Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 1. oktober 1998

Bilag 1

FINANSTILSYNET

+--------------------------------------------------------------+

¦Instituttet ¦År ¦Ch.reg.nr. ¦

¦ ¦ ¦ ¦

+--------------------------------------------------------------+

+--------------+

FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der ind- ¦Ankomststempel¦

berettes på papir til Finanstilsynet i ¦ ¦

forbindelse med foreløbigt årsregnskab (FB) ¦ ¦

¦ ¦

Materialet skal være Finanstilsynet i ¦ ¦

hænde inden udgangen af januar måned. +--------------+

Hermed fremsendes (sæt x)

+--+

¦ ¦ Supplerende oplysninger jf. skema FB 48.

+--+ (Skemaer, hvortil instituttet ikke har noget at ind-

berette, skal indsendes markeret med 0).

+--+

¦ ¦ Underskrift på skema FB 49.

+--+

+--+

¦ ¦ Bilag 1. Opgørelse over instituttets fordringer på lande

+--+ uden for zone A.

+--+

¦ ¦ Bilag 2. Specifikationer vedrørende hensættelser, jf.

+--+ skema FB 30.

+--+

¦ ¦ Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker at

+--+ lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Følgende fremsendes senere (sæt X)

+--+

¦ ¦ Supplerende oplysninger, jf. skema FB 48 frem-

+--+ sendes efterfølgende, dog senest inden udgangen af

marts måned.

+--+

¦ ¦ Bilag 1. Opgørelse over fordringer på lande udenfor zone A

+--+ opgøres på koncernniveau og fremsendes samtidigt med indbe-

retningen af KB-skemaerne.

---------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------

Navn ¦Telf.nr.

---------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

+-------------------------------------------------------------+

¦Instituttet ¦År ¦Ch.reg.nr. ¦

¦ ¦ ¦ ¦

+-------------------------------------------------------------+

+--------------+

FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT ÅRSREGNSKAB ¦Ankomststempel¦

Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ¦ ¦

efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ¦ ¦

måneder efter regnskabsperiodens afslutning. ¦ ¦

¦ ¦

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X): +--------------+

+--+

¦ ¦ Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning

+--+

+--+

¦ ¦ Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i

+--+ overensstemmelse med det indberettede foreløbige års-

regnskab (FB), eller såfremt dette ikke er tilfældet en

redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med

angivelse af dato for rettelsen.

+--+

¦ ¦ Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. års-

+--+ regnskabet.

+--+

¦ ¦ Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol vedr. års-

+--+ regnskabet.

+--+

¦ ¦ Årsregnskab for finansielt holdingselskab.

+--+

+--+

¦ ¦ Årsregnskaber for datterselskaber.

+--+

+--+

¦ ¦

+--+

---------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------

Navn ¦Telf.nr.

---------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

+--------------------------------------------------------------+

¦Koncernen/holdingkoncernen ¦År ¦Ch.reg.nr. ¦

¦ ¦ ¦ ¦

+--------------------------------------------------------------+

+--------------+

FØLGESKRIVELSE vedr. materiale der ind- ¦Ankomststempel¦

berettes på papir til Finanstilsynet i ¦ ¦

forbindelse med foreløbigt koncernregn- ¦ ¦

skab (KB). ¦ ¦

¦ ¦

Materialet skal være Finanstilsynet i +--------------+

hænde senest den 13. februar 1999.

Hermed fremsendes (sæt x)

+--+

¦ ¦ Underskrift på skema KB 32.

+--+

+--+

¦ ¦ Bilag 1. Opgørelse over koncernens fordringer på lande

+--+ uden for zone A.

+--+

¦ ¦ Bilag 2. Specifikationer vedrørende hensættelser.

+--+

+--+

¦ ¦ Eventuelle ekstra noter, som instituttet ønsker

+--+ at lade indgå i det offentliggjorte årsregnskab.

Indberetningen vedrører (sæt X)

+--+

¦ ¦ Holdingkoncernen

+--+

+--+

¦ ¦ Pengeinstitutkoncernen

+--+

---------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------

Navn ¦Telf.nr.

---------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------

FINANSTILSYNET

+-------------------------------------------------------------+

¦Koncernen/holdingkoncernen ¦År ¦Ch.reg.nr. ¦

¦ ¦ ¦ ¦

+-------------------------------------------------------------+

+--------------+

FØLGESKRIVELSE VEDR. ENDELIGT KONCERN- ¦Ankomststempel¦

REGNSKAB. ¦ ¦

¦ ¦

Indsendes til Finanstilsynet senest 8 dage ¦ ¦

efter bestyrelsens godