Kundgørelse om forskrifter for Anmeldelsesregisteret
Table of Provisions (37)
Statutory Text (37 Articles)
§1. Registerets navn er Rigspolitichefens Anmeldelsesregister.
Stk. 2. Rigspolitichefen er registeransvarlig myndighed.
Kapitel 2
Registerets indhold, anvendelse og sletning
§ 2. Registerets formål er
1) At danne grundlag for udskrivning af fuldstændigt anonyme statistiske oplysninger om omfanget og arten af anmeldelser til politiet om lovovertrædelser med henblik på udarbejdelsen af landsdækkende officielle kriminalstatistikker fra Danmarks Statistik og lokale statistikker om kriminalitetsudviklingen i de enkelte politikredse, samt
2) At danne grundlag for udskrivning af lister med det i § 4, stk. 2, nævnte indhold til brug for politiets tilrettelæggelse af målrettet kriminalpræventiv patruljering og efterforskning af strafbare forhold.
Kapitel 3
Sikkerhedsforanstaltninger
§ 3. Data indsamles i et EDB-system, som er installeret i Rigspolitichefens Dataafdeling. Fra dette system overføres data til I/S Datacentralen af 1959, som fører registeret.
Kapitel 4
Øvrige sikkerhedsforanstaltninger
§ 4. Registeret må kun indeholde oplysninger om lovovertrædelser, som anmeldes til politiet.
Stk. 2. Registeret må kun indeholde følgende typer af oplysninger
journalnummer, herunder markering af om anmeldelse er optaget af ordens- eller kriminalpolitiet
gerningsdato eller -tidsrum
gerningstidspunkt (klokkeslæt)
gerningsugedag(e)
sigtelsesdato (eller kode for mindreårig gerningsmand)
gerningestedskommunekode
gerningssted (vejnavn, husnummer og eventuel etage).
Kapitel 5
Registrerede personers adgang til oplysninger om sig selv
§ 5. Indberetning af oplysninger til Anmeldelsesregisteret skal ske ved brug af dataskærmterminaler, som er opstillet hos Rigspolitichefen og tilsluttet det i § 3 nævnte dataindsamlingssystem samt ved hel eller delvis overførsel af de i § 4, stk. 2, nævnte oplysningstyper fra Det centrale Kriminalregister, Rigspolitichefens Cykelregister og eventuelt Rigspolitichefens register over stjålne motorkøretøjer (EK).
Kapitel 6
Videregivelse af oplysninger til private
§ 6. Der skal udføres kontrol til sikring af, at der ikke registreres urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt berigtiges eller slettes.
Kapitel 7
Videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder
§ 7. Fra registeret udskrives følgende oplysninger
a) fuldstændigt anonyme statistiske oplysninger om omfanget og arten af anmeldelser til politiet om lovovertrædelser med henblik på udarbejdelsen af landsdækkende officielle kriminalstatistikker fra Danmarks Statistik og lokale statistikker om kriminalitetsudviklingen i de enkelte politikredse, samt
b) lister med det i § 4, stk. 2, nævnte indhold til brug for politiets tilrettelæggelse af målrettet kriminalpræventiv patruljering og efterforskning af strafbare forhold.
Stk. 2. De nævnte oversigter må kun rekvireres fra terminaler opstillet i Rigspolitichefens afdelinger.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 8. Registeret anvendes i øvrigt til fremstilling af den løbende kriminalstatistik hos Danmarks Statistik samt til dennes special- og serviceopgørelser efter de herom gældende regler.
Stk. 2. Til brug for de i stk. 1 nævnte opgaver leveres efter en nærmere fastsat driftsplan eller på anfordring til Danmarks Statistik fuldstændige kopier af registeret. Kopierne leveres på et EDB-medium.
§ 9. Oplysninger slettes fra registeret 5 år efter anmeldelsesdatoen med tillæg af indeværende år.
Stk. 2. Oplysninger fra det i Rigspolitichefens Dataafdeling etablerede dataindsamlingssystem slettes efterhånden, som oplysningerne overføres til I/S Datacentralen af 1959 og senest 1 år efter registrering i dataindsamlingssystemet.
§ 10. Registeret opbevares på I/S Datacentralen af 1959. For de til Danmarks Statistik leverede registerkopier gælder de for Danmarks Statistiks virksomhed fastsatte retsregler.
§ 11. Rigspolitichefen skal fastsætte nærmere regler om sikkerhedsforanstaltninger i Rigspolitichefens afdelinger til uddybning af de regler, der er fastsat i kapitel 3-8. Sikkerhedsforanstaltningerne skal navnlig indeholde en beskrivelse af tilrettelæggelsen af sikkerhedsarbejdet, bestemmelse om tilsynet med overholdelsen af de fastsatte regler samt nærmere angivelse af, hvem der må rette forespørgsler til og registrere oplysninger i Anmeldelsesregisteret.
Stk. 2. Rigspolitichefen er ansvarlig for iværksættelsen af og tilsynet med sikkerhedsforanstaltningerne i Rigspolitichefens afdelinger.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte uddybende regler skal indsendes til Registertilsynet. Reglerne er ikke offentligt tilgængelige.
§ 12. Kun de i Rigspolitichefens afdelinger ansatte, for hvem det er nødvendigt at betjene terminaler i forbindelse med udførelsen af deres arbejdsopgaver, skal have adgang til at rette forespørgsel til Anmeldelsesregisteret.
Stk. 2. Registrering af oplysninger i Anmeldelsesregisteret må kun foretages af de i Rigspolitichefens afdelinger ansatte, som efter en særlig uddannelse er godkendt hertil af den i § 11 stk. 2, ansvarlige.
Stk. 3. Sletning af allerede registrerede data i Anmeldelsesregisteret må kun foretages af ansatte i Rigspolitichefens afdelinger, som er særlig godkendt hertil.
§ 13. Til hver terminal skal knyttes en personlig og fortrolig autorisationskode ("personlig terminalidentifikationskode"), der skal indtastes ved enhver åbning af terminalen (log on)
Stk. 2. Kun de i § 11 nævnte ansatte i Rigspolitichefens afdelinger må have kendskab til autorisationskoderne for terminaler, de skal kunne betjene.
Stk. 3. Autorisationskoden skal angive, hvorvidt der er
forespørgselsadgang.
adgang til at registrere oplysninger.
adgang til at slette oplysninger.
§ 14. Der skal foretages registrering af alle uautoriserede adgangsforsøg. Når der er registreret et nærmere fastsat antal adgangsforsøg fra samme terminal inden for en nærmere angivet periode, skal dette udskrives, og der skal foretages umiddelbar kontrol.
§ 15. Der skal mindst en gang om måneden udskrives en benyttelsesstatistik for hver enkelt operatør. Statistikken skal angive, hvilke transaktioner, der er blevet benyttet eller har været forsøgt benyttet fra den pågældende terminal, og antallet af gange dette er sket.
§ 16. Der skal foretages registrering (logning) af alle forespørgsler, registreringer og korrektioner af registrerede oplysninger. Registreringen skal mindst indeholde oplysning om tidspunkt, personlig terminalidentifikationskode, transaktionstype og angivelse af den eller de personer, oplysningerne vedrørte.
Stk. 2. I/S Datacentralen af 1959 skal efter anmodning fremsende udskrift heraf til Rigspolitichefen.
Stk. 3. Der skal foretages stikprøvevis gennemgang og kontrol af forespørgsler, registrering af data og sletning af data i Anmeldelsesregisteret.
Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte registrering (log) skal opbevares i 1 år, hvorefter den slettes.
§ 17. Kendeord skal indtastes ikke læsbart for skærmterminaler. Når en terminal forlades, skal der træffes sådanne foranstaltninger (log off), at fornyet opkald vil kræve indtastning af kendeord (log on).
§ 18. Kendeord skal udskiftes efter nærmere fastsatte procedurer, dog mindst en gang årligt.
Stk. 2. Rigspolitichefen foranlediger udskiftning af kendeord.
§ 19. Udskrifter må kun anvendes og opbevares hos politiet efter reglerne i § 20, medmindre udskrifterne udgør en del af en konkret sag i forvaltningen om enkelte registrerede personer.
§ 20. Udskifterne skal opbevares aflåst, når de ikke benyttes.
Stk. 2. Selvstændige udskrifter må opbevares i 5 år, hvorefter de skal tilintetgøres.
Stk. 3. Udskrifter i straffesagsakter og udskrifter, som anvendes af Danmarks Statistik, opbevares dog efter de herom gældende regler.
§ 21. I/S Datacentralen af 1959 skal iagttage de sikkerhedsforanstaltninger, der er anført i »Sikkerhedsforskrift for I/S Datacentralen af 1959«.
§ 22. Udskrivning fra registeret, der ikke sker gennem anvendelse af EDB-systemets terminaldel, skal ske ifølge en driftsplan. Denne skal angive tidspunkter for aflevering af inddatamateriale, kørselsdag og aflevering af uddatamateriale fra I/S Datacentralen. Driftsplanen fastsættes af I/S Datacentralen og sendes til Rigspolitichefen.
Stk. 2. Udskrivning, der ikke sker i henhold til driftsplanen, må kun ske efter skriftlig anmodning fra en af Rigspolitichefen bemyndiget person. I/S Datacentralen skal gøres bekendt med, hvem der er berettiget til at rekvirere udskrivning.
Stk. 3. I undtagelsestilfælde kan anmodning som nævnt i stk. 2 fremsættes telefonisk. Forinden udskrivning og fremsendelse til politiet iværksættes, skal I/S Datacentralen foretage kontrolopringning til en af de i stk. 2 nævnte personer. I/S Datacentralen skal påse, at skriftlig anmodning som nævnt i stk. 2 er Datacentralen i hænde senest 3 hverdage efter, at telefonisk anmodning er fremsat.
Stk. 4. I/S Datacentralen skal adressere forsendelser til de personer, der i medfør at stk. 2 er berettigede til at rekvirere udskrifter.
§ 22 a. For det hos Rigspolitichefen installerede dataindsamlingssystem gælder de i bilag 1 nævnte sikkerhedsbestemmelser. Bilag 1 er ikke offentligt tilgængeligt. *)
§ 23. En registreret person kan ikke få meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham, jf. lov om offentlige myndigheders registre §13, stk. 6, 2. punkt.
§ 24. Efter Justitsministeriets bestemmelse kan oplysninger videregives på nærmere angivne vilkår og efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet, nar videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Oplysningerne må ikke yderligere videregives.
§ 25. Rigspolitichefen leverer til Danmarks Statistik løbende kopier af registeret.
§ 26. De i § 7, stk. 1, litra b, nævnte oversigter kan videregives til de enkelte politikredse, i det omfang oplysningerne er nødvendige for efterforskning af lovovertrædelser eller tilrettelæggelse af målrettet patruljering i den pågældende politikreds.
§ 27. Efter Justitsministeriets bestemmelse kan oplysninger i øvrigt videregives på nærmere angivne vilkår og efter indhentet udtalelse fra Registertilsynet, når videregivelsen er nødvendig for udførelsen af videnskabelige eller statistiske undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning.
§ 28. Forskrifterne træder i kraft den 27. oktober 1989.
Rigspolitichefen, den 6. december 1989
Boye
/Scharf
Kundgørelse om forskrifter for Anmeldelsesregisteret
Justitsministeriet har den 27. oktober 1989 i henhold til § 4, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 621 af 2. oktober 1987 om offentlige myndigheders registre fastsat forskrifter for Rigspolitichefens Anmeldelsesregister.
"Kapitel 1
Registerets navn og formål mv.