Legislator Case Law & Legislation
C19991062809 DK

Kundgørelse om alkoholpolitik

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1996 10628 Historic

Kundgørelse om alkoholpolitik

Indledning

1.1. Politiets alkoholpolitik gælder for alle personalegrupper (1).

1. 2. Alkoholpolitikken skal sikre, at der

- arbejdes aktivt med alkoholspørgsmål,

- lokalt fastlægges regler for eventuel indtagelse af alkohol i arbejdstiden,

- lokalt er aftalt, hvordan eventuelle alkoholproblemer behandles,

- er etableret et hjælpesystem.

Politikredsens opgaver

2.1. En formuleret alkoholpolitik er et obligatorisk led i personalepolitikken for alle tjenestesteder.

2.2. Ledelsen har ansvaret for, at der udarbejdes en lokal alkoholpolitik, som gælder for alle medarbejdere.

Alkoholpolitikken skal være tilpasset det enkelte tjenestested.

2.3. Alkoholpolitikken fastlægges efter drøftelser i samarbejdsudvalget.

Indhold

3.1. Hovedreglen er, at alkohol kun indtages undtagelsesvist og i beskedent omfang og normalt kun i forbindelse med hovedmåltider

3.2. Alkoholpolitikken skal indeholde regler for, hvor og hvornår det eventuelt er tilladt at indtage alkohol på tjenestestedet samt hvilken type alkohol.

Indtagelse af alkohol bør normalt kun finde sted i kantiner og frokoststuer.

3.3. Ansatte, der har direkte kontakt med publikum bør ikke indtage/lugte af alkohol.

Lokalt netværk

4.1. Samarbejdsudvalget udpeger på hvert tjenestested et antal medarbejdere som netværkspersoner.

4.2. Netværkspersonerne uddannes i at vejlede om alkoholproblemer. Der vil løbende ske efteruddannelse af netværkspersoner.

4.3. Netværkspersoner har tavshedspligt, medmindre medarbejderen med alkoholproblemet har givet samtykke til, at tavshedspligten ophæves.

Indgriben

5.l. Ved mistanke om misbrug/afhængighed af alkohol er det ledelsens og netværkets pligt at sørge for tilbud om hjælp.

5.2. Ledelsen har ret og pligt til at gribe ind over for en medarbejder, der overtræder de fastsatte regler i alkoholpolitikken.

Konsulentordningens omfang

6.1. Rigspolitichefen har indgået aftale med konsulentfirmaet ALCONSULT om at yde konsulentbistand til medarbejdere med alkoholproblemer.

6.2. Medarbejdere, der ønsker hjælp og vejledning, kan rette telefonisk henvendelse til tlf. 33 33 77 72 eller 33 33 77 73 jf. vejledning til kundgørelsen.

6.3. Vejledningen er gratis for medarbejderne og omfatter en analyse af problemerne og

eventuel henvisning til behandling i offentligt/lprivat regi.

6.4. Medarbejderen skal i første omgang betale udgifterne til behandlingen.

Medarbejderen vil efter endt behandling og betaling få refunderet 2/3 af det betalte beløb fra Rigspolitichefen via sin lønkonto.

6.5. Rigspolitichefen skal godkende eventuelle udgifter, før behandling påbegyndes.

Medarbejderens tryghed

7.1. Medarbejderens anonymitet er en vigtig del af alkoholpolitikken. Rigspolitichefens revisionsafdeling vil af revisionsmæssige årsager udføre stikprøvevis kontrol.

Kontrollen kan medføre, at en medarbejder bliver kontaktet af revisionsafdelingen.

Registrering i den ansattes personaleakter vil ikke finde sted. Konsulentfirmaet må ikke udover ved revisionshenvendelser - meddele politiet, hvem der har modtaget hjælp.

7.2. På grund af de eksisterende skatteregler kan der ikke, opretholdes anonymitet, når der skal ske refusion af det betalte beløb via Rigspolitichefen.

Kontrakt

8.1. I tilfælde, hvor en medarbejders adfærd, som følge af alkohol, giver anledning til, at der rejses en disciplinærsag, eller der indledes en diskretionær afskedssag, kan der i stedet mellem medarbejderen og Rigspolitichefen indgås en kontrakt om et behandlingsforløb i ALCONSULT.

8.2. Hvis behandlingen gennemføres, og der ikke opstår nye alkoholproblemer, henlægges sagen efter 2 års forløb fra kontraktens indgåelse.

8.3. Hvis medarbejderen ikke ønsker at modtage tilbuddet eller bryder kontrakten, skal sagen behandles efter bestemmelserne om disciplinærsager eller om diskretionær afskedigelse.

Kundgørelsen træder i kraft den l. februar 1996.

(1) Juristgruppens tilslutning til retningslinierne afventer en drøftelse i justitsministeriets Centrale Samarbejdsudvalg for politiet.

Rigspolitichefen, den 24. januar 1996

Boye

/Henning Dahlfelt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →