Legislator Case Law & Legislation
C19991104460 DK

Vejledning til fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1999

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 1

Selskab

Reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med selskabets foreløbige årsregnskab (FÅ-skemasættet)

Materialet skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned.

Hermed fremsendes (sæt x)

!

Underskrift på skema FÅ25.

!

Nøgletalsoplysninger, jf. skemaerne FÅ23-24 (kan indberettes elektronisk)

!

Eventuelle ekstra noter, som selskabet ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

!

Oversigt over selskabets beholdning af aktier, kapitalandele og investeringsforeningeandele m.v., jf. regnskabsbekendtgørelsen § 126, stk. 5

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 1

Koncern

Reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende materiale der indberettes på papir til Finanstilsynet i forbindelse med koncernens foreløbige årsregnskab (KÅ-skemasættet)

Materialet skal være finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar.

Hermed fremsendes (sæt x)

!

Underskrift på skema KÅ21

!

Nøgletalsoplysninger, jf. skemaerne KÅ21 (kan indberettes elektronisk)

!

Eventuelle ekstra noter, som koncernen ønsker at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

!

Indberetningen vedrører (sæt X)

!

Holdingkoncernen

!

Fondsmæglerselskabskoncernen

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 2

Selskab./Koncern

Reg.nr.

Dato

Indberetning af rettelse til årsregnskaber

Side

FÅ/

KÅ

Felt-

num-

mer

Rettes til

1.000 kr.

Indberettede beløb

1.000 kr.

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FÅ/KÅ) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 2

Selskab./Koncern

Reg.nr.

Dato

Indberetning af rettelse til kvartals- og halvårsindberetninger

Side

FK/

KK

Felt-

num-

mer

Rettes til

1.000 kr.

Indberettede beløb

1.000 kr.

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FK/KK) anførte nummer. såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 3

Selskab

Reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende indsendelse af selskabets endelige årsregnskab.

Materialet skal indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Hermed fremsendes i 3 eksemplarer (sæt x)

!

Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt x)

!

Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (FÅ), eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

!

Kopi af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet.

!

Kopi af intern revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

!

Årsregnskabet for finansielt holdingselskab.

!

Årsregnskaber for datterselskaber.

!

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 3

Koncern

Reg.nr.

Regnskabsår

Følgeskrivelse vedrørende indsendelse af koncernens endelige årsregnskab

Materialet skal indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Hermed fremsendes i 3 eksemplarer (sæt x).

!

Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning.

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt x)

!

Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab (KÅ), eller såfremt dette ikke er tilfældet en redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

!

Kopi af revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet.

!

Kopi af intern revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

!

Eventuel henvendelse vedrørende regnskabet kan ske til

Navn

Tlf.

Vejledning 1999 11044 Historic

Bilag 4

Fondsmæglerselskabets navn

Reg.nr.

Følgende personer kan kontaktes vedrørende månedlig kapitaldækningsopgørelse, kvartalsregnskab og årsregnskab.

Navn/Navne

Tlf.nr.

Underskrift

Vejledning 1999 11044 Historic

Vejledning til fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1999

Vejledningen omfatter samtlige fondsmæglerselskaber herunder børsmæglerselskaber, samt filialer af fondsmæglerselskaber med hjemsted i et land uden for den europæiske union bortset fra lande, som Fællesskabet har indgået en samarbejdsaftale med.

Tilføjelser og ændringer i forhold til Finanstilsynets vejledning vedrørende fondsmæglerselskabernes årsregnskaber for 1998 af 9. december 1998 er anført med kursiv.

1.

Generelt vedrørende årsregnskabet for 1999

1.1

Regnskabsbekendtgørelsen m.v.

Årsregnskabet for 1999 aflægges efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om fondsmæglerselskabers regnskabsaflæggelse af 10. januar 1996 samt den ændringsbekendtgørelse om fondsmæglerselskabers regnskabsaflæggelse, der udstedes i december 1999, jf. § 23, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr. 659 af 12. august 1999 af lov om fondsmæglerselskaber. Lovbekendtgørelsen kan hentes på internettet (www.retsinfo.dk). Se punkt 8 i denne vejledning vedrørende ændringsbekendtgørelsen.

1.2

Indberetning til tilsynet.

1.2.1.

Foreløbige årsregnskaber.

Det indberettede materiale skal være forsynet med de noter ud over de skemalagte noter, som selskabet/koncernen agter at medtage i det endelige årsregnskab.

Det foreløbige årsregnskab skal indberettes til tilsynet og skal omfatte følgende

For fondsmæglerselskabet. Skemaerne FÅ1-FÅ24, der indberettes elektronisk inden udgangen af januar 2000. FÅ 23-24 kan indberettes på papir for årsregnskabet 1999.

For koncernen, hvis fondsmæglerselskabet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en finansiel holdingkoncern, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3. skemaerne KÅ1-KÅ21, der indberettes elektronisk, så de er Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar 2000. KÅ 20-21 kan indberettes på papir for årsregnskabet 1999. For finansielle holdingkoncerner skal det foreløbige koncernårsregnskab alene indberettes på holdingniveau. Denne indberetning foretages under fondsmæglerselskabets registreringsnummer.

Derudover indberettes en oversigt, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 126, stk. 5, over selskabets beholdning af aktier, kapitalandele og investeringsforeningsandele mv. på papir i ét eksemplar. Det bemærkes, at oplysningerne herom skal svare til de i balancen og noterne til årsregnskabet tilsvarende beløb. Dette gælder ikke alene for så vidt angår det samlede beløb, men også hvad angår delbeløb som for eksempel opdelingen i børsnoterede og ikke-børsnoterede værdipapirer.

./.Samtidig med indberetningen anmodes selskabet/koncernen om at fremsende vedlagte følgeskrivelse vedrørende det foreløbige årsregnskab.

Endvidere skal tilsynet anmode selskabet om sammen med det foreløbige årsregnskab at indsende vedlagte blanket over selskabets kontaktpersoner vedrørende kapitaldækningsopgørelserne og kvartalsregnskaberne.

Mindre ændringer/rettelser til skemaerne FÅ1-24 samt skemaerne KÅ1-21 indberettes på vedlagte rettelsesskema. Større ændringer/rettelser til skemaerne kan efter forudgående aftale med tilsynet indberettes elektronisk.

1.2.2.

Generelt vedrørende elektroniske indberetninger

For at sikre en korrekt elektronisk indberetning skal det understreges, at filopbygning, filnavne, volume labels, mærkning af medie samt udfyldning af følgeseddel nøje skal følge beskrivelsen i "Vejledning vedrørende EDB-indberetning til Finanstilsynet", for at indberetningen accepteres som rettidigt modtaget.

I forbindelse med filindhold skal følgende specielt fremhæves

-

afdelingsnummer for fondsmæglerselskaber skal indberettes som 00

-

perioden for det foreløbige årsregnskab for 1999, skal indberettes som 199912

-

Alle blanketter i blanketsættet skal indberettes, uanset om der er tal til blanketten eller ej.

Ved indberetning af FV- og KV-blanketter skal der altid indberettes forekomst 9999 (totalen), også selvom der ikke er nogle forekomster til blanketten."

1.2.3

Endelige årsregnskaber og revisionsprotokollater

Selskabet/koncernen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og inden udgangen af marts 2000 indsende det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab samt årsberetning til Finanstilsynet. Herudover skal selskabet fremsende en af bestyrelsen underskrevet kopi af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabet for 1999.

Endvidere skal selskaber, der har intern revision, indsende en kopi af det interne revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet 1999. Såfremt der i revisionsprotokollaterne vedrørende årsregnskabet (såvel den interne som den eksterne) er henvisninger til tidligere protokollater eller andet materiale, der ikke tidligere er fremsendt til Finanstilsynet, skal de pågældende protokollater eller det pågældende materiale vedlægges årsprotokollatet i kopi.

Herudover skal selskabet samtidig fremsende en erklæring fra direktionen om, at det endelige årsregnskab er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab.

./. Endelig anmodes selskabet om at medsende vedlagte følgeskrivelse vedrørende endeligt årsregnskab.

Årsregnskabet skal opstilles i overensstemmelse med FÅ- henholdsvis KÅ-skemaerne suppleret med sammenligningstal for foregående årsregnskab, årsberetning, anvendt regnskabspraksis samt eventuelle supplerende noter, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 127. Regnskabet skal være underskrevet af fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion og generalforsamlingsdirigent og påtegnet af fondsmæglerselskabets revisorer, og mindst et af de to indsendte eksemplarer skal være påført originale underskrifter (ikke fotokopi). Det henstilles, at alle underskrifter suppleres med navnet i maskinskrift.

Tilsynet skal indskærpe, at såfremt det reviderede og godkendte årsregnskab ikke er i overensstemmelse med det indberettede foreløbige årsregnskab, skal direktionen som supplement indsende en redegørelse for, hvilke ændringer, der er foretaget med angivelse af dato for rettelsen.

Det bemærkes, at finansielle holdingselskaber som defineret i regnskabsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3 er omfattet af regnskabsreglerne for fondsmæglerselskaber. For finansielle holdingselskaber indsendes derfor senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt og senest inden udgangen af marts 2000 et revideret og af bestyrelsen godkendt årsregnskab og årsberetning. Regnskabet skal endvidere være opstillet i overensstemmelse med FÅ-skemaerne suppleret med sammenligningstal for foregående årsregnskab, anvendt regnskabspraksis samt eventuelle supplerende noter, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 127.

Kravene til revisionsprotokollen fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse af lov nr. 501 af 30. juni 1998 om statsautoriserede revisorer samt tilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner. Paragrafhenvisningerne nedenfor er til den nye revisionsbekendtgørelse, der udstedes i december 1999.

1.2.4.

Revision

Revisionen skal være opmærksom på, at kapitel 9 i revisionsbekendtgørelsen vedrører særbestemmelser for fondsmæglerselskaber. Nedenfor refereres der bl.a. eksplicit til uddrag af paragrafferne 29 og 30 i kapitel 9.

1.2.4.1.

Eventuelle kritiske bemærkninger i revisionsprotokollatet, jf. revisions

bekendtgørelsens § 4, stk. 2, 2. pkt.

Af § 4, stk. 2, 2. pkt. i Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner fremgår det, at revisorerne i et særskilt afsnit i protokollatet vedrørende årsregnskabet skal opsummere samtlige kritiske bemærkninger.

Fondsmæglerselskabernes bestyrelser kan over for Finanstilsynet kommentere de eventuelle kritiske bemærkninger revisionen i henhold til ovenstående bestemmelse har opsummeret, herunder oplyse om der er iværksat foranstaltninger på baggrund af de kritiske bemærkninger, eller hvilke tiltag bestyrelsen agter at foranstalte som følge af bemærkningerne. Bestyrelsens bemærkninger kan indsendes til Finanstilsynet i forbindelse med indsendelsen af revisionsprotokollatet.

1.2.4.2.

Revisionsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 1

Ifølge revisionsbekendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 1, skal revisorerne kontrollere om, der føres kontrol med fondsmæglerselskabets beholdninger af enhver art, herunder såvel kunders som selskabets egne beholdninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter det påhviler en værdipapirhandler at træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer.

Finanstilsynet har i skrivelse af 18. juni 1998 til fondsmæglerselskaberne meddelt, at bestemmelsen i § 6, stk.1, nr. 2, bl.a. skal sikre, at fondsmæglerselskaber ikke må benytte kunders midler for egen regning. Der henvises i øvrigt til denne skrivelse. Skrivelsen er vedlagt som bilag.

Det kan supplerende oplyses, at et fondsmæglerselskab skal organisere sin virksomhed således, at selskabet heller ikke kan anvende (nogle) kunders midler for andre kunders regning.

1.2.4.3.

Revisionsbekendtgørelsens §29, stk 1, nr. 3

Ifølge § 29, stk. 1, nr. 3 skal de valgte revisorer kontrollere om fondsmæglerselskaber, der har tilladelse i henhold til § 3, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber, og som udfører tjenesteydelser med derivatkontrakter, afdækker derivatkontrakterne med andre værdipapirhandlere.

Fondsmæglerselskaber, der alene opfylder kapitalkravet i fondsmæglerselskabslovens § 3, stk. 3, har ikke tilladelse til at handle for egen regning, men kan formidle derivatkontrakter. Derfor skal kundernes derivatkontrakter afdækkes hos andre værdipapirhandlere.

1.2.4.4.

Revisionsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2

Ifølge revisionsbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 2, skal revisorerne påse, at fondsmæglerselskabets virksomhed er i overensstemmelse med dets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed.

I denne forbindelse henvises til § 1 og bilag 1 til lov om fondsmæglerselskaber, idet det skal bemærkes, at fondsmæglerselskabets tilladelse skal omfatte alle de værdipapirer (instrumenter), som fondsmæglerselskabet tilbyder tjenesteydelser med. Det gælder også, når disse indgår i en portefølje eller managed account.

Revisionen skal ligeledes være opmærksom på, at selskaber med tilladelse efter § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 659 af lov om fondsmæglerselskaber af 12. august 1999 med aktiekapitalkrav svarende til 300.000 euro samt selskaber under overgangsordning for kapitalkrav, der pr. 1. januar 1999 udgør et beløb svarende til 150.000 euro, ikke må handle for egen regning. Egenkapitalen kan placeres i overensstemmelse med lovens § 3, stk. 2, 2. pkt. men ikke konstant "vendes" i markedet.

Revisionen skal som følge heraf påse, dels at selskabets egenpositioner er udtryk for placering af egenkapitalen, dels at bestyrelsens instruks til direktionen for så vidt angår placering af egenkapitalen følges.

1.2.5.

Indberetninger om problemer i fondsmæglerselskaber

Ifølge §' 23 i lov om fondsmæglerselskaber gælder kapitel 7 i lov om banker og sparekasser for fondsmæglerselskaber. Det medfører, at et fondsmæglerselskab og de valgte revisorer i medfør af § 35 i lov om banker og sparekasser, jf. § 23 i lov om fondsmæglerselskaber, straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for fondsmæglerselskabets fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisorer i virksomheder, som fondsmæglerselskabet har snævre forbindelser med.

Hvis et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion eller revision må formode, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder solvenskravet i § 16, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, skal den pågældende i medfør af stk. 3 straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan da meddele en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

1.2.6.

Ny lovbestemmelse om tilladelse til indgåelse af engagementer

Finanstilsynet skal henlede opmærksomheden på den ny bestemmelse i § 20 a, stk. 1 i lov om fondsmæglerselskaber, hvorefter et fondsmæglerselskab ikke må indgå engagementer med virksomheder eller personer, som gennem aktiebesiddelse eller på anden måde direkte eller indirekte har en afgørende indflydelse på fondsmæglerselskabets dispositioner, eller er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.

Bestemmelsen medfører, at der skal søges om tilladelse til engagementer med aktionærer m.fl.

1.2.7.

Ny lovbestemmelse om fast ejendom

Et fondsmæglerskab må ifølge den nye § 21 a ikke eje fast ejendom eller have aktier (andele) i ejendomsselskaber til en højere bogført værdi end 20 pct. af fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital. Ejendomme, som et fondsmæglerselskab har erhvervet for deri at drive fondsmæglervirksomhed er dog ikke omfattet af bestemmelsen.

Ifølge overgangsbestemmelsen i § 4 side 19 i lovbekendtgørelsen finder bestemmelsen dog ikke anvendelse, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er erhvervet før datoen for lovforslagets fremsættelse for folketinget den 8. oktober 1998. Disse aktiver kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse for Folketinget den 8. oktober 1998.

1.2.8.

Ny lovgivning om krav til finansielle holdningselskaber

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på brev af 28. juni 1999 til fondsmæglerselskaberne og deres revisioner, hvori tilsynet orienterede om de nye krav. Brevet er vedlagt.

1.2.9.

Generalforsamling

Der henvises til bestemmelserne i bank- og sparekasselovens § 36, stk. 2.

1.2.10.

Offentliggørelse af årsregnskaberne

Der henvises til regnskabsbekendtgørelsens §§ 128-133.

For så vidt angår de noter, der er angivet på fællesform FÅ/KÅ bemærkes, at tilsynet tillader, at selskabet/koncernen i et eventuelt trykt regnskab ændrer opstillingen og rækkefølgen under forudsætning af, at samtlige noteoplysninger medtages.

