Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1761 Endelige regler om registreringsafgift for brugte biler, der registreres første gang i Danmark
Statutory Text (4 Articles)
Bilag 1
7.X6.021 PERSONBIL M1
(1)
Personbil M1
-
med tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg og
-
med en forskel mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt (med standardudstyr) på ikke over 685 kg (svarende til 760 kg forskel mellem "gross vehicle weight" og "curb weicht")
skal opfylde kravene i et af følgende regelsæt
a)
A 12-Regulation (Statens naturvårdsverk, SNFS 1987:3, MS:8), afsnit 3.2, 3.3, 3.5,4.4, 7.1-7.5, 7.7, 8.1 og 8.3 med følgende ændringer
-
Den skriftlige instruktion til ejerne skal værd på dansk.
-
Mærkning om blyfri benzin kan være på dansk eller kan være et symbol i overensstemmelse med ISO 2575-1982.
b)
For bil med motor med slagvolumen mindre end 1400 cm3
Rådets direktiv nr. 70/220/EØF som senest ændret ved direktiv nr. 89/458/EØF. Bil med motor med styret tænding skal være forsynet med reguleret 3-vejs katalysator og med beholder med aktivt kul tilsluttet brændstofsystemets ventilationsåbninger. For bil med dieselmotor må partikelemissionen ved typegodkendelse højst være 0,6 g/prøvning.
7.X6.024 VAREBIL N1
(1)
For varebil N1 gælder pkt. 7.X6.021(1).
Bilag 2
Biler der er eftermonteret med en reguleret 3-vejs katalysator, og hvor monteringen er godkendt i Tyskland
Tyske regler om miljøklassificering af biler.
I Tyskland betales der ejerafgift af en bil afhængig af bilens miljøegenskaber. Biler miljøklassificeres efter, hvilke luftforureningsnormer bilerne opfylder. Idet Tyskland har haft denne ejerafgift en periode, er der til "ældre" biler med motorer, forsynet med karburator, udviklet eftermonteringssæt bestående af en reguleret 3-vejs katalysator, lambdasonde, reguleringssystem, ventil til supplerende indsugningsluft m.v. Biler monteret med disse eftermonteringssæt opfylder luftforurenings bestemmelser (EURO I) svarende til de bestemmelser, der gjaldt i Danmark fra 1. oktober 1990. Efter monteringssættene er godkendt af de tyske myndigheder, og biler, der er monteret med et godkendt eftermonteringssæt, vil i Tyskland blive godkendt med en miljøklassificering svarende til EURO I normerne.
Miljøklassificeringen fremgår af bilens registreringsdokument (Fahrzeugbrief).
I rubrik 1 "Fahrzeug- und Aufbauart" vil der i anden linie være anført en "Miljøklassificering", som angiver, hvilke miljøegenskaber den konkrete bil har. Eksempel på Farhrzeugbrief er gengivet på bagsiden.
Biler, der er forsynet med eftermonteringssæt, kan anses som miljøvenlige efter følgende fremgangsmåde.
Det kontrolleres, om bilen er forsynet med et eftermonteringssæt som beskrevet ovenfor, og at bilen i det tyske registreringsdokument, rubrik 1, er klassificeret med "Schadstoffarm ". Der skal desuden i rubrik 5 "Antriebsart"være anført "OTTO/G-KAT".
Ovennævnte oplysninger kan være anført i rubrik 33 "Bemerkungen"og der vil i være anført en lignende tekst, og der vil i den forbindelse normalt være rettet i rubrik 1 og 5 samt være stemplet ud for de rettede rubrikker.
Bilen skal desuden bestå den måling, der foretages ved syn for biler med reguleret 3-vejs katalysator ( kulilte (CO) ved tomgang samt kulilte (CO) og lambda ved forhøjet tomgang).
Såfremt Statens Bilinspektion ved syn forelægges anden dokumentation end den anførte for miljøklassificering i det tyske registreringsdokument, bedes dette indberettet til Statens Bilinspektion, Hovedkontoret, forinden godkendelse meddeles.
Bilag 3
Biler, der er eftermonteret med en reguleret 3-vejs katalysator, og hvor monteringen ikke er godkendt i Tyskland.
Biler, der ikke er godkendt i Tyskland med en reguleret 3-vejs katalysator, kan anses som Miljøvenlige efter følgende retningslinier.
Bilen skal være forsynet med eftermonteringssæt bestående af en reguleret 3-vejs katalysator, lambdasonde, reguleringssystem, ventil til supplerende indsugningsluft m.v., som er tilpasset den konkrete bil. Eftermonteringssættet skal være godkendt i Tyskland.
Dokumentation for, at eftermonteringssættet er godkendt i Tyskland, skal bestå af et katalog, brochurer eller lignende fra fabrikanten af eftermonteringssættet, hvoraf det tydeligt fremgår, at systemet er godkendt af de tyske myndigheder og opfylder EURO I luftforureningsnormerne. Det skal desuden tydeligt fremgå, at systemet er tilpasset den konkrete bilmodel og motortype.
Bilen skal desuden bestå den måling, der foretages ved syn for biler med reguleret 3-vejs katalysator (måling kulilte (CO) ved tomgang samt kulilte (CO) og lambda ved forhøjet tomgang).
Herunder og på bagsiden er vist eksempel på eftermonteringssæt samt eksempel på katalogmateriale, der vil kunne anvendes som dokumentation.
Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1761
Endelige regler om registreringsafgift for brugte biler, der registreres første gang i Danmark
Denne Meddelelse erstatter Meddelelse nr. 1759. Ændringer i forhold til Meddelelse nr. 1759 er markeret med lodret streg i margen.
Folketinget har den 16. november 1999 vedtaget lovforslag L58 om "Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (justering af afgiftsskalaer mv. for brugte køretøjer)."
Af loven fremgår det bl.a., at for person- og varebiler, der er omfattet af registreringsafgift, og som er nævnt i bekendtgørelse af 10. juli 1990 om ændring af Detailforskrifter for Køretøjer, punkt 7.X6.021(1) og punkt 7.X6.024(1), men ikke opfylder bestemmelserne i disse punkter eller tilsvarende nyere bestemmelser, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 610 kr.
Det fremgår desuden, at "Trafikministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af bestemmelserne om luftforurening og udformer retningslinier for, hvorledes kontrollen af bestemmelserne om luftforurening skal ske." Det fremgår af bemærkningerne, at disse retningslinier bl.a. vil indeholde mulighed for at godkende biler med eftermonteret reguleret 3-vejs katalysator, der opfylder tilsvarende bestemmelser om luftforurening, som var gældende i Danmark fra 1. oktober 1990. Tilsvarende vil gælde, at biler, der ikke er godkendt i Tyskland med reguleret 3-vejs katalysator, lambdasonde, reguleringssystem m.v., som er godkendt i Tyskland, vil kunne godkendes i Danmark.
Ovennævnte bestemmelser i Detailforskrifter for Køretøjer, punkt 7.X6.021(1) og punkt 7.X6.024(1), der trådte i kraft den 1. oktober 1990, er gengivet i bilag 1.
I den anledning fastsættes følgende regler for, om de omhandlede biler opfylder ovennævnte bestemmelser om luftforurening, og der fastsættes administrative retningslinier ved registreringssyn hos Statens Bilinspektion.
Ved registreringssyn forstås i denne forbindelse syn af brugte køretøjer, der ikke tidligere har været registreret i Danmark.
1. Supplerende oplysninger om luftforurening
Ved registreringssyn af brugte person- og varebiler, der er registreret første gang før den 1. oktober 1990, skal der (til brug for afgiftsbehandlingen) supplerende oplyses til Told & Skatteregionerne, om bilen er konstrueret således, at den opfylder kravene til luftforurening, der var gældende 1. oktober 1990 eller senere.
Biler, der er registreret første gang den 1. oktober 1990 eller senere, skal opfylde bestemmelser svarende til de ovennævnte, hvorfor der ikke for disse biler skal gives supplerende oplysninger om luftforurening. Se dog bestemmelserne om flyttegodsbiler i pkt. C.
A. Bestemmelser for lette person- og varebiler, registreret 1. gang før 1. oktober 1990
For person- og varebiler
-
med tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg, og
-
med en forskel mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt (med standardudstyr) på ikke over 685 kg,
skal det ved registreringssyn supplerende undersøges om,
1)
biler med benzinmotor
-
fra fabrikken er forsynet med en reguleret 3-vejs katalysator,
-
om bilen er eftermonteret med en reguleret 3-vejs katalysator, hvor monteringen er godkendt i Tyskland, jf. bilag 2, eller
-
om bilen er eftermonteret med en reguleret 3-vejs katalysator, hvor monteringen ikke er godkendt i Tyskland, jf. bilag 3.
2)
om biler med dieselmotor opfylder én af følgende betingelser
-
Bilen er fra fabrikken forsynet med katalysator,
-
bilen er omfattet af en standardtypegodkendelse eller anmeldt EF-typegodkendelse, der er udstedt den 1. oktober 1989 eller senere for biler med slagvolumen på over 2000 cm3, og for andre biler den 1. oktober 1990 eller senere, eller
-
der fremlægges en erklæring fra fabrikanten eller dennes repræsentant om, at bilen opfylder de nævnte bestemmelser, der var gældende for biler, registreret efter 1. oktober 1990.
Såfremt bilen opfylder ovenstående regler om luftforurening, afkrydser Statens Bilinspektion i anmeldelsesblankettens rubrik om supplerende data og anfører tillige kodenummer 35 for "Miljøvenlig" i den første af de 5 tomme rubrikker til højre for rubrikken med supplerende data. Kodenumre for eventuelle øvrige supplerende data påføres også. Ubrugte rubrikker for kodenummer til supplerende data overstreges. Oplysningen om "Miljøvenlig" kommer til at fremgå af bilens registreringsattest.
Såfremt bilen ikke opfylder ovenstående regler om luftforurening, overstreges de ubrugte rubrikker til højre for rubrikken med supplerende data.
B. Bestemmelser for større person- og varebiler, registreret 1. gang før 1. oktober 1990
For andre person- og varebiler end de ovennævnte skal det ikke undersøges, om de opfylder de fra den 1. oktober 1990 gældende regler for luftforurening, men alene om de almindeligt gældende regler for biler i afhængighed af tidspunktet for bilens 1. registrering er opfyldt.
På bagsiden af anmeldelsesblanketten anfører Bilinspektionen i rubrikken Konstruktive ændringer: "Skal ikke være miljøvenlig." Oplysningen bekræftes med et stempel.
C. Bestemmelser for flyttegodsbiler
Flyttegodsbiler følger også ovenstående regler. For nyere flyttegodsbiler, der jf. Meddelelse om Forenklede regler om godkendelse af køretøjer, kan meddeles dispensation, og derfor får påført kodenummer 38 "Disp. luftforurening", vil også skulle betale forhøjet afgift.
2. Oplysninger om 1. registrering på anmeldelsesblanket
Ved registreringssyn af brugte biler udfylder Bilinspektionen fremover anmeldelsesblankettens rubrik om "registreret første gang (evt. årgang)". Rubrikken udfyldes med tidspunktet for bilens 1. registrering i udlandet eller fabrikationsåret, jf. § 57 i bekendtgørelse om registrering og syn mv.
3. Yderligere orientering om reglerne og deres ikrafttræden
Bestemmelserne indeholder udover ovenstående også ændringer i afgiftsskalaen for varebiler, samt krav om afgiftspligt, såfremt forureningsbegrænsende udstyr afmonteres, når der er tale om biler, der er godkendt som miljøvenlige.
Derudover gælder reglerne om forhøjelser i afgiften ikke for biler, der er mere end 35 år gamle.
De ændrede bestemmelser om registreringsafgift får virkning for biler, der anmeldes til afgiftsberigtigelse hos Told & Skatteregionerne fra den 26. oktober 1999, idet der dog gælder, at biler, der er købt af slutbrugeren senest den 26. oktober 1999, kan inden den 30. november 1999 afgiftsberigtiges efter registreringslovens hidtil gældende bestemmelser.
Anmeldelse til afgiftsberigtigelse foretages til den lokale Told & Skatteregion, og spørgsmål om registreringsafgift rettes dertil.
Told & Skattestyrelsen udsender "Nyhedsbrev" om den vedtagne lovændring. Nyhedsbrevet kan rekvireres hos Told & Skatteregionerne og kan i øvrigt ses på Told & Skattestyrelsens hjemmeside (www.toldskat.dk).
For brugte biler, der anmeldes til afgiftsberigtigelse hos Told & Skatteregionerne, medbringes en anmeldelsesblanket med påtegning om godkendelse og supplerende oplysninger i henhold til ovenstående.
Meddelelse nr. 1759 ophæves hermed.
Færdselsstyrelsen, den 16. november 1999
Ib Rasmussen