Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter af 14. december 1999.

Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v.

for realkreditinstitutter af 14. december 1999.

Til kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Til kapitel 2

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab,

perioderegnskaber og månedlige balancer

Til kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til kapitel 4

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Til kapitel 5

Særlige bestemmelser for

poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Til kapitel 6

Bestemmelser om værdiansættelse

Til kapitel 8

Indholdet af noterne

Til kapitel 9

Koncernregnskaber

Til kapitel 11

Indberetning

Til kapitel 13

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Vedrørende indberetningsskemaer

Til kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Til § 1, stk. 1

Finansielle holdingselskaber

I henhold til realkreditloven § 77, stk. 5, anses en virksomhed for at være et finansiel holdingselskab, hvis virksomheden er et finansieringsinstitut, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsagelig består i at besidde kapitalandele i dattervirksomheder, der er kreditinstituttet eller finansieringsinstitutter, og hvoraf mindst et datterselskab er et kreditinstitut. Fonde og foreninger, som opfylder ovenstående betingelser, anses ligeledes for at være finansielle holdingselskaber.

Til § 2, nr. 2

Afgrænsning af danske realkreditinstitutter

På Finanstilsynets internetadresse (www.ftnet.dk) er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, herunder de institutter, der omfattes af realkreditloven.

Af oversigten fremgår dog ikke følgende omfattede institutter

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond i likvidation

Kommunekredit

Afgrænsning af udenlandske kreditinstitutter

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998 indeholder en liste over kreditinstitutter i EU pr. 31. december 1997. Oversigten revideres årligt.

Til § 2, nr. 9

Vedrørende den anførte formodningsregel bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, som udgangspunkt betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Omvendt bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder mindre end 20 % af stemmerettighederne, kan betragtes som associeret såfremt instituttet finder og kan godtgøre, at der på trods heraf er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Til § 2, nr. 24-27

Til arbejdsdage i udlandet medregnes lokale helligdage ikke, da sådanne helligdage tolkes som værende ikke-arbejdsdage.

Til kapitel 2

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og månedlige balancer

Årsregnskab

Til § 4

Resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster skal opstilles i overensstemmelse med RI-regnskabsskemaerne 1-2 henholdsvis RK-regnskabsskemaerne 1-2, mens resten af årsregnskabet alene skal indeholde de i RI-regnskabsskemaerne 3-22 henholdsvis RK-regnskabsskemaerne 3-21 anførte oplysninger og de oplysninger, der skal gives i henhold til §§ 82-109 henholdsvis §§ 121-124 samt sammenligningstal. Herudover skal årsregnskabet indeholde 5-årsoversigt for væsentlige poster samt årsberetning.

Kravet om omtale af væsentlige udviklingsaktiviteter i stk. 6, vedrører alene udviklingsaktiviteter herunder produkter, som det enkelte institut har udviklet. Væsentlighedskravet indebærer endvidere, at der skal være tale om udviklingsaktiviteter af en vis betydning. Detaljeringsgraden vil afhænge af udviklingsaktitvitetens betydning for vurderingen af instituttet samt af konkurrenceforhold i øvrigt.

Såfremt en post i resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance, ikke-balanceførte poster og en post i en note hverken indeholder tal for regnskabsåret eller sammenligningstal for forudgående år, kan pågældende post udelades i årsregnskabet.

5-årsoversigten over væsentlige poster eller dele heraf kan efter tilladelse fra Finanstilsynet udelades eller dække en kortere periode. Som overgangsregel er kravet om, at årsregnskabet skal indeholde en 5-årsoversigt over væsentlige poster modificeret, i tilfælde hvor disse ikke kan fremskaffes uden uforholdsmæssigt store omkostninger.

Institutter, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskabet i euro vil fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner. Virksomheder, der får behov for at foretage en sådan omregning , bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

Til kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til § 10

Der henvises til den af Finanstilsynet udarbejdede vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.).

Til kapitel 4

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Til § 13 Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Under aktivpost 3 indgår alle tilgodehavender hos kreditinstitutter samt ikke-anfordringstilgodehavender hos centralbanker, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, idet anfordringstilgodehavender hos centralbanker indgår under aktivpost 1 og tilgodehavender baseret på obligationer og andre massegældsbreve indgår under aktivpost 5.

Aktivpost 3 omfatter blandt andet ansvarlig lånekapital og marginkonti i FUTOP Clearingcentralen A/S, checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks trukket på centralbanker, indskudsbeviser i centralbanker på ikke-anfordringsvilkår, margintilgodehavender hos kreditinstitutter i forbindelse med futures og optionsforretninger og beviser for efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, der ikke er udstedt som massegældsbreve.

Angående værdiansættelsen henvises til bestemmelserne i § 56 og § 69.

Til § 14 Aktivpost 4. Udlån

Under aktivpost 4 indgår alle former for udlån, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve og som ikke henhører under aktivposterne 1-3.

Ud over de i bekendtgørelsesteksten nævnte udlånstyper omfatter aktivpost 4 eksempelvis udlåns-konti med adgang til variabel udnyttelse, byggelån, eksportkreditter, kontraktdiskonteringskreditter samt lånesagskonti (omprioriteringskonti) og pantebreve.

Tilgodehavender hos Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som udlån.

Angående postens værdiansættelse henvises til bestemmelserne i §§ 56, 69 og 70.

Kontantlån behandles efter nedenstående retningslinier

Ved lånets udbetaling aktiveres det konstaterede kurstab (amortiseringskonto) under »realkreditudlån« sammen med kontantlånsrestgælden. Summen af de to poster svarer til de til lånet udstedte, passiverede obligationer, såvel ved lånets etablering som senere i amortforløbet. Debitor er over for instituttet forpligtet til at betale terminsydelser, som kan dække renter og udtrækninger på de nævnte obligationer. Ved ekstraordinær indfrielse er debitor endvidere forpligtet til at indfri obligationsrestgælden.

Debitors terminsbetaling består dels af kontantlånsrente, beregnet som en procentdel af kontanlånsrestgælden, samt et kontantlånsafdrag.

Ved instituttets regnskabsmæssige registrering af denne ydelse fra debitor opdeles den modtagne kontantlånsrente i dels en rente svarende til renteudgiften på de cirkulerende obligationer og dels et restbeløb, der behandles som afdrag på den under »realkreditudlån« aktiverede amortiseringskonto. Det nævnte afdrag krediteres under »realkreditudlån« og den nævnte rente-andel af kontantlånsrenten indtægtsføres i resultatopgørelsen. Det modtagne kontantlånsafdrag krediteres kontantlånsgælden under »realkreditudlån«.

Det følger af ovenstående, at der er regnskabsmæssig balance mellem udlån og cirkulerende obligationer i relation til såvel resultatførte renter som aktiverede/passiverede beløb.

Til § 15 Aktivpost 5. Obligationer

Aktivpost 5 omfatter beholdninger af obligationer og andre massegældsbreve, dog ikke værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker, jf. § 12.

Aktivpost 5 indeholder blandt andet skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (ansvarlig indskudskapital og lignende) udstedt i form af massegældsbreve, indeksobligationer, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedscertifikater (commercial paper notes) og certificates of deposits, medmindre de indgår under aktivpost 2. Gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker, jf. § 12.

Beholdninger af udtrukne obligationer indgår i posten, tillige med egenbeholdning af obligationer udstedt af instituttet og egenbeholdning af øvrige værdipapirer i form af massegældsbreve instituttet selv har udstedt.

Angående postens værdiansættelse henvises til § 67.

Til § 16 Aktivpost 6. Aktier m.v.

For så vidt angår interessentskaber bemærkes, at det alene er instituttets egen ejerandel af interessentskabets egenkapital, der medtages som en aktivpost.

Til § 20 Aktivpost 10. Materielle aktiver

Materielle aktiver omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger på ejendomme.

Til § 22 Aktivpost 12. Andre aktiver

Ud over tilgodehavende indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, omfatter posten endvidere aktiver, der ikke indgår under øvrige balanceposter, eksempelvis andre debitorer, stempelmærker og faste deposita.

I posten indgår endvidere positive markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende.

Der er tale om en bruttoopgørelse af positive markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart). Som overgangsregel er kravet om, at opgøre forretninger i afledte instrumenter brutto pr. forretning modificeret for årsregnskabet 1999, i tilfælde hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at foretage en opgørelse pr. forretning.

Posten omfatter tilgodehavende skat, såfremt årets erlagte acontoskat overstiger den beregnede skat af årets indkomst.

Posten omfatter endvidere tilgodehavende godtgørelse som følge af overskydende skat.

Afsættelsen af værdien af et skattemæssigt aktiv primo året vil blive anset for en ændring af regnskabsmæssig praksis, der kan tillades ført over et instituts egenkapital. Forskellen mellem værdien af et skattemæssigt aktiv primo og ultimo året skal driftsføres under resultatopgørelsens post 15. Skat. Der må ikke diskonteres.

Til § 24 Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Posten omfatter al gæld til kreditinstitutter og centralbanker, med undtagelse af efterstillede kapitalindskud, der i stedet indgår under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud, samt gæld, der er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, og derfor indgår under passivpost 3. Udstedte obligationer.

Posten omfatter alene marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, såfremt kunden er et kreditinstitut. Marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger fra kunder, der ikke er et kreditinstitutter, behandles som indlån, jf. bemærkningerne til § 25.

Til § 25 Passivpost 2. Indlån

I realkreditinstitutter består indlån alene af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger.

I realkreditkoncerner med pengeinstitutdattervirksomhed omfatter posten endvidere gæld til Finansstyrelsen og Kongeriget Danmarks Fiskeribank, kunders marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut, men eksempelvis et finansieringsinstitut samt eksempelvis sikringskonti i forbindelse med factoring samt modtagne deposita fra kunder i forbindelse med udlejning/leasing.

Til § 27 Passivpost 4. Andre passiver

Ud over skyldige omkostninger vedrørende regnskabsåret, der først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, omfatter posten eksempelvis negative markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende. Der er tale om en bruttoopgørelse af negative markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart). Som overgangsregel kan man undlade at opgøre forretninger i afledte instrumenter brutto pr. forretning for årsregnskabet 1999, i tilfælde hvor det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at foretage en opgørelse pr. forretning.

Posten omfatter skyldig skat, såfremt den beregnede skat af årets indkomst overstiger årets erlagte acontoskat.

Posten omfatter endvidere skyldigt (finansierings)tillæg som følge af restskat.

Til § 29 Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser

Posten må ikke anvendes til hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening. Det vil sige, at posten ikke må anvendes til postering af beløb til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v. Det er således ikke tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til forpligtelser, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter skal afholdes.

Hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn, jf. § 29, skal, uanset om disse er ikrafttrådte, og uanset om disse træder tilbage for andre kreditorer, afsættes som hensættelser til forpligtelser i balancen efter samme sondring som for øvrige hensættelser til forpligtelser.

Hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn skal således afsættes i balancen, såfremt det er overvejende sandsynligt, at tilsagnene effektueres.

Posten omfatter akkumuleret udskudt skat, jf. § 29, stk. 3. Der må ikke ske diskontering.

Til § 30 Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud

Posten omfatter f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid udstedt af instituttet og kortfristet supplerende kapital, jf. realkreditlovens § 53 g, stk. 1.

Til § 34 Passivpost 8.3 Reserver

»Reserver i serier« omfatter reservekrav på udlån m.m, som er ydet i serier med seriereservefonde.

Til § 38 Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v.

Da realkreditinstitutter ikke generelt må udstede garantier, har posten alene relevans for realkreditkoncerners regnskaber. En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen.

Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Det bemærkes, at posten også omfatter garantier over for Garantifonden for indskydere og investorer.

Til § 39 Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser

Andre forpligtelser omfatter alle andre forpligtelser, der ikke er indeholdt i balancen eller indgår under ikke-balanceførte poster post 1. Garantier m.v.

Posten omfatter forpligtelser, der giver anledning til kreditrisiko, for eksempel uigenkaldelige kredittilsagn, jf. § 2, nr. 34. Lånetilbud, hvis løbetid er under et år, betragtes ikke som uigenkaldelige, og er således ikke omfattet.

Posten omfatter endvidere forpligtelser, der ikke giver anledning til kreditrisiko, eksempelvis de kontoførende institutters hæftelser i relation til Værdipapircentralen for andre kontoførende institutters fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udstedelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, jf. §§ 81-82 i lov om værdipapirhandel.

For ejerandele i interessentskaber omfatter posten interessentskabets samlede gældsforpligtelser og ikke kun instituttets ejerandel heraf, idet der er tale om solidarisk hæftelse. Det beløb, der opføres skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Ved deltagelse i virksomheder, der i henhold til § 122 skal pro rata konsolideres, indgår under posten den andel af virksomhedens samlede gældsforpligtelser, der ikke indgår i pro rata konsolideringen ved udfærdigelsen af koncernregnskab. Det beløb, der opføres, skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter skal ikke medtages her. Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter indgår alene som en del af den i balancen medtagne markedsværdi af uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver.

Til kapitel 5

Særlige bestemmelser forposter i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Til § 40 Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter

Posten omfatter kursregulering af indskudsbeviser da disse er uopsigelige, og derfor ikke kan opføres til markedsværdi.

Renteindtægter af obligationer omfatter kursreguleringer af noterede ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer.

Til § 41 Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter

Posten omfatter udbetalte reservefondsandele, som gives som kompensation for nye lån og hvortil der ikke på forhånd er hensat.

Til § 44 Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

Posten omfatter eksempelvis afgivne provisioner ved formidlede udlandslån, inkassoprovision m.v., betalte gebyrer og betalt kurtage ved handel med valuta og værdipapirer, samt afgivne eller videregivne garantiprovisioner, herunder rembursprovisioner.

Til § 45 Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer

Kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer omfatter såvel realiseret som urealiseret kursregulering af aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, aktivpost 5. Obligationer og aktivpost 6. Aktier m.v. Kursregulering af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer indgår dog under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter.

Til § 47 Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration

Posten omfatter lønninger, vederlag, tantieme og pensionsbidrag til såvel personale som direktion, bestyrelse og repræsentantskab, herunder honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver. Udgifterne skal afholdes i det koncernselskab, som beskæftiger de pågældende.

Som lønninger opfattes foruden den egentlige løn tillige feriepenge, jubilæumsgratiale, instituttets kurstab ved uddeling af medarbejderaktier og lignende samt løn til rådgivende organer, f.eks. lokalråd m.v.

Som pensionsbidrag omfattes eksempelvis bidrag til ATP og pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere.

Posten omfatter udgifter til social sikring, eksempelvis beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige, beregnet f.eks. på grundlag af instituttets lønsum.

Som administrationsudgifter omfattes samtlige udgifter, der kan henføres til instituttets almindelige drift, eksempelvis udgifter til IT-teknologi, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, el, belysning, opvarmning, forsikringer, vagttjeneste og alarmsystemer, kassedifferencer, ekspeditionsfejl, reparation og vedligeholdelse af lokaler og løsøre (biler, inventar m.v.), rengøring eksklusiv løn til ansat rengøringspersonale, kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, annoncer og reklame, repræsentation, omkostninger i forbindelse med instituttets jubilæum eksklusiv gratialer, dusører, bidrag til garantifonde samt afgifter til inden- og udenlandske myndigheder og organisationer.

Posten omfatter endvidere udgifter til f.eks. rejser, kørselsgodtgørelse, kantinedrift, diæter og undervisning.

Til § 48 Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

Posten omfatter såvel afskrivninger over materielle og immaterielle aktivers brugstid som straksafskrivninger samt nedskrivninger på samme. Posten omfatter således også nedskrivninger på ejendomme.

Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for materielle aktiver, herunder grunde og ejendomme, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Angående værdiansættelsen henvises i øvrigt til bestemmelserne i §§ 57-62.

Til § 52 Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter

Af det fåtal af indtægtsarter, der vil kunne opfylde postens kriterier, kan nævnes gevinst ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 53 Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter

Af det fåtal af udgiftsarter, der vil kunne opfylde kriterierne, kan nævnes tab ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut samt omkostninger afledt af naturkatastrofer.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det i vejledningen til § 4 anførte.

Til § 54 Resultatopgørelsens post 15. Skat

Uanset, om instituttet er omfattet af acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) til skatten udgifts-/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som benytter acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede særlige tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til bekendtgørelsens § 27 passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) føres derimod under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver uanset den benyttede skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen føres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Den del af instituttets udskudte skat, der vedrører opskrivning af anlægsaktiver, der ikke har passeret resultatopgørelsen passiveres under passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser og fradrages samtidig »Andre reserver«.

Til § 55 Overskudsfordeling

Under overskudsfordeling post 3. Overførsler fra tidligere år foretages de overførsler som instituttet ønsker at foretage, eller som er nødvendiggjort af, at instituttet har underskud i regnskabsåret.

Til kapitel 6

Bestemmelser om værdiansættelse

Bestemmelser om værdiansættelse af anlægsaktiver.

Til § 57

For årsregnskabet gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele erhvervet før 1. januar 1993 kan institutterne anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Til § 58

Hvad angår principperne for afskrivning af materielle anlægsaktiver, herunder ejendomme, henvises til afsnit 37-61 i FSR's Regnskabsvejledning nr. 10 »Materielle anlægsaktiver« fra juni 1995.

Afskrivningernes størrelse afhænger, udover aktivernes værdi, også af den forventede brugstid, aktivernes forventede scrapværdi og den valgte afskrivningsmetode m.v.

Afskrivningerne er udtryk for en omkostning for brug af aktiverne. Afskrivningerne periodiseres over afskrivnings- eller brugsperioden. For faste ejendomme skal sædvanligvis ikke afskrives på grunde, da disse har en ubegrænset brugstid, men alene på bygninger.

Til § 60

I tilfælde, hvor den bogførte værdi af ejendomme overstiger værdien i handel og vandel (markedsværdien), skal instituttet nedskrive ejendommene til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Den bogførte værdi af disse ejendomme må, medmindre værdifaldet er af forbigående karakter, således ikke være højere end værdien i handel og vandel (markedsværdien), uanset at der er tale om anlægsaktiver, som instituttet/koncernen tillægger en høj brugsværdi.

Svingninger i det generelle prisniveau for sammenlignelige ejendomme, der indebærer, at markedsværdien af instituttets/koncernens ejendomme er forskellig fra forrige års markedsværdi, kan ikke antages at være forbigående.

Til § 62

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

Til § 65

Andele i virksomheder, som er overtaget med henblik på afvikling af forud indgåede engagementer skal værdiansættes efter samme principper som midlertidigt overtagne ejendomme, jf. § 62. Dette vil normalt indebære, at midlertidigt overtagne kapitalandele ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, kapitalandelene ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige skønnet handelsværdi.

Undtagelsesreglen i stk. 3 kan for eksempel finde anvendelse i tilfælde, hvor den associerede virksomhed er underlagt omfattende, længerevarende begrænsninger i dens mulighed for at overføre udbytte til investor. Undtagelsesreglen kan således ikke anvendes, blot fordi børskursen afviger fra indre værdi.

Værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver

Til § 67

Ved værdiansættelse af papirer til de officielt noterede kurser anvendes for værdipapirer noteret på Københavns Fondbørs den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs »Alle Handler« som den officielt noterede kurs.

Beholdninger af udtrukne obligationer værdiansættes på opgørelsestidspunktet ved tilbagediskontering med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente ultimo året for tilsvarende obligationer, jf. den officielle kursliste fra Københavns Fondsbørs.

Til § 68

Ved fastsættelsen af værdien i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi med de modifikationer, som tillades efter § 65, stk. 3 og 4.

Uanset ovenstående kan institutterne/koncernerne ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytte børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere kan unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

Værdiansættelse af debitorer m.v.

Til § 69

Ved vurderingen af nedskrivningsbehovet (hensættelsesbehovet) på udestående fordringer skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Det skal præciseres, at nedskrivninger, bortset fra statistiske nedskrivninger, skal kunne relateres til tabsrisikoen på et konkret engagement.

Der må således ikke foretages generelle nedskrivninger til dækning af konjunkturrisici på engagementsporteføljen.

Såkaldte »markeringsnedskrivninger«, det vil sige nedskrivninger på engagementer, der på opgørelsestidspunktet ikke vurderes at rumme en konkret tabsrisiko, men hvor instituttets ledelse ønsker at markere, at der er tale om et engagement, der bør følges nøje, er heller ikke tilladte.

Angående mindre og mellemstore engagementer

For så vidt angår mindre og mellemstore engagementer, skal der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de nedskrivninger, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Angående nedskrivninger på statistisk grundlag

Hvis der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages nedskrivninger på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Metoden skal anvendes kontinuerligt.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være »mindre«, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning.

Uanset hvilken metode, der anvendes til beregninger af nedskrivninger på de mindre engagementer, skal institutterne foretage en grundig og samlet vurdering nedskrivningernes tilstrækkelighed.

Såfremt instituttet baserer nedskrivningerne på de mindre engagementer på baggrund af historiske tabsforløb skal det fremhæves, at nedskrivningerne skal dække fremtidige forventede tab, og der skal derfor udvises megen påpasselighed i perioder, hvor det er sandsynligt, at de økonomiske konjunkturer er under væsentlig ændring.

Angående tilgodehavender i udlandet

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige nedskrivninger. Nedskrivningerne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen afhænger af dels et lands evne til på lang sigt at kunne tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på udlandsgælden. Landerisikoen vil også være afhængig af viljen til at overholde gældsforpligtelser, hvilket bliver bestemt af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land. Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Til § 71

For uafviklede valutaterminsforretninger kan terminskursen fastsættes, svarende til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til § 72

For uafviklede fondsterminsforretninger kan terminskursen fastsættes til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til § 76

Ved nedskrivning på udstedte garantier m.v. overføres et til nedskrivningen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12. Andre aktiver med den foretagne nedskrivning og nedskrivningen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Tab og nedskrivninger på fordringer.

Det bemærkes, at garantien skal reduceres med et til nedskrivningen svarende beløb.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af instituttet.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens §§ 40-41, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af instituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor instituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er »helt i instituttets hænder«.

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at værdien af margingarantien skal opgøres som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

1. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

2. Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

3. Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.

Bestemmelsen har alene relevans for koncerner med et eller flere datterselskaber, der er pengeinstitut.

Til § 78

Ved markedslejen forstås den leje, som lokalerne kan genudlejes til.

Til kapitel 8

Indholdet af noterne

Generelle bestemmelser

Til § 86

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Vedrørende sammenligningstal for noten om afledte finansielle instrumenter på RI5-9 henholdsvis RK4-8 gælder følgende

For RI5-6/RK4-5 skal der ikke anføres sammenligningstal.

For RI7/RK6 skal der anføres sammenligningstal for begge kolonner.

For RI8/RK7 skal der anføres sammenligningstal for alle fire kolonner, dog kan de sidste to kolonner, vedrørende positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi undlades for regnskabsåret 1999.

For RI9/RK8 skal der alene anføres sammenligningstal for feltnumrene 9, 18, 46 og 73, der indeholder totalbeløb.

Vedrørende anlægsnoterne på RI16-18 henholdsvis RK15-17, kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægsaktivtype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Noter til aktivposter

Til § 90

Bestemmelsen omfatter reverseforretninger.

Til § 91

Bestemmelsen er alene relevant for koncerner.

Til kapitel 9

Koncernregnskaber

Udeholdelse af koncernregnskabet

Til § 114

Dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte virksomheder skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres over for Finanstilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til tilsynet kan institutterne undlade at medtage de udeholdte virksomheder.

Konsolidering

Til § 118

Da aktiver såvel som passiver for et interessentskab, som ejes 100% af et institut skal medtages i institutregnskabet, jf. § 39, skal et sådant interessentskab ikke konsolideres i koncernregnskabet.

I tilfælde, hvor et interessentskab er 100 % ejet af instituttet og dets koncernforbundne virksomheder, skal interessentskabet konsolideres fuldt ud i koncernregnskabet.

Pro rata-konsolidering

Til § 122

Bestemmelsen finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller institutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i realkreditlovens § 77, stk. 6, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens § 77, stk. 3. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 4.

Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed »drives i fællesskab med« vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indikere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapitalejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden »drives i fællesskab«, skal kapitalandele regnskabsmæssigt behandles som kapitalandele i associerede virksomheder, jf. § 2, nr. 9 eller som øvrige betydende kapitalandele, jf. § 2, nr. 13.

Som eksempel på tilfælde, hvor pro-rata-konsolidering skal foretages, kan nævnes leasingselskaber og lignende, der ejes af flere institutter i fællesskab.

Angående pro rata-konsolidering af kapitalinteresser

Hvis den i § 122 nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU, kan det tillades, at det kapitalinteressebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 63-65, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser ovenfor.

Noter.

Til § 123

Det oplyste antal gennemsnitlige antal medarbejdere skal være det gennemsnitlige antal medarbejdere i året omregnet til fuldtidsmedarbejdere.

Til kapitel 11

Indberetning

Frister for regnskabsindberetninger

Indberetning af foreløbige regnskabsoplysninger om årsregnskabet

RI (institutindberetning)

31. januar.

RK (koncernindberetning)

10 arbejdsdage efter udgangen af januar måned.

RI28

dog 31. marts.

Indsendelse af revideret og godkendt årsregnskab

Institut- og koncernregnskaber

8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 31. marts.

Datterselskabers regnskaber

senest samtidig med moderselskabet og senest 31. marts.

Foreløbige regnskabsoplysninger om halvårsregnskabet samt kvartalsindberetninger

RE (institutindberetning)

RF (koncernindberetning)

senest 30 arbejdsdage efter udløbet af den pågældende periode.

RE6/RF6

indberettes alene ved aflæggelse af halvårsregnskabet.

Årsregnskab

Til § 132

Bestemmelsen gælder tilsvarende for de enkelte koncernselskaber, herunder et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, i realkreditloven.

Indberetninger

Med foreløbige oplysninger om regnskaber menes de regnskabsoplysninger, som på indeværende tidspunkt er indhentet uden nødvendigvis at være endeligt godkendt til anvendelse ved den endelige regnskabsaflæggelse.