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Hvis det er nødvendigt for ikke at vise løn og vederlag for et enkelt medlem af en kategori af ledelsesmedlemmer, vil Finanstilsynet tillade, at ikke-børsnoterede selskaber i et eventuelt trykt regnskab og i FÅ/KÅ-regnskabet i stedet kan vise løn og vederlag samlet for to kategorier eller, hvis kun en kategori modtager sådanne beløb, kan undlade at specificere beløbet. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet i stedet føre beløbet under resultatopgørelsens post 8.2.1 Lønninger og undlade at offentliggøre noteoplysningen ad. resultatopgørelsens post 8.1. på FÅ08/KÅ07.

Den sidste fremgangsmåde kan tillige anvendes i situationer, hvor to kategorier modtager sådanne beløb, men hvor beløbet for den ene kategori er så lille eller af en sådan karakter, at løn og vederlag for en enkelt person alligevel tilnærmelsesvis vil fremgå selv ved en sammenlægning af beløbet for de 2 kategorier.

Vedrørende anlægsnoterne på FÅ 10, FÅ 11, FÅ 12, FÅ 13 henholdsvis KÅ 9, KÅ 10, KÅ 11, KÅ 12 kan selskabet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægstype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Endelig kan selskabet undlade at anføre sammenligningstal til noterne vedr. uafviklede forretninger på FÅ 15 og FÅ 16.

2.

Definitioner

2.1

Kredit- og finansieringsinstitutter

Regnskabsbekendtgørelsens § 2, nr. 3 og 4, indeholder en definition af henholdsvis kredit- og finansieringsinstitutter. I bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for fondsmæglerselskaber af 18. september 1997 er der i bilag 5 side 30 endvidere angivet eksempler på kreditinstitutter og finansieringsinstitutter.

2.1.1.

Afgrænsning af danske kreditinstitutter

På Finanstilsynets internetadresse (www.ftnet.dk) er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, inklusive de institutter, der ikke omfattes af bank- og sparekasseloven.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er pr. 9. august 1999 følgende danske institutter kreditinstitutter

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond i likvidation

BRFkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Realkredit Danmark A/S

Nykredit A/S

TOTALKREDIT Realkreditfond

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Kommunekredit

Danske Kredit Realkreditaktieselskab

Unikredit Realkreditaktieselskab

FIH Realkredit A/S

BG Kredit A/S

2.1.2

Udenlandske kreditinstitutter.

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998 indeholder en liste over kreditinstitutter i EU pr. 31. december 1997. Oversigten revideres årligt.

2.2.

Indlån forudbetalinger - marginindskud

Tilsynet skal indskærpe, at det ifølge lov om fondsmæglerselskaber ikke er blandt de tilladte tjenesteydelser at modtage indlån fra kunder. Eneberettigede til at modtage indlån fra offentligheden er ifølge bank- og sparekasselovens § 1, stk. 5 alene pengeinstitutter, staten, kreditinstitutter omfattet af § 7 f og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i §§ 6 a eller 6 c.

Marginindskud, der ligger til sikkerhed for indgåede derivatforretninger samt forudindbetalinger, betragtes ikke som indlån. Der henvises til Finanstilsynets skrivelse af 18. juni 1998 vedrørende fondsmæglerselskabers behandling af kunders marginindskud mv. samt til pkt. 1.2.4.2. ovenfor

Det kan supplerende oplyses, at et fondsmæglerselskab skal organisere sin virksomhed således, at selskabet heller ikke kan anvende (nogle) kunders midler for andre kunders regning.

3.

Status

3.1.

Værdiansættelse af posterne i balancen samt ikke-balanceførte poster

Ved værdiansættelse af værdipapirer, der i henhold til regnskabsbekendtgørelsens værdiansættelsesregler skal opføres til de officielt noterede kurser, anvendes den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs "Alle handler" som den officielt noterede kurs for papirer, der er noteret på Københavns Fondsbørs.

3.2

Bogføring af aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster

3.2.1.

Passivposterne

3.2.1.1.

Hensættelser til øvrige omkostninger

Passivposten "Hensættelser til omkostninger" til brug for omstruktureringer, edb-udvikling m.v.

Det skal præciseres, at det ikke er i overensstemmelse med periodiseringsprincippet i bank- og sparekasselovens § 32, stk. 1, nr. 4, samt regnskabsbekendtgørelsens § 29 at foretage hensættelser til forventede omkostninger, når disse skal afholdes med henblik på at skabe grundlag for fremtidig indtjening.

Bortset fra beløb til dækning af tab og omkostninger, som selskabet på balancetidspunktet har en forpligtigelse eller en sandsynliggjort forpligtigelse til at afholde, må der under posten "Hensættelser til omkostninger" sædvanligvis kun forekomme hensættelser til udgifter i forbindelse med afvikling af aktiviteter eller andre restruktureringsudgifter, der ikke har sammenhæng med det fremtidige indtjeningsgrundlag.

Det er ikke tilstrækkeligt kriterium for at hensætte til udgifter, at der er truffet beslutning om, at de pågældende udgifter senere skal afholdes.

4.

Vejledning til de enkelte årsregnskabsskemaer samt skemaer til supplerende notekrav.

FÅ3/KÅ3.

Overskudsfordelingspost 2.1. Overført fra tidligere år

Det bemærkes at selskaberne ikke skal føre hele passivpost 7.5.1 overført fra tidligere år her. Formålet med denne overførselspost er blot at vise en eventuel overførsel, der stammer fra passivpost 7.5.1.

Finanstilsynet skal henlede opmærksomheden på, at egenkapitalpost 7.3 Reserver, vedrører bundne, lovgivne eller vedtægtsmæssige henlæggelser, jf. § 35 i regnskabsbekendtgørelsen. Under egenkapitalpost 7.5.2. Overført af årets resultat føres den del af regnskabsårets overskud eller underskud, der ikke er fordelt på andre poster under egenkapitalen eller anvendt til andre formål, jf. § 36 i regnskabsbekendtgørelsen.

FÅ8/KÅ7.

Opdeling af resultatopgørelsesposterne 4 og 5 på skema FÅ8/KÅ7

Da tilsynet har kunnet konstatere konkrete problemer med at fordele modtagne/afgivne kurtager, gebyrer og provisionsindtægter på skema FÅ8/KÅ7 skal tilsynet præcisere, at indtjeningen fra afledte finansielle instrumenter skal fordeles på de underliggende aktiver.

Et restbeløb af eksempelvis porteføljeaftaler, der måtte opstå efter fordelingen på de angivne punkter under resultatopgørelsesposterne 4 og 5, kan eventuelt medtages i det foreløbige årsregnskab, under punkt 1. obligationer, samtidig med at en specifikation herom fremsendes til Finanstilsynet. Restbeløbet i det endelige årsregnskab kan anføres under et ekstra 5. punkt.

5.

Indberetning af kvartalsregnskab for 4. kvartal 1999 samt kapitaldækningsopgørelse for 4. kvartal 1999.

Finanstilsynet afskaffede med virkning fra og med 4. kvartal 1998 regnskabsindberetningerne for 4. kvartal for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerkoncerner (KF- og KK-indberetningerne for 4. kvartal).

For så vidt angår kapitaldækningsbekendtgørelserne for 4. kvartal 1999 skal disse udarbejdes som sædvanligt. Dette indebærer, at der ved opgørelsen skal anvendes regnskabstal for 4. kvartal, selv om disse tal ikke indberettes til tilsynet.

Finanstilsynet vil i løbet af kort tid udstede en ny kapitaldækningsbekendtgørelse for fondsmæglerselskaber, der træder i kraft fra og med indberetninger vedrørende halvåret 2000. Den nye bekendtgørelse medfører, at der ved udarbejdelse af kapitaldækningsopgørelse ultimo 2000 skal anvendes regnskabstal fra det foreløbige årsregnskab. Der skal dog i opgørelsen anføres supplerende oplysninger vedrørende 4. kvartal om ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag opgjort med medtagelse af et eventuelt underskud i løbet af året men uden medtagelse af et eventuelt overskud, samt den i tilknytning hertil beregnede solvensprocent.

5.1.

Indberetning af kapitaldækningsopgørelse for december 1999 samt kapitaldækningsopgørelsen for 1. kvartal 2000

I forbindelse med indsendelse af kapitaldækningsopgørelse for december 1999 samt for kapitaldækningsopgørelsen for 1. kvartal 2000 for selskaber der opfylder aktiekapitalkravet efter § 3 stk. 2 i bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber af 12. august 1999, gives der en forlænget indsendelsesfrist på 15 (for koncerner 20) arbejdsdage efter udløbet af måneden. Den normale frist er 7 arbejdsdage (dog 10 arbejdsdage for koncerner).

For selskaber der opfylder aktiekapitalkravet efter § 3 stk. 3, og som derfor indsender kapitaldækningsopgørelser kvartalsmæssigt vil indsendelsesfristen være den normale på 15 arbejdsdage (for koncerner 20 arbejdsdage) efter udløbet af kvartalet.

Fra og med 2. kvartal 2000 vil ovennævnte frister vedrørende kvartalsindberetninger være indeholdt i den nye kapitaldækningsbekendtgørelse for fondsmæglerselskaber.

5.

Indberetning af kvartalsregnskaber.

5.1.

Løbende under-/overskud.

Det skal præciseres, at det underskud et selskab måtte have i løbet af året skal fradrages den ansvarlige kapital, hvorimod årets løbende overskud ikke må lægges til. Dette indebærer, at selskabet ikke i løbet af året må udbetale bonus på baggrund af medtaget løbende overskud i henhold til § 4 i lov om fondsmæglerselskaber om, at den ansvarlige kapital mindst skal svare til 25 % af både det foregående års faste omkostninger og vederlag udbetalt som provision.

5.2.

FK5/KK5

Noten ad. resultatopgørelsens post 4 og 5

Det skal præciseres, at opdelingen på denne post vedrører kvartalets tal, altså posterne FK0114/KK0114 og FK0115/KK0115, og ikke de tilsvarende år til dato poster.

6.

Indberetning af store engagementer

Når et fondsmæglerselskab indberetter store engagementer, skal fondsmæglerselskabet medtage sine indskud i pengeinstitutter, som også skal holdes inden for grænsen på 25 % af den ansvarlige kapital med tillæg af kortfristet supplerende kapital, jf. § 20 stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber.

For engagementer, der den 5. februar 1993 oversteg 25 % af et børsmæglerselskabs ansvarlige kapital, og som er indberettet senest den 1. april 1994, kan engagementsgrænsen dog under visse betingelser være op til 35 % frem til 31. december 2001, jf. § 38, stk. 3 og 4 i loven.

Finanstilsynet skal henlede opmærksomheden på, at alle poster i indberetningsskemaet skal udfyldes. Hvis der ikke er et beløb, der skal angives, skal posten udfyldes med nul.

7.

Regnskaber i euro

Endelige årsregnskaber kan udarbejdes i enten danske kroner eller euro.

Selskaber, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskaber i euro, vil indtil videre fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner. Selskaber, der får behov for at foretage en omregning mellem danske kroner og euro, bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

8.

Nye nøgletal fra og med årsregnskabet 1999

Finanstilsynet skal gøre opmærksom på, at der fra og med årsregnskabet for 1999 indføres nye nøgletal, der vil fremgå af bilag til en ændringsbekendtgørelse til regnskabsbekendtgørelsen, der udsendes ultimo december 1999. Af ændringsbekendtgørelsen fremgår det blandt andet, at selskaberne skal offentliggøre nøgletallene i årsregnskabet og i regnskabet for 1. halvår, og at nøgletallene indgår som en del af skemaindberetningerne til Finanstilsynet på halv- og helårsbasis.

I forbindelse med kravet om sammenligningstal for 5 år kan selskaberne undlade at anføre sammenligningstal for år der ligger forud for det første årsregnskab, selskabet har afleveret efter Finanstilsynets godkendelse. Som en overgangsbestemmelse kan nøgletalsoplysningerne for årsregnskabet 1999 indberettes på papir.

Finanstilsynet, den 8. december 1999

Lars Østergaard

/Ole Falkær Laustsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →