Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
Statutory Text (1 Articles)
Cirkulæreskrivelse om nye vejledende retningslinier for honorering af tolke inden for Justitsministeriets område
1. Statsautoriserede translatører og tolke samt andre med en tilsvarende videregående sproglig uddannelse vederlægges efter følgende satser
a) Tolkning honoreres med 441,10 kr. pr. påbegyndt time.
b) Skriftlig oversættelse vederlægges således
Linietakst, almindelig tekst
17,70
Linietakst, svær tekst
18,90
Bekræftelseshonorar
164,60
En linie beregnes som 60 anslag. Brudte linier sammenlægges, så de udgør 60 anslag. En eventuel overskydende linie beregnes som en hel linie.
Der kan i forbindelse med beregning af linieantal benyttes elektronisk optælling. Ved elektronisk optælling skal en linie ligeledes beregnes som 60 anslag.
Der ydes som minimum betaling svarende til 25 linier.
2.1. Øvrige tolke, herunder tolke, der har gennemgået grunduddannelsen som social og medicinsk tolk på Handelshøjskolen, honoreres efter følgende retningslinier
Tolkning honoreres med 245,00 kr. pr. påbegyndt time.
Skriftlig oversættelse honoreres med 60% af de under pkt. 1b) anførte beløb.
2.2. i særlige tilfælde, f.eks. hvor tolkens kvalifikationer ud fra en konkret vurdering svarer til niveauet for tolke med en videregående sproglig uddannelse, kan tolken honoreres i overensstemmelse med de vejledende takster for tolkning og oversættelse under pkt. 1.
3.1. Der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, såfremt afstanden mellem det sted, hvor tolkningen foregår, og tolkens kontorsted overstiger 10 km. Betalingen udgør halvdelen af de i pkt. 1 a), henholdsvis pkt. 2.1 a), nævnte timetakster uanset hvilket tidspunkt på døgnet eller uden transporten finder sted. Under samme betingelser godtgøres dokumenterede udgifter til befordring. Ved benyttelse af egen bil godtgøres udgiften med den højeste af de i Finansministeriets cirkulære om satsregulering fastsatte satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil. Pr. 1. april 1999 er satsen 248 øre pr. km.
3.2. I de tilfælde, hvor der ydes betaling for den tid, der medgår til transport, beregnes vederlaget ud fra tolkens samlede transporttid. Afregning sker pr. påbegyndt ½ time.
4. For tolkning inden kl. 8.00 og efter kl. 17.00 samt på løndage og søn- og helligdage fordobles de i pkt. 1 og pkt. 2.1. nævnte takster.
5. De vejledende retningslinier udelukker ikke, at der på særlige områder fastsættes særskilte takster for visse ydelser.
6. Hvis tolken er momsregistreret, skal vederlaget tillægges 25% moms.
7. De vejledende retningslinier træde i kraft den 1. juli 1999.
Justitsministeriet, den 18. juni 1999
Karoline Prien Kjeldsen