Om forelæggelse for Direktoratet for Udlændinge (DFU) af udsendelsessager, hvor udsendelse af asylansøger for tiden ikke er mulig.

Om forelæggelse for Direktoratet for Udlændinge (DFU) af udsendelsessager, hvor udsendelse af asylansøger for tiden ikke er mulig.

Indenrigsministeriet har ved en skrivelse af 15. maj 1995 fastsat nærmere retningslinier for bl.a. Rigspolitiets pligt til at forelægge sager for Direktoratet for Udlændinge, når udsendelse af asylansøgere, der er meddelt afslag på ansøgning om asyl og eventuelt tillige på ansøgning om humanitær opholdstilladelse, ikke for tiden er mulig. Forelæggelsen sker med henblik på direktoratets vurdering af, om der bør meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Indenrigsministeriets retningslinier vedlægges til orientering ikke medtaget her).

Som det fremgår af retningslinierne, omfatter Rigspolitiets forelæggelsespligt ikke sager, hvor udsendelseshindringen beror på en udlændings manglende vilje til at medvirke til udsendelsen.

Rigspolitiet har derfor udarbejdet vedlagte standardblanket til brug for indhentelse af oplysninger om en udlændings vilje til at medvirke til udsendelsen. Blanketten vil snarest blive oversat til følgende sprog: engelsk, fransk, arabisk, serbo-kroatisk, tyrkisk, urdu, farsi (iransk), tamil, russisk, deri (afghansk) og somali.

Blanketten (blanket P 612-41) vil herefter kunne rekvireres hos Rigspolitichefen, Afdeling C, Blanketafdelingen, ved anvendelse af sædvanligt grønt bestillingskort.

Anvendelse af tolk bør således kun være nødvendigt i forhold til personer, der ikke behersker et af de sprog, hvortil blanketten er oversat, herunder analfabeter.

Standardblanketten skal fremover anvendes i forbindelse med den første udrejsekontrol og skal i underskrevet stand sendes til Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, Koordinationsafdelingen, sammen med rapporten om udrejsekontrol.

Retningslinierne ændrer ikke på politiets mulighed for efter en konkret vurdering at frihedsberøve asylansøgere i medfør af udlændingelovens § 36 med henblik på udsendelse af de pågældende.

Boye

(Blanketter ikke medtaget red.)

Rigspolitichefen, afd. E.

Direktoratet for Udlændinge

Udenrigsministeriet, St.F.1.

Retningslinier for behandling af sager efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvor udsendelse af asylansøgere, der er meddelt afslag på ansøgning om asyl (udlændingelovens § 7) og eventuelt tillige på ansøgning om humanitær opholdstilladelse (udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2), ikke for tiden er mulig.

I bemærkningerne til forslaget a 214) til lov nr. 421 af 1. juni 1994, side 21, om ændring af ud- lændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. er det anført, at der i de situationer, hvor det viser sig umuligt at gennemføre en tvangsmæssig udsendelse af en asylansøger med endeligt afslag på ansøgning om opholdstilladelse, som hidtil vil være mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvis ganske særlige grunde taler derfor.

I bemærkningerne er det videre anført, at politiet i den forbindelse er forpligtet til at underrette Direktoratet for Udlændinge med henblik på at det kan vurderes, om vedkommende skal have opholdstilladelse.

Som led i opfølgningen på lov nr. 421 af 1. juni 1994 udsendte Indenrigsministeriet ved brev af 12. juli 1994 til Rigspolitichefen retningslinier for politiets tilrettelæggelse af udsendelser, herunder for i hvilke tilfælde politiet skal forelægge en sag for Direktoratet for Udlændinge med henblik på direktoratets afgørelse af, hvorvidt der skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, som følge af, at det viser sig umuligt at gennemføre en udsendelse.

I det følgende fastlægges de nærmere retningslinier for Rigspolitiet og Direktoratet for Udlændinge i forbindelse med behandlingen af sager, hvor udsendelse ikke for tiden er mulig.

Det bemærkes, at de nedenfor fastsatte retningslinier ikke vedrører sager, hvor udsendelseshindringen beror på den pågældende udlændings manglende vilje til at medvirke til udsendelsen. Manglende medvirken i disse tilfælde kan ikke medføre meddelelse af opholdstilladelse.

Forelæggelsespligten efter retningslinierne indtræder i forhold til denne gruppe udlændinge først, når der er forløbet 3 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen indvilliger i at medvirke til udsendelsen.

1. Retningslinier for Rigspolitiet.

1.1. Udlændingens pligt til at udrejse efter udløb af udrejsefrist.

Når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7 eller en ansøgning om opholdstilladelse af humanitære grunde efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, fastsætter udlændingemyndighederne en udrejsefrist, jf. udlændingelovens § 33, stk. 1.

En udlænding, som har fået et endeligt afslag på en ansøgning om asyl og eventuelt tillige på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 2, nr. 2, og som har fået fastsat en udrejsefrist, er forpligtet til at udrejse af landet, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1.

Det påhviler således udlændingen selv at udrejse inden udløbet af udrejsefristen. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.

Er udsendelse ikke mulig, vil politiet skulle forelægge sagen for Direktoratet for Udlændinge efter nedennævnte retningslinier.

1.2. Situationer hvor det for tiden ikke er muligt at gennemføre udsendelse.

1.2.1. Forskellige tilfældegrupper.

På baggrund af udlændingemyndighedernes erfaringer vil der typisk kunne forekomme følgende hindringer i forbindelse med udsendelse af udlændinge der har fået endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse

Hjemlandet eller det land, hvortil udlændingen ifølge den trufne afgørelse kan udsendes, ønsker ikke at modtage den pågældende.

Udsendelse til hjemlandet eller det land, hvortil udlændingen ifølge den trufne afgørelse kan udsendes, forudsætter transit gennem et tredjeland, hvortil det er vanskeligt eller umuligt at opnå transitvisum.

Fremskaffelse af rejselegitimation til udlændingen fra hjemlandet er vanskelig eller umulig på grund af vedkommende lands

repræsentations manglende evne eller vilje til at medvirke hertil.

Der kan endvidere opstå situationer, hvor direkte udsendelse ikke kan gennemføres som følge af internationale sanktioner (f. f. f.eks. embargo med hensyn til flytrafik). I disse tilfælde vil der dog være tale om, at udsendelse er vanskeliggjort, men ikke ligefrem umuliggjort.

I praksis vil flere af de ovennævnte tilfældegrupper ofte forekomme i kombination.

1.2.2. Udsendelseshindringens karakter.

Udsendelseshindringer kan eksempelvis forekomme i følgende situationer

Udsendelse af udlændingen til hjemlandet har for nylig været forgæves forsøgt, og muligheden for udsendelse må Da den baggrund vurderes som udsigtsløs for tiden.

Politiet har gennem en længere periode ikke kunnet udsende en udlænding og det må vurderes, at en udsendelse ikke kan finde sted inden for 3 måneder.

Udsendelse til hjemlandet har ikke været forsøgt i den konkrete sag, men forsøg på udsendelse må på forhånd vurderes som udsigtsløs for tiden, for eksempel på baggrund af oplysninger indhentet af Udenrigsministeriet om udsendelsesmuligheder og mulighederne for at fremskaffe de fornedre rejsedokumenter eller på baggrund af tidligere resultatløse udsendelser af udlændinge af samme nationalitet.

1.3. Politiets forelæggelsespligt i sager, hvor udsendelse ikke for tiden er mulig.

Efter bemærkningerne til forslaget L 214) til lov nr. 421 af 1. juni 1994 skal politiet i situationer, hvor udsendelse viser sig umulig at gennemføre, forelægges sagen for Direktoratet for Udlændinge med henblik på, at det kan vurderes, om vedkommende udlænding skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Politiets forpligtelse til at forelægge for Direktoratet for Udlændinge i tilfælde, hvor det ikke er muligt at gennemføre en udsendelse, vil herefter som udgangspunkt foreligge i de oven for under pkt. 1.2.2. beskrevne tilfælde.

Herudover skal Rigspolitiet løbende underrette udlændingemyndighederne (Direktoratet for Udlændinge og Indenrigsministeriet), Flygtningenævnet samt Udenrigsministeriet om lande, hvortil udlændinge ikke kan udsendes som følge af, at landet nægter at lade egne statsborgere eller tidligere statsborgere indrejse. Underretning forudsættes at have en generel karakter i form af en liste over landene og en beskrivelse af udsendelsesproblemerne.

Der forudsættes i disse tilfælde som hidtil at ske et aktivt samarbejde mellem Rigspolitiet og Udenrigsministeriet i relation til kontakten til myndighederne i udlændingens hjemland, herunder dette lands repræsentationer.

1.3.1. Forelæggelses- og underretningspligtens indtræden.

I de tilfælde, hvor udsendelse for tiden skønnes ikke at være mulig, som beskrevet under 1.2.2., vil politiets forelæggelsespligt i almindelighed først indtræde, når der er forløbet 3 måneder efter udløbet af den seneste udrejsefrist.

Politiet vil kunne undlade at forelægge sagen for Direktoratet for Udlændinge, nar Udenrigsministeriet er anmodet om oplysninger vedrørende muligheden for at udsende udlændingen til det pågældende land, eller når Udenrigsministeriet aktuelt forhandler med vedkommende udlændings hjemland om udsendelse eller med et transitland om tilladelse til gennemrejse. Det samme vil være tilfældet, nar Udenrigsministeriet er blevet anmodet om bistand til fremskaffelse af rejselegitimation. I disse tilfælde indtræder forelæggelsespligten som udgangspunkt først 3 meneder efter, at Udenrigsministeriet er anmodet om at fremkomme med de til brug for udsendelsen nødvendige oplysninger.

Politiet vil ligeledes kunne undlade at forelægge sagen for Direktoratet for Udlændinge i tilfælde, hvor Rigspolitiet har anmodet udenlandske myndigheder, repræsentationer eller lignende, om oplysninger til brug for udsendelse. I disse tilfælde indtræder forelæggelsespligten som udgangspunkt først 3 meneder efter Rigspolitiets anmodning.

Må det baggrund af Udenrigsministeriets eller de udenlandske myndigheders oplysninger lægges til grund, at udsendelseshindringen ikke kan overvindes indtræder forelæggelsespligten imidlertid straks.

Rigspolitiets underretning af Direktoratet for Udlændinge, Indenrigsministeriet, Flygtningenævnet og Udenrigsministeriet om lande, der nægter at lade egne eller tidligere statsborgere indrejse, skal ske løbende med 3 måneders intervaller.

1.4. Asylansøgeren indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, f.eks. i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Udsættes rejsefristen i en konkret sag, indtræder politiets forelæggelsespligt først efter, at den udlændingemyndighed, der har udsat udrejsefristen, har truffet afgørelse i sagen.

2. Retningslinier for Direktoratet for Udlændinge.

2.1. Det retlige grundlag.

Ifølge udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde i Øvrigt taler derfor.

I udlændingelovudvalgets betænkning nr. 968/82, side 142, er det antaget, at udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, kan anvendes på områder, hvor indenrigsministeren har fastsat nærmere administrative regler, men at bestemmelsen også kan bringes i anvendelse i enkeltstående tilfælde der ikke omfattes af indenrigsministeren givne generelle regler.

Efter praksis har meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, suk. 2, nr. 4, også fundet sted uden for de i betænkningen nævnte tilfælde grupper, og der vil således som hidtil være mulighed for i enkeltstående tilfælde at meddele opholdstilladelse i medfør af § 9, stk. 2, nr. 4, til visse andre udlændinge, herunder udlændinge, der har modtaget endeligt afslag på ansøgning om asyl, og hvor udsendelse for tiden viser sig at være umulig.

2.2. Indenrigsministeriets hidtidige praksis vedrørende meddelelse af opholdstilladelse i tilfælde af udsendelseshindringer.

Indenrigsministeriet har bl.a. i august 1994 meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i 8 sager til 23 irakiske statsborgere, der havde fået endeligt afslag på deres ansøgning om asyl og humanitær opholdstilladelse og herefter havde afventet udsendelse til Irak ved politiets foranstaltning i mere end 3 måneder.

Indenrigsministeriet har endvidere i august 1994 meddelt opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, til 22 afghanske statsborgere. Afgørelserne skal ses på baggrund af Flygtningenævnets koordinationsudvalgs beslutning i september 1993 om, at det ikke længere var muligt at udsende asylansøgere til Afghanistan via lufthavnen i Kabul. Indenrigsministeriet fandt efter en samlet vurdering og navnlig på baggrund af, at det ikke siden september 1993 havde været muligt at tilbagesende de pågældende til Afghanistan, at der kunne meddeles opholdstilladelse til de afghanske statsborgere, der på daværende tidspunkt havde afvente" en afgørelse om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 4, i Indenrigsministeriet i mere end 3 måneder.

2.3. Direktoratet for Udlændinges fremtidige behandling af sager vedrørende spørgsmål om meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Nedennævnte kriterier finder anvendelse saver ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af den nævnte bestemmelse som ved forelæggelse fra politiet.

Af bemærkningerne til ændringen af udlændingeloven ved lov nr. 421 af 1. juni 1994 fremgår, at der i tilfælde hvor det for tiden viser sig umuligt at gennemføre en udsendelse, som hidtil vil være mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvis ganske særlige grunde taler herfor.

De retningslinier, som udlændingemyndighederne skal følge i forbindelse med behandlingen af sager vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, hvor udsendelse for tiden viser sig at være umulig i de her foreliggende tilfælde, vil således svare til den hidtidige praksis.

Opholdstilladelse vil dog skulle meddeles på et tidligere tidspunkt end hidtil som følge af fastsættelsen af administrative retningslinier vedrørende den tidsmæssige udstrækning af sagsbehandlingen i disse sager.

Der kan herefter efter en konkret vurdering meddeles opholdstilladelse, såfremt udsendelse efter alle foreliggende oplysninger ikke for tiden skønnes mulig. I afgørelsesgrundlaget teer indgå, om udsendelse til hjemlandet forgæves har været forsøgt, om politiet gennem en længere periode ikke har kunnet udsende en udlænding, og om udsendelse til hjemlandet ikke har været forsøgt, men på andet grundlag må vurderes som resultatløs.

Der teer ikke meddeles opholdstilladelse i tilfælde, hvor udlændingen har ansøgt om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, såfremt Udenrigsministeriet er i færd med at undersøge mulighederne for at gennemføre udsendelse, og der endnu ikke er forløbet 3 meneder fra tidspunktet for politiets anmodning herom.

3. Proceduren for behandling af sager om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4.

Forelægger politiet en sag for Direktoratet for Udlændinge, fordi udsendelse for tiden er umulig, underretter politiet samtidig hermed vedkommende udlændinge herom.

Nar politiet forelægger en sag for Direktoratet for Udlændinge med henblik på vurdering af spørgsmålet om meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, skal forelæggelsen

ledsages af en redegørelse for de hidtil foretagne udsendelsesskridt og for politiets vurdering af de fremtidige udsendelsesmuligheder.

I de tilfælde hvor udlændingen indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, under henvisning til en udsendelseshindring, indhenter Direktoratet for Udlændinge et de til sagens behandling fornedre oplysninger om hidtil foretagne udsendelsesskridt og politiets vurdering af de fremtidige udsendelsesmuligheder.

Et eventuelt afslag på meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, vil kumme indbringes for Indenrigsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2. Da der i disse tilfælde er tale om påtrængende tilfælde, vil udrejsefristen kunne fastsattes til straks, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, og en eventuel påklage til Indenrigsministeriet vil ikke blive tillagt opsættende virkning.

4. Indholdet af en eventuel opholdstilladelse.

Opholdstilladelsen meddeles for 6 måneder og gives som udgangspunkt med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan efter ansøgning forlænges efter samme retningslinier som ved meddelelsen af den oprindelige opholdstilladelse med yderligere 6 meneder. Herefter kan der ligeledes efter ansøgning meddeles opholdstilladelse fortsat med henblik på midlertidigt ophold samt arbejdstilladelse indtil 5 år fra den oprindelige tilladelse, ligesom der vil kunne udstedes dansk fremmedpas til udlændingen. Såfremt der herefter fortsat er grundlag for forlængelse, gives der tidsubegrænset opholdstilladelse med henblik på varig ophold.

Det skal af afgørelsen klart fremgå, på hvilket grundlag en eventuel tilladelse er givet, ligesom det i afgørelsen skal anføres, at forlængelse af tilladelsen kun kan forventes i det omfang, der fortsat består en udsendelseshindring .

Det skal i den forbindelse understreges, at Rigspolitiet i samarbejde med Udenrigsministeriet i alle tilfælde skal fortsætte arbejdet med at skabe mulighed for en gennemførelse af udsendelsen af en udlænding, der har fået endeligt afslag på sin ansøgning om asyl, og at det er en betingelse for opholdstilladelsen, at den pågældende fortsat medvirker til gennemførelse af udsendelse. Direktoratet for Udlændinge skal samtidig orientere Rigspolitiet om den trufne afgørelse.

5. Retsvirkninger af meddelelse af opholdstilladelse.

5.1. Inddragelse af opholdstilladelsen.

I medfør af udlændingelovens § 19 kan opholdstilladelsen i de omhandlede tilfælde inddrages, nar det grundlag, der er angivet i tilladelsen, det vil sige udsendelseshindringen, ikke længere består.

Ved vurderingen heraf inddrages de momenter, der er opregnet i udlændingelovens § 26, herunder navnlig varigheden af ansøgerens ophold her i landet.

Det vil være af afgørende betydning, at udsendelse kan iværksættes umiddelbart ved udsendelseshindringens ophør. Påklages afgørelsen om inddragelse af opholdstilladelsen inden 7 dage efter, at den er meddelt udlændingen, har denne imidlertid ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3.

5.2. Adgang til familiesammenføring.

I de tilfælde, hvor opholdstilladelsen er meddelt, med henblik på fortsatte udsendelsesforsøg og med henblik på midlertidigt ophold, vil den pågældende udlænding som udgangspunkt ikke have adgang til familiesammenføring.

6. Ikrafttræden.

Med virkning fra dags dato skal ovenstående retningslinier finde anvendelse i alle sager vedrørende udlændinge, der har fået eller i fremtiden far endeligt afslag på ansøgning om asyl, og hvor udrejsefristen er udløbet For så vidt anger de sager, der for tiden er under behandling hos politiet, indtræder forelæggelsespligten efter disse retningslinier 3 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen.