Legislator Case Law & Legislation
C19991070309 DK

Kundgørelse om politiets brug af skydevåben

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

Bilag 1

Vejledning

Om indberetning til Rigspolitichefen i henhold til kundgørelse II nr. 38 om brug af skydevåben

I. Indberetning, jf. § 9, stk. 1

Efter enhver anvendelse af skydevåben eller trussel med skydevåben skal der på blanket P 38 ske indberetning til Rigspolitichefen. Der er således tale om en indberetningspligtig situation, hvor der har været afgivet skud eller er blevet truet mod person med våbnet.

Indberetninger om brug af skydevåben udfærdiges almindeligvis af den eller de, der har gjort brug af skydevåbnet. Hvis brugen af skydevåben er sket under kommando bør indberetningen udfærdiges af den pågældende leder af politiaktionen.

Indberetning om anvendelse af gasskydevåben er ikke omfattet af kundgørelse II nr. 38, men skal indberettes i henhold til kundgørelse B nr. 16.

Vådeskud under politiaktioner skal indrettes jf. kundgørelse II nr. 38. Andre vådeskudsepisoder, f.eks. under våbenbetjening på en skydebane, kan være indberetningspligtige tjenesteforseelser jf. kundgørelse I nr. 10.

Politiets skydevåben må som udgangspunkt ikke anvendes til aflivning af dyr, men skydevåben kan dog anvendes hertil for ikke at udsætte et dyr for unødig lidelse, inden anden hjælp når frem. Ved en sådan anvendelse af skydevåben er indberetning til Rigspolitichefen ikke nødvendig.

Blanket P 38 er opdelt i 3 afsnit

Beskrivelse af hændelsesforløbet.

Politidirektørens/Politimesterens indstilling

Statistiske oplysninger

Endvidere er der på blanketten en rubrik til Rigspolitichefens tilbagesendelsespåtegning.

Ad 1 - beskrivelse af hændelsesforløbet

Indberetningen skal omfatte en beskrivelse af det hændelsesforløb, der resulterede i anvendelsen af eller truslen med skydevåben, herunder

optakten til situationen (anmeldelse, efterforskning, iagttagelser osv.)

overvejelser og dispositioner i sagens anledning. herunder vurdering af eventuelle andre magtmidler og metoder

udførelse, herunder oplysning om eventuelt advarselsråb, varselsskud, ordre mv.

resultatet af indsatsen, herunder virkningen af afgivne skud, ramte personer, skadeomfang mv.

fund af våben.

Såfremt de nævnte punkter er beskrevet helt eller delvist i døgnrapport eller anholdelsesrapport kan sådanne vedlægges og helt erstatte beskrivelsen af hændelsesforløbet eller være et supplement hertil.

I tvivlstilfælde kan der rettes henvendelse til Rigspolitichefen, afdeling A, Udrykningstjenesten.

Ad 2 - Politidirektørens/Politimesterens indstilling

Dette afsnit udfyldes af Politimesteren (i København Politidirektøren) i den politikreds, hvor skydevåben er blevet brugt.

Her anføres Politidirektørens eller Politimesterens afgørelse. Såfremt en sådan endnu ikke er truffet eller som følge af sagens karakter skønnes at henhøre under Rigspolitichefens afgørelseskompetence, fremsendes indberetningen med indstilling om afgørelse.

Såfremt Politidirektøren/Politimesteren vurderer, at brugen af skydevåben ligger uden for de angivne bestemmelser i kundgørelse II nr. 38, bør det tydeligt fremgå af indstillingen.

Ad 3 - statistiske oplysninger

Dette afsnit har - sammen med afsnit 1 - til formål at give oplysninger til brug ved den fremtidige udvikling i udrykningsuddannelsen, herunder skydeuddannelse og skydeprogrammer, samt danne grundlag for en årsstatistik om politiets brug af skydevåben.

Punkterne i statistikdelen udfyldes i den udstrækning, de ikke fremgår af indberetningens afsnit 1 eller andet medsendt materiale. Statistikdelen kan eventuelt udfyldes med kuglepen.

Enkelte hændelser kan ud fra en polititaktisk synsvinkel være relevante at gøre til genstand for en analytisk bearbejdning. Ved sådanne særlige hændelser vil vedkommende politikreds blive kontaktet med henblik på nærmere aftale om en analyse.

II. Indberetning, jf. § 9, stk.2

Såfremt der er anvendt skydevåben eller truet med skydevåben mod politiet, uden at der fra politiets side har været anvendt eller truet med skydevåben, indberettes ligeledes på blanket P 38, hvor afsnit 1 og 3 udfyldes i relevant omfang.

I afsnit 2 anføres en fremsendelsespåtegning til Rigspolitichefen.

Er vedkommende polititjenestemand blevet skadet i forbindelse med den omhandlede episode, kan indberetningen dog indgå i den underretning om tilskadekomst i tjenesten, som skal indsendes i henhold til kundgørelse I nr. 23.

III. Behandling af indberetningerne

Oplysningerne fra indberetninger opdateres i anonymiseret form i en database, hvorefter indberetning og eventuelt fremsendte bilag returneres til politikredsen.

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 1. Politiet må kun anvende skydevåben, når det er nødvendigt, og da kun når andre midler og metoder under de givne forhold skønnes utilstrækkelige, for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og anvendelse af skydevåben ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2. Tilsvarende regler gælder handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en persons rømning.

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

Bilag 2

Bilag 2: indberetning om brug af skydevåben - blanket P38 ikke medtaget .

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 2. Før skydevåben tages i brug, bør det ved advarselsråb så vidt muligt tilkendegives, at politiet har til hensigt at anvende skydevåben.

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 3. Før afgivelse af skud mod person bør der endvidere forinden så vidt muligt afgives varselsskud.

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 4. Skud mod person skal afgives, således at følgeskader søges begrænset til et minimum, og således at de i den foreliggende situation ikke udgør en nærliggende fare for andre.

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 5. Er der nærliggende fare for, at udenforstående kan blive ramt, må skydevåben kun anvendes i yderste nødsfald.

II. Bestemmelser for polititjenestemænds afgivelse af skud

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 6. Skydevåben må anvendes til afværgelse af et overhængende eller påbegyndt farligt angreb på en person.

Stk. 2. Skydevåben må tillige anvendes til afværgelse af et overhængende eller påbegyndt farligt angreb på samfundsvigtige institutioner, virksomheder og anlæg.

Stk. 3. Skydevåben må endvidere anvendes til at gennemføre anholdelse af eller forhindre undvigelse af personer, som efter det foreliggende med føje må antages at have begået eller ville begå de under stk. 1 eller 2 nævnte forbrydelser, eller alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.

III. Bestemmelser for afgivelse af skud under direkte kommando

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 7. En polititjenestemand, som er under direkte kommando, må, bortset fra de tilfælde der er nævnt under § 6, stk. 1, kun anvende skydevåben efter ordre fra en leder.

Stk. 2. Ved afgivelse af skud under direkte kommando skal der anvendes følgende ordrer

Iværksættelsesordre:" Træk pistolen."

Udførelsesordre: "Afgiv varselsskud" henholdsvis "Afgiv skud."

Forholdsordre: "Hold inde."

Afslutningsordre: "Pistolen bort."

Stk. 3. Ordre om anvendelse af skydevåben kan gives i de situationer, der er omtalt i § 6.

IV. Bestemmelser for afgivelse af varselsskud

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 8. Afgivelse af varselsskud må kun ske, hvis betingelserne for anvendelse af skydevåben er til stede.

Stk. 2. Varselsskud skal afgives, så de i den foreliggende situation ikke udgør en nærliggende fare for andre og afgives derfor, hvis det sker under åben himmel, som udgangspunkt lige op i luften.

V. Indberetning om anvendelse af skydevåben

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

§ 9. Efter enhver anvendelse af skydevåben eller trussel med skydevåben skal der snarest muligt ad tjenestevejen ske skriftlig indberetning til Rigspolitichefen i overensstemmelse med vejledningen i bilag 1.

Stk. 2. Hvis der er blevet anvendt skydevåben eller truet med skydevåben mod politiet, uden at der fra politiets side har været anvendt eller truet med skydevåben, skal der ligeledes snarest muligt ske skriftlig indberetning til Rigspolitichefen i overensstemmelse med vejledningen i bilag 1.

VI. Ikrafttrædelse mv.

Denne kundgørelse træder i kraft den 1. januar 1998.

Kundgørelse II nr. 38 af 12. juli 1995 ophæves.

Rigspolitichefen, den 18. februar 1998

Boye

Cirkulære (1 sp) 1998 10703 Valid

Kundgørelse om politiets brug af skydevåben

I. Almindelige regler for anvendelse af skydevåben

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →