Legislator Case Law & Legislation
C19991068509 DK

Kundgørelse om Informationstjenesten

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1992 10685 Historic

Kundgørelse om Informationstjenesten

1. Organisation og arbejdsopgaver

Informationstjenesten henhører under Rigspolitichefen, afdeling E, og består af flere sektioner med formål og arbejdsopgaver som følgende

2. Informationsformidlingen

Informationsformidlingen indsamler og bearbejder oplysninger om politiet af generel karakter med det formål at udgive publikationer og andet informativt materiale vedrørende dansk politi.

For tiden udgives følgende publikationer

Politiets årsberetning.

Anmeldte forbrydelser samt dræbte og tilskadekomne i trafikken (folder, der udgives i

august måned.

Information fra Rigspolitichefen (skriftserie om forskellige temaer).

Nyhedsbrev fra Rigspolitichefen (udsendes ca. 12 gange årligt).

Politiet i Danmark (findes i dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk version).

Informationsformidlingen kan endvidere yde bistand til udarbejdelse af lokalt informationsmateriale, planlægning af politiudstillinger mv. på følgende områder

2.1. Politiudstillinger

Informationsformidlingen kan bistå med planlægning af lokale udstillinger. Den råder over teknisk udstyr til fremstilling af f.eks. overskrifter, billedtekster og grafiske oversigter. Henvendelse om bistand bedes rettet til Informationsformidlingen så tidligt som muligt i planlægningsfasen. Med hensyn til udstillingsmoduler udlånes disse fra regionskontorerne.

2.2. Tilrettelæggelse af større arrangementer

Informationsformidlingen kan bistå med den praktiske tilrettelæggelse af større arrangementer (f.eks. konferencer) med udarbejdelse af navneskilte, overheads, plancher eller lignende, samt fremskaffelse af almindeligt informationsmateriale, herunder turistbrochurer.

2.3. Layout mv.

Informationsformidlingen kan bistå med udarbejdelse af layout i forbindelse med fremstilling af publikationer mv.

2.4. Grafiske oversigter mv.

Informationsformidlingen råder over edb-faciliteter med farveprinter til udskrivning af grafiske oversigter mv.

2.5. Farvekopiering

Informationstjenesten disponerer over en farvekopimaskine, og kan levere forstørrelser af farvefotos og dias til brug i informationsmateriale eller f.eks. ved foredragsvirksomhed og undervisning

3. Informationssamlingen

Rigspolitichefens Informationssamling (RIS) er den del af Informationstjenesten, hvor alle retsforskrifter, retsafgørelser og litteratur af betydning for politiets daglige arbejde samles, vurderes, systematiseres, redigeres og lagres.

Retsforskrifter

Forfatningsmæssige - love med tilhørende lovforslag, folketingsforhandlinger og betænkninger. Administrative - bekendtgørelser, cirkulærer, cirkulæreskrivelser og skrivelser.

Retsafgørelser

Domme af principiel betydning fra landsret og højesteret.

Litteratur

Fortolkningsbidrag i form af juridiske og politirelevante artikler fra fagtidsskrifter, henvisninger til lærebøger og kommenterede lovudgaver.

I RIS er der adgang til Sekretariatet for Retsinformations database med retsforskrifter, der ligger uden for politiets daglige arbejdsområde.

RIS hovedopgave er at udfærdige en let tilgængelig oversigt over gældende bestemmelser af betydning for alle ansatte i politiet, med det sigte, at alle brugere let kan supplere basisviden med ny viden om gældende ret til bedst mulig varetagelse af den enkeltes opgaver.

3.1. Informationssamlingens udseende og indhold

RIS udsender oversigten i ringbind til politikredsene under navnet: Rigspolitichefens Informationssamling, som består af

Bind 1

Vejledning i brug af samlingen og stikordshenvisninger til bind 2 og 3.

Bind 2 og 3

Tekstdelene med det redigerede og resumébehandlede arbejdsgrundlag, inddelt i 50 kapitler.

Bind 4

Skrivelser med fortolkning og konkrete afgørelser fra ministerier og styrelser mv., når de ikke findes trykt i anden udgivelsesform. (Revision af Samlingen af Ministerielle Skrivelser, årgang 1921-1987 og LAK-orientering fra 1988 og senere).

Bind 5

Samling af Rigspolitichefens gældende cirkulæreskrivelser.

Informationssamlingen ajourføres og udgives løbende på grundlag af nye informationer.

3.2. Fordeling af Informationssamlingen

RIS og Politiskolens lærebøger fordeles til politikredsene i henhold til fælles fordelingsliste.

I politikredsene udpeges der blandt personalet en kontaktperson, hvis opgave det er at føre tilsyn med og vedligeholde de leverede Informationssamlinger og lærebøger.

En Informationssamling, der er bestemt til brug for flere personer, skal anbringes på et for personalet let tilgængeligt sted, så vidt muligt i forbindelse med lovsamlinger og anden litteratur ved embedet, f.eks. i politikredsens bibliotek.

3.3. Brugere af Informationssamlingen

Alle ansatte i politiet kan rette henvendelse til RIS med henblik på yderligere vejledning i brugen af Informationssamlingen og få oplysninger om nye bestemmelser, afgørelser mv.

Besvarelser af forespørgsler i videre omfang og ydelse af råd og vejledning med hensyn til politiarbejdets udførelse ligger uden for RIS område.

Som brugere bør politikredsene bidrage til udbygningen af RIS ved indsendelse af enkeltafgørelser af principiel og retningsgivende betydning med henblik på eventuel optagelse i Informationssamlingen.

3.4. Andre opgaver

Indsamling fra politikredsene af lokale bekendtgørelser om tvangsruter for vejtransport af farligt gods med henblik på en central registrering og udgivelse af "Rigspolitichefens oversigt over tvangsruter for transport af farligt gods ad vej i Danmark".

Udsendelse 1-2 gange årligt af »RIS-resuméer«, der er en oversigt over artikler fra udenlandske fagtidsskrifter af interesse for politiet.

Udsendelse af månedlige erindringslister til brug for politikredsenes arbejde. Det drejer sig især om indberetninger mv., der skal finde sted til bestemte tider eller med bestemte mellemrum.

Årlig redigering og udsendelse af indholdsfortegnelse og stikordsregister til Rigspolitichefens kundgørelsessamlinger.

Indkøb til og vedligeholdelse af Rigspolitichefens bibliotek.

3.5. Fejl og mangler

Meddelelse om fejl og mangler ved Informationssamlingen eller det materiale, som i øvrigt udsendes, bedes hurtigst muligt givet til RIS.

4. Statistik- og Analysesektionen

Statistik- og Analysesektionen forestår indhentelse og bearbejdning af statistikudtræk samt indhentelse af efterforskningsudtræk fra Anmeldelsesregisteret til brug for tilrettelæggelse af en målrettet kriminalpræventiv indsats og efterforskning af strafbare forhold - jf. kundgørelse B nr. 48.

Således kan Statistik- og Analysesektionen yde bistand med diverse materiale, der efter analysering vil fremstå i form af tabeller og/eller grafiske oversigter - eventuelt kommenterede.

5. Observander

Når særligt kriminelle personer der er fundet skyldige i grove forbrydelser såsom drab, røveri og brandstiftelse samt alvorlige sædelighedsforbrydelser er på fri fod, vil opholdspolitikredsen løbende blive holdt underrettet om de pågældendes bopælsforhold, ligesom afdelingen kan bistå ved udfindelse af mulige gerningsmænd til sådanne forbrydelser på grundlag af oplysninger i Kriminalregisteret.

6. Telefaxvagten

Informationstjenesten råder over kommunikationsanlæg med henblik på videreformidling i form af telefax, telex og telefoto. Der henvises til kundgørelse B nr. 38.

7. Fototeket

Identifikation af personer på grundlag af fototekets samling. Fotografier kan udlånes til politikredsene eller forevises for personer, der henvises til fototeket fra politikredse og -afdelinger.

De nærmere regler om personfotografier, herunder om udlån og forevisning, findes i kundgørelse B nr. 28

8. Kostercentralen og Kosterbladet

Identifikation af stjålne eller bortkomne genstande på grundlag af de i Kostercentralen førte kartoteker.

Om Kostercentralen, herunder efterlysning, fremlysning og aflysning og om Kosterbladet henvises til Kundgørelse B nr. 35.

Søgninger i edb-registeret for efterlyste køretøjer, jf. kundgørelse B nr. 40, og søgninger i edb-registeret for efterlyste cykler/knallerter, jf. kundgørelse B nr. 50.

Kundgørelserne IV nr. 5 af 30 marts 1988 og IV nr. 20 af 26. juni 1985 samt Rigspolitichefens cirkulæreskrivelse af 2. december 1981 ophæves.

Rigspolitichefen, den 1. april 1992

Boye

/Henning Dahlfelt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →