Om asylansøgeres kørekort og køretøjsregistreringer.
Statutory Text (1 Articles)
Om asylansøgeres kørekort og køretøjsregistreringer.
Kørekort
Asylansøgere anses i relation til færdselslovgivningens bestemmelser om kørekort ikke for bosat (domicilerede) i Danmark. En asylansøgers udenlandske kørekort kan derfor ikke ombyttes til et almindeligt dansk kørekort. Såfremt betingelserne efter kørekortbekendtgørelsens § 52 er opfyldt, kan der under behandlingen af asylsagen udstedes et turistkørekort, f.eks. hvis kørekortet er udløbet.
Såfremt der meddeles den pågældende opholdstilladelse, skal kørekortet ombyttes, hvis førerretten ønskes opretholdt. De almindelige regler om nordiske kørekort og kørekort udstedt i andet EF-land kan indebære udskydelse af fristen for ombytning.
Køretøjer
I relation til bestemmelserne om registrering af køretøjer anses en asylansøger heller ikke for domicileret i Danmark.
Et køretøj skal dog registreres, udføres eller de udenlandske nummerplader afleveres inden 14 dage, hvis
- der gives opholdstilladelse,
- pågældende har opholdt sig her i landet i et år,
- eller hvis pågældende i afbrudte perioder inden for de sidste 24 måneder eller derunder har været her i landet i tilsammen 365 dage.
Der henvises herved til registreringsbekendtgørelsens § 105.
Der er ikke noget i vejen for, at asylansøgere, der ikke er domicilerede i Danmark (f.eks. fordi opholdet er kortere end ét år), kan lade køretøjer registrere på almindelige danske nummerplader. En asylsøger kan således erhverve en dansk registreret bil og få den ejerskiftet til sig.
Asylansøgere bedes ved registreringsanmeldelsen af køretøjer opfordret til af egen drift at give underretning om personnummer, såfremt vedkommende får opholdstilladelse.
Oplysninger om asylansøgeres aktuelle opholdssted fås i almindelig kontortid ved henvendelse til Direktoratet for Udlændinge.
Boye