Om deponering af danske kørekort.
Statutory Text (1 Articles)
Om deponering af danske kørekort.
Rigspolitiet har indgået aftale med Trafikministeriet om oprettelse af en deponeringsordning, således at danske kørekort af EF-model, der ombyttes i et andet EU-land til et kørekort fra det pågældende land, ved tilbageflytning til Danmark kan genudleveres.
Deponeringsordningen omfatter kørekort af EF-model ombyttet i udlandet efter den 1. marts 1994.
Kørekortene opbevares i Afdeling D i 5 år fra modtagelsen.
Ansøgninger om genudlevering af kørekort, som er omfattet af deponeringsordningen, indgives på kørekortkontoret på blanket P22.
Genudlevering sker vederlagsfrit.
Ved ansøgningens indgivelse afleveres det udenlandske kørekort, og tilknytning til Danmark dokumenteres ved forevisning af et af dansk offentlig myndighed udstedt legitimationsbevis med personnummer, udstedt efter tilbageflytning hertil.
Kørekortkontorerne rekvirerer deponerede kørekort i Afdeling D ved skriftlig henvendelse.
Boye
Rigspolitichefen, den 1. juni 1994