Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning

Bilag 1

Afskrift af Indenrigsministeriets notat af 12. september 1996

Notat om risici og usikkerhedsmomenter i den

sikkerhedspolitiske situation i Danmark

1. Danmarks sikkerhedspolitiske situation er afgørende ændret siden afslutningen af den kolde krig. Den omfattende trussel mod Vesteuropas og Danmarks sikkerhed i form af et muligt, massivt militært angreb fra øst anses herefter for forsvundet med Sovjetunionens opløsning og tilbagetrækningen af de russiske styrker fra Central- og Østeuropa. På dette grundlag antages det, at Danmark følgelig ikke længere står over for en specifik eller umiddelbar militær trussel, og at ændringer i dette forhold i givet fald vil være ledsaget af et længere varsel, end det var tilfældet før 1992.

2. På trods af den forbedrede sikkerhedspolitiske situation eksisterer der dog fortsat usikkerhed og en række risici, hvoraf nogle allerede har manifesteret sig i Europa med stor styrke. Den sikkerhedspolitiske situation har således været karakteriseret ved en øget fremkomst af lokale etniske, religiøse og nationalistiske konflikter i og blandt de tidligere kommunistiske lande. Udløses dette konfliktpotentiale, forventes virkningerne af sådanne konflikter hurtigt at kunne blive mærkbare i de vesteuropæiske lande, herunder Danmark. Et eksempel herpå har været konflikten i det tidligere Jugoslavien.

Østersøområdet er ligeledes behæftet med visse risici. Hele Østersøregionens og Nordens sikkerhed vil være afhængig dels af de kommende års udvikling i de sikkerheds- og udenrigspolitiske samarbejdsmønstre omfattende især Rusland, Hviderusland, Polen og Ukraine, dels af den fremtidige udvikling i Ruslands forhold til de baltiske stater. Udviklingen heri vil i sin yderste konsekvens kunne fremkalde en militær risiko for dansk nærområde, som vil kunne påvirke sikkerheden for dansk territorium. Dette vil dog forudsætte, at der som minimum skal ske afgørende ændringer i såvel Ruslands interne situation som i russisk udenrigspolitik samt i de militære styrkers kapacitet.

3. På lidt længere sigt vurderes den voksende udfordring til Europas sikkerhed at kunne komme fra de dele af verden, der grænser op til Europa.

Nogle af de væsentligste årsager til fremtidige kriser og konflikter i disse og andre af verdens potentielle uroområder vil være

* regionale ambitioner, nationalisme, modsætninger mellem nationaliteter og omstridte grænser,

* religiøs og politisk fanatisme,

* omstridte ressourcer, specielt vand, olie og fødevarer, og ødelæggelse af de økologiske vilkår, som blandt andet kan ødelægge livsgrundlaget og udløse folkevandringer,

* spredning af masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler.

En udvikling i en eller flere af disse retninger i de potentielle uroområder kan bl.a. medføre en risiko for masseudvandring med store flygtningestrømme til følge, som det i tilfælde af en voldelig udvikling i områderne kan blive moralsk vanskeligt for Vesteuropa at afvise og håndtere.

4. Med den ændrede udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation er der åbnet mulighed for en bredere opfattelse af sikkerhedsbegrebet. Det har medført en højere dansk profil i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Som konsekvens heraf har Danmark udsendt et relativt stort antal civile og militære enheder og enkeltpersoner til krise-, konflikt- og krigsområder. Beslutninger om udsendelse af disse er sket efter en offentlig debat, uden at det af den grund har været nødvendigt i større omfang at indføre særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger da Danmark indtil nu har være forskånet for terrorisme med tilknytning hertil. I fremtiden kan det dog ikke udelukkes, at stater, befolkningsgrupper eller organisationer, der bliver berørt af danske militære enheder udsendt i fredsstøttende operationer under FN eller andre internationale organisationer, vil forsøge at påvirke beslutningsprocessen i forbindelse med udsendelserne, f.eks. ved direkte terrorangreb i Danmark. Denne trussel vurderes at stige væsentligt, såfremt danske militære enheder indsættes i fredsstøttende operationer.

5. Hovedudfordringen til den fremtidige europæiske sikkerhed vurderes således ikke længere udelukkende at være af militær karakter. Det anses imidlertid ikke muligt at opstille præcise scenarier for, hvorledes konfliktpotentialet uden for Vesteuropa eventuelt vil kunne udvikle sig til kriser og egentlige konflikter.

På trods af CFE-traktaten om konventionel nedrustning kan der ikke ses bort fra, at der på europæisk område fortsat befinder sig et betydeligt krigspotentiale - både hvad angår konventionelle, atomare og kemiske våben. Selvom der ikke i Danmarks nærhed på det konventionelle område rådes over en militær kapacitet, der for tiden muliggør angreb af større omfang uden varsel eller med et meget kort varsel, kan mindre og uvarslede angreb f.eks. mod særligt udpegede mål dog ikke definitivt udelukkes.

6. Sammenfattende kan det konkluderes, at det i den nuværende situation ikke er særlig sandsynligt, at der i en overskuelig fremtid vil opstå en decideret militær trussel mod Danmark. Samtidig er muligheden for, at Danmark i fremtiden bliver involveret i kriser og væbnede konflikter uden for Danmarks område, bl.a. i forbindelse med løsning af internationale militære og humanitære opgaver, imidlertid taget til. Det vil være en forudsætning for at have politisk og militær handlefrihed til deltagelse i fredsstøttende operationer, at nationen råder over de nødvendige styrker til varetagelse af overvågning og sikring af nationens område, og at basale elementer i totalforsvaret er til stede.

Muligheden for, at Danmark på længere sigt kan stå over for en trussel om større militær aggression, kan ikke udelukkes. Ændringerne i den sikkerhedspolitiske situation har således ikke ændret ved det forhold, at dimensioneringen af det militære forsvar og totalforsvaret som helhed derfor fortsat skal baseres på muligheden for en større militær aggression imod Danmark, der er den største katastrofe, som landet kan komme ud for.

Et effektivt dansk militært forsvar er derfor fortsat helt afhængig af, at der findes et effektivt og troværdigt dansk totalforsvar.

§ 1

Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift samt klargøring af offentlige beskyttelsesrum.

Bilag

1. Notat om risici og usikkerhedsmomenter i den sikkerhedspolitiske situation i Danmark

2. Eksempel på standardplan for det kommunale beredskab

1. Indledning

Kommunen skal have et redningsberedskab, der skal kunne yde en forsvarlig indsats mod forskellige skader opstået som følge af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

Kommunen skal endvidere gennemføre en planlægning af det civile beredskab med henblik på at kunne videreføre samfundsvigtige opgaver under krise eller krig.

De ressourcer, som anvendes til løsning af redningsberedskabets og det civile beredskabs opgaver, er i vid udstrækning de samme. Dette er baggrunden for, at kommunen skal udarbejde en samlet plan for redningsberedskabet og det civile beredskab.

Gennemførelse af beredskabsplanlægning, anvendelsen af planen som et dagligt opslagsværk - herunder indøvelse af planens brug - samt vedligeholdelse og revision af planen vil forbedre kommunens muligheder for at kunne yde en forsvarlig indsats i en uvant situation, som måske berører flere kommunale forvaltninger, og som kræver ressourcer i et omfang, der overstiger det daglige beredskabs kapacitet.

Denne vejledning om den kommunale beredskabsplanlægning med tilhørende standardplan er udarbejdet i medfør af § 5 i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen. I medfør heraf fastsætter styrelsen de vejledende retningslinier for udarbejdelsen af den kommunale beredskabsplan (beredskabslovens § 26, jf. beredskabslovens § 25, stk. 1).

Vejledningen erstatter udgaven fra april 1994. Kommuner, som først nu påbegynder en samlet beredskabsplanlægning, kan dog stadig hente inspiration i vejledningen fra 1994.

2. Det kommunale beredskabs opgaver og planlægning

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte (beredskabslovens § 12, stk. 1).

Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger (beredskabslovens § 12, stk. 2).

Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar (beredskabslovens § 2).

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab (beredskabslovens § 25, stk. 1).

Arbejdet med det civile beredskab består i at planlægge for, hvordan kommunens daglige beredskab kan omstilles til at kunne løse såvel normale som ekstraordinære opgaver, når vilkårene for opgaveløsningen ændres. Der gælder det grundlæggende princip, at beredskabsplanlægningen og varetagelsen af opgaverne under krise eller krig skal udføres af de forvaltninger, der varetager opgaverne til daglig. Herved skabes det bedst mulige grundlag for at kunne improvisere hensigtsmæssigt. Overvejelser og planlægning inden for det civile beredskab kan med fordel anvendes ved katastrofer i fredstid.

Det er vigtigt at sørge for, at der tages beredskabsmæssige hensyn i det daglige arbejde. Det er især vigtigt i de forvaltninger, der ikke normalt arbejder med konkrete beredskabsopgaver. At tage beredskabsmæssige hensyn kan f.eks. være, at der ved nybyggeri eller modernisering af institutioner sørges for, at der kan tilsluttes nødstrømsanlæg, således at institutionen kan fungere videre uden den almindelige elforsyning.

Kommunalbestyrelsen kan efter nærmere regler pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn) (beredskabslovens § 37).

Kommunalbestyrelsen varetager opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum (lov om beskyttelsesrum § 1, stk. 1).

Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i visse nye bygninger (lov om beskyttelsesrum § 4, stk. 1).

3. Planlægningsgrundlaget

De daglige beredskabsopgaver er udgangspunktet for redningsberedskabet, således at de krigsmæssige opgaver er en videreførelse af de daglige opgaver med de ændringer, som en krise eller krig giver anledning til.

De opgaver, som det kommunale beredskab - redningsberedskabet og det civile beredskab - skal kunne løse, må også vurderes på grundlag af de lokale forhold.

Findes der i kommunen særlige anlæg eller virksomheder, der vil kunne udgøre en risiko, bør disse indgå i kommunens overvejelser. Kommunen bør eventuelt udarbejde en alarmeringsplan samt mødeplan herfor, idet det må forudses, at den normale førsteudrykning ikke er tilstrækkelig.

Mødeplanen bør indeholde en angivelse af, hvilke styrker, der skal alarmeres ved en alarm fra den pågældende virksomhed, hvor de enkelte styrker skal møde og eventuelt en stående ordre om, hvad der skal udføres inden den egentlige indsatsordre iværksættes.

For nogle få virksomheder (på landsplan i alt ca. 20) er der et lovgivningsmæssigt krav om, at der skal udarbejdes en nødplan. Disse virksomheder er udpeget i henhold til Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 520 af 5. juli 1990 om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld (risikobekendtgørelsen). Der er tale om virksomheder, hvor farlige stoffer bearbejdes og oplagres i et sådant omfang, at et større uheld ikke kan udelukkes. Nødplanen udarbejdes af virksomheden i samarbejde med miljømyndighederne, den kommunale beredskabsmyndighed, arbejdstilsynskredsen og politiet.

Tilstedeværelsen af militære anlæg, kommunikationscentre, broer, motorveje, havne, trafikknudepunkter, forsyningslinier, og visse typer virksomheder m.v. kan udsætte en række kommuner for særlige risici, som bør indgå i overvejelserne ved planlægningen.

Den sikkerhedspolitiske udvikling har medført, at varslingstiden for en større europæisk krise - og dermed varslingstiden for et eventuelt angreb på dansk område - er væsentligt forlænget. Det er imidlertid vanskeligt at forudsige udviklingen på dette område. Et effektivt dansk militært forsvar er dog fortsat helt afhængigt af, at der findes et effektivt og troværdigt dansk totalforsvar. Der henvises nærmere til bilag 1 "Notat om risici og usikkerhedsmomenter i den sikkerhedspolitiske situation i Danmark".

På trods af den forlængede varslingstid er det således fortsat nødvendigt at foretage en overordnet beredskabsplanlægning med henblik på krise eller krig. Under en krise - hvorved forstås truende udsigt til krig - vil det ikke være muligt at etablere et tilstrækkeligt beredskab uden forudgående planlægning, navnlig for så vidt angår uddannelse af ledere og øvrigt personale, materielbeholdninger samt opførelse af sikrings- og beskyttelsesrum.

4. Planens opbygning og indhold

Beredskabsstyrelsen anbefaler, at den samlede plan opbygges som en plan med en generel del og med en delplan for hver af de kommunale forvaltninger.

En nærmere beskrivelse af de beredskabsopgaver, kommunen skal løse, fremgår stikordsvis af den vedlagte standardplan (bilag 2). De nævnte opgaver er ikke nødvendigvis de eneste væsentlige opgaver, men de er medtaget som eksempler på typer af opgaver, der skal overvejes og prioriteres, for at forvaltningernes opgaveløsning hurtigt og fleksibelt kan omstilles. Det skal bemærkes, at den valgte beskrivelse af den kommunale struktur med syv forvaltninger er et eksempel.

Kommunens redningsberedskab kan med fordel organiseres som en selvstændig beredskabsforvaltning, og delplanen herfor kan udarbejdes efter samme principper som for de øvrige forvaltningers vedkommende. Denne løsning anbefales som den mest overskuelige og er anvendt i standardplanen.

Hvis redningsberedskabet ikke organiseres som en selvstændig forvaltning, bør beredskabsorganisationen placeres så centralt som muligt, og delplanen for den forvaltning, hvorunder redningsberedskabet organiseres, normalt teknisk forvaltning, må indeholde et særskilt afsnit om kommunens redningsberedskab.

Det kommunale beredskab skal selvstændigt kunne indsættes mod de almindeligt forekommende ulykker. Det kommunale beredskab skal derimod ikke kunne afhjælpe meget omfattende ulykker alene.

Ved planens udarbejdelse skal der derfor tages hensyn til den bistand fra nabokommuner, de statslige regionale beredskabscentre eller andre, der i henhold til gældende regler eller på aftalebasis kan tilvejebringes til løsning af navnlig redningsberedskabets opgaver.

Hvis kommunen har et samordnet redningsberedskab med andre kommuner, bør der udarbejdes en fælles plan for det samordnede redningsberedskab, og denne plan bør indgå i hver enkelt kommunes samlede beredskabsplan.

Beredskabsloven har fastlagt en særlig samordning for kommuner beliggende i det storkøbenhavnske område (Københavns og Frederiksberg Kommuner og kommunerne i Københavns Amt). På grund af de særlige storkøbenhavnske forhold vil denne vejledning kun delvis kunne anvendes ved beredskabsplanlægningen i det storkøbenhavnske område.

Personer, der ved ekstraordinær indkaldelse eller mobilisering skal møde ved det militære forsvar eller ved redningsberedskabet, kan ikke indgå i kommunens krigsmæssige beredskab, medmindre de pågældende ved designering fritages for denne mødepligt.

Kommunen bør være opmærksom på, at beredskabsplanen ikke bliver for omfattende og uoverskuelig. Det vil ofte være tilstrækkeligt med en oversigt over foreliggende detailplaner på en række områder, f.eks. for institutioner.

Særlige instrukser, aftaler og oversigter over andre beredskabsplaner bør for overskuelighedens skyld samles sidst i den pågældende delplan, eventuelt i et bilag til planen.

Det er vigtigt, at der er den størst mulige offentlighed omkring beredskabsplanen.

5. Forholdet til andre myndigheder

Det anbefales, at kommunen i relevant omfang inddrager nedennævnte myndigheder i forbindelse med beredskabsplanens udarbejdelse.

Politimesteren varetager i henhold til beredskabslovens § 17 den koordinerende ledelse ved større fredstidsskader.

Politikredsens katastrofeberedskabsplan er et centralt redskab ved politiets udøvelse af den koordinerende ledelse. Det er derfor vigtigt, at der er den fornødne koordination mellem denne plan og den kommunale beredskabsplan.

Under krise eller krig har politimesteren den koordinerende ledelse i forhold til hændelser, der sker uafhængigt af, om der er tale om en krigssituation eller ej. I andre situationer, for eksempel ved omfattende egentlige krigsskader eller ved andre meget ressourcekrævende indsatsforhold, må det dog tages i betragtning, at en række hensyn taler for, at der må handles og disponeres efter forholdene. Derfor må den samlede indsats og koordinering i disse situationer bero på et snævert samarbejde mellem de involverede myndigheder.

Det statslige lokale redningsberedskab hører under politimesteren, der under krise eller krig varetager opgaver som evakuering, varsling af civilbefolkningen, afspærring og bevogtning. Politiet planlægger i visse politikredse for opstilling af et ordenskorps til brug for politiets løsning af opgaver inden for redningsberedskabet under krise eller krig.

Civilregionen koordinerer planlægningen af det civile beredskab på regionalt niveau i samarbejde med dels kommuner og amtskommuner, dels de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder (politiregionen, militærregionen og beredskabsregionen).

Det statslige regionale beredskabscenter varetager den regionale planlægning af redningsberedskabet og indgår - som beredskabsregion - i den kommandoorganisation, der etableres ved beredskabsforøgelse.

Det statslige regionale beredskabscenter varetager den regionale lokalitetsregistrering, hvilket betyder at kommunerne kan sikre, at udpegede lokaliteter er til rådighed for kommunerne i en krise- eller krigssituation.

Amtskommunen varetager den beredskabsmæssige planlægning på en række områder, der har tæt berøring med den kommunale beredskabsplanlægning.

Som et af de vigtige fælles områder kan nævnes beredskabet inden for den primære sundhedstjeneste. Her er det forudsat, at amtskommunerne varetager den overordnede planlægning, og at kommunerne navnlig skal planlægge for, hvordan patienter, der ekstraordinært udskrives fra sygehusene, kan blive passet af det sundhedspersonale, som kommunerne har til rådighed.

6. Planens godkendelse og revision m.v.

Når beredskabsplanen er udarbejdet forelægges beredskabsplanen til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen efter indstilling fra beredskabskommissionen.

Kommunen skal revidere planen i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode.

Beredskabsplanen og revisioner sendes i 1 eksemplar til det statslige regionale beredskabscenter og til civilregionen til orientering.

Beredskabsstyrelsen vil fra beredskabscentret modtage beredskabsplanen til gennemsyn. Efter gennemsynet sendes planen tilbage til beredskabscentret.

Endvidere bør planen sendes til de øvrige berørte myndigheder. Det samme gælder planrevisioner i det omfang, der er behov herfor.

Bilag 2

Standardplan

Beredskabsplan for ______________Kommune

Indholdsfortegnelse

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Rettelsesskema

Fordelingsliste

A. Generel del

Indholdsfortegnelse

1. Anvendelse, formål og lovgrundlag

2. Beskrivelse af kommunen

3. Skematisk organisations- og kompetenceplan

4. Direktiv for den kommunale forvaltning

5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder

6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision

B. Delplaner

Indholdsfortegnelse

1. Centralforvaltning

2. Økonomisk forvaltning

3. Teknik- og Miljøforvaltning

4. Socialforvaltning

5. Kulturel forvaltning

6. Skole- og Fritidsforvaltning

7. Beredskabsforvaltning (beredskabsafdeling)

Rettelsesskema

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Rettelse

nummer

Rettelsesdato

Indført

dato/initialer

Fordelingsliste

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Plan nr.

Udleveret til

Funktion

Navn

Dato

Bem.

Generel del

Afsnit: A

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

1. Anvendelse, formål og lovgrundlag

2. Beskrivelse af kommunen

3. Skematisk organisations- og kompetenceplan

4. Direktiv for den kommunale forvaltning

5. Sammenhæng med andre planer og forholdet til andre myndigheder

6. Planens udarbejdelse, godkendelse og revision

Anvendelse, formål

og

lovgrundlag

Afsnit: A.1

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Anvendelse og formål

Beredskabsplanen er en integreret plan, som skal anvendes af alle kommunale forvaltninger ved løsning af de kommunale beredskabsmæssige opgaver såvel i fredstid som under krise eller krig.

Endvidere skal planen kunne anvendes af andre myndigheder m.fl., som kan blive involveret i løsningen af de kommunale opgaver.

Formålet er at skabe grundlag for en koordineret indsats og en koordineret anvendelse af eksisterende ressourcer.

Lovgrundlag

Det overordnede lovgrundlag for beredskabsplanlægningen er beredskabsloven og lov om beskyttelsesrum.

De væsentligste opgaver i henhold til beredskabsloven er følgende

§ 2 Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundsfunktionerne samt at yde støtte til landets samlede forsvar.

Anvendelse, formål

og

lovgrundlag

Afsnit: A.1

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

§ 2

Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i visse bygninger.

Beskrivelse

af

kommunen

Afsnit: A.2

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning

Kommunens topografi

- Højdeforskelle

Bebyggelsens art

- Høj/lav bebyggelse

- Ældre/moderne bebyggelse

- Brandfarlighed

Befolkningens fordeling (byområdernes struktur)

- Bymæssig bebyggelse

- Landområder/landsbyer

Forsyning

- El

- Gas

- Fjernvarme

- Vand

- Kloak/rensningsanlæg

Særlige risikomomenter

- Jernbane- og trafikknudepunkter

- Havne/lufthavne

- Militære installationer

- Raffinaderier, kemiske virksomheder m.v.

Skematisk

organisations- og

kompetenceplan

Afsnit: A.3

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Direktiv

for den

kommunale forvaltning

Afsnit: A.4

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Eksempel

1. Anvendelse

Dette direktiv sættes i kraft, når borgmesteren eller den af borgmesteren udpegede stedfortræder (typisk kommunaldirektøren) giver meddelelse herom til forvaltningscheferne. Forvaltningscheferne skal straks underrette deres forvaltninger herom.

Direktivet sættes ligeledes i kraft når Beredskabsstyrelsen iværksætter beredskabsforøgelse.

Direktivet forbliver i kraft, indtil borgmesteren eller stedfortræderen giver meddelelse om, at direktivet ikke længere er i kraft.

2. Indhold

Direktivet beskriver den særlige procedure, som de kommunale forvaltninger skal følge, når direktivet er sat i kraft, for så vidt angår de områder, der er nævnt nedenfor.

På alle andre områder følges den sædvanlige procedure.

3. Information og kommunikation

4. Iværksættelse af beredskabsforanstaltninger

5. Anvendelse af personale og andre ressourcer

Alarmeringsoversigt for kommunens øverste ledelse

Sammenhæng

med andre planer og

forholdet til andre

myndigheder

Afsnit: A.5

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

1. Kommuneplanen og andre kommunale planer

2. Forholdet til andre myndigheder

a) Politimesteren

b) Civilregionen

c) Det statslige regionale beredskabscenter

d) Amtskommunen

e) Øvrige myndigheder

Planens udarbejdelse,

godkendelse og

revision

Afsnit: A.6

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

1. Planens udarbejdelse

2. Planens godkendelse

3. Planens revision

Delplaner

Afsnit: B

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

1. Centralforvaltning

2. Økonomisk forvaltning

3. Teknik- og Miljøforvaltning

4. Socialforvaltning

5. Kulturel forvaltning

6. Skole- og Fritidsforvaltning

7. Beredskabsforvaltning (beredskabsafdeling)

(Da antallet og sammensætningen af kommunale forvaltninger er varierende, er denne standardplan opdelt i syv grundforvaltninger, som den enkelte kommune kan sammensætte efter egen struktur)

Centralforvaltning

Afsnit: B.1

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Informationscenter og varetagelse af information af borgerne

- Kontakt til lokalaviser/lokalradio

- Opslag

- Højtalervogne

- Husstandsomdelte meddelelser

- Informationssteder

- Kontakt til politimesteren med henblik på udsendelse af beredskabsmeddelelser

- Kontakt til den regionale informationstjeneste

Folkeregister

- Forberedelse til manuel registerføring

- Sikring af oplysninger ved edb-svigt

- Uddeling af rationeringsmærker

- Udstedelse af kørselstilladelser

Centralforvaltning

Afsnit: B.1

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Edb-funktion

- Edb-sikkerhed

- Nøddrift ved forsyningssvigt

- Forberedelse til destruktion af registre (krig)

Rådhusdrift

- Nøddrift ved forsyningssvigt

- Udvidelse af kantinedrift

Udpegede lokaliteter

- Behovsopgørelse, ansøgning om udpegning og registrering (i samarbejde med beredskabsforvaltning)

Samlet telekommunikationsplan

- Oversigt over eksisterende teleforbindelser med ændrede behov i katastrofe, krise eller krig, samt behovsopgørelse for sikrede telefoner (herunder betalingstelefoner) og ansøgning om sikring og registrering (i samarbejde med beredskabsforvaltning)

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Økonomisk forvaltning

Afsnit: B.2

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Personale

- Information om beredskabspligt

- Omfordeling af personale

- Fremskaffelse og fordeling af arbejdskraft til de kommunale opgaver ved mobilisering (samarbejde med socialforvaltning og arbejdsformidling)

- Forberede til manuel lønbehandling ved edb-svigt

Pengeforsyning

- Sikring af pengeforsyning

- Forberede alternative betalingsformer

- Forberede manuel registrering af kassefunktion m.v.

Økonomisk forvaltning

Afsnit: B.2

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Skatteafdeling

- Forberedelse til manuel registrering af vigtige skattemæssige oplysninger

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Teknik- og

Miljøforvaltning

Afsnit: B.3

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet og tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Drift af tekniske anlæg ved strømsvigt (fjernvarme, vandforsyning, kloaksystem m.m.)

Aftaler med private værker

Vandforsyning (nøddrikkevand)

Renovation (kommunal/privat entreprenør)

Vedligeholdelse af veje (prioriteret rækkefølge)

Værkstedsfunktion (prioritering af reparationer og aftaler med private værksteder)

Brændstofbeholdning/lagertanke

Teknik- og

Miljøforvaltning

Afsnit: B.3

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Ekspropriation af supplerende gravpladser

Levnedsmiddelkontrol

Kollektiv personbefordring

Oversigt over virksomheder med lagre af farlige kemikalier

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Socialforvaltning

Afsnit: B.4

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Plejehjem

- Modtagelse af sygehuspatienter ved ekstraordinær udskrivning

- Evakueringsplaner for plejehjem og institutioner (oversigt)

- Drift af plejehjem og institutioner ved forsyningssvigt (el-vand-gas-varme-kloak)

Nødstedte

- Udryknings- og lægehold

- Oprettelse af nødskadestuer

- Syge- og sundhedspleje

- Genhusning

- Ydelse af anden omsorg

- Folkebespisning

Socialforvaltning

Afsnit: B.4

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Andre opgaver

- Hygiejne og epidemibekæmpelse

- Oprettelse af døgninstitutioner for børn

- Særlige forhold vedrørende handicappede

- Særlige forhold vedrørende bofællesskaber

- Hjemmeplejens virke

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Kulturel forvaltning

Afsnit: B.5

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Sikring af kulturelle værdier og særlige arkivalier

Anvendelse af kulturhuse, biblioteker, biografer, idrætsanlæg m.v.

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Skole- og

Fritidsforvaltning

Afsnit: B.6

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Organisation

Administration

- Fremgangsmåde ved alarmering (nøglepersonale)

- Information og kommunikation

Særlige forholdsregler

Nødplaner for undervisning

- Færre skoler

- Andre lokaliteter

- Flere elever

Udvidelse af skolepasningsordninger

Ressourceoversigter

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

2. Opgaver

3. Skematisk organisationsplan

4. Alarmering

5. Information og kommunikation

6. Oversigt over materiel og køretøjer

7. Oversigt over personale

8. Oversigt over vandforsyningssteder

9. Indkvarterings- og forplejningsberedskab

10. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.1

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.2

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Opgaver

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.3

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Skematisk organisationsplan

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.4

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Alarmering

Fremgangsmåden ved alarmering

Redningsberedskabet alarmeres ved opkald 112 (politiets alarmeringscentral)

Redningsberedskabet modtager alarmering fra

1. Alarmeringscentralen (direkte linie)

2. Automatiske brandalarmanlæg

3. Direkte opkald fra fast opkoblede telefonlinier eller opkald over det almindelige telefonnet

Tilkald af egne styrker

- Alarmeringssystem

Tilkald af fremmede assistanceenheder

- Procedurer for tilkald af nabostyrker

- Procedurer for tilkald af de statslige regionale beredskabscentre

Udrykningsstyrkens sammensætning

- Byudrykning

- Landudrykning

- Særlige objekter

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.5

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Information og kommunikation

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.6

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over materiel og køretøjer

Enhedsbetegnelse Antal enheder

Automobilsprøjter

Automobildrejestiger

Vandtankvogne

Slangetendere

Pionervogne

Miljøvogne

Påhængsstiger

Påhængsbæresprøjter

Brandgrupper

Slangegrupper

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.6

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Enhedsbetegnelse Antal enheder

Startforråd

Rednings- og rydningsgrupper

Delingsdepotvogne

Hjælpedepotvogne

Stabs- og kommunikationsudstyr

ABC-materiel

ABC-udrustning

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.7

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over personale

Fast ansat personale

Deltidsansat personale

Frivillige

Værnepligtige

Opdeling i kategorier og prioritering ved indkaldelse anføres

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.8

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over vandforsyningssteder

Branddamme

(brandkreds nr....)

(brandkreds nr....)

(brandkreds nr....)

(brandkreds nr....)

(brandkreds nr....)

Særlige vandreservoirer

F.eks.: - Vandværker

- Regnvandsbassiner

- Svømmehaller m.v.

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.9

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Indkvarterings- og forplejningsberedskab

Indkvarteringslokaliteter

Navn Sted Kapacitet

Bespisningssteder: (restauranter og storkøkkener)

Navn Sted Kapacitet

(antal

personer

og mad)

Materiel

Enhedsbetegnelse Antal enheder

Indkvarteringsgruppepakninger

Feltkomfurer

Køkkenvognspakninger

Termospande

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.9

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Personale

Fast ansat personale

Frivillige

Værnepligtige

Beredskabsforvaltning

Det daglige beredskab

Afsnit: B.7.1.10

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Udarbejdelse af en oversigt over kommunens samlede ressourcer (personale, lokaler, materiel m.m.) kan være et nyttigt overordnet ledelsesværktøj ved ulykker og katastrofer.

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Indholdsfortegnelse

1. Målsætning for beredskabet samt tidsplan for opfyldelse

2. Opgaver

3. Skematisk organisationsplan

4. Alarmering

5. Information og kommunikation

6. Oversigt over materiel og køretøjer

7. Oversigt over personale

8. Oversigt over vandforsyningssteder

9. Indkvarterings- og forplejningsberedskab

10. Oversigt over beskyttelsesrum

11. Oversigt over bedriftværn og frivillige boligværn

12. Redningsberedskabets beredskabsbestemmelser

13. Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.1

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Målsætning for beredskabet og tidsplan for opfyldelse

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.2

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Opgaver

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.3

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Skematisk organisationsplan

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.4

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Alarmering

Fremgangsmåden ved alarmering

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.5

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Information og kommunikation

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.6

Kommune

Side: 1/2

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over materiel og køretøjer

Det daglige Det udvidede

Enhedsbetegnelse beredskab beredskab Mangler

Automobilsprøjter

Automobildrejestiger

Vandtankvogne

Slangetendere

Pionervogne

Miljøvogne

Påhængsstiger

Brandgrupper

Slangegrupper

Startforråd

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.6

Kommune

Side: 2/2

Beredskabsplan

Dato

Det daglige Det udvidede

Enhedsbetegnelse beredskab beredskab Mangler

Rednings- og rydnings-

grupper

Delingsdepotvogne

Hjælpedepotvogne

Stabs- og kommunika-

tionsudstyr

ABC-materiel

ABC-udrustning

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.7

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over personale

Det daglige Det udvidede

beredskab beredskab Mangler

Fast ansat personale

Befalingsmænd

Menige

Deltidsansat personale

Befalingsmænd

Menige

Frivillige

Befalingsmænd

Menige

Værnepligtige

Opdeling i kategorier og prioritering ved indkaldelse anføres

Andet personale efter særlig aftale

Ledere

Andre

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.8

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over vandforsyningssteder

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.9

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Indkvarterings- og forplejningsberedskab

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.10

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over beskyttelsesrum

Offentlige beskyttelsesrum Antal pladser

Status Mangler Bemærkninger

Betondækningsgrave*

Kombinerede B-rum*

Supplerende B-rum

Offentlige nød-B-rum

Offentlige B-rum i alt

Private beskyttelsesrum Status Mangler Bemærkninger

Sikringsrum*

Supplerende sikringsrum

Private B-rum i alt

Beskyttelsesrum i alt (offentlige og private)

* Oversigt over beliggenhed og klargøring bør forefindes

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.11

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Oversigt over bedriftværn og frivillige boligværn

Bedriftværn Antal

Etableret Mangler Bemærkninger

Type 1

Type 2

Type 3

Frivillige boligværn Antal

Etableret Bemærkninger

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.12

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Redningsberedskabets beredskabsbestemmelser

Beredskabsbestemmelser Kommunale

for redningsberedskabet der foranstaltninger,

vedrører det kommunale der skal iværk-

redningsberedskab sættes

Beredskabsforvaltning

Det udvidede

beredskab

Afsnit: B.7.2.13

Kommune

Side: 1/1

Beredskabsplan

Dato

Særlige instrukser, aftaler og oversigter m.v.

Indholdsfortegnelse

1. Instruks for......

2. Instruks for......

osv.

Oversigt over andre beredskabsplaner m.v.

§ 12 Det kommunale redningberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger.

§ 37 Kommunalbestyrelsen kan efter nærmere regler pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn).

De væsentligste opgaver i henhold til lov om beskyttelsesrum er følgende

Vejledning om kommunernes beredskabsplanlægning

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Det kommunale beredskabs opgaver og

planlægning

3. Planlægningsgrundlaget

4. Planens opbygning og indhold

5. Forholdet til andre myndigheder

6. Planens godkendelse og revision m.v.