Om optagelse i radio-/TV-avis af rekonstruerede uopklarede forbrydelser.
Statutory Text (1 Articles)
Om optagelse i radio-/TV-avis af rekonstruerede uopklarede forbrydelser.
Danmarks Radio har meddelt Rigspolitiet, at TV-programmet "Uopklaret" udgår i forbindelse med DR- TV's strukturændringer, der bl.a. omfatter en ændret udformning af TV-aviserne.
Herefter vil bl.a. rekonstruktioner af uopklarede forbrydelser kunne indgå i TV-avisen kl. 21.00, der har fået en ny redaktionel linje i forhold til de tidligere 20.30 udsendelser. Man vil således her begrænse de egentlige nyhedsindslag, som hidtil ofte har været gentagelser af første TV-avis, og i stedet give plads til mere dybtgående journalistik, eksempelvis med politistof, herunder rekonstruktioner.
Danmarks Radio påpeger, at den ønskede ændring gør samarbejdet mellem politiet og DR-TV mere fleksibelt og finder det naturligt, at politilederne fremover direkte kontakter TV-avisen, også hvor det drejer sig om mere tidskrævende indslag (bl.a. rekonstruktioner).
I lighed med tidligere bevirker denne skrivelse ikke nogen ændring af politiets forhold til pressen i øvrigt.
Boye
Hans-Viggo Jensen