Indberetning om blindpassagerer på skibe, der anløber dansk havn.
Statutory Text (2 Articles)
bilag
Søfartsstyrelsen, den 30 november 1998
J. nr. 8000-6
Vejledning vedr. indberetning til Søfartsstyrelsen af oplysninger om blindpassagerer.
Den internationale søfartsorganisation IMO's Facilitation Committee har ved et cirkulære af 18. september l998 opfordret medlemslandene og de organisationer, der rådgiver IMO, til at indberette tilfælde vedrørende blindpassagerer. Indberetningsordningen skal gøre det muligt for komiteen at overvåge, om IMO's retningslinier om behandling af blindpassagerer fungerer effektivt og give komiteen grundlag for at iværksætte de yderligere foranstaltninger, herunder udvikle nye bindende regler, som måtte vise sig at være nødvendige. En del af de oplysninger, som lMO har opfordret landene til at indsende, kan først fremskaffes efter blindpassageren er blevet sat i land.
Denne vejledning er udarbejdet for at etablere hensigtsmæssige procedurer, der indebærer, at den erklæring og underretning, der i henhold til § 4, stk. 1, nr. 3 og 4, samt § 6, nr. 1 i Teknisk Forskrift nr. 3 af 4. juni 1998 om blindpassagerer i skibe sammen med den nedenfor omtalte skemaindberetning kan danne grundlag for indberetningen til IMO.
Samlet indebærer de nævnte bestemmelser i Teknisk Forskrift samt den nedenfor etablerede procedure med en skemaindberetning følgende
Skibsføreren skal hurtigst muligt underrette rederiet og Søfartsstyrelsen om blindpassageren. Underretningen skal som minimum indeholde oplysning om skibets navn og IMO-nummer, hvor det befinder sig, formodede ombordstigningshavn og næste anløbshavn samt antallet af blindpassagerer. Såfremt det er muligt at udfylde den under pkt. 2 nævnte erklæring, kan denne anvendes som underretning, men det er ikke et krav, at underretning sker via denne erklæring.
Skibsføreren skal, når blindpassagerer er opdaget om bord, udfærdige en erklæring med oplysninger vedr. blindpassagereren, jfr. bilaget til forskriften. Denne erklæring afgives til myndighederne i næste anløbshavn, i den formodede ombordstigningshavn og til Søfartsstyrelsen. Underretning kan ske via rederiet, som har pligt til at sikre sig, at underretning sker. Såfremt det har været nødvendigt at anvende fysisk magt over for blindpassageren, holde den pågældende indespærret udover kortvarige perioder, eller hvis blindpassagereren har medført risiko for skibets sikkerhed, eller der i øvrigt foreligger særlige forhold, gives der oplysning herom i erklæringen.
Til brug for Søfartsstyrelsens indberetning til IMO meddeler rederierne periodevis Søfartsstyrelsen de i nedenstående skema anførte oplysninger om de enkelte episoder med blindpassagerer. Indberetningerne afgives på dansk eller engelsk. Oplysningerne sendes til Søfartsstyrelsen den 1. januar 1999, den 1. maj 1999 og den 1. oktober 1999 og herefter kvartalsvis. I indberetningerne medtages dels de tilfælde, der er opstået i den forudgående indberetningsperiode (hvad enten de er afsluttede eller ej), dels de tilfælde, der er afsluttede i perioden (uanset om de er opstået før eller i løbet af perioden). I indberetningen 1. januar 1999 medtages så vidt muligt alle blindpassagersager, der ikke var endeligt afsluttede den 18. september 1998.
Nummer
Skibets navn, type, flag, bruttotonnage og IMO-nummer
Tidspunkt* og sted* for ombord-stigning
Tidspunkt og sted for ilandsætning
Tidspunkt og sted for forsøgte ilandsætninger
Blindpassagerernes antal og nationalitet*
Andre omstændigheder til brug for Søfartsstyrelsens vurdering af om IOM s retningslinier har været effektive
Rigspolitichefen, den 23. december 1998
Indberetning om blindpassagerer på skibe, der anløber dansk havn.
Søfartsstyrelsen har underrettet Rigspolitiet om, at styrelsen i en vejledning opfordrer skibsredere til kvartalsvis - de første gange dog den 1. januar, den 1. maj og den 1. oktober 1999 - at indsende skematiske oversigter om blindpassagerer. Kopi af vejledningen af 30. november 1998 vedlægges til orientering.
Søfartsstyrelsen har endvidere anmodet om fra Rigspolitiet at modtage tilsvarende indberetninger om de tilfælde, hvor man bliver bekendt med, at der er blindpassagerer ombord på skibe, som anløber dansk havn.
På denne baggrund skal Rigspolitiet anmode politikredsene om hertil kvartalsvis - de første gange dog den 1. januar, den 1. maj og den 1. oktober 1999 - at indberette tilfælde med blindpassagerer ombord på skibe, som anløber dansk havn. Indberetningen skal så vidt muligt indeholde de oplysninger, som fremgår af skemaet på side 2 i Søfartsstyrelsen vejledning af 30. november 1998.
Rigspolitiet kan i øvrigt oplyse, at det forventes, at Indenrigsministeriet i begyndelsen af 1999 vil udsende nærmere retningslinjer for bl.a. politiets behandling af sager om blindpassagerer.
Hans-Viggo Jensen
politimester
-----------------------