Vejledning om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning
Statutory Text (3 Articles)
Bilag
Skema A (Aktuarmæssig opgørelse af årets resultat)12)
Kr.
År
År 1
År 2
År 3
År 4
Renteresultat13)
Risikoresultat14)
Omkostningsresultat15)
Resultat af afgiven forret-
ning
Resultat af syge- og ulyk-
kesforsikring
Skat
Resultat før henlæggelser
Heri fraregnet
udgift til tilskrevet bonus16)
Henlagt til bonusudjæv-
ning
Henlagt til egnekapital
Udloddet udbytte
Skema B (Årets margener)17)
Kr.
Udgift/ind-
tægt i hen-
hold til 1.
ordens-
grundlagene
Udgift/ind-
tægt i hen-
hold til bo-
nusregulati-
verne (2. or-
den)
Faktisk resul-
tat, ifølge
regnskabet18)
Faktisk resul-
tat fratrukket
1. ordens ud-
gift/indtægt
Faktisk resul-
tat fratrukket
2. ordens ud-
gift/indtægt
Rente
Risiko
Omkostninger
Skema C (Resultaterne af følsomhedsanalyserne)19)
Bruttolivsfor-
sikringshen-
sættelser
Bonusudjæv-
ningshensættelser
Egenkapital
Basiskapital
Solvens-
margen
Regnskabstal
Scenarie 1
Scenarie 2
Scenarie 3
Scenarie 4
Scenarie 5
Skema D (Årets margen på omkostningspræmierne fordelt på omkostningsgrupper)20)
Kr.
1. ordens
omkost-
ningspræ-
mier
2. ordens
omkost-
ningspræ-
mier
Faktiske
omkostnin-
ger
Faktiske
omkostnin-
ger fratruk-
ket 1. or-
dens om-
kostnings-
præmier
Faktiske
omkostnin-
ger fratruk-
ket 2. or-
dens om-
kostnings-
præmier
Omkostningsgruppe 1
Omkostningsgruppe 2
Skema E (Årets margen på risikopræmierne fordelt på risikogrupper)21)
Kr.
1. ordens
risikopræ-
mier
2. ordens
risikopræ-
mier
Faktiske
risikoud-
gifter
Faktiske
risikoud-
gifter fra-
trukket 1.
ordens
risikopræ-
mier
Faktiske
risikoud-
gifter fra-
trukket 2.
ordens
risikopræ-
mier
Risikogruppe 1
Risikogruppe 2
Skema F (Årets margen på renteresultatet fordelt på forskellige beregningsgrundlags-
grupper)22)
Kr.
1. ordens
udgift
2. ordens
udgift
Faktisk
resultat23)
Faktisk
resultat
fratrukket
1. ordens
udgift
Faktisk re-
sultat
fratrukket
2. ordens
udgift
Eventuelle
Grundlagsrente 5%
Grundlagsrente 3%
Grundlagsrente 2%
Aktuelle
Grundlagsrente 5%
Grundlagsrente 3%
Grundlagsrente 2%
Kapitaliseringsprodukter
Forsikringsklasse III pro-
dukter
..
12) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat.
13) Renteresultatet vil typisk være lig med indtægter af investeringsaktiver incl. urealiserede gevinster med fradrag af tilskrevet rente til bruttolivsforsikringshensættelsserne og med fradrag af investeringsomkostninger. Renteafkast af administrationshensættelserne henføres til renteresultatet.
14) Risikoresultatet vil typisk være lig med risikoresultatet fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med eventuel korrektion for ændring i erstatningshensættelserne.
15) Omkostningsresultatet vil typisk være lig med omkostningstillæggene fra årsregnskabets note til ændring i bruttolivsforsikringshensættelserne med fradrag af erhvervelses- og administrationsomkostninger, herunder forøgelse af administrationshensættelserne.
16) Udgift til tilskrevet bonus er lig med den bonus, der er tilskrevet på tidspunktet for årsregnskabsaflæggelsen og som indgår i udgifterne til forøgelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne, via rente-, risiko- og omkostningsresultatet.
17) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer margenerne på det enkelte grundlagselement. Eventuel omkostnings- og sikkerhedstillæg fordeles mellem omkosninger og risiko i forhold til anvendelsen heraf på de to elementer.
18) Her overføres rente-, risiko- og omkostningsresultatet fra skema A.
19) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer virkningen af de 6 scenarier.
20) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
21) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante risikogruppers risikopræmie. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte struktur i bonusregulativerne vedrørende risiko. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
22) De i skemaet nævnte opdelingskriterier skal opfattes som eksempler. Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer renteforholdene i selskabet.
23) Faktisk resultat for rente fordeles forholdsmæssigt mellem delbestandene efter hensættelserne.
Vejledning om indholdet i den ansvarshavende aktuars beretning
Denne vejledning fastlægger krav til form og indhold af den ansvarshavende aktuars beretning, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1021 af 15. december 1999.
I
Aktuarens beretning skal indsendes af den ansvarshavende aktuar til Finanstilsynet senest 1 måned efter, at selskabets generalforsamling har godkendt det årsregnskab, beretningen vedrører.
Beretningen består af afsnit 1 14, jf. vejledningens afsnit II.
Den ansvarshavende aktuar vurderer, hvilke punkter der er relevante for det pågældende selskab. Såfremt et punkt ikke findes relevant anføres begrundelse herfor i beretningen. Finder den ansvarshavende aktuar, at der under de enkelte afsnit er yderligere forhold, der bør omtales, er aktuaren pligtig til at medtage disse, eventuelt under selvstændige overskrifter i afsnit 14.
Finanstilsynet meddeler, såfremt et forhold under afsnit 12 ikke længere kræver en særskilt uddybning i aktuarens beretning.
II
1. Indledning
Indledningen skal indeholde en kortfattet gengivelse af forhold, som aktuaren finder af særlig væsentlig betydning, og som er omtalt i beretningens øvrige afsnit.
Såfremt revisionen i revisionsprotokollen har haft særlige bemærkninger af aktuarmæssig karakter, oplyses disse, og aktuaren kommenterer dem, herunder hvilke tiltag der i denne anledning eventuelt er iværksat.
Ændrede forudsætninger og opgørelsesprincipper anføres, og konsekvenser beskrives.
2. Årets resultat
Der udarbejdes en aktuarmæssig analyse af årets resultat i henhold til årsregnskabet.
Selskabets solvensmargen og størrelsen af basiskapitalen oplyses.
Årets resultat forklares med udgangspunkt i noten til regnskabet vedrørende tilvæksten i bruttolivsforsikringshensættelserne, henlæggelse til bonusudjævning og udgiftsført skat. Der udarbejdes en opgørelse svarende til eksemplet i skema A1) . Oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser, kommenteres. Bevægelser i egenkapitalens delposter og bonusudjævningshensættelserne kommenteres.
Der udarbejdes en summarisk opgørelse over årets margen på hvert af de enkelte grundlagsele- menter. Resultatet af opgørelsen stilles op svarende til eksemplet i skema B2) . Oplysningerne i skemaet, herunder udviklingstendenser, kommenteres.
Yderligere forhold af betydning for vurdering af selskabets økonomiske situation anføres. Specielt kommenteres, hvis selskabets økonomiske status ved regnskabsårets afslutning afviger væsentligt fra det af selskabet budgetterede ved regnskabsårets begyndelse. Hvis selskabet er i en driftplansperiode, totalt eller for delbestande, beskrives hvorledes planen følges.
Udviklingen i selskabets regnsskabsnøgletal kommenteres.
3. Selskabets soliditet
For at vurdere selskabets soliditet skal der udarbejdes følsomhedsanalyser, ud fra antagelser om kursfald på aktier og ændringer i obligationsafkastet. Ud fra selskabets investeringsportefølje ultimo året udarbejdes som minimum følsomhedsanalyser ud fra øjeblikkelige ændringer i afkastet i følgende scenarier
30 % aktiekursfald for alle aktier3) .
1 procentpoints fald i de effektive obligationsrenter for alle løbetider.
1 procentpoints stigning i de effektive obligationsrenter for alle løbetider.
Hvis aktuaren anser det for betydningsfuldt for en vurdering af selskabets soliditet at inddrage følsomheden på ejendoms- eller indeksobligationsinvesteringerne udarbejdes følsomhedsanalyser ud fra øjeblikkelige ændringer i afkastet i nedenstående scenarier 4) og 5)
15 procents fald i værdien af ejendomsporteføljen.
0,5 procentpoints fald i inflationen4) .
For hvert af de nævnte tilfælde angives den umiddelbare betydning for størrelsen af bruttolivsforsikringshensættelserne5) , bonusudjævningshensættelserne, egenkapitalen, basiskapitalen og solvensmargenen. Resultaterne stilles op svarende til eksemplet i skema C6) . Oplysningerne i skemaet kommenteres.
Til belysning af selskabets fremtidige soliditet i forhold til disse scenarier fremregner og kommenterer aktuaren de ovennævnte scenarier i det antal år, der anvendes ved fastsættelsen af eventuelle bonusprognoser, dog mindst 10 år. Forudsætningerne, der lægges til grund for disse fremregninger, skal være lig med forudsætningerne for budgetter og eventuelle bonusprognoser.
Til belysning af budgetter og eventuelle bonusprognoser skal aktuaren herudover foretage fremregninger, hvori forudsætningerne om afkast, risiko og omkostninger ændres i såvel positiv som negativ retning i forhold til de forudsætninger, der ligger til grund for budgetter og eventuelle bonusprognoser.
Aktuaren kommenterer resultaterne af følsomhedsanalyserne, herunder de overvejelser om selskabets fremtidige situation, der ligger til grund for budgetterne. Aktuaren skal specielt kommentere udviklingen i selskabets solvensgrad, indtjeningsevne og aktivsammensætningens volatilitet. Såfremt der er påvist økonomiske positive eller negative udviklingstendenser, redegøres for, hvorledes dette er indgået i budgetterne.
Egenkapitalen vurderes i forhold til solvensmargenen. Bonusudjævningshensættelsernes størrelse vurderes i forhold til selskabets bonusudlodningspolitik. Størrelsen af egenkapitalen og bonusudjævningshensættelserne vurderes i forhold til selskabets investeringsprofil.
Varigheden på aktiverne og varigheden på forpligtelserne, eventuelt på delbestande, anføres og sammenlignes. Der redegøres for de forudsætninger, der ligger til grund for disse opgørelser.
Såfremt selskabet anvender lovaktiv ved modregning i bruttolivsforsikringshensættelserne og/eller medregning til basiskapitalen, foretages en vurdering af lovaktivets kvalitet. Specielt redegøres for sammenhængen mellem den del af genkøbsfradraget, der svarer til de uamortiserede erhvervelsesomkostninger, og størrelsen af lovaktivet.
Betydningen af selskabets genforsikringsaftaler vurderes. Der angives et skøn over, hvad et eventuelt bortfald af genforsikringsdækningen vil betyde.
Der foretages en vurdering af den økonomiske betydning af skattemæssige forhold, herunder betydningen af de realrenteafgifts- og pensionskafkastbeskatningsfrie midler.
4. Forsikringsbestandens udvikling
Med udgangspunkt i de af selskabet udarbejdede regnskabsskemaer til Finanstilsynet kommenterer og vurderer aktuaren i relevant omfang udviklingen i forsikringsbestandens enkelte specificerede områder, herunder til- og afgang, og de regnskabsførte forsikringsindtægter og -udgifter. Markante udsving i det enkelte år kommenteres, og det vurderes tillige, om der er tendenser i udviklingen.
Oplysningerne i regnskabsskemaerne kan opdeles i yderligere relevante grupperinger, der afspejler selskabets produktstruktur.
5. Analyse af omkostninger, risikoforløb og rente
Omkostninger
Der foretages en analyse af udviklingen i faktiske omkostninger, sammenholdt med beregningsgrundlagenes tillæg og omkostningsdækning før og efter bonus. Der redegøres for selskabets eventuelle forholdsregler i relation til den faktiske udvikling i administrationsomkostningerne.
De fordelingsnøgler, der anvendes ved fordeling af faktiske omkostninger imellem delbestande (herunder puljebestande, syge-og ulykkesforsikringsbestande, gruppelivsbestande), kommenteres og vurderes. Der udarbejdes en analyse af omkostningsbelastning på 1. orden henholdsvis 2. orden sammenholdt med de faktiske omkostninger efter eksemplet i skema D7) . Der redegøres for, om omkostningsfordelingen er rimelig.
Aktuaren overvejer tilstrækkeligheden og rimeligheden af genkøbsfradrag og overførselsregler. Aktuaren sammenholder de opkrævede genkøbsfradrag i de sidste 5 år med principperne for anvendelse af lovaktiv, kurs- og risikoværn. Det oplyses, om kursværn har været virksomt i de sidste 5 år, og der redegøres for baggrunden for anvendelse af et eventuelt risikoværn, herunder niveauet af risikoværnet.
Aktuaren kommenterer administrationshensættelsernes størrelse. I den forbindelse tages samtidig stilling til, hvorvidt administrationshensættelserne sammen med eventuelt omkostnings- og sikkerhedstillæg er tilstrækkelige i tilfælde af, at al fremtidig præmiebetaling ophører.
Risiko
Der foretages risikoanalyser af de enkelte beregningsgrundlags risikofaktorer ved død, oplevelse, invaliditet og kollektive beregningselementer inden for relevante delbestande (eventuelle, aktuelle, gruppeliv, kollektive, individuelle, fælleskøn o.s.v.). Der sammenholdes med beregningsgrundlagenes risikoelementer før og efter bonus. Aktuaren skal herunder særlig undersøge, hvorvidt niveauet for pensionistdødeligheden over en årrække har afveget i betydende grad fra de i beregningsgrundlagene forudsatte pensionistdødeligheder. Resultaterne af analysen skal fremstilles skematisk. Se vedlagte skema E8) . Der redegøres for, om bonusfordelingen er rimelig.
Der foretages analyser af betydningen af de etablerede risikoudligningaftaler, herunder eventuelle poolingarrangementer.
Rente
Der foretages analyser over de bogførte afkast totalt og fordelt på relevante investeringstyper og under hensyntagen til skat9) . Der sammenholdes med beregningsgrundlagets(-enes) rentefod(-fødder). Der redegøres for, om bonusrenterne er rimelige. Der udarbejdes skemaoplysninger svarende til eksemplet i skema F10) .
Generelt
Udviklingstendenser inden for omkostninger, risiko og afkast kommenteres.
Er der over-/underskud af væsentligt omfang generelt eller på delområder, skal aktuaren redegøre for, hvilke beslutninger selskabets ledelse har taget i den anledning (f.eks. ekstra hensættelse i bruttolivsforsikringshensættelserne, korrektion af bonussatser eller bonusfordelingsprincipper, indførsel af nyt (nye) nytegningsgrundlag).
Der redegøres for anvendelsen af anmeldte omkostnings- og sikkerhedstillæg.
6. De anvendte beregningsgrundlag og tilhørende bonusregulativer
Der redegøres kortfattet for det(de) anvendte beregningsgrundlag. Det oplyses, hvis enkelte elementer ikke længere har den fornødne sikkerhedsmargen, og hvad der er foretaget i den anledning.
Såfremt der i årets løb er indført et ændret nytegningsgrundlag, redegøres herfor. Specielt udarbejdes en vurdering af de tilhørende overgangsregler, herunder om disse fortsat er betryggende.
Der redegøres kortfattet for selskabets principper for bonusanvendelse. Såfremt der er ændret i principperne for bonusanvendelse, angives dette tillige med en begrundelse.
Hvis der er flere beregningsgrundlag i selskabet, skal aktuaren vurdere om principperne i de tilhørende bonusregulativer fører til en rimelig bonusfordeling imellem forsikringer på de forskellige grundlag, herunder specielt mellem grupper med forskellige garantier. Der skal her specielt redegøres for forholdene vedrørende eventuelle afgivne rentegarantier, herunder for en eventuel eksplicit eller implicit rentegarantibetaling.
7. Forsikringsmæssige hensættelser
Der redegøres for, hvorledes bruttolivsforsikringshensættelserne er beregnet og kontrolleret.
Bruttolivsforsikringshensættelserne opdeles i relevante grupper, f.eks. hensættelser vedr. eventuel bestand, aktuel bestand, livrentebestand, grundlagsrentegrupperinger, bonusregulativgrupper, gruppelivsbestand, investeringslivsforsikring (klasse III), kapitaliseringsvirksomhed (klasse VI) og indirekte forsikring. Udviklingen inden for de enkelte grupper og deres eventuelle gensidige påvirkning af hinanden kommenteres og vurderes.
Der udarbejdes en redegørelse for forsikringer, hvor hensættelsesgrundlaget er forskelligt fra tegningsgrundlaget11) .
Der redegøres for, hvorledes lovaktiv er beregnet, og hvorledes det er anvendt. Det dokumenteres, at kravene i § 52, stk. 2, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 20. december 1995 om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber er opfyldt.
Der redegøres for, hvorledes erstatningshensættelserne for livsforsikringsvirksomheden er opgjort, jf. § 28 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 20. december 1995 om livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers årsregnskab. Hvis der afsættes IBNR-hensættelser, redegøres for principperne herfor.
Der redegøres for, hvorledes bonusudjævningshensættelserne er fremkommet. Selskabets eventuelle principper for bonusudlodning beskrives. Såfremt der er indført ændrede principper, angives dette tillige med en begrundelse.
Er der foretaget en omvurdering af livsforsikringshensættelserne og bonusudjævningshensættelserne i henhold til § 17 stk. 4 i Finanstilsynets bekendtgørelse af 16. december 1994 om forsikringsselskabers og pensionskassers koncernregnskaber, redegøres for de principper, metoder og forudsætninger, der er anvendt. Er livsforsikringsselskabet et moderselskab, skal den ansvarshavende aktuar forholde sig til de metoder, der er brugt inden for koncernen.
8. Solvensberegningen
Med udgangspunkt i de relevante regnskabsskemaer til Finanstilsynet redegøres der for beregning af solvensmargen.
Det dokumenteres, at kravene vedrørende anvendelse af lovaktiv i § 8, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 637 af 6. juli 1994 om kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhed for forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet, er opfyldt.
9. Afgiven genforsikring
Der redegøres for afgivne genforsikringsarrangementer, herunder hvilke typer genforsikring selskabet har etableret. Det økonomiske resultat af afgiven forretning analyseres, og aktuaren vurderer generelt videregivelsen af forretning i lyset heraf. Der udarbejdes for hvert enkelt genforsikringsarrangement en beskrivelse af genforsikringsresultatet.
I aktuarens vurderinger indgår en vurdering af formålet med de etablerede genforsikringsarrangementer, og om de er tilstrækkelige, således at selskabets egetbehold herved er betryggende. Aktuaren vurderer tillige, om der er tilstrækkelig og hensigtsmæssig afdækning inden for relevante delområder i selskabet.
10. Syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
Der redegøres for metoderne til beregning af hensættelserne.
Solvensmargen for syge- og ulykkesforsikring oplyses.
Der foretages en analyse af omkostnings- og erstatningsprocent samt afløbsresultat, herunder betydning af eventuel genforsikring. Der redegøres for, i hvilket omfang ændringer i selskabets egenkapital hidrører fra syge- og ulykkesforsikringsvirksomheden.
Der skal endvidere redegøres for overskudsfordelingen, herunder anvendelsen af det forsikrings-tekniske resultat. Såfremt der er tegnet syge- og ulykkesforsikringer med ret til bonus, anføres tillige størrelsen af bonusudjævningshensættelserne og bevægelserne heri.
Specielt redegøres for, at kravene i § 2, nr. 1) og 2) i bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1995 om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed er overholdt.
11. Anmeldelse af satser, parametre m.v.
Der redegøres i særskilt bilag for satser, parametre og lignende, som for året er anmeldt i henhold til § 3, stk. 3, i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 871 af 16. november 1995 om anmeldelse af det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed. Det skal tydeligt fremgå, hvilken anmeldelse en redegørelse vedrører.
Eventuelle yderligere kommentarer til selskabets anmeldelser anføres.
12. Konkret pålæg m.m. fra Finanstilsynet
Såfremt tilsynet har givet selskabet konkrete pålæg eller lignende om opfølgning via aktuarens beretning, redegøres særskilt herfor.
13. Det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale, herunder markedsføringsmateriale
Der gives en redegørelse for, hvorledes aktuaren har udført tilsynspligten i henhold til lov om forsikringsvirksomhed § 89, stk. 4. Specielt redegøres for, hvorledes aktuaren har påset, at det aktuarmæssige indhold i Forbrugerombudsmandens og Finanstilsynets retningslinier for afgivelse af bonusprognoser og prognoser for pensionsopsparing i livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter er overholdt.
14. Andre forhold
Her kan anføres forhold, som ikke kan henføres til vejledningen i øvrigt.
III
Følgende vejledninger bortfalder
Finanstilsynets vejledning af 20. april 1989 om indholdet i aktuarens beretning;
Finanstilsynets vejledning af 15. september 1989 om indholdet i aktuarens beretning
Finanstilsynet, den 17. december 1999
Klaus Grünbaum
/Vibeke Thinggaard
1) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på udtømmende vis forklarer årets resultat.
2) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer margenerne på det enkelte grundlagselement.
3) Her tænkes på aktiekursfald på danske såvel som udenlandske aktier.
4) Her belyses i hvert fald konsekvenser af ændret afkast på indeksobligationer.
5) Der tages hensyn til eventuel styrkelse af opgørelsesrenten i forhold til det(de) anmeldte beregningsgrundlag.
6) Der tages hensyn til eventuel styrkelse af opgørelsesrenten i forhold til det(de) anmeldte beregningsgrundlag.
7) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
8) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer relevante omkostningsgruppers belastning. Der skal ved valg af grupperinger tages hensyn til den valgte omkostningsstruktur i bonusregulativerne. Specielt skal der som minimum grupperes efter forskellige bonusregulativer, hvis der er flere i selskabet.
9) Skat skal her forstås bredt. Det vil sige, at det inkluderer for nuværende realrenteafgift, selskabsskat og den kommende pensionsafkastsbeskatning.
10) Skemaet kan efter behov tilpasses, så det på bedst mulig vis illustrerer renteforholdene i selskabet.
11) Herunder livrenter uden ret til bonus samt aktuelle invaliderenter, hvor der tages hensyn til midlertidig invaliditet og/eller overdødelighed blandt invalide.