sige hensættelser på engagementer, der på opgørelsestidspunktet ikke vurderes at rumme en konkret tabsrisiko, men hvor instituttets ledelse ønsker at markere, at der er tale om et engagement, der bør følges nøje, er heller ikke tilladte.

I situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer, skal den herved manglende indtjening på engagementet inddrages ved vurderingen af hensættelsesbehovet, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Herudover skal hensættelsesbehovet i øvrigt på sådanne engagementer nøje vurderes, ligesom sikkerhederne skal vurderes til realisationsværdien.

Angående mindre og mellemstore engagementer

For så vidt angår mindre og mellemstore engagementer, skal der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Angående hensættelser på statistisk grundlag

Hvis der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages hensættelser på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Metoden skal anvendes kontinuerligt.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være "mindre", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning.

Som hovedregel kan følgende vejledende maksimumgrænser benyttes

Gr. 1- institutter

500.000 kr.

Gr. 2- institutter

200-300.000 kr.

Gr. 3- institutter

100.000 kr.

Gr. 4- institutter

0 kr.

Uanset hvilken metode, der anvendes til beregninger af hensættelser på de mindre engagementer, skal institutterne foretage en grundig og samlet vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed.

Såfremt instituttet baserer hensættelserne på de mindre engagementer på baggrund af historiske tabsforløb skal det fremhæves, at hensættelserne skal dække fremtidige forventede tab, og der skal derfor udvises megen påpasselighed i perioder, hvor det er sandsynligt, at de økonomiske konjunkturer er under væsentlig ændring.

Statistisk beregnede hensættelser opdeles i a- og b-hensættelser efter følgende retningslinier

Den andel af den statistiske hensættelser, der angives som b-hensættelse, skal svare til et års forventet tab, dog minimum gennemsnittet af de tre foregående års tab på disse engagementer. Den øvrige andel af den statistiske hensættelse angives som a-hensættelse.

Angående tilgodehavender i udlandet

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Hensættelserne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen afhænger af dels et lands evne til på lang sigt at kunne tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på udlandsgælden. Landerisikoen vil også være afhængig af viljen til at overholde gældsforpligtelser, hvilket bliver bestemt af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land. Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Angående ophør med indtægtsføring af renter

Det bemærkes, at det er tilladt at opretholde en renteberegning over for en kunde (eventuelt i manuel form), uanset at instituttet regnskabsmæssigt stopper for renteindtægtsføring, uden at dette påvirker korrektivkontoen.

Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Til § 74

For uafviklede valutaterminsforretninger kan terminskursen fastsættes, svarende til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til § 75

For uafviklede fondsterminsforretninger kan terminskursen fastsættes til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Værdiansættelse af ikke-balanceførte poster

Til § 79

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12. Andre aktiver med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser på debitorer.

Det bemærkes, at garantien skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor pengeinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/ de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er "helt i pengeinstituttets hænder".

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at værdien af margingarantien skal opgøres som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.

For så vidt angår de såkaldte "skødegarantier", bemærkes følgende

Realkreditinstitutterne kan i medfør af realkreditlovens § 40, stk. 2 og 3, udbetale et realkreditlån før tinglyst anmærkningsfrit pantebrev foreligger mod en garanti fra et pengeinstitut for anmærkningsfrit pantebrev, når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen fortolkes således, at betingelsen om identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, ikke skal være opfyldt ved låneudbetalingen, såfremt et pengeinstitut garanterer for, at lånedebitor er/bliver adkomsthaver ("skødegaranti"). Realkreditinstituttet kan således først frigive garantien, når endeligt skøde foreligger.

Skødegarantien kan først slettes i bankens bøger, når tinglyst skøde foreligger, idet der først da er identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver.

Hvis handlen ikke gennemføres, vil der ikke være identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, og skødegarantien vil herefter blive gjort effektiv. At sælger forpligter sig til at indtræde som debitor, eller at sælger forpligter sig til at indfri lånet med det modtagne provenu, vil således ikke være tilstrækkeligt til sletning af skødegarantien.

Skødegarantier skal som følge heraf regnskabsmæssigt opføres med det fulde beløb.

Til § 81

Ved markedslejen forstås den leje, som lokalerne kan genudlejes for til en uafhængig lejer.

Til kapitel 8

Indholdet af noterne

Generelle bestemmelser

Til § 89

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Vedrørende sammenligningstal for noten om afledte finansielle instrumenter på FB5-9 henholdsvis KB5-9, gælder følgende

For FB5-6/KB5-6 skal der ikke anføres sammenligningstal.

For FB7/KB7 skal der anføres sammenligningstal for begge kolonner.

For FB8/KB8 skal der anføres sammenligningstal for alle fire kolonner, dog kan de sidste to kolonner, vedrørende positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi undlades for regnskabsåret 1999.

For FB9/KB9 skal der alene anføres sammenligningstal for feltnumrene 9, 18, 50 og 81, der indeholder totalbeløb.

Vedrørende anlægsnoterne på FB17-19 henholdsvis KB17-19 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Noter til passivposter

Til § 99

Som tidsindskud medregnes i stk. 3 indskud, hvor indskyderen ikke er et kreditinstitut og hvor indskudsbetingelserne indeholder roll-over-bestemmelser, hvorefter indskyder på hver rentebetalingsdag vælger længden af den kommende renteperiode.

Kapitel 6.

Værdiansættelse

Kapitel 7.

Den indre værdis metode

Kapitel 8.

Indholdet af noterne

Kapitel 9

Koncernregnskaber

Kapitel 9.

Koncernregnskaber

Kapitel 9

Koncernregnskaber

Udeholdelse af koncernregnskabet

Til § 116

Dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte virksomheder skal stadig overholdes og skal på anmodning kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til tilsynet, kan institutterne undlade at medtage de udeholdte virksomheder.

Pro rata-konsolidering

Til § 124

Bestemmelsen om pro-rata-konsolidering i lovens § 37 a, stk. 11, 1. pkt., finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller pengeinstitutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i lovens § 37 a, stk. 5, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens § 37 a, stk. 2. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 3.

Det er en forudsætning for anvendelsen af lovens § 37 a, stk. 11, 1. pkt., at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed "drives i fællesskab med" vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indikere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapi-talejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden "drives i fællesskab", skal kapitalandele regnskabsmæssigt behandles som kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 2, nr. 8 eller som øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 12.

Det bemærkes, at fællesejede edb-centraler samt Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS) ikke er kredit- eller finansieringsinstitutter og derfor ikke skal pro-rata-konsolideres.

Som eksempel på tilfælde, hvor pro-rata-konsolidering skal foretages, kan nævnes leasingselskaber og lignende, der ejes af flere institutter i fællesskab.

Angående pro rata-konsolidering af kapitalinteresser

Hvis den i bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 11, nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU, kan det tillades, at det kapitalinteressebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 67-69, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser ovenfor.

Noter

Til § 125

Det oplyste gennemsnitlige antal medarbejdere skal være omregnet til det gennemsnitlige antal fuldtidsmedarbejdere i året.

Kapitel 10

Månedsbalancer m.v.

Kapitel 10.

Månedsbalancer m.v.

Kapitel 10

Månedsbalancer m.v.

Til § 132

For filialer i udlandet posteres årets nettoresultat under kreditpost 1.2 Gæld til egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet eller debetpost 3.2 Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet.

For pengeinstituttet ekskl. udenlandske filialer medtages de udenlandske filialers nettoresultat tilsvarende under tilgodehavender/gæld til egne filialer i udlandet.

Obligationer, certifikater og ikke-rentebærende værdipapirer som f.eks skatkammerbeviser og indskudsbeviser reguleres for årets kursgevinster/tab.

Udlånene reguleres for årets hensættelser (netto) samt konstaterede tab, hvor der ikke tidligere er foretaget hensættelser, jf. § 131, stk. 5.

Kapitel 11

Kvartals- og halvårsregnskaber

Kapitel 11.

Kvartals- og halvårsregnskaber

Kapitel 11

Kvartals- og halvårsregnskaber

Til § 144

Bestemmelserne om posterne i resultatopgørelsen finder fuldt ud anvendelse på halvårsregnskaberne, bortset fra at resultatopgørelsens post 15. Skat ikke medtages i halvårsregnskabet, og at instituttets/-koncernens resultat før skat (for året til opgørelsestidspunktet) føres under passivpost 7a. Resultat år til dato.

Institutter, der indbetaler a conto skat skal ikke udgiftsføre den betalte a conto skat i halvårets resultatopgørelse. Den betalte a conto skat føres indtil årsopgørelsen under aktivpost 12. Andre aktiver.

Der er ikke krav om udarbejdelse af kvartalsregnskaber, alene om indberetning af kvartalsregnskabsoplysninger. Skulle et institut vælge at offentliggøre et kvartalsregnskab, finder bestemmelsen om halvårsregnskaberne tilsvarende anvendelse.

Instituttet kan dog for 1. og 3. kvartal undlade at offentliggøre alle de notekrav, der kræves til halvårsregnskaberne, såfremt instituttet opfylder, hvad der svarer til Københavns Fondsbørs krav til del-årsrapporter, samt oplyser om forhold af væsentlig betydning for regnskabstallene. Instituttet må dog ikke kalde de offentliggjorte regnskabsoplysninger for et kvartalsregnskab, hvis de ikke opfylder Finanstilsynets krav til halvårsregnskaber.

Til § 145

Der henvises til det under vejledningen til § 72 anførte.

Kapitel 12

Indberetning og offentliggørelse

Kapitel 12.

Indberetning og offentliggørelse

Kapitel 12

Indberetning og offentliggørelse

Bilag 1 indeholder en oversigt over faste indberetninger til Finanstilsynet, herunder indberetninger af regnskabsoplysninger og regnskaber.

Månedsbalancer m.v.

Til § 149

For januar måned gives en generel dispensation fra den i bestemmelsen fastsatte indberetningsfrist, således at indberetningsfristen forlænges med 10 arbejdsdage. Dette indebærer, at januar månedsbalance for institutter og koncerner skal være Danmarks Nationalbank i hænde senest 18 henholdsvis 25 arbejdsdage efter udløbet af januar måned.

Til § 152

Foreløbige årsregnskaber

Institutterne/koncernerne skal indberette foreløbige årsregnskaber for

1)

instituttet selv. Skemaerne FB1-29 og FB31-47 indberettes elektronisk. Skemaerne FB30 og FB48-49 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer.

Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned.

Skema FB48 skal dog først være tilsynet i hænde senest inden udgangen af marts måned.

2)

koncernen, hvis instituttet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en koncern omfattet af bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 4.

Skemaerne KB1-21 og 23-31 indberettes elektronisk. Skema KB22 og KB34 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer. For skemaerne KB32-33 er der for årsregnskabet 1999 valgfrihed mellem at foretage indberetningen elektronisk eller på papir. Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar.

Det bemærkes, at indberetningen af holdingkoncernregnskaberne skal foretages under pengeinstituttets registreringsnummer.

Samtidig med indberetning af FB/KB-skemasættet anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende den i bilag 2 anførte følgeskrivelse vedrørende foreløbige årsregnskaber mv.

Instituttet/koncernen bedes ved indberetningen af eventuelle efterfølgende mindre ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-47 og 49-51 samt skemaerne KB 1-33 benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 3). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Til § 153 Årsregnskab

Bestemmelsen gælder tilsvarende for de enkelte koncernselskaber, herunder et finansielt holdingselskab, jf. §37 a, stk. 10, i lov om banker og sparekasser m.v.

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i tre eksemplarer. En af bestyrelsen underskreven kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet.

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i tre eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Mindst ét eksemplar af det senest fremsendte endelige årsregnskab skal være forsynet med originale underskrifter.

Hvis instituttet lader regnskabet trykke, og der på tidspunktet for regnskabets fremsendelse til Finanstilsynet endnu ikke foreligger et endeligt trykt årsregnskab, kan instituttet nøjes med at fremsende det på bestyrelsesmødet godkendte regnskab, idet det forudsættes, at dette indeholder de samme oplysninger som det trykte regnskab og efterfølgende fremsende det trykte og underskrevne regnskab, når dette foreligger.

Da Finanstilsynet videresender et eksemplar af de fremsendte årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har tilsynet brug for 3 eksemplarer af de endelige årsregnskaber.

Endvidere skal institutter, der har intern revision indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

Samtidig med indsendelse af det endelige årsregnskab anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende den i bilag 4 anførte følgeskrivelse vedrørende endelige årsregnskaber.

Samtidig med indsendelsen af det endelige årsregnskab indsendes endvidere opgørelse over aktionærer, jf. bank og sparekasselovens § 7 b, stk. 8, samt opgørelse over hvad pengeinstituttet ejer eller har belånt af aktier i banker, af garantibeviser i sparekasser og af andelsbeviser i andelskasser, jf. bank og sparekasselovens § 24, stk. 4.

Finansielle holdingselskaber, der tillige er omfattet af § 3, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og udarbejder og indsender regnskab i henhold til bestemmelserne heri, skal ikke indsende regnskab for holdingselskabet eller holdingkoncernregnskab. Der skal dog indsendes et særskilt koncernregnskab for pengeinstitutkoncernen.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning.

For danske datterselskaber skal årsregnskaber for datterselskaber, der er fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber eller realkreditinstitutter udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i de respektive regnskabsbekendtgørelser for de pågældende selskaber.

Årsregnskaber for øvrige danske datterselskaber udarbejdes i overensstemmelse med § 4.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion, valgte revisorer og for danske dattervirksomheder revisionschefen. Medmindre der er tale om et udenlandsk datterselskab, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For udenlandske datterselskaber gælder følgende regler

Der skal udarbejdes og til Finanstilsynet indsendes et årsregnskab udarbejdet efter de lokalt gældende regnskabsprincipper påtegnet af det udenlandske datterselskabs ledelse (direktion og bestyrelse) og de lokale valgte revisorer såvel som et årsregnskab udarbejdet efter de danske regnskabsprincipper. Det efter danske principper udarbejdede årsregnskab skal påtegnes af datterselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) eller af moderselskabets direktion.

Finanstilsynet vil acceptere regnskaber fra udenlandske datterselskaber på følgende sprog: dansk, svensk, norsk og engelsk.

Angående revisionen

Der henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og koncerner.

Til § 154

Ved offentliggørelse i dagspressen kan højest afrundes til hele mio. kr.

Kapitel 13.

Straffebestemmelser

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Kapitel 14.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Vejledning til FB/KB-skemaer

Vejledning til FE/KE-skemaer

Bilag 1.

Oversigtsskema over indberetningsfrister

Bilag 2.

Følgeskrivelser vedrørende de foreløbige årsregnskaber

Bilag 3.

Rettelsesskemaer

Bilag 4.

Følgeskrivelser vedrørende de endelige årsregnskaber

Til kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Til § 1, stk. 1

Afgrænsning af danske kreditinstituttter

På Finanstilsynets internetadresse (www.ftnet.dk) er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, inklusive de institutter, der ikke omfattes af bank- og sparekasseloven.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er pr. 9. august 1999 følgende danske institutter kreditinstitutter

BG Kredit A/S

BRFkredit A/S

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Danske Kredit Realkreditaktieselskab

FIH Realkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Nykredit A/S

Realkredit Danmark A/S

TOTALKREDIT Realkreditfond

Unikredit Realkreditaktieselskab

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond i likvidation

Kommunekredit

Afgrænsning af udenlandske kreditinstitutter

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998 indeholder en liste over kreditinstitutter i EU pr. 31. december 1997. Oversigten revideres årligt.

Til § 2, nr. 8

Vedrørende den anførte formodningsregel bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, som udgangspunkt betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Omvendt bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder mindre end 20 % af stemmerettighederne, kan betragtes som associeret, såfremt instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Til § 2, nr. 29-32

Til arbejdsdage i udlandet medregnes lokale helligdage ikke, da sådanne helligdage tolkes som værende ikke-arbejdsdage.

Til kapitel 2

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og månedlige balancer

Årsregnskab

Til § 4

Årsregnskabet skal indeholde

-

Resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster i overensstemmelse med FB- henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2,

-

de oplysninger der er anført i FB- henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 3-22,

-

de oplysninger, der skal gives i henhold til §§ 87-113 henholdsvis §§ 125-128,

sammenligningstal fra foregående år,

-

5-årsoversigt for nøgletal i overensstemmelse med FB50-51 henholdsvis KB 33,

-

5-årsoversigt for væsentlige poster,

-

årsberetning, samt

-

revisionspåtegning.

Bestemmelser om årsberetning fremgår af bank- og sparekasselovens § 33. Heraf fremgår det, at årsberetningen bl.a. skal indeholde en redegørelse for udviklingen i instituttets økonomiske aktiviteter og forhold, omtale af betydningsfulde hændelser indtrådt efter regnskabsårets afslutning, omtale af pengeinstituttets forventede udvikling og væsentlige udviklingsaktiviteter.

Har pengeinstituttet aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal årsberetningen desuden indeholde omtale af årets resultat i forhold til den forventede udvikling, som pengeinstituttet i årets løb har offentliggjort, og begrundelse for resultatets afvigelse i forhold hertil samt oplysning om de ledelseshverv, som pengeinstituttets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra 100 pct. ejede datterselskaber.

Bestyrelsen skal i årsberetningen eller i tilknytning til resultatopgørelsen eller balancen stille forslag til beslutning vedrørende anvendelse af pengeinstituttets overskud eller dækning af tab.

Der gøres opmærksom på, at institutterne/koncernerne ikke er forpligtede til at medtage de oplysninger, der fremgår af FB26-48 henholdsvis KB 23-31 i det offentliggjorte årsregnskab.

Det skal endvidere pointeres, at det offentliggjorte årsregnskab ikke må indeholde de oplysninger, der indberettes til Finanstilsynet på FB30 om instituttets 10 største hensættelser.

Finansielle holdingselskaber og dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, er ikke omfattet af oplysningskravene om solvensopgørelse, jf. FB3, felt 57-63, valutakursindikatorer, jf. FB11, felt 8-11, og renterisiko, jf. FB11, felt 12-19.

Endvidere skal sparevirksomheder samt andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser alene udarbejde resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster, der skal opstilles i overensstemmelse med FB-regnskabsskemaerne 1-2, henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2, årsberetning, sammenligningstal samt eventuelle nødvendige noter.

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Såfremt en post i resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster hverken indeholder tal for regnskabsåret eller sammenligningstal for forudgående år, kan pågældende post udelades i årsregnskabet.

Vedrørende anlægsnoterne på FB17, FB18, og FB19 henholdsvis KB17, KB18, og KB 19 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægsaktivtype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Årsregnskabet skal være underskrevet af direktion, bestyrelse, den valgte revision og revisionschefen, såfremt virksomheden har en intern revisionsfunktion, jf. § 152.

Institutter, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskabet i euro vil fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner. Virksomheder, der får behov for at foretage en omregning mellem danske kroner og euro, bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

Foreløbigt årsregnskab

Til § 6

Gruppe1-3 institutterne skal benytte skemasiderne FB1-34 + FB36-52 og KB1-27 + KB29-34 til den elektroniske indberetning, bortset fra indberetningen af de 10 største hensættelser på FB30, fortegnelsen over beholdningen af aktier/anparter noteret på Københavns Fondsbørs på FB48, oversigten over koncern-relaterede virksomheder på KB22 samt underskriftssiderne FB49 og KB32, der fortsat skal indberettes på papir. For det foreløbige årsregnskab for 1999 er det frivilligt om FB49-51 henholdsvis KB32-33 vedrørende nøgletal indberettes elektronisk eller på papir.

Gruppe 4-institutterne skal benytte skemasiderne FB1-35 + FB49-52 og KB1-28 + KB32-34 til den elektroniske indberetning, bortset fra indberetningen af de 10 største hensættelser på FB30, oversigten over koncernrelaterede virksomheder på KB22 samt underskriftssiderne FB49 og KB32, der fortsat skal indberettes på papir. For det foreløbige årsregnskab for 1999 er det frivilligt om FB49-51 henholdsvis KB32-33 vedrørende nøgletal indberettes elektronisk eller på papir.

Beskrivelse af anvendte regnskabsprincipper skal indberettes sammen med det foreløbige årsregnskab, da dette er et notekrav, selvom det tillades oplyst under en samlet beskrivelse.

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke indberette foreløbigt årsregnskab.

Det foreløbige årsregnskab skal udfærdiges i danske kroner.

Kvartalsregnskaber, herunder halvårsregnskaber

Til § 8

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke indberette kvartalsregnskaber eller halvårsregnskab.

Månedlige balancer m.v.

Til § 9

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt datterselskaber, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke indberette månedlige balancer m.v.

Til kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til § 13

Der henvises til den af Finanstilsynet udarbejdede vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.) herunder Danmarks Nationalbanks genkøbsordninger.

Aktieudlån behandles regnskabsmæssigt som ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger. Dette indebærer bl.a., at udlånte aktier forbliver i det udlånende instituts balance.

Til kapitel 4

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Til § 16

Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Under aktivpost 3 indgår alle tilgodehavender hos kreditinstitutter samt ikke-anfordringstilgodehavender hos centralbanker, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, idet anfordringstilgodehavender hos centralbanker indgår under aktivpost 1 og tilgodehavender baseret på obligationer og andre massegældsbreve indgår under aktivpost 5.

Aktivpost 3 omfatter blandt andet ansvarlig lånekapital og marginkonti i FUTOP Clearingcentralen A/S, checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks trukket på centralbanker, indskudsbeviser i centralbanker på ikke-anfordringsvilkår, margintilgodehavender hos kreditinstitutter i forbindelse med futures og optionsforretninger og beviser for efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, der ikke er udstedt som massegældsbreve.

Angående værdiansættelsen henvises til bestemmelserne i § 60 og § 72.

Til § 17

Aktivpost 4. Udlån

Under aktivpost 4 indgår alle former for udlån, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve og som ikke henhører under aktivposterne 1-3.

Ud over de i bekendtgørelsesteksten nævnte udlånstyper omfatter aktivpost 4 eksempelvis udlåns-konti med adgang til variabel udnyttelse, kassekreditter, byggelån, eksportkreditter, kontraktdiskonteringskreditter og indlånskonti i debet samt lånesagskonti (omprioriteringskonti), statsgaranterede studielån og pantebreve.

Tilgodehavender hos Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som udlån.

Angående postens værdiansættelse henvises til bestemmelserne i § 60, § 72 og 73.

Til § 18

Aktivpost 5. Obligationer

Aktivpost 5 omfatter beholdninger af obligationer og andre massegældsbreve, dog ikke værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker, jf. § 15.

Aktivpost 5 indeholder blandt andet skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (ansvarlig indskudskapital og lignende) udstedt i form af massegældsbreve, indeksobligationer, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedscertifikater (commercial paper notes) og certificates of deposits, medmindre de indgår under aktivpost 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker, jf. § 15.

Beholdninger af udtrukne obligationer indgår i posten, tillige med egenbeholdning af obligationer udstedt af instituttet og egenbeholdning af øvrige værdipapirer i form af massegældsbreve instituttet selv har udstedt.

Angående postens værdiansættelse henvises til §§ 70 og 71.

Til § 19

Aktivpost 6. Aktier m.v.

Posten omfatter udover aktier også ejerandele i virksomheder, der ikke er aktieselskaber.

For så vidt angår interessentskaber bemærkes, at det alene er instituttets egen ejerandel af interessentskabets egenkapital, der medtages som en aktivpost.

Til § 23

Aktivpost 10. Materielle aktiver

Overtagelse af ejendomme og driftsmidler i forbindelse med afvikling af et engagement kan ske ved overtagelse af panter, ved overtagelse som ufyldestgjort kreditor eller ved simpel overdragelse.

Materielle aktiver, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger på ejendomme.

Til § 25

Aktivpost 12. Andre aktiver

Ud over tilgodehavende indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, omfatter posten endvidere aktiver, der ikke indgår under øvrige balanceposter, eksempelvis andre debitorer, stempelmærker og faste deposita.

I posten indgår endvidere positive markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende.

Der er tale om en bruttoopgørelse af positive markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Posten omfatter tilgodehavende skat, såfremt årets erlagte acontoskat overstiger den beregnede skat af årets indkomst.

Posten omfatter endvidere tilgodehavende godtgørelse som følge af overskydende skat.

I henhold til § 32, stk. 3 og § 57, stk. 2, skal der afsættes udskudt skat. Værdien af et skattemæssigt aktiv, som med en overvejende sandsynlighed må forventes udnyttet i fremtiden, kan tilsvarende opføres i regnskabet. Der må ikke ske diskontering af værdien af skatteaktivet.

Institutter der sidste år har diskonteret værdien af skatteaktivet opfordres til at rette henvendelse til Finanstilsynet.

Til § 27

Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Posten omfatter al gæld til kreditinstitutter og centralbanker, med undtagelse af efterstillede kapitalindskud, der i stedet indgår under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud, samt gæld, der er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, og derfor indgår under passivpost 3. Udstedte obligationer.

Posten omfatter alene marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, såfremt kunden er et kreditinstitut. Marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger fra kunder, der ikke er et kreditinstitutter, behandles som indlån, jf. bemærkningerne til § 28.

Til § 28

Passivpost 2. Indlån

Gæld til Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som indlån.

Posten omfatter kunders marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut, men eksempelvis et finansieringsinstitut.

Posten omfatter endvidere eksempelvis sikringskonti i forbindelse med factoring samt modtagne deposita fra kunder i forbindelse med udlejning/leasing.

Til § 30

Passivpost 4. Andre passiver

Ud over skyldige omkostninger vedrørende regnskabsåret, der først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, omfatter bestemmelsen eksempelvis negative markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende. Der er tale om en bruttoopgørelse af negative markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Posten omfatter skyldig skat, såfremt den beregnede skat af årets indkomst overstiger årets erlagte acontoskat.

Posten omfatter endvidere skyldigt (finansierings)tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Til § 32

Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser

Posten må ikke anvendes til hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening. Det vil sige, at posten ikke må anvendes til postering af beløb til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v. Det er således ikke tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til forpligtelser, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter skal afholdes.

Hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn, skal, uanset om disse er trådt i kraft, og uanset om disse træder tilbage for andre kreditorer, afsættes som hensættelser til forpligtelser i balancen efter samme sondring som for øvrige hensættelser til forpligtelser.

Hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn skal således afsættes i balancen, såfremt det er overvejende sandsynligt, at tilsagnene effektueres.

Bestemmelsen omfatter, jf. § 32, stk. 3, akkumuleret udskudt skat. Der må ikke foretages diskontering af værdien af den akkumulerede udskudte skat.

Til § 33

Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud

Posten omfatter f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid udstedt af instituttet, øvrig supplerende kapital, opskrivningshenlæggelser og indskudt kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2 i lov om banker og sparekasser m.v.

Til § 41

Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v.

En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen.

Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Det bemærkes, at posten også omfatter garantier over for Garantifonden for indskydere og investorer.

Til § 42

Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser

Andre forpligtelser omfatter alle andre forpligtelser, der ikke er indeholdt i balancen eller indgår under ikke-balanceførte poster post 1. Garantier m.v.

Posten omfatter forpligtelser, der giver anledning til kreditrisiko, for eksempel uigenkaldelige kredittilsagn, jf. § 2, nr. 43. Lånetilbud, hvis løbetid er under et år betragtes ikke som uigenkaldelige.

Posten omfatter endvidere forpligtelser, der ikke giver anledning til kreditrisiko, eksempelvis de kontoførende pengeinstitutters hæftelser i relation til Værdipapircentralen for andre kontoførende institutters fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udstedelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, jf. §§ 81-82 i lov om værdipapirhandel.

For ejerandele i interessentskaber omfatter posten interessentskabets samlede gældsforpligtelser og ikke kun instituttets ejerandel heraf, idet der er tale om solidarisk hæftelse. Det beløb, der opføres skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Ved deltagelse i virksomheder, der i henhold til § 37 a, stk. 11, i lov om banker og sparekasser m.v. skal pro rata konsolideres, indgår under posten den andel af virksomhedens samlede gældsforpligtelser, der ikke indgår i pro rata konsolideringen ved udfærdigelsen af koncernregnskab. Det beløb, der opføres, skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter skal ikke medtages her. Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter indgår alene som en del af den i balancen medtagne markedsværdi af uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver.

Kapitel 14

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Til § 159

Institutter/koncerner der har anvendt overgangsbestemmelsen i stk. 4, om at beløb i opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver, skal oplyse dette i noterne, medmindre der er tale om beløb af uvæsentlig betydning.

Vedrørende indberetningsskemaer

Ved indberetning til offentlige myndigheder - herunder af månedsbalancer m.v., kvartals- og årsregnskaber - hvori indgår sondringer mellem mellemværender med erhvervskunder og med ikke-erhvervskunder eller gruppering efter kundens sektor/branchemæssige tilhørsforhold, anvendes de klassifikationer, som meddeles pengeinstitutterne af Danmarks Statistik i forbindelse med de kvartalsvise sektor/branchestatistikker.

Således defineres erhvervskunder som kunder, til hvis CPR-nummer der er knyttet et CVR-nummer. Hvor dette er tilfældet, betragtes alle mellemværender, kunden har med pengeinstituttet, som erhvervsmæssige mellemværender.

Det forudsættes, at pengeinstitutterne sikrer sig kundens CVR-nummer, hvor et sådant foreligger. Der gøres dog opmærksom på, at Danmarks Statistik tilbyder en CPR-nummerkonvertering, der netop sammenkobler CPR-numre og CVR-numre, hvor en sådan kobling foreligger. Det anbefales, at pengeinstitutterne benytter denne CPR-konvertering, således at opdelingen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige mellemværender bliver ensartet og korrekt.

Danmarks Statistiks CPR-konvertering knytter ikke CVR-numre til CPR-numre, hvis den eneste grund til at en sådan forbindelse eksisterer er, at personen er interessent eller kommanditist. Der kan dog stadig være kundeforhold, hvor det enkelte pengeinstitut vil opleve, at kunden ifølge CPR-konverteringen har tilknyttet et CVR-nummer og dermed klassificeres som erhvervskunde, mens kunden og/eller pengeinstituttet umiddelbart opfatter mellemværendet som et ikke-erhvervsmæssigt mellemværende. Man bør imidlertid i dette tilfælde henholde sig til definitionen af en erhvervskunde - jf. ovenfor - og kun såfremt kunden fastholder, at han ikke i nogen sammenhæng har tilknytning til et CVR-nummer, betragte mellemværendet som fejlagtigt placeret.

Generelt om udfyldelse af skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0'er eller lades blanke.

Hvor et nummereret KB-skema ikke specifikt er omtalt nedenfor gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende nummer af FB-skemaerne for såvel FB- som KB-skemaer.

Instituttet/koncernen skal ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til FB-skemaerne samt KB-skemaerne benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 3). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

Til FB2

Aktier i ejendomsselskaber indgår, afhængigt af ejerandelen og tilknytningsforholdet til instituttet under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB3

Opmærksomheden henledes på, at kapitaludvidelse skal føres under felterne 9-16, ikke under anden tilgang. Ligeledes skal kapitalnedskrivning føres under felterne 25-32, ikke under anden afgang.

I solvensopgørelsen opgøres de enkelte poster efter samme principper som de tilsvarende poster i kapitaldækningsindberetningen, jf. FS1/KS1, posterne 1-10.

Solvensprocenten (felt 63) beregnes som ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag (felt 58) i procent af de vægtede poster i alt (felt 61).

Til FB4

Vedrørende ikke-balanceførte garantier og andre forpligtelser

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB5

Ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter i skema FB5-6 placeres nominel værdi samt markedsværdi af afledte finansielle instrumenter efter restløbetid. Kontrakterne opdeles i de angivne løbetidsbånd i henhold til udløbstidspunktet for de enkelte kontrakter.

Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 72-76.

Netto markedsværdier opgøres som summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver instrumenttype.

Nominel værdi opgøres som den nominelle værdi af det underliggende aktiv ganget med en eventuel valutakurs (spotkursen på opgørelsestidspunktet).

For valutaterminskontrakter føres såvel nominel værdi som markedsværdien under posten Terminer/futures, køb, hvis der er tale om en købskontrakt, og under Terminer/futures, salg , hvis der er tale om en salgskontrakt.

For kontrakter, der kan falde under flere kategorier i skemaerne, tages kontrakten med under den kategori, der repræsenterer kontraktens mest dominerende del. En renteterminsforretning i fremmed valuta skal eksempelvis medtages under rentekontrakter.

Under Optioner, erhvervede henholdsvis Optioner, udstedte, omfattes såvel købs-(call-) som salgs(put)optioner.

Felterne vedrørende Andre afledte kontrakter er alene ment som en fremtidssikring af skemaerne, og vil ikke umiddelbart forventes benyttet.

For en præcisering af hvilke sammenligningstal der skal anføres henvises til vejledningen til § 89.

Til FB7

Under Netto markedsværdi i alt opgøres summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver af de angivne instrumenttyper for alle kontrakter.

Sammentællingen af den samlede nettomarkedsværdi i skemaets nederste højre hjørne skal svare til summen af positive og negative markedsværdier i FB8.

Til FB8

Under positive henholdsvis negative markedsværdier skal de samlede positive henholdsvis negative markedsværdier for de enkelte typer kontrakter opgøres. Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 72-76.

Ved positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi opgøres gennemsnittet af de samlede positive kursværdier og gennemsnittet af de samlede negative kursværdier for de enkelte typer kontrakter.

Gennemsnitsberegningerne skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 105, stk. 1.

Til FB9

Ved opgørelse af ikke-garanterede kontrakter henvises til definitionen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 41), jf. nr. 40).

Til FB10

Det bemærkes vedrørende kreditrisici, at fordelingen af udlån samt garantidebitorer skal opgøres på baggrund af de bogførte beløb, det vil sige efter fradrag af hensættelser.

Bortset fra udlån og garantier til offentlige myndigheder fordeles erhvervsudlån og garantier på brancher efter principperne i Danmarks Statistiks "Erhvervsgrupperingskode".

Erhvervsmæssige udlån og garantier til valutaudlændinge fordeles efter almindelige erhvervsstatistiske principper, jf. den af FN udarbejdede kode ISIC "International Standard Industrial Classification of All Economic Activities", der også er grundlaget for Danmarks Statistiks "Erhvervsgrupperingskode".

Angående kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter skal bemærkes, at for markedsværdier af fondsterminsforretninger kan modpartsrisikovægten ikke udledes af kapitaldækningsbekendtgørelsen.

For markedsværdier af fondsterminsforretninger benyttes risikovægt

-

0 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af stater, kommuner m.v., jf. § 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

-

20 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af kreditinstitutter i zone A-lande, udenlandske kommuner m.v., jf. ' 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

-

100 pct. for øvrige fondsterminsforretninger.

Ved beregning af akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i procent af udlån og garantier ultimo året skal udlån og garantidebitorerne i nævneren omfatte de samlede akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer ultimo året.

Til FB11

Pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr. (gruppe 4-institutter) i årsregnskabet kan undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og kan ligeledes ved indberetning af foreløbigt årsregnskab til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema FB11.

Tilsvarende kan en koncern, hvor hverken moderselskabet eller datterkreditinstituttet havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, i årsregnskabet undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og ligeledes ved indberetning af foreløbigt årsregnskab til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema KB11.

Til FB12

I felterne 1-6 specificeres aktivpost 3. Anfordringstilgodehavender hos centralbanker skal ikke inkluderes i felt 1, da de er indeholdt i aktivpost 1, jf. regnskabsbekendtgørelsens §§ 14 og 16.

I forbindelse med aktivpost 4. Udlån opgøres restløbetiden for kassekreditter som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Indlån omfatter tidsindskud og særlige indlånsformer.

I felt 24 anføres summen af felterne 19-23.

For indlån opgøres restløbetiden for særlige indlån som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

Til FB13

Det bemærkes, at skemaets felt 11 "I alt renteindtægter" skal stemme med resultatopgørelsens post 1 på FB1, linie 1, ligesom skemaets felt 20 "I alt renteudgifter" skal stemme overens med resultatopgørelsens post 2 på FB1, linie 2.

På skemaets note omhandlende udbytteindkomster skal ejerandele i investeringsforeninger samt i virksomheder, der ikke er organiseret i selskabsform indgå under aktier (linie 23).

Til FB14

Det bemærkes, at skemaets felt 11 "I alt kursreguleringer" minus felt 12 skal stemme med resultatopgørelsens post 6 på FB1, linie 8.

Til FB15

Det bemærkes, at der ikke er krav om noteoplysning om omkostninger til intern revision. En noteoplysning om, hvorvidt instituttet har intern revision, vil dog give et mere retvisende billede af noteoplysningerne om honoraret til den lovpligtige revision.

Institutterne skal alene indberette og i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af personlige lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i instituttets direktion, bestyrelse og repræsentantskab, og ikke indberette eller i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af engagementer med selskaber, hvori direktions- eller bestyrelsesposter varetages af medlemmerne i instituttets direktion eller bestyrelse.

Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet med et nul.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et I/S, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem, eller et medlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Endvidere bemærkes, at kassekreditter medtages med maksimumbeløb.

Til FB17

Et finansielt anlægsaktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt nedskrevet, men skal forblive indeholdt i totalerne så længe ejerskabet består.

Anskaffelsesprisen for finansielle anlægsaktiver er den erlagte købspris og ikke bogført værdi.

Ejerandele i interessentskaber bogføres, alt efter ejerandelens størrelse og instituttets indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af interessentskabet, under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller under aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Til FB18

Et immaterielt aktiv skal udgå af noten, når det er fuldt afskrevet.

Goodwill, der fratrækkes straks i reservepost 8.5. Overført fra tidligere år medtages i skemaet under tilgang (felt 3) mod en tilsvarende postering under afgang (felt 4).

Til FB19

Driftsmidler består af maskiner og inventar, eksempelvis kontormaskiner, biler, EDB-anlæg og

boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen, jf. § 37 i lov om tinglysning.

Et materielt aktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt afskrevet, men skal forblive indeholdt i totalerne i aktivets fulde levetid.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 60, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

I resultatopgørelsen føres straksafskrivningen under post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.

Til FB20

Som indlån på anfordring anses kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

Indholdet af øvrige hensættelser til forpligtelser (felt 12) er afgrænset i § 30.

Til FB21

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb, den bogførte værdi af passivposter, der vedrører ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og den bogførte værdi af aktivposter, der vedrører ægte købs- og tilbagesalgsforretninger.

Til FB23-25

Institutter, der ikke udbyder puljepensionsordninger, skal ikke udfylde skemaerne.

Til FB 25

Institutter, der har midler fra både børne-, bolig- og pensionsopsparing i samme pulje skal ved udfyldelsen af skemaet foretage en forholdsmæssig fordeling svarende til den forholdsmæssige fordeling af indlånssaldoen for de forskellige opsparingsformer. Institutterne skal anvende dag til dag gennemsnitstal for indlånene.

Til FB27

Der gøres opmærksom på, at der ikke skal sættes fortegn i felterne 7, 8, 28 og 29, der vedrører overførsel af a- henholdsvis b-hensættelser.

Til FB28

Der gøres opmærksom på følgende feltsammenhæng

De samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2813 skal svare til summen af FB0204 + FB0230 + FB2709 + FB2730.

De samlede a-hensættelser ultimo året på FB2826 skal svare til a-hensættelser på udlån og garantier ultimo året, jf. FB2709.

De samlede b-hensættelser ultimo året på FB2839 skal svare til de samlede b-hensættelser ultimo året på FB2730.

De samlede tab på FB2852 skal svare til summen af FB2705 + FB2726 + FB2734.

Til FB29

Ved den størrelsesmæssige fordeling af tab og hensættelser benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen/hensættelsen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

Der gøres opmærksom på følgende sammenhæng mellem felter på FB28 og felter på FB29, jf. også vejledningen til FB28

De samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2930 skal svare til de samlede udlån+garantidebitorer+hensættelser ultimo året på FB2813.

De samlede a-hensættelser ultimo året på FB2945 skal svare til de samlede a-hensættelser ultimo året på FB2826

De samlede b-hensættelser ultimo året på FB2960 skal svare til de samlede b-hensættelser ultimo året på FB2839

De samlede tab ultimo året på FB2975 skal svare til de samlede tab ultimo året på FB2852

Til FB30

Ved opgørelsen af udlån+garantidebitorer+hensættelser skal for udlån benyttes maksimumbeløb, såfremt dette er større end det aktuelle bogførte lånebeløb.

Til FB31/KB24

Ved opgørelsen af litra A. "Beholdning af kvalificerede andele" medtages samtlige kvalificerede andele, som instituttet respektive koncernen måtte være i besiddelse af på opgørelsestidspunktet.

Definitionen af kvalificerede andele findes i bank- og sparekasseloven § 7 b, stk. 2. Bemærk at alle kapitalandele er omfattet af definitionen, ikke kun kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter.

Litra B, "Beholdning af kvalificerede andele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C, "Korrigeret beholdning af kvalificerede andele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele i den under litra B anførte beholdning. Om disse fradrag skal generelt bemærkes, at de ikke skal opgøres efter korrektion for aktiekøbs-og aktiesalgsforretninger.

Litra F, "Korrigeret beholdning af kvalificerede andele i procent af korrigeret ansvarlig kapital" (skema FB31, linie 13) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Endvidere skal bemærkes

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 6" (skema FB31, linie 3) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 6.

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 7" (skema FB31, linie 4) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens § 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 7. Der kan her være tale om kvalificerede andele, der udgør netop 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut, eller kvalificerede andele, der dels udgør under 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut og dels giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af kredit- eller finansieringsinstituttet, jf. bank- og sparekasselovens § 7 b, stk. 2, sidste led.

- at posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB31, linie 6) ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens § 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Til FB32/KB25

Litra A "Beholdning af instituttets/koncernens erhvervede kapitalandele" opgøres som summen af aktivposterne 6, 7 og 8 på opgørelsestidspunktet. Dette indebærer blandt andet, at nævnte post indeholder instituttets respektive koncernens kapitalandele i virksomheder omfattet af lovens § 1 a, stk. 1.

Litra B "Beholdning af erhvervede kapitalandele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C "Korrigeret beholdning af kapitalandele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele og tillæg af aktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens § 1 a.

De nævnte fradrag og tillægget skal ikke opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Litra E, "Korrigeret beholdning af kapitalandele i procent af ansvarlig kapital" (skema FB32, linie 10) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Vedrørende posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder, der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB32, linie 6) skal bemærkes, at denne ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens § 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Tillægget "nettoaktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens

Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 18. februar 1999, som ændret ved bekendtgørelse af 14.12.99

Indholdsfortegnelse

Vejledning til