Legislator Case Law & Legislation
C19991056010 DK

Om indrejsekontrol og afvisning efter indrejsen af EF- eller EØS-statsborgere eller udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EF-reglerne (§ 2, stk. 3, i udlændingeloven).

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1995 10560 Historic

Om indrejsekontrol og afvisning efter indrejsen af EF- eller EØS-statsborgere eller udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EF-reglerne (§ 2, stk. 3, i udlændingeloven).

I fortsættelse af rundskrivelse af 21. december 1994 vedrørende indrejsekontrol af EF- eller EØS- statsborgere eller udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EF-reglerne, meddeles, at lovforslag nr. L 85 om ændring af udlændingeloven m. fl., nu er vedtaget som lov nr. 33 af 18. januar 1995, der trådte i kraft den 1. februar 1995.

Hermed er udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 4, ændret således, at der ikke i forbindelse med indrejsekontrol af en udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 2, stk. 1 (alle EF- eller EØS- statsborgere) eller udlændingelovens § 2, stk. 2, (tredielandsstatsborgere, der er omfattet af EF-reglerne) kan ske afvisning i medfør af denne bestemmelse.

Ved lovændringen er det ved en ændring af formuleringen af udlændingelovens § 28, stk. 2, 2. pkt., jf. § 28, stk. 1, nr. 4, samtidig fastsat, at der efter indrejsen kan ske afvisning af en udlænding, der er indrejst i medfør af indrejsebestemmelserne i udlændingelovens § 2, stk. 1 eller 2, med den følge, at der fastsættes et indrejseforbud i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 2,

- hvis den pågældende ikke har de nødvendige midler til sit underhold her i landet og til hjemrejsen, og det offentlige må bekoste den pågældendes rejse ud af landet.

Det bemærkes, at der ikke ved lovændringen er sket ændring af reglerne om afvisning af EF- eller EØS- statsborgere eller udlændinge, der i øvrigt er omfattet af EF-reglerne, i medfør af udlændingelovens § 28, stk. 2, jf. § 28 stk. 1, nr. 1 eller 5, det vil sige,

- hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum,

eller

- hvis andre hensyn til den offentlige orden eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

Boye

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →