Legislator Case Law & Legislation
C19991053654 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1752 Lempelse af regler om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1999 10536 Valid

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1752

Lempelse af regler om synsfri sammenkobling af bil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg.

(4 års grænsen for montering af tilkoblingsanordning (træktøj/anhængertræk) uden syn ændres til 8 år.)

Ændringer i Bekendtgørelser.

Med ændring af bekendtgørelse om synsfri sammenkobling og af registreringsbekendtgørelsen, begge ændringsbekendtgørelser af 15. september 1999, er adgangen til - uden syn - at foretage montering og registrering af tilkoblingsanordning på bil med en tilladt totalvægt på højst 3500 kg, udvidet til at gælde højst 8 år gamle biler, mod tidligere højst 4 år gamle biler.

Ændringer i meddelelse nr. 1650.

Bestemmelserne om montering af tilkoblingsanordning på brugte biler uden syn findes i øvrigt i Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr mv. nr. 1650, afsnit 4.

I meddelelsens afsnit 4 (2) ændres "4 år" til "8 år".

Blanket MO83 kan stadig anvendes.

Erklæring om montering af tilkoblingsanordning (blanket MO83) kan fortsat anvendes ved anmeldelse af registrering på et motorkontor, jfr. Meddelelse nr. 1650, afsnit 4.2 (1), uanset at det af vejledningen på blankettens bagside fremgår, at anmeldelsen skal ske højst 4 år efter bilens 1. registrering.

Ikrafttræden.

Bestemmelserne træder i kraft den 1. oktober 1999.

x, den 1. oktober 1999

x

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →