Legislator Case Law & Legislation
C19991071309 DK

Kundgørelse om behandling af sager vedrørende ophør af lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1997 10713 Valid

Kundgørelse om behandling af sager vedrørende ophør af lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer

Sager vedrørende lovpligtig ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer behandles af Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1171 af 16. december ændret ved Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 651 af 8. juli 1994 og nr. 148 af 7. marts 1995

Politikredsene bistår Centralregisteret i visse sager om forsikringsophør.

Centralregisterets sagsbehandling.

1. Centralregisteret kontrollerer om køretøjet er

a. Udgået af registeret.

b. Registreret for anden ejer (bruger).

c. Registreret med anden forsikring.

I bekræftende fald henlægges sagen som afsluttet.

2. Centralregisteret kvitterer over for forsikringsselskabet for ophørsmeddelelsens modtagelse.

3. Er køretøjet stadig registreret for samme ejer (bruger) uden, at ny forsikring er registreret, tilsendes der den pågældende en anmodning om at bringe forsikringsforholdene i orden inden 8 dage fra skrivelsens dato.

4. Er forsikringsforholdet ikke bragt i orden inden udløbet af den under 3 nævnte frist, sendes sagen med anmodning om fjernelse af nummerplader til den registrerede ejers (brugers) bopælspolitikreds.

Politikredsenes sagsbehandling

1. Inddragelse af nummerpladerne undlades, hvis der til politiet er afleveret nyt forsikringsbevis i samme eller andet selskab. Det nye forsikringsbevis, der skal være påført oplysning om køretøjets registreringsnummer, sendes straks til Centralregisteret. Forevisning af

police eller forsikringsbevis for den politimand, der skal inddrage nummerpladerne, er ikke tilstrækkeligt Det er heller ikke tilstrækkeligt, at det hidtidige forsikringsselskab telefonisk eller ved en skrivelse tilbagekalder den fremsendte formular.

Inddragelse af nummerplader undlades endvidere, hvis ejer (bruger) lader forsikringsselskabet sende forsikringsbevisets oplysninger som en elektronisk meddelelse til Centralregisteret. Det vil fremgå af CRM-forespørgsel gruppe 08, om selskabet har sendt forsikringsbeviset.

2. En måned efter Centralregisterets modtagelse af ophørsmeddelelsen indsættes der maskinelt en markering »FORSIKR.SAG« i CRM-forespørgsel gruppe 06 der angiver, at nummerpladerne i antræffelsestilfælde bør inddrages.

3. Efterlysning af motorkøretøjer, for hvilke forsikring er ophørt, skal begrænses mest muligt.

I særlige tilfælde, hvor efterlysning er nødvendig, må dette først ske efter udløbet af den i bekendtgørelsen § 16, stk. 2 nævnte 4 ugers frist.

4. Når nummerpladerne er inddraget, afleveres de straks til politikredsens motorkontor, der foranlediger dem destrueret og afmelder køretøjet over for Centralregisteret ved indsendelse af sædvanlig afmeldingsblanket (Mo 3).

Anden underretning fra politikredsene skal ikke gives.

5. Straffesag i anledning af manglende forsikring rejses kun efter anmodning fra Centralregisteret.

Kundgørelse VII nr. 10 af 19. december 1990 ophæves.

Rigspolitichefen, den 2. juli 1997

Boye

/Peter Carpentier

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →