Legislator Case Law & Legislation
C19991102960 DK

Vejledning om bekendtgørelse om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Vejledning 1999 11029 Historic

Bilag 1

Vurdering af fund af PCB i æg samt kød af fjerkræ eller svin, samt produkter heraf, forurenet med dioxin i forbindelse med situationen i Belgien

Indledning

Resultaterne af de indtil nu foretagne analyser af forurenet foder og produkter viser et indhold af PCB (polychlorerede biphenyler) og dioxiner, hvis sammensætning er i overensstemmelse med formodningen om, at forureningen i Belgien skyldes en kommerciel PCB blanding, som indeholdt dioxiner som forurening. Da sammensætningen af PCB og dioxiner er karakteristisk for forureningen af foderet, er det muligt for den aktuelle forureningssituation at fastsætte en korrelation mellem indholdet af PCB og dioxiner for de enkelte typer af forurenede fødevarer. Sammensætningen i de enkelte fødevarer vil være forskellig fra den oprindelige forurening på grund af stoffernes forskellige omdannelser i fjerkræ og andre husdyr. En analyse af PCB indholdet vil således, i forbindelse med denne specielle forureningssituation, kunne anvendes til at afgøre, i hvilket omfang en fødevare også er blevet forurenet med dioxiner.

Analyser af forurenede æg og fjerkræ har i forbindelse med den specielle forureningssituation i Belgien vist et forhold mellem indholdet af 7 PCB (PCB nr. 28, 52, 101, 118, 138, 153, 180) og dioxiner (bestemt som toksicitetsækvivalenter, TEQ) på ca. 50.000:1. En ad hoc ekspertgruppe under EU Komissionen har på denne baggrund foreslået en aktionsgrænse på 200 nanogram PCB (summen af de syv PCB)/g fedt for fjerkræ, æg og afledte produkter. Ifølge den fundne relation modsvarer dette 4 picogram dioxin TEQ/g fedt. Et indhold af dioxin TEQ på 4 picogram/g fedt er i overensstemmelse med nationale reguleringer af dioxin i fødevarer i visse medlemstater. Dersom PCB indholdet (sum af de 7 PCB) i æg og fjerkræ findes større end 200 nanogram/g fedt anses det for sandsynligt, at der er tale om en signifikant øget forurening med dioxin som følge af den aktuelle forureningssituation. Bidraget til TEQ fra "dioxin-lignende" PCB er ikke inkluderet i denne aktionsgrænse, ligesom det ikke er inkluderet i de nationale reguleringer i visse medlemsstater.

Der er nu fastsat et maksimalt PCB-niveau også for kød af svin samt produkter heraf på 200 ng PCB (summen af de syv PCB) pr. g fedt.

Nærmere oplysninger om vurdering af analyseresultater kan indhentes i Fødevaredirektoratet, Institut for fødevaresikkerhed og toksikologi, afdelingsforstander John Christian Larsen, tlf. 3395 6589.

Vejledning 1999 11029 Historic

Bilag 2

PCB-analyser af fedtholdige fødevarer

Baggrund

PCB (polychlorerede biphenyler) er et industrikemikalie, der har været anvendt i en række forskellige sammenhænge, f.eks. transformatorolie, kondensatorer til lysstofrør, selvkopierende papir og fugemasser. Anvendelsen er siden 1980 erne blevet udfaset og brugen af PCB er nu forbudt i de fleste industrilande.

PCB er, som mange andre chlorerede stoffer, svært nedbrydelig i miljøet, og optræder nu som en global miljøforurening. PCB er fedtopløselig og opkoncentreres via fødekæden i fedtvævet hos dyr og mennesker. Mennesker udsættes primært for PCB via føden, og i nogle tilfælde også ved f.eks. arbejdsmiljøbetinget luftforurening.

Det tekniske produkt er en kompleks blanding af indtil 209 forskellige forbindelser (PCB-congenere). Når PCB kommer ud i miljøet, nedbrydes de enkelte congenere i større eller mindre grad, således at antallet af PCB-congenere og deres indbyrdes koncentration ikke er den samme i biologiske matricer og i de tekniske blandinger.

Analytisk bestemmelse

Tidligere blev PCB bestemt ved gaskromatografi på pakkede kolonner eller wide-bore kapillarkolonner, og med en teknisk PCB-blanding som standard. Denne teknik må betegnes som forældet, og giver da også problemer i form af usikker og usammenlignelig kalibrering i forhold til en ikke veldefineret teknisk blanding. Endvidere adskiller de anvendte GC-kolonner ikke de enkelte PCB-congenere og der er mulighed for interferens fra stoffer, der ikke er separeret fra PCB ved oprensningen af prøven.

Med moderne PCB-analyser er målet at bestemme indholdet af enkelte congenere, dvs. adskilt fra hinanden og fra interfererende stoffer. Kvantifikation sker overfor standarder af de individuelle PCB-congenere. Antallet af congenere der bestemmes er ikke fast, men udvælges til den pågældende analysemetode eller opgave, typisk med hensyntagen til forekomst og toksicitet af de udvalgte congenere. I Fødevaredirektoratets overvågningsprogram af PCB i animalsk fedt, mejeriprodukter og fisk analyseres der for 10 congenere: PCB 28, 52, 101, 105, 118, 138, 153, 156, 170 og 180.

Udover de nævnte congenere er der også de såkaldte non-ortho PCB-congenere, men da indholdet af disse er ca. 1.000 gange lavere er det specialanalyser, der ikke omtales nærmere i denne sammenhæng.

Analysemetoder

I Danmark er der ikke en standardmetode til bestemmelse af PCB i fedtholdige levnedsmidler. Der er en Dansk Standardi (der er identisk med en Europæisk Standard), hvori der beskrives en række forskellige metoder til ekstraktion af fedtet og efterfølgende oprensning af prøven. Desuden er der en vejledning i anbefalede teknikker til bestemmelse af PCB. Slutbestemmelse foretages ved gaskromatografi på kapillarkolonner med detektion vha. EC (electron capture) eller MS (massespektrometri). Verifikation sker ved brug af to kolonner med forskellig polaritet.

Når der ikke er en egentlig standardmetode skyldes det en erkendelse af, at forskellige analyseprincipper kan anvendes med godt resultat, og at det ofte er ønskeligt at kunne gennemføre multimetoder, der også analyserer for andet end PCB. I stedet må den enkelte analysemetode være valideret til at kunne opfylde de krav, der stilles til den aktuelle opgave. Herunder krav til detektionsgrænser og sporbarhed i form af analyser af relevante referencematerialer og deltagelse i præstationsprøvningsprogrammer.

Akkrediterede metoder og laboratorier

Fødevaredirektoratet er akkrediteret til bestemmelse af chlorholdige pesticider og PCB-congenere i animalske produkter, fisk og foderstoffer på grundlag af en valideret analysemetodeii . Landsdelslaboratorierne i Århus og Aalborg er ligeledes akkrediterede med metoder, der bygger på denne metode eller en tidligere version.

Med disse metoder kan der for de fleste congenere opnås detektionsgrænser på 2-4ng/g fedt. Metoderne medtager også chlorholdige pesticider, heraf nogle der ikke kan tåle syre. Ved benyttelse af analysemetoder, der bruger f.eks. svovlsyre til at nedbryde fedtet, kan der opnås lavere detektionsgrænser.

Grænseværdier og aktionsgrænser

Ved analyser, der skal dokumentere indhold af PCB under en vis værdi, skal detektionsgrænsen for den pågældende congenere være lavere, normalt mindst en femtedel. Hvis en grænseværdi eller aktionsgrænse sættes til summen af flere PCB-congenere, er det summen af detektionsgrænserne for de involverede congenere, der skal sammenholdes med grænseværdien.

Vejledning 1999 11029 Historic

Bilag 3

Laboratorier i Danmark der er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Fødevaredirektoratet til PCB-analyser af fedtholdige fødevarer

Akkrediteret af DANAK

Fødevaredirektoratet

Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring

Mørkhøj Bygade 19

2860 Søborg

Kontaktperson

Tommy Cederberg

Tlf.: 3395 6462

Arvid Fromberg

Tlf.: 3395 6472

Fax: 3395 6001

MLK Østjylland I/S

Gøteborg Allé 1

8200 Århus N

(fra 1. januar 2000: Fødevaredirektoratet, Region Århus)

Kontaktperson

Arne Højgård Jensen

Tlf.: 8944 3360

Fax: 8944 3323

Hygiejnisk Forvaltning

Ollerupvej 8

Postboks 463

9100 Aalborg

(fra 1. januar 2000: KeMiLab)

Kontaktperson

Betina Duus

Tlf.: 9815 9433

Fax: 9815 2116

Godkendt af Fødevaredirektoratet

Danmarks Miljøundersøgelser

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Kontaktperson

Marianne Cleemann

Tlf.: 4630 1358

Fax: 4630 1114

Vejledning 1999 11029 Historic

Bilag 4

Laboratorier godkendt af de belgiske fødevaremyndigheder til undersøgelse for PCB/dioxinforurening i animalske produkter

CHEMIPHAR N.V.

Lieven Bauwenstraat 4

8200 Brugge

Tlf.: 050/31.02.52 - Fax: 080/31.02.54

Kontaktperson: P. Loos

Provinciaal Instituut voor Hygiene

Kronenburgstraat 45

2000 Antwerpen

Tlf.: 03/259.13.40 + 259.12.00 - Fax: 03/259.12.01

Kontaktpersoner: E. Rillaerts; H. De Vriendt

CLO Departement Zeevisserij

Ankerstraat 1

8400 Oostende

Tlf.: 059/32.08.05 - Fax: 059/33.06.29

Kontaktperson: S. Cooreman

RIC

Kennedypark 20

8500 Kortrijk

Tlf.: 056/20.40.31 - Fax: 056/20.48.59

Kontaktpersoner: F. David; K. Haghebaert

ECCA (LABO)

Ambachtsweg 3

9820 Merelbeke

Tlf.: 09/252.64.11 - Fax: 09/252.64.24

Kontaktperson: F.Benijs

Rijksontledingslabo Ministerie van Landbouw en

Middenstand, Leuvensesteenweg 17

3080 Tervuren

Tlf.: 02/769.23.10 - Fax: 02/769.23.30

Kontaktperson: A. Fontaine

ENVIROTOX LABORATORIA

Siemenslaan 13

8020 Oostkamp

Tlf.: 050/83.37.37 Fax: 050/83.37.33

Kontaktperson: M. Poot

SERVACO

Tramstraat 2

8560 Wevelgem

Tlf.: 056/41.01.51- Fax: 056/40.41.85 + 03/780.17.68

Kontaktpers.: N. Van Landuyt; F. Van Niewenhuyte

ERC

Hekkestraat 51

9308 Hofstade

Tlf.: 053/76.97.69 Fax: 053/76.97.68

Kontaktperson: L. Speleers

SGS AGRILAB N.V.

Haven 401, Polderdijkweg 16

2030 Antwerpen

Tlf.: 03/545.87.75 - Fax: 03/545.87.79

Kontaktperson: G. Lamon

LARECO zoning

Industriel de Aye

6800 Marche-en-Famenne

Tlf.: 084/32.16.90 - Fax: 084/31.43.31

Kontaktperson: Ph. Dumont

TOXICOLOGISCH CENTRUM

Universiteit Antwerpen, Universiteitsplein 1

2610 Wilrijk

Tlf.: 03/820.71.30 - Fax 03/820.71.31

Kontaktperson: A. Pauwels

LISEC

Craenevenne 140

3600 Genk

Tlf.: 089/36.27.91- Fax: 089/35.58.05

Kontaktperson: M. Peeters

VAN VOOREN (LABO)

Industriepark Rosteyne 1

9060 Zelzate

Tlf.: 09/342.81.18 - Fax 09/342.85.80

Kontaktpersoner: E. Van Voore; H. Ceulemans

LOVAP

Kleinhoefstraat 4

2440 Geel

Tlf.: 014/58.55.86 - Fax: 014/58.17.06

Kontaktperson: G. De Peurer

Vlaamse Instelling voor Technologisch Onderzoek

(VITO), Laboratoria Milieudiagnostiek

Boeretang 200, 2400 Mol

Tlf.: 014/33.55.11 - Fax: 014/31.94.72

Kontaktperson: P. Geuzens; R. Van Cleuvenbergen

Provinciaal Centrum voor Milieuonderzoek

Krijgslaan 281

9000 Gent

Tlf.: 09/222.41.61 - Fax: 09/220.79.05

Kontaktpersoner: K. Michels; E. Bernaert

Wetenschappelijk Insituut voor Volksgezondheid

Louis Pasteur, Afdeling Voedingsware

Rue J. Wijtsmanstraat 14

1050 Bruxelles

Tlf.: 02/642.51.11 - Fax: 02/642.50.01

Kontaktperson: S. Srebrnik

Vejledning 1999 11029 Historic

§ 6, stk. 2, åbner mulighed for, at fødevarer omfattet af § 1, stk. 1, på en række betingelser kan tillades returneret til Belgien. Det skal bemærkes, at fødevarer fremstillet af dyr slagtet eller æg lagt efter den 20. september 1999 ikke kan returneres.

Fremgangsmåde ved returnering

Såfremt en registreret importør har et parti fødevarer, som er omfattet af muligheden for at kunne returneres til Belgien og som opfylder de ovenfor nævnte betingelser, kan importøren indsende skriftlig ansøgning til Fødevaredirektoratet bilagt kopi af det certifikat eller handelsdokument, som ledsagede fødevarerne ved ankomsten fra Belgien. I de tilfælde, hvor varen ikke skulle være ledsaget af certifikat eller handelsdokument vedlægges i stedet kopi af faktura. Det skal angives til hvilken virksomhed i Belgien, man forventer at returnere fødevarerne.

Såfremt dele af partiet er sendt til andre virksomheder, skal vedlægges oplysninger om, til hvilke virksomheder, der er sendt meddelelse om, at fødevarer omfattet af partiet skal betragtes som mistænkt for forurenet med dioxin, ellers skal der vedlægges oplysning om til hvilken kontrolmyndighed der er sendt meddelelse om, at fødevarerne stadig ligger på lager.

Såfremt dele af partiet er sendt til andre virksomheder i Danmark, f.eks. engroslagre eller detailbutikker, anbefales det, at der medsendes oplysning om, hvorvidt disse virksomheder er interesseret i at returnere deres del af partiet til Belgien samt de mængder, det i givet fald drejer sig om for den enkelte virksomhed. Dette sker med henblik på at samle partiet i en forsendelse til Belgien. Importøren skal derfor angive, på hvilket lager partiet ønskes samlet.

Efter vurdering af ansøgningen vil Fødevaredirektoratet anmode de belgiske myndigheder om tilladelse til at returnere fødevarepartiet.

De belgiske myndigheder skal herefter skriftligt overfor Fødevaredirektoratet bekræfte, at fødevarerne kan returneres, og de belgiske myndigheder skal angive præcis, hvortil fødevarerne skal leveres. Dette er ikke nødvendigvis det sted, som importøren har ønsket.

Herefter vil Fødevaredirektoratet meddele tilladelse til importøren til at returnere det omhandlede fødevareparti. I tilladelsen vil være angivet de betingelser, som skal opfyldes i forbindelse med returneringen, herunder at importøren skal give besked om afsendelsestidspunktet med henblik på at der kan foretages forsegling af transportmidlet og der kan gives besked til myndighederne i Belgien om afsendelsestidspunktet.

Såfremt dele af partiet er leveret til andre virksomheder i Danmark, som er interesseret i at returnere deres del af partiet, vil der kunne meddeles tilladelse til at fødevarerne samles på et af importøren angivet lager.

Fødevarerne skal transporteres fra det af importøren angivne lager til Belgien i en container eller et transportmiddel, som forsegles med nummereret segl af tilsynsmyndigheden, og transporten skal ske direkte fra det danske lager til den af myndighederne i Belgien angivne destination. Fødevarerne skal ledsages af et af Fødevaredirektoratet godkendt certifikat udstedt af tilsynsmyndigheden eller Fødevaredirektoratet samt kopi af det certifikat eller handelsdokument (evt. faktura), som ledsagede produkterne ved ankomsten til Danmark.

Omkostninger i forbindelse med oplagring og transport af fødevarerne er det offentlige uvedkommende, jf. § 7.

Bemærkninger til § 7

I § 7 angives, at udgifter til fremskaffelse af dokumentation for fødevarer, som skal mistænkes for at være forurenet med dioxin i forbindelse med situationen i Belgien, er det offentlige uvedkommende. Desuden angives, at udgifter i forbindelse med tilintetgørelse af fødevarepartier eller returnering af partier til Belgien er det offentlige uvedkommende.

Bemærkninger til § 8

I § 8 angives, at Fødevaredirektoratet ved udførsel af fødevarer kan udstede et certifikat, som attesterer forhold i forbindelse med dioxinforureningen i Belgien.

Uanset at produkter baseret på kvæg, herunder mælk og mælkebaserede produkter, samt æggehvide og fødevarer med indhold af visse kødvarer ikke længere er omfattet af restriktioner, vil der stadig være mulighed for i visse tilfælde at få udstedt attestation for denne type produkter. De eksportbetingelser, der er opnået ved forhandling med de konkrete tredjelande som følge af de tidligere kommissionsbeslutninger, er gældende indtil videre.

Attestationen kan afgives i form af en tillægsattestation på det certifikat, som normalt anvendes ved forsendelse af den pågældende type fødevarer til det pågældende tredjeland, eller i form af et selvstændigt certifikat.

Certifikater er meddelelser fra en myndighed til en anden. Der vil derfor som hovedregel kun kunne afgives attestation i forbindelse med dioxinforureningen i Belgien, såfremt det er et krav fra myndighederne i tredjelandet. Når kravet fra tredjelandet er kendt, vil Fødevaredirektoratet vurdere attestationskravet og evt. tage kontakt til myndighederne for at drøfte den nærmere formulering.

I enkelte tilfælde vil det ikke i praksis være muligt at få en dokumentation fra myndigheden i tredjelandet om, at der eksisterer et krav om attestation i forbindelse med dioxinforureningen i Belgien. Fødevaredirektoratet kan i visse tilfælde beslutte alligevel at afgive en attestation, såfremt eksportøren kan dokumentere, at varerne ikke tillades indført i det pågældende tredjeland uden en attestation.

Det er under alle omstændigheder en forudsætning for afgivelse af attestation, at der er det nødvendige grundlag herfor. Derfor vil den lokale tilsynsmyndighed af Fødevaredirektoratet i mange tilfælde blive anmodet om at foretage en vurdering af den foreliggende dokumentation og sammenholde denne med identiteten af de fødevarer, som attestationen skal gælde for.

Fremgangsmåden vil således være, at eksportøren retter henvendelse til Fødevaredirektoratet, Afdeling for Fødevarekontrol, 7. kontor, med anmodning om for et bestemt parti af fødevarer at få udstedt en attestation, som har relation til situationen i Belgien. Såfremt Fødevaredirektoratet ved denne kontakt vurderer, at der er mulighed for at afgive en attestation, vil Fødevaredirektoratet anmode den lokale tilsynsmyndighed om at undersøge, om det nødvendige grundlag for attestationen er til stede. Eksportøren skal sørge for at have den tilstedeværende dokumentation klar, ligesom det parti fødevarer, som attestationen skal dække, skal være afgrænset. Den lokale tilsynsmyndighed vil kun vurdere den fremlagte dokumentation og sammenholde denne med det afgrænsede vareparti. I visse tilfælde, hvor der afgives attestation om, at der kun indgår råvarer af dansk oprindelse i et produkt, er der ikke behov for at foretage særlig undersøgelse.

Ved udstedelse af attestation vil der i de tilfælde, hvor der er foretaget særlig undersøgelse af anden myndighed (f.eks. den lokale levnedsmiddelkontrolenhed), blive opkrævet et gebyr på 630 kr. pr. certifikat. Gebyret vil blive opkrævet uanset attestationen bliver anført som en tillægsattestation på det certifikat, som normalt ledsager den pågældende type fødevarer. Baggrunden herfor er, at gebyret skal dække udgifterne forbundet med den ovenfor beskrevne særlige undersøgelse, som skal foretages af den lokale tilsynsmyndighed.

På kødvirksomheder, hvor tilsynet udøves af en af Fødevaredirektoratet ansat embedsdyrlæge, vil der ikke blive opkrævet særligt gebyr, idet virksomheden i forvejen betaler for al den tid, embedsdyrlægen anvender til tilsyn. Den tid, der medgår til den særlige undersøgelse, vil derfor være dækket af den sædvanlige afgift.

Ud over den her beskrevne partispecifikke attestation har Fødevaredirektoratet udarbejdet 2 generelle erklæringer, dels en erklæring, som alene vedrører danske kødvarer, dels en erklæring, som vedrører fødevarer som afsættes fra Danmark. Eksemplarer af disse erklæringer kan fås ved henvendelse til Fødevaredirektoratet, Afdeling for fødevarekontrol, 7. kontor.

Bemærkninger til § 9

I § 9 angives klagemuligheder. Generelt kan afgørelser truffet af de kommunale levnedsmiddelkontrolenheder påklages til Fødevaredirektoratet, mens afgørelser truffet af Fødevaredirektoratet eller af embedsdyrlæger ansat af Fødevaredirektoratet kan påklages til Fødevareministeriet.

Bemærkninger til § 10

I § 10 er angivet straffebestemmelser.

Bemærkninger til § 11

I § 11 er angivet bestemmelser om ikrafttræden af den nye bekendtgørelse og overgangsbestemmelser.

Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 18. december 1999. Samtidig ophæves den tidligere bekendtgørelse.

Fødevarer, der er tilbageholdt fra omsætning som følge af bestemmelser i den tidligere bekendtgørelse, men som ikke er underlagt restriktioner i henhold til den nye bekendtgørelse, kan nu frit omsættes, under forudsætning af, at fødevarerne overholder den øvrige fødevarelovgivning. Der er ikke krav om, at der skal foreligge dokumentation for disse typer af fødevarer.

Bemærkninger til bekendtgørelsens bilag

Bilag 1 i bekendtgørelsen indeholder en liste til hjælp til afgrænsning af de fødevarer, der er nævnt i bekendtgørelsens § 1, stk. 1.

Bilag 2 i bekendtgørelsen angiver de maksimale PCB-niveauer for visse produkter.

Bilag 3 i bekendtgørelsen angiver en model for det certifikat, der skal ledsage visse fødevarer fra Belgien.

Certifikatmodellen i bilag 3 skal anvendes af virksomhederne til ved egenkontrol at kontrollere, at de belgiske myndigheder sender det korrekte certifikat med fødevarerne. Det skal kontrolleres, at certifikaterne indeholder de oplysninger, som fremgår af modellen. Certifikaterne skal mindst være på dansk og et af de officielle sprog i Belgien.

Bemærkninger om laboratorieanalyser

Dioxin og PCB, vurdering af resultater

Det fremgår af bekendtgørelsen, at en fødevare, som skal mistænkes for at være forurenet med dioxin i forbindelse med situationen i Belgien, kan frikendes ved at der foreligger en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium.

Analyserne kan foretages enten som analyser for dioxin eller som analyser for PCB (polychlorerede biphenyler), idet der i forbindelse med situationen i Belgien er påvist en sammenhæng mellem indholdet af PCB og dioxiner.

Da dioxinforureningen i forbindelse med situationen i Belgien stammer fra en kilde, der tillige indeholder PCB, skal der analyseres for PCB-congenere med IUPAC numrene: 28, 52, 101, 118, 138, 153 og 180.

En nærmere beskrivelse af disse forhold fremgår af bilag 1 og 2 til denne vejledning.

Krav til laboratorier

Laboratorierne skal være kvalificerede. Dette sikres lettest ved at kræve af laboratoriet, at det skal være akkrediteret. Er laboratoriet ikke akkrediteret til at foretage den pågældende analyse skal kræves anden dokumentation for, at laboratoriet har de nødvendige kvalifikationer.

Danske laboratorier kan være godkendt af Fødevaredirektoratet til at foretage PCB-analyser af fedtholdige fødevarer. Ved godkendelse lægges der vægt på dokumenteret præstationsprøvning.

Danske laboratorier, der p.t. er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Fødevaredirektoratet til PCB-analyse af fedtholdige fødevarer, fremgår af bilag 3 til denne vejledning.

Belgiske laboratorier, der p.t. er godkendt af de belgiske myndigheder til PCB-analyser af fedtholdige fødevarer, fremgår af bilag 4 til denne vejledning.

I tvivlstilfælde omkring laboratorier eller analysecertifikater, kan der rettes henvendelse til Inge Meyland eller John Sinclair, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring, teknisk sekretariat, (IFES). Henvendelse skal ske skriftligt per brev eller på telefax: 3395 6619.

Vejledning 1999 11029 Historic

Vejledning om bekendtgørelse om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin

(Fødevaredirektoratets vejledning til bekendtgørelse nr. 904 af 9. december 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin)

Introduktion

Denne vejledning beskriver bekendtgørelse nr. 904 af 9. december 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 1999.

Bekendtgørelsen erstatter bekendtgørelse nr. 758 af 4. oktober 1999 om forbud mod omsætning af fødevarer forurenet med dioxin.

Det skal understreges, at bekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af fundet af dioxinforurenet dyrefoder i Belgien, og den deraf følgende risiko for forurening af fødevarer.

Denne vejledning erstatter vejledning af 10. oktober 1999.

EU-beslutninger

Bekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af Kommissionens beslutning 1999/788/EF af 3. december 1999 om beskyttelsesforanstaltninger over for visse svine- og fjerkræprodukter til konsum eller foderbrug.

Bekendtgørelsens hovedsigte

Hovedformålet med bekendtgørelsen er at forhindre at fødevarer, som kan være forurenet med dioxin som følge af det dioxinforurenede belgiske foder, indgår i den almindelige handel med fødevarer.

Producenter og handlende bliver derfor pålagt ikke at omsætte fødevarer, der kan mistænkes for at være forurenet. Fødevarerne kan kun omsættes, såfremt laboratorieundersøgelser viser, at fødevarerne ikke er forurenet med dioxin eller overskrider de fastsatte grænser for PCB.

Oversigt over væsentligste ændringer

Bekendtgørelsen betyder følgende væsentlige ændringer i forhold til bekendtgørelse nr. 758

I Belgien er der foretaget undersøgelser i besætningerne for rester af dioxin og PCB. På denne baggrund blev der den 20. september 1999 indført national lovgivning i Belgien, som forbød omsætning af fødevarer, som ikke enten stammede fra besætninger, som var undersøgt og fundet fri, eller hvor fødevarerne selv var undersøgt og fundet fri. Samtidig blev iværksat undersøgelsesprogrammer med henblik på at godkende besætninger, som var fundet fri. På baggrund af undersøgelsesresultaterne fra dette undersøgelsesprogram er det fra 15. oktober 1999 kun tilladt at omsætte fødevarer produceret på baggrund af dyr eller æg fra sådanne besætninger. Fødevarer produceret på baggrund af dyr, som er slagtet efter den 20. september 1999, eller æg, som er lagt efter denne dato, skal stadig være ledsaget af certifikat, som attesterer dette forhold.

Der er ikke længere en særlig erklæring, som de belgiske myndigheder kan anvende for fødevarer, som allerede er indført til Danmark.

De omfattede fødevarer fra Belgien skal ledsages af et certifikat. Certifikatet er ændret lidt i forhold til tidligere, idet der henvises til den nye beslutning og attestationen nu kan være, at fødevarerne er produceret efter den 20. september 1999. Modellen for certifikatet for de af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, omfattede fødevarer, dvs. de animalske produkter, er gengivet i bilag 3 i bekendtgørelsen. For andre typer af fødevarer fra Belgien, som er omfattet af bekendtgørelsens § 1, stk. 3, f.eks. kager med indhold af æg, skal importøren stadig selv skaffe den nødvendige dokumentation.

De fødevarer, som ikke kan frikendes for mistanke, skal tilintetgøres. Dette skal som hovedregel ske i Danmark ved levering til forbrændingsanstalt, men der er også mulighed for at opnå tilladelse til at returnere visse fødevarer til Belgien. Her vil de belgiske myndigheder beslaglægge varerne. Såfremt grundige undersøgelser stadig ikke kan frikende fødevarerne fra mistanke, vil de belgiske myndigheder sørge for at varerne bliver tilintetgjort. Betingelserne for returnering er ændret lidt, idet tilbagesporing ikke længere er aktuelt. Desuden skal kopi af det certifikat eller handelsdokument, som ledsagede produkterne ved forsendelsen fra Belgien til Danmark, nu ledsage produkterne ved returneringen sammen med et certifikat udstedt af de danske myndigheder. Kun fødevarer, som er produceret før den 20. september 1999 kan returneres.

Gennemgang af bekendtgørelsen

Bemærkninger til § 1

I § 1 fastlægges de fødevarer, som bekendtgørelsen fastlægger restriktioner for, dvs. fødevarer baseret på svin eller fjerkræ.

Det forurenede foder kan være anvendt i besætninger i Belgien og andre lande efter 14. januar 1999. Bekendtgørelsen omfatter alle fødevarer, som på en eller anden måde kan føres tilbage enten til dyr opdrættet i Belgien efter 14. januar 1999 eller til dyr, som har fået foder der helt eller delvis er produceret i Belgien efter 14. januar 1999. Desuden omfatter bekendtgørelsen fedt indført fra tredjelande og behandlet, evt. blot omladet, i Belgien, efter 14. januar 1999.

I bekendtgørelsens bilag 1 er anført en række produkter, som er fremstillet direkte af de omfattede husdyr, dvs. forskellige former for fødevarer af kød og æg. Dette kan bruges som hjælp til at identificere de fødevarer, der er omfattet af bekendtgørelsen, men det skal understreges, at bekendtgørelsen også omfatter alle fødevarer, hvor de i bilag 1 anførte produkter indgår som ingrediens.

Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen omfatter fødevarer af alle forarbejdningsgrader - råvarer, halvfabrikata og færdige fødevarer - som befinder sig i eller er omsat fra danske virksomheder eller besætninger.

Fødevarer, som indeholder produkter baseret på kvæg, f.eks. kød eller mælk, er ikke længere omfattet af restriktioner. Såfremt fødevaren foruden f.eks. mælk indeholder andre animalske fedtstoffer, som stadig er underkastet restriktioner, vil fødevaren naturligvis stadig være underkastet restriktioner.

Fødevarer, som højst indeholder 0,2% ægfedt er ikke omfattet af restriktioner. Såfremt fødevaren foruden ægfedt indeholder andre animalske fedtstoffer, som stadig er underkastet restriktioner, vil fødevaren naturligvis stadig være underkastet restriktioner. 0,2% ægfedt kan f.eks. fremkomme ved tilsætning af 2% æg eller 2% af et ægprodukt, som højst indeholder 10% ægfedt. Et ægprodukt som består af hele æg, dvs. naturligt forhold af æggeblomme og æggehvide, vil indeholde ca. 10% ægfedt.

Fødevarer, der som ingrediens indeholder visse kødvarer med under 2% fedt, er ikke omfattet. Såfremt fødevaren foruden kødvarer med under 2% fedt indeholder andre animalske fedtstoffer, som stadig er underkastet restriktioner, vil fødevaren naturligvis stadig være underkastet restriktioner. Kødvarerne kan f.eks. være kødekstrakt eller blodplasma. Det vurderes, at disse ingredienser udgør en så lille del af den færdige fødevare, at der ikke er nogen risiko.

Bemærkninger til § 2

I § 2 angives, at fødevarer omfattet af § 1, stk. 2, ved indførsel fra Belgien skal være ledsaget af et certifikat i overensstemmelse med modellen i bekendtgørelsens bilag 3. Certifikatet indeholder mulighed for at attestere, at fødevarerne er fremstillet af dyr slagtet eller æg lagt efter den 20. september 1999. For fødevarer omfattet af § 1, stk. 3, er der ikke fastsat modeller, og de belgiske myndigheder er ikke forpligtet til at afgive certifikater eller erklæringer. Det vil derfor i visse tilfælde være nødvendigt at fremskaffe dokumentation i form af laboratorieanalyser.

Bemærkninger til § 3

I § 3 angives, at for alle typer af fødevarer, som allerede er indført, skal den ansvarlige virksomhed fremskaffe dokumentation, enten i form af en erklæring eller et certifikat fra de belgiske myndigheder, eller i form af en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium. Såfremt en virksomhed allerede har modtaget en erklæring eller et certifikat fra de belgiske myndigheder, som opfylder betingelserne i bekendtgørelsens § 2, er der ikke krav om at der skal indhentes fornyet dokumentation. Der behøver i en sådan erklæring ikke at være henvisning til Kommissionsbeslutninger, men såfremt der er henvisninger, kan det være til Kommissionens beslutninger 1999/363, 1999/368, 1999/389, 1999/390, 1999/419, 1999/449, 1999/551, 1999/640 eller 1999/788.

Analyser kan foretages på anerkendte laboratorier i Belgien (jf. bilag 4) eller andre lande, eller på et af de i bilag 3 angivne laboratorier i Danmark.

Såfremt analyserne foretages i Danmark, skal det ske i overensstemmelse med retningslinier fastlagt af Fødevaredirektoratet. Disse retningslinier fremgår af denne vejledning, se senere afsnit og bilag.

Bemærkninger til § 4

I § 4 angives, at mistænkte fødevarer, som allerede er i omsætning i Danmark, skal spores med henblik på frikendelse eller tilintetgørelse.

For at muliggøre reaktion fra detailhandlende eller andre virksomheder, som eventuelt efter flere salgsled har modtaget fødevarer, som skal mistænkes for at være forurenede med dioxin i tilknytning til situationen i Belgien, skal virksomheder, herunder besætninger, som har foretaget engrossalg af de omfattede fødevarer, give aftagerne besked om, at leverancerne skal mistænkes for at være forurenet med dioxin. Der påhviler også engroshandlere som ikke fysisk er i besiddelse af deres varer ansvar for at give disse meddelelser eller at sørge for at meddelelserne bliver givet. Meddelelsen skal være udformet på en sådan måde, at aftageren kan identificere de enkelte partier, f.eks. ved anvendelse af lotmærkningsoplysninger, produktionsdato, udløbsdato osv.

Det skal understreges, at meddelelsespligten også gælder i forbindelse med fødevarer, som er sendt til aftagere i de øvrige EU-lande og tredjelande.

Afsenderen skal sende kopi af samtlige meddelelser til sin tilsynsmyndighed med henblik på, at der kan gives meddelelse til EU-Kommissionen, myndighederne i de andre EU-lande samt andre berørte lande.

Bemærkninger til § 5

I § 5 er det angivet, at virksomheder som ligger inde med fødevarer - uanset forarbejdningsgrad - som kan mistænkes for at være forurenet med dioxin i forbindelse med situationen i Belgien, omgående skal meddele dette til tilsynsmyndigheden.

Hvis virksomheden allerede ligger inde med dokumentation for sådanne fødevarer, der kan afkræfte mistanken om dioxinforurening, enten i form af erklæring eller certifikat fra de belgiske myndigheder om foretagne analyser, eller en analyseattest fra et kvalificeret laboratorium, skal virksomheden ikke foretage nogen indberetning.

Detailhandlere som modtager meddelelse fra deres leverandører om mistænkte partier eller som konstaterer mistænkte fødevarer i deres virksomhed skal omgående stoppe omsætningen af disse.

Det skal understreges, at enhver virksomhed er ansvarlig for de fødevarer som den omsætter, og virksomhederne skal derfor alle foretage en vurdering af om fødevarer i deres besiddelse bør mistænkes for at være dioxinforurenet.

Bemærkninger til § 6

Hovedprincippet er, at mistænkte fødevarer skal tilintetgøres, såfremt der ikke kan fremskaffes dokumentation, som kan frikende dem for mistanke. Tilintetgørelse skal normalt ske ved levering til forbrændingsanlæg. Mistænkte fødevarer kan ikke leveres til destruktionsanstalter, da fødevarerne skal fjernes fra fødekæden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →