Legislator Case Law & Legislation
C19991054810 DK

Om frihedsberøvelse af udlændinge under 18 år i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1 og 2.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1993 10548 Historic

Om frihedsberøvelse af udlændinge under 18 år i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1 og 2.

Indenrigsministeriet har ved skrivelse af 11. november 1993 anmodet om, at politiet for så vidt angår spørgsmålet om frihedsberøvelse af udlændinge under 18 år i medfør af udlændingelovens § 36, stk. 1 og 2, følger nedennævnte retningslinier

"Frihedsberøvelse af udlændinge, der er under 18 år, må alene kunne finde sted, såfremt helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Anvendelse af frihedsberøvelse over for udlændinge, der er under 18 år, bør således kun ganske undtagelsesvis finde sted.

I visse ganske særlige tilfælde vil frihedsberøvelse dog efter en konkret vurdering kunne finde sted. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor en udlænding, der er under 18 år, efter lang tids ulovligt ophold her i landet skal udvises som følge heraf, og hvor de i § 34 nævnte foranstaltninger, uanset den pågældendes alder, efter en konkret vurdering ikke er tilstrækkelige til at sikre en praktisk mulighed for gennemførelse af udvisningen.

Frihedsberøvelse vil ligeledes kunne finde sted i ganske særlige tilfælde omfattet af udlændingelovens § 36, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan en udlænding frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer Direktoratet for Udlændinges bestemmelse om at tage ophold i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, 3. pkt. Det samme gælder den udlænding, der gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted, lægger hindringer i vejen for udførelsen af disse personers hverv, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 2, 4. pkt. Der bør lægges vægt på beskyttelsen af den sidstnævnte personkreds, der består af personale tilknyttet Dansk Røde Kors, men der kan også i øvrigt være helt særlige tilfælde, hvor der vil kunne være behov for at frihedsberøve en mindreårig udlænding i de i udlændingelovens § 36, stk. 2, nævnte tilfældegrupper."

Det bemærkes, at frihedsberøvelse af udlændinge under 18 år, der foretages i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. § 12, stk. 1, jf. udlændingelovens § 36, stk. 1 og 2, ligeledes skal ske efter ovennævnte retningslinier.

Beretning afgivet af Retsudvalget den 16. marts 1993 over forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om social bistand, der under pkt. 7 behandler spørgsmålet om frihedsberøvelse af personer under 18 år, er vedlagt Rigspolitiets rundskrivelse af dags dato vedrørende bisidderordning ved afhøring af uledsagede asylansøgere under 18 år.

Politikredsene anmodes om at give Rigspolitichefen, afdeling E, Den centrale Politiafdeling, underretning om tilfælde, hvor der træffes beslutning om frihedsberøvelse, uanset at udlændingen oplyser at være under 18 år, når frihedsberøvelses finder sted, fordi den pågældendes oplysninger om alder må anses for at være urigtige.

Boye

Hans-Viggo Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →