Cirkulæreskrivelse om ulovlig hjemmeslagtning mv.

Cirkulæreskrivelse om ulovlig hjemmeslagtning mv.

(Til samtlige politimestre og politidirektøren i København)

Under de senere års debat om rituelle slagtninger er der fremkommet oplysninger om, at der foregår illegale slagtninger uden forudgående bedøvelse, ligesom der fortsat foregår ulovlige hjemmeslagtninger i øvrigt.

På den baggrund skal Justitsministeriet henlede opmærksomheden på følgende

1. Ifølge dyreværnslovens § 1 skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Efter samme lovs § 13, stk. 1, skal den, der vil aflive et dyr, sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt, og aflivning ved drukning må ikke finde sted.

I medfør af dyreværnslovens § 13, stk. 2, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om aflivning af dyr, herunder regler om slagtning.

2. Sådanne regler er fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr med senere ændringer. I bekendtgørelsens kapitel 3 stilles særlige krav til slagtning på slagterier, mens kapitel 4 regulerer slagtning uden for slagterierne for så vidt angår nærmere anførte dyrearter.

Ved slagtning af dyr uden for slagterier skal dyrene bedøves inden afblødning eller aflives omgående. I den forbindelse skal reglerne i bekendtgørelsens kapitel 9 om "Bedøvelses- og aflivningsmetoder, der skal anvendes ved slagtning af dyr", altid iagttages. Fjerkræ - bortset fra strudsefugle - kan dog også aflives ved dislokation af halsen, jf. § 11, stk. 2.

Det er således ikke tilladt at slagte dyr uden forudgående bedøvelse uden for slagterier. Slagtning af husdyr uden forudgående bedøvelse efter jødisk eller muslimsk ritus er kun tilladt på eksportautoriserede slagterier og kun under overholdelse af betingelserne i bekendtgørelsens § 7.

Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 13, stk. 1, at slagtning eller aflivning af visse dyr kun må foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning.

Overtrædelse af disse regler straffes med bøde eller hæfte, jf. bekendtgørelsens § 68, stk. 1.

3. Regler om hjemmeslagtning af dyr findes desuden i lov nr. 343 af 14. maj 1992 om kød (kødloven) med senere ændringer.

Hovedreglen er, at slagtning, opskæring mv. kun må finde sted på en virksomhed, der er godkendt eller autoriseret af landbrugsministeren, jf. lovens § 5, stk. 1.

Adgangen til hjemmeslagtning findes i lovens § 3, stk. 1, som har følgende ordlyd

»På ejendomme, hvor dyrehold er tilladt, kan ejendommens ejer eller bruger uanset § 5, stk. 1, foretage slagtning og efterfølgende slagtemæssig behandling af egne dyr til forbrug i egen husholdning. ...«.

Nødslagtning af syge eller tilskadekomne dyr kan imidlertid altid foretages på stedet, når det er nødvendigt af dyreværnsmæssige grunde, jf. kødlovens § 4.

Om reglerne for behandling af slagteaffald henvises til bekendtgørelse nr. 612 af 17. juli 1995 om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold (destruktionsbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 268 af 10. april 1997.

Slagteaffald fra hjemmeslagtninger skal herefter nedgraves i tilstrækkelig dybde til, at kødædende dyr ikke kan grave kadaverne eller affaldet op.

Nedgravningen skal forestås af den person, der har fået slagtet dyrene til eget forbrug, og nedgravningen skal finde sted på den pågældendes ejendom, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 3, som er en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1, om, at højrisikostoffer som udgangspunkt skal afleveres til godkendt destruktionsvirksomhed.

Overtrædelse af reglerne om hjemmeslagtning straffes med bøde, jf. kødlovens § 27, stk. 1. Straffen kan dog stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er sket forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen enten er voldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, jf. § 27, stk. 2.

4. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 9. december 1965 ophæves.

Justitsministeriet, den 16. november 1999

Lise-Lotte Nilas