Kundgørelse om flyttegodtgørelse mv.
Statutory Text (3 Articles)
Bilag 1
Supplerende flyttegodtgørelse
Ifølge Finansministeriets satsreguleringscirkulære er satserne pr. 1. januar 1999 følgende
A Uansøgt forflyttelse, jf. punkt 2.4.
Lønramme
Gifte tjenestemænd, enker og
enkemænd samt tjeneste-
mænd med hjemmeværende
børn under 21 år
Enlige tjenestemænd
1-16
17-24
25-34
35-42
kr.
12.450
16.320
24.350
38.000
kr.
6.230
8.160
12.180
19.000
B. Ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse, jf. punkt 3.4.
Lønramme
Gifte tjenestemænd, enker og enkemænd samt tjeneste-
mænd med hjemmeværende
børn under 21 år
Enlige tjenestemænd
1-16
17-24
25-34
35-42
kr.
6.230
8.160
12.180
19.000
kr.
2.080
2.720
4.060
6.330
Bilag 2
Bilag 2: Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 175 af 13. maj 1998.
Kundgørelse om flyttegodtgørelse mv.
Finansministeriet har med statstjenestemændenes centralorganisationer indgået aftale om flyttegodtgørelse mv. Aftalen, der ikke omfatter flytninger til og fra udlandet eller til, i eller fra Grønland, er i sin helhed gengivet i finansministeriets cirkulære af 7. juli 1993.
I henhold hertil ydes der ansatte i politiet og anklagemyndigheden flyttegodtgørelse mv., således som det nedenfor er beskrevet i hovedtræk.
Ansøgning om flyttegodtgørelse mv. for så vidt angår forflyttelse inden for politiet indgives til og behandles af den politikreds, hvortil forflyttelsen er sket.
Efter godkendelse indrapporteres ydelserne via datafangstsystemet.
De indrapporterede beløb anvises herefter over lønsystemet ved førstkommende lønanvisning.
Ansøgninger fra anklagemyndigheden indgives ad tjenestevejen til Rigspolitichefen. Ansøgninger fra politimestre indgives til Rigspolitichefen. Til brug for ansøgninger om flyttegodtgørelse samt indhentelse af flyttetilbud er udarbejdet særlige blanketter.
1. Generelt
1.1. Godtgørelsens omfang afhænger af om forflyttelse sker
uansøgt,
i forbindelse med forfremmelse.
efter ansøgning eller
disciplinært.
1.2. Ved fraflytning af tjenestebolig i forbindelse med afsked med pension gælder særlige regler.
1.3. Godtgørelse af udgifter ved flytterejse og flytning af bohave nedsættes med 20%, når forflyttelse sker
efter ansøgning,
i tilknytning til en tjenestemands tilbagekomst fra tjenestefrihed uden løn,
i tilknytning til en enlig tjenestemands tilbagekomst efter værnepligtstjeneste, eller
som disciplinær straf ved overførelse til andet arbejdssted.
1.4. Supplerende flyttegodtgørelse kan ikke oppebæres i de i punkt 1.3. nævnte situationer.
1.5. Godtgørelse kan ikke ydes i følgende tilfælde
Ved første ansættelse i staten.
Når flytningen ikke er forårsaget af forflyttelse.
Når flytningen ikke bringer tjenestemandens bopæl væsentligt nærmere til det nye tjenestested.
1.6. Par, der har levet sammen i mindst 1 år, sidestilles med ægtefæller. Samlivet kan kræves dokumenteret ved cpr-udskrift.
1.7. Ved indhentelse af flyttetilbud er det i almindelighed det billigste tilbud, der kan godkendes.
2. Uansøgt forflyttelse
2.1. Besigtigelsesrejse
Ved besigtigelse a ny bolig ydes godtgørelse for en returrejse til det nye tjenestested for tjenestemanden og ægtefælle.
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige transportmidler eller kilometergodtgørelse efter laveste takst samt eventuelle dokumenterede færgeudgifter.
Såfremt fly benyttes må tjenestemanden selv afholde differencen i billetprisen på fly og tog.
Besigtigelsesrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
2.2. Flytterejse
Ved flytningen ydes godtgørelse for en enkelte rejse til det nye tjenestested for tjenestemanden, ægtefælle og børn.
Godtgørelsen ydes efter samme regler som ved besigtigelsesrejse.
2.3. Bohavets flytning
Flytning efter godkendt flyttetilbud
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til det flyttefirma, hvis tilbud er godkendt af den myndighed, der behandler flyttesagen.
Flytning af enkelte indbogenstande
Såfremt der kun flyttes med enkelte indbogenstande og medarbejderen selv foretager flytningen, kan der refunderes udgifter til leje af transportmiddel samt eventuel færgeudgift.
Endvidere refunderes dokumenterede rimelige udgifter til autoriseret elinstallatør for nedtagning og opsætning af belysningsmidler og sædvanlige husholdningsmaskiner.
2.4. Supplerende flyttegodtgørelse
Der ydes en supplerende flyttegodtgørelse, som beregnes på grundlag af lønrammeplaceringen umiddelbart før forflyttelsen efter de satser, der er gældende på flyttetidspunktet.
Beløbene reguleres hvert år pr. 1. januar og Finansministeriet udsender løbende cirkulærer med de aktuelle satser.
Den supplerende flyttegodtgørelse udgør p.t. (se bilag 1, punkt A).
Er der ikke forløbet over 3 år siden sidste uansøgte forflyttelse, udgør den supplerende godtgørelse det dobbelte af de anførte beløb.
2.5. Handelsomkostninger
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til advokat- og ejendomsmæglersalærer, stempelafgifter, annonceudgifter samt tinglysningsafgifter ved køb og/eller salg af fast ejendom/andelsbolig inden for et beløb af 30.000 kr.
Derudover ydes en yderligere godtgørelse svarende til de dokumenterede handelsomkostninger, dog maximalt 20.000 kr.
2.6. Huslejetab
Såfremt tjenestemanden har lejet/købt bolig, herunder andelsbolig, ved det nye tjenestested og er kontraktligt forpligtet til at betale husleje i den tidligere bolig eller ikke har fået solgt den tidligere bolig, ydes der godtgørelse for huslejen i den fraflyttede bolig.
Ved lejebolig ydes godtgørelse for huslejen med fradrag af eventuel boligsikring. Godtgørelsen ydes kun til normalt opsigelsesvarsels udløb. Ansøgningen vedlægges dokumentation for betalt husleje, bekræftelse på opsigelsen samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
Ved ejerbolig godtgøres de dokumenterede renteudgifter på lån optaget med sikkerhed i ejendommen.
Lån, der er optaget mindre end et år forud for forflyttelsen, kan normalt ikke indgå i beregning af godtgørelsen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for senest betalte termin, salgsopstilling/slutseddel samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
Ved andelsbolig godtgøres den boligafgift, som medarbejderen skal betale til boligforeningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for betalt boligafgift samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
For andels- og ejerboliger kan godtgørelsen normalt ikke ydes ud over 6 måneder.
Spørgsmål om forlængelse af perioden op til og med 12 måneder forelægges politimesteren/politidirektøren eller en af denne særligt udpeget person.
Spørgsmål om forlængelse ud over 12 måneder forelægges Rigspolitichefen.
2.7. Dobbelt husførelse
Såfremt tjenestemanden ikke har kunnet skaffe en passende bolig ved det nye tjenestested og derfor er nødt til at opretholde husførelsen ved det tidligere tjenestested af hensyn til ægtefællen og/eller hjemmeboende børn under 21 år, ydes godtgørelse for tjenestemandens dokumenterede udgifter til kost og logi ved det nye tjenestested.
Godtgørelsen kan ikke overstige de respektive godtgørelsesbeløb for dag- og natudgifter under udstationering.
Til tjenestemænd, der kan vælge at rejse efter regning på tjenesterejser, godtgøres dokumenterede rimelige merudgifter ved dobbelt husførelse.
Der ydes endvidere godtgørelse for en hjemrejse for hver uge med dobbelt husførelse. Godtgørelsen kan ikke overstige udgiften til billigste offentlige transportmidler. Hjemrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
Under særlige omstændigheder kan der ydes godtgørelse for dobbelt husførelse i tilfælde, hvor tjenestemandens husstand flytter til det nye tjenestested forud for tidspunktet for forflyttelsen.
Reglerne for dobbelt husførelse gælder ikke for enlige.
Enlige, der ikke har kunnet sælge deres hidtidige ejerbolig, kan dog få godtgjort dokumenterede udgifter til overnatning inden for den ramme , der er fastsat for udstationering.
Godtgørelse for dobbelt husførelse/midlertidig bolig for enlige kan normalt ikke ydes ud over 12 måneder.
Spørgsmål om forlængelse af perioden ud over 12 måneder forelægges Rigspolitichefen.
2.8. Kørselsgodtgørelse
Til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at få godtgjort udgifterne ved dobbelt husførelse, kan der i stedet ydes godtgørelse for merudgiften til transport mellem bopæl og det nye tjenestested med offentlige transportmidler eller kørsel i egen vogn efter laveste kilometertakst. Transportrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
Om godtgørelsesperiodens længde henvises til reglerne for dobbelt husførelse.
2.9. Opmagasinering af bohave
Til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at få godtgjort udgifterne ved dobbelt husførelse/huslejetab, kan der i stedet refunderes dokumenterede udgifter til opmagasinering af bohave hos flyttefirma indtil passende bolig kan tilvejebringes.
Om godtgørelsesperiodens længde henvises til reglerne for dobbelt husførelse.
2.10. Godtgørelse for huslejetab, dobbelt husførelse, opmagasinering og kørselsgodtgørelse kan aldrig ydes for samme tidsrum men kan godt afløse hinanden.
3. Ansøgt forflyttelse i forbindelse med forfremmelse
3.1. Besigtigelsesrejse
Ved besigtigelse af ny bolig ydes godtgørelse for èn returrejse til det nye tjenestested for tjenestemanden og ægtefælle.
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige transportmidler, eller kilometergodtgørelse efter laveste takst samt eventuelle dokumenterede færgeudgifter.
Såfremt fly benyttes må tjenestemanden selv afholde differencen i billetprisen på fly og tog.
Besigtigelsesrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
3.2. Flytterejse
Ved flytningen ydes godtgørelse for en enkeltrejse til det nye tjenestested for tjenestemanden, ægtefælle og børn.
Godtgørelsen ydes efter samme regler som ved besigtigelsesrejse.
3.3. Bohavets flytning
Flytning efter godkendt flyttetilbud
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til det flyttefirma, hvis tilbud er godkendt af den myndighed, der behandler flyttesagen.
Flytning af enkelte indbogenstande
Såfremt der kun flyttes med enkelte indbogenstande og medarbejderen selv foretager flytningen, kan der refunderes udgifter til leje af transportmiddel samt eventuel færgeudgift.
Endvidere refunderes dokumenterede rimelige udgifter til autoriseret el-installatør for nedtagning og opsætning af belysningsmidler og sædvanlige husholdningsmaskiner.
3.4. Supplerende flyttegodtgørelse
Der ydes en supplerende flyttegodtgørelse, som beregnes på grundlag af lønrammeplaceringen umiddelbart før forflyttelsen efter de satser, der er gældende på flyttetidspunktet.
Beløbene reguleres hvert år. pr. 1. januar og Finansministeriet udsender løbende cirkulærer med de aktuelle satser.
Den supplerende flyttegodtgørelse udgør p.t. (se bilag 1, punkt B).
3.5. Huslejetab
Såfremt tjenestemanden har lejet/købt bolig, herunder andelsbolig, ved det nye tjenestested og er kontraktligt forpligtet til at betale husleje i den tidligere bolig eller ikke har fået solgt den tidligere bolig, ydes der godtgørelse for huslejen i den fraflyttede bolig.
Ved lejebolig ydes godtgørelse for huslejen med fradrag af eventuel boligsikring. Godtgørelsen ydes kun til normalt opsigelsesvarsels udløb. Ansøgningen vedlægges dokumentation for betalt husleje, bekræftelse på opsigelsen samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
Ved ejerbolig godtgøres de dokumenterede renteudgifter på lån optaget med sikkerhed i ejendommen.
Lån, der er optaget mindre end et år forud for forflyttelsen, kan normalt ikke indgå i beregning af godtgørelsen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for senest betalte terminer, salgsopstilling/slutseddel samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
Ved andelsbolig godtgøres den boligudgift, som medarbejderen skal betale til boligforeningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for betalt boligafgift samt dokumentation for betalt husleje på tilflytningsstedet for samme tidsrum.
For andels- og ejerboliger kan godtgørelsen normalt ikke ydes ud over 6 måneder.
Spørgsmål om forlængelse af perioden op til og med 12 måneder forelægges politimesteren/politidirektøren eller en af denne særligt udpeget person.
Spørgsmål om forlængelse ud over 12 måneder forelægges Rigspolitichefen.
3.6. Dobbelt husførelse
Såfremt tjenestemanden ikke har kunnet skaffe en passende bolig ved det nye tjenestested og derfor er nødt til at opretholde husførelsen ved det tidligere tjenestested af hensyn til ægtefællen og/eller hjemmeboende børn under 21 år ydes godtgørelse for tjenestemandens dokumenterede udgifter til kost og logi ved det nye tjenestested.
Godtgørelsen kan ikke overstige de respektive godtgørelsesbeløb for dag- og natudgifter under udstationering.
Til tjenestemænd, der kan vælge at rejse efter regning på tjenesterejser, godtgøres rimelige merudgifter ved dobbelt husførelse efter regning.
Der ydes endvidere godtgørelse for en hjemrejse for hver uge med dobbelt husførelse. Godtgørelsen kan ikke overstige udgiften til offentlige transportmidler. Hjemrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
Under særlige omstændigheder kan der ydes godtgørelse for dobbelt husførelse i tilfælde, hvor tjenestemandens husstand flytter til det nye tjenestested forud for tidspunktet for forflyttelsen.
Reglerne for dobbelt husførelse gælder ikke for enlige.
Enlige, der ikke har kunnet sælge deres hidtidige ejerbolig, kan dog få godtgjort dokumenterede udgifter til overnatning inden for den ramme, der er fastsat for udstationering.
Godtgørelse for dobbelt husførelse/midlertidig bolig for enlige kan normalt ikke ydes ud over 12 måneder.
Spørgsmål om forlængelse af perioden ud over 12 måneder forelægges Rigspolitichefen.
3.7. Kørselsgodtgørelse
Til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at få godtgjort udgifterne ved dobbelt husførelse, kan der i stedet ydes godtgørelse for merudgiften til transport mellem bopæl og det nye tjenestested med offentlige transportmidler eller kørsel i egen vogn efter laveste kilometertakst. Transportrejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
Om godtgørelsesperiodens længde henvises til reglerne for dobbelt husførelse.
3.8. Opmagasinering af bohave
Til tjenestemænd, der opfylder betingelserne for at få godtgjort udgifterne ved dobbelt husførelse/huslejetab, kan der i stedet refunderes dokumenterede udgifter til opmagasinering af bohave hos flyttefirma indtil passende bolig kan tilvejebringes.
Om godtgørelsesperiodens længde henvises til reglerne for dobbelt husførelse.
3.9. Godtgørelse for huslejetab, dobbelt husførelse, opmagasinering og kørselsgodtgørelse kan aldrig ydes for samme tidsrum men kan godt afløse hinanden.
4. Ansøgt forflyttelse uden forbindelse med forfremmelse
4.1. Flytterejse
Ved flytningen ydes godtgørelse for en enkeltrejse til det nye tjenestested for tjenestemanden, ægtefælle og børn.
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige transportmidler, eller kilometergodtgørelse efter laveste takst samt eventuelle dokumenterede færgeudgifter.
Såfremt fly benyttes må tjenestemanden selv afholde differencen i billetprisen på fly og tog.
flytterejse anses ikke som tjenesterejse i henseende til beregning af time-/dagpenge.
4.2. Bohavets flytning
Flytning efter godkendt flyttetilbud
Der ydes godtgørelse for dokumenterede udgifter til det flyttefirma, hvis tilbud er godkendt af den myndighed, der behandler flyttesagen.
Flytning af enkelte indbogenstande
Såfremt der kun flyttes med enkelte indbogenstande og medarbejderen selv foretager flytningen, kan der refunderes udgifter til leje af transportmiddel samt eventuel færgeudgift.
Endvidere refunderes dokumenterede rimelige udgifter til autoriseret el-installatør for nedtagning og opsætning af belysningsmidler og sædvanlige husholdningsmaskiner.
Ved ansøgt forflyttelse reduceres de i punkt 4.1. og 4.2. anførte godtgørelser med 20%
5. Om Finansministeriets fortolkning af regelgrundlaget henvises til bilag 2.
6. Ikke tjenestemandsansatte
Opmærksomheden henledes på at ovenstående regler alene gælder for tjenestemandsansatte. For de øvrige personalegrupper henvises til de respektive overenskomster.
7. Grønland.
Ansøgninger om flyttegodtgørelse i forbindelse med flytning i, til eller fra Grønland, indsendes til Rigspolitichefen.
8. Eventuelle tvivlsspørgsmål kan forelægges Rigspolitichefen, personaleafdelingen, tlf. 33 14 88 88, lokal 5480 eller 5481.
Kundgørelse I nr. 13 af 28. juni 1989 ophæves.
Bilag 2 ej vedlagt. Der henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 175 af 13. maj 1998.
Rigspolitichefen, den 3. maj 1995
Boye
/Erik Justesen