Institutterne/koncernerne skal indberette foreløbige regnskabsoplysninger jf. skemaerne RI1-29 og RK1-24 for

1) instituttet selv, og

2) koncernen, hvis instituttet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en koncern omfattet af realkreditlovens § 77, stk. 5.

Skemaerne RI29 og RK24 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer.

Koncerner omfattet af realkreditlovens § 77, stk. 5, skal alene indberette koncernregnskab på holdingniveau. Der kræves således som udgangspunkt kun ét koncernregnskab indberettet. Dette koncernregnskab er koncernregnskabet for den øverste modervirksomhed. Såfremt der i en koncern findes to finansielle holdingselskaber, vil det således være koncernregnskabet for det øverste finansielle holdingselskab, der skal indberettes. Dog kræves der uanset den organisatoriske placering udarbejdet og indberettet koncernregnskab for børsnoterede selskaber, jf. § 113. Finanstilsynet kan endvidere forlange særskilt delkoncernregnskab udarbejdet og indberettet.

Indberetningen af holdingkoncernregnskaberne skal foretages under realkreditinstituttets indberetningsnummer (tildeles i forbindelse med elektronisk indberetning) medmindre selvstændigt nummer er blevet tildelt holdingselskabet.

Såfremt moderselskabet er et finansielt holdingselskab, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og indberetter regnskab i henhold til bestemmelserne heri, skal der ikke indberettes regnskab for holdingselskabet eller holdingkoncernen på RK-skemaerne. Finanstilsynet kan dog forlange særskilt delkoncernregnskab for realkreditkoncernen indberettet, jf. RK-skemaerne.

Indsendelse af årsregnskaber

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En af bestyrelsen underskreven kopi af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet skal samtidig indsendes til tilsynet.

Realkreditinstituttet skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer, jf. realkreditloven § 92, stk. 2. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Mindst ét eksemplar af det senest fremsendte endelige årsregnskab skal være forsynet med originale underskrifter.

Hvis instituttet lader regnskabet trykke, og der på tidspunktet for regnskabets fremsendelse til Finanstilsynet endnu ikke foreligger et endeligt trykt årsregnskab, kan instituttet nøjes med at fremsende det på bestyrelsesmødet godkendte regnskab og efterfølgende fremsende det trykte og underskrevne regnskab, når dette foreligger.

Endvidere skal institutter, der har intern revision indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

Koncerner omfattet af realkreditlovens § 77, stk. 5, skal alene indsende koncernregnskab på holdingniveau. Der kræves således som udgangspunkt kun ét koncernregnskab indsendt. Dette koncernregnskab er koncernregnskabet for den øverste modervirksomhed. Såfremt der i en koncern findes to finansielle holdingselskaber, vil det således være koncernregnskabet for det øverste finansielle holdingselskab, der skal indberettes. Dog kræves der uanset den organisatoriske placering udarbejdet og indsendt koncernregnskab for børsnoterede selskaber, jf. § 113. Finanstilsynet kan endvidere forlange særskilt delkoncernregnskab udarbejdet og indsendt.

Finansielle holdingselskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, i Finanstilsynets bekendtgørelse om pengeinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og udarbejder og indsender regnskab i henhold til bestemmelserne heri, skal ikke indsende regnskab for holdingselskabet eller holdingkoncernregnskab. Finanstilsynet kan dog forlange særskilt delkoncernregnskab for realkreditkoncernen udarbejdet og indsendt, jf. RK-skemaerne.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning.

For danske datterselskaber skal årsregnskaber for datterselskaber, der er fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber eller kreditinstitutter udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i de respektive regnskabsbekendtgørelser for de pågældende selskaber.

Årsregnskaber for øvrige danske datterselskaber udarbejdes i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion, valgte revisorer og for danske datterselskaber revisionschefen. Medmindre der er tale om et udenlandsk datterselskab, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For udenlandske datterselskaber gælder følgende regler

Der skal udarbejdes og til Finanstilsynet indsendes et årsregnskab udarbejdet efter de lokalt gældende regnskabsprincipper påtegnet af det udenlandske datterselskabs ledelse (direktion og bestyrelse) og de lokale valgte revisorer såvel som et årsregnskab udarbejdet efter de danske regnskabsprincipper. Det efter danske principper udarbejdede årsregnskab skal påtegnes af datterselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) eller af moderselskabets direktion.

Finanstilsynet accepterer at modtage regnskaber fra udenlandske datterselskaber på dansk, svensk, norsk og engelsk.

Angående revisionen

Der henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og koncerner.

Kvartalsindberetning herunder indberetning af halvårsregnskabet

Til § 133

Bestemmelserne om posterne i resultatopgørelsen finder fuldt ud anvendelse på halvårsregnskaberne, bortset fra at resultatopgørelsens post 15. Skat ikke medtages i halvårsregnskabet, og at instituttets/-koncernens resultat før skat (for året til opgørelsestidspunktet) føres under passivpost 7a. Resultat år til dato.

Institutter, der indbetaler a conto skat skal ikke udgiftsføre den betalte a conto skat i halvårets resultatopgørelse. Den betalte a conto skat føres indtil årsopgørelsen under aktivpost 12. Andre aktiver.

Der er ikke krav om udarbejdelse af kvartalsregnskab, alene om indberetning af kvartalsregnskabsoplysninger. Skulle et institut vælge at offentliggøre et kvartalsregnskab, finder bestemmelserne om halvårsregnskabet tilsvarende anvendelse.

Institutter kan dog for 1. og 3. kvartal undlade at offentliggøre alle de noteoplysninger, der kræves til halvårsregnskaberne, såfremt instituttet opfylder, hvad der svarer til Københavns Fondsbørs' krav til delårsrapporter, samt oplyser om forhold af væsentlig betydning for regnskabstallende. Instituttet må dog ikke kalde de offentliggjorte regnskabsoplysninger for et kvartalsregnskab, hvis de ikke opfylder Finanstilsynets krav til halvårsregnskaber.

Til kapitel 13

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Til § 137

Institutter/koncerner der har anvendt overgangsbestemmelsen i stk. 3, om at beløb i opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver, skal oplyse dette i noterne, medmindre der er tale om beløb af uvæsentlig betydning.

Vedrørende indberetningsskemaer

Ved indberetning til offentlige myndigheder - herunder af månedsbalancer m.v., kvartals- og årsregnskaber - hvori indgår sondringer mellem mellemværender med erhvervskunder og med ikke-erhvervskunder eller gruppering efter kundens sektor/branchemæssige tilhørsforhold, anvendes de klassifikationer, som meddeles pengeinstitutterne af Danmarks Statistik i forbindelse med de kvartalsvise sektor/branchestatistikker.

Således defineres erhvervskunder som kunder, til hvis CPR-nummer der er knyttet et CVR-nummer. Hvor dette er tilfældet, betragtes alle mellemværender, kunden har med instituttet, som erhvervsmæssige mellemværender.

Det forudsættes, at institutterne sikrer sig kundens CVR-nummer, hvor et sådant foreligger. Der gøres dog opmærksom på, at Danmarks Statistik tilbyder en CPR-nummerkonvertering, der netop sammenkobler CPR-numre og CVR-numre, hvor en sådan kobling foreligger. Det anbefales, at institutterne benytter denne CPR-konvertering, således at opdelingen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige mellemværender bliver ensartet og korrekt.

Danmarks Statistiks CPR-konvertering knytter ikke CVR-numre til CPR-numre, hvis den eneste grund til at en sådan forbindelse eksisterer er, at personen er interessent eller kommanditist. Der kan dog stadig være kundeforhold, hvor det enkelte institut vil opleve, at kunden ifølge CPR-konverteringen har tilknyttet et CVR-nummer og dermed klassificeres som erhvervskunde, mens kunden og/eller instituttet umiddelbart opfatter mellemværendet som et ikke-erhvervsmæssigt mellemværende. Man bør imidlertid i dette tilfælde henholde sig til definitionen af en erhvervskunde - jf. ovenfor - og kun såfremt kunden fastholder, at han ikke i nogen sammenhæng har tilknytning til et CVR-nummer, betragte mellemværendet som fejlagtigt placeret.

Generelt om udfyldelse af skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0'er eller lades blanke.

Der skal som udgangspunkt ikke anføres fortegn. Udgifter og indtægter anføres således begge uden fortegn. Post 6. Kursreguleringer betragtes som en indtægtspost, således at i tilfælde hvor posten udgør en netto udgift angives beløbet med minus. Post 11. Tab og nedskrivninger betragtes som en udgiftspost, således at i tilfælde hvor posten udgør en netto indtægt angives beløbet med minus.

Hvor et nummereret RK-, RE- eller RF -skema ikke specifikt er omtalt nedenfor, gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende RI-skema for såvel RI- som RK-, RE- og RF-skemaer.

Til RI1

Under overskudsfordelingens post 2. Overførsler fra reserver kan overføres reserver i det omfang dette tillades af lovgivningens og vedtægters kapitalkrav.

Til RI4

Kernekapital efter fradrag opgøres i henhold til Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters kapitaldækning.

Solvensprocenten beregnes efter bestemmelsen i realkreditlovens § 53, stk. 1.

Til RI5-6

Ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter i skema RI5-6 placeres nominel værdi samt markedsværdi af afledte finansielle instrumenter efter restløbetid. Kontrakterne opdeles i de angivne løbetidsbånd i henhold til udløbstidspunktet for de enkelte kontrakter.

Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 71-75.

Netto markedsværdier opgøres som summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver instrumenttype.

Nominel værdi opgøres som den nominelle værdi af det underliggende aktiv ganget med en eventuel valutakurs (spotkursen på opgørelsestidspunktet).

For valutaterminskontrakter føres såvel nominel værdi som markedsværdien under posten Terminer/futures, køb, hvis der er tale om en købskontrakt, og under Terminer/futures, salg, hvis der er tale om en salgskontrakt.

For kontrakter, der kan falde under flere kategorier i skemaerne, tages kontrakten med under den kategori, der repræsenterer kontraktens mest dominerende del. En renteterminsforretning i fremmed valuta skal eksempelvis medtages under rentekontrakter.

Under Optioner, erhvervede henholdsvis Optioner, udstedte, omfattes såvel købs-(call-) som salgs(put)optioner.

Felterne vedrørende Andre afledte kontrakter er alene ment som en fremtidssikring af skemaerne, og vil ikke umiddelbart forventes benyttet.

I årsregnskabet for 1999 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Såfremt det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at foretage den foreskrevne opdeling af terminsforretninger, kan opdelingen undlades for årsregnskabet 1999.

Til RI7

Under Netto markedsværdi i alt opgøres summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver af de angivne instrumenttyper for alle kontrakter.

Sammentællingen af den samlede nettomarkedsværdi i skemaets nederste højre hjørne skal svare til summen af positive og negative markedsværdier i RI8.

I årsregnskabet for 1999 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til RI8

Under positive henholdsvis negative markedsværdier skal de samlede positive henholdsvis negative markedsværdier for de enkelte typer kontrakter opgøres. Markedsværdierne opgøres efter reglerne i §§ 71-75.

Ved positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi opgøres gennemsnittet af de samlede positive kursværdier og gennemsnittet af de samlede negative kursværdier for de enkelte typer kontrakter.

Gennemsnitsberegningerne skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 106, stk. 1.

I årsregnskabet for 1999 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til RI9

Ved opgørelse af ikke-garanterede kontrakter henvises til definitionen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 33, jf. nr. 32.

I årsregnskabet for 1999 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til RI10

Med tilgodehavender i restance ultimo menes tilgodehavender i restance pr. medio januar.

Til RI14

Institutterne skal alene indberette og i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af personlige lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i instituttets direktion, bestyrelse og repræsentantskab, og ikke indberette eller i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af engagementer med selskaber, hvori direktions- eller bestyrelsesposter varetages af medlemmerne i instituttets direktion eller bestyrelse.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et interessentskab, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem, eller et medlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Til RI16

For finansielle omsætningsaktiver kan instituttet/koncernen anvende værdien i årsregnskabet for 1998 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 2000, som købspris.

Et finansielt anlægsaktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt nedskrevet, men skal forblive indeholdt i totalen så længe ejerskabet består.

Anskaffelsesprisen for finansielle anlægsaktiver er den erlagte købspris og ikke bogført værdi.

Ejerandele i interessentskaber bogføres, alt efter ejerandelens størrelse og instituttets indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af interessentskabet, under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller under aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Til RI17

Et immaterielt aktiv skal udgå af noten, når det er fuldt afskrevet.

Til RI18

Driftsmidler består af maskiner og inventar, eksempelvis kontormaskiner, biler, EDB-anlæg og

boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen, jf. § 37 i lov om tinglysning.

Et materielt aktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt afskrevet, men skal forblive indeholdt i totalerne i hele aktivets levetid.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 58, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

I resultatopgørelsen føres straksafskrivningen under post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.

Til RI24

Post 11. Tab og nedskrivninger på fordringer består dels af de i året konstaterede tab uden forudgående nedskrivning fratrukket det, der er indgået på tidligere afskrevne fordringer, dels af forskydningen i nedskrivninger fra primo til ultimo året udtrykt ved tilgangen af nedskrivninger fratrukket tilbageførte af nedskrivninger.

Nedskrivninger i årets løb omfatter nedskrivninger på engagementer hvorpå der ikke var nedskrevet primo året, samt mernedskrivninger på engagementer, hvorpå der var nedskrevet primo året.

Nedskrivninger, der er konstateret tabt omfatter den andel af en given nedskrivning primo året, som i løbet af året konstateres endeligt tabt. Såfremt nedskrivningen primo var større end det endeligt konstaterede tab tilbageføres den resterende del af nedskrivningen under Tilbageførte nedskrivninger.

Tilbageførte nedskrivninger omfatter tilbageførsel af nedskrivninger på engagementer, hvor begrundelsen for de foretagne nedskrivninger ikke længere består.

Såfremt det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at foretage den foreskrevne opdeling af nedskrivninger der er konstateret tabt og tilbageførte nedskrivninger på det enkelte engagement, kan opdelingen undlades for årsregnskabet 1999.

Til RI27

Ved kreditinstitutafdelinger forstås selvstændige salgssteder. Dette omfatter områdekontorer og regionskontorer, men ikke franchisetagere som eksempelvis ejendomsmæglerkæder.

Ansatte beskæftigede med kreditinstitutvirksomhed er de ansatte, som ikke er beskæftiget inden for serviceområder som for eksempel kantine, rengøring m.v.

Til RK20

I forbindelse med indberetningen af foreløbige regnskabsoplysninger kan skemaet indsendes på papir.

De i skemaet anførte oplysninger skal gives for den enkelte virksomhed i overensstemmelse med det senest reviderede årsregnskab.

For mellemværender (koncernens tilgodehavender i/og gæld til de respektive virksomheder) er det tilstrækkeligt alene at oplyse totaler for grupperne

Associerede virksomheder,

Øvrige betydende kapitalandele.

Materiale, der kan indberettes på papir i forbindelse med indberetning af foreløbige regnskabsoplysninger om årsregnskabet

Underskrift på skema RI29 hhv. RK24.

Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

RI28 (gælder kun institutter).

Materiale, der indsendes som led i indsendelse af revideret og godkendt årsregnskab

Institut- henholdsvis koncernregnskab, herunder årsberetning.

Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med de foreløbigt indberettede oplysninger om årsregnskabet (RI/RK), eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

Årsregnskaber for datterselskaber (gælder kun institutter).

Årsregnskab for finansielt holdingselskab (gælder kun institutter).

Kopi af revisionsprotokollatet vedr. årsregnskabet.

Kopi af intern revisionsprotokol vedr. årsregnskabet.

Finanstilsynet, den 14. december 1999