Legislator Case Law & Legislation
C19991084654 DK

Skrivelse om ændring af bekendtgørelser om betaling for botilbud efter serviceloven

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1999 10846 Historic

Skrivelse om ændring af bekendtgørelser om betaling for botilbud efter serviceloven

(Til samtlige amter og kommuner)

Socialministeren har den 25. november 1999 underskrevet

· bekendtgørelse om ændring af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for ophold i botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 18, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 92, som ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 25. januar 1999, og

· bekendtgørelse om ændring af Socialministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om plejehjem og beskyttede boliger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 70 af 29. januar 1999.

Bekendtgørelserne vedlægges i fortryk.1)

Formålet med de nye bekendtgørelser er at sikre, at boligbetalingen for beboere på de omhandlede boformer ikke ændres som følge af boligstøttereformen, der træder i kraft 1. januar 2000, jf. lov nr. 1002 af 23. december 1998 om ændring af lov om individuel boligstøtte. Bekendtgørelserne sikrer, at de gældende regler for beregning af opholdsbetaling videreføres uændret.

Med ændringen overføres de hidtil gældende regler i §§ 8, 21 og 83 i lov om individuel boligstøtte til Socialministeriets bekendtgørelser.

Beløbene i bekendtgørelserne er angivet i år 2000-niveau, som anvendes ved beregningen af boligbetalingen pr. 1. januar 2000. Ved opreguleringen af indkomstgrundlaget fra 1998 til 2000 opreguleres med satsreguleringsprocenten for 1999 (2,6 pct.) og for 2000 (3,2 pct.).

Henvendelser vedrørende bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 91 af 6. februar 1998 om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 18 skal rettes til Socialministeriet, Handicap- og ressourcekontoret.

Henvendelser vedrørende ændring af bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om plejehjem og beskyttede boliger bedes rettet til Socialministeriet, Ældre- og pensionskontoret.

Socialministeriet, den 26. november 1999

Peter Juul

/Peter Okkels

Skrivelse 1999 10846 Historic

1) Bekendtgørelserne er ikke medtaget her, da de bliver offentliggjort i Lovtidende og indlægges i Retsinformation.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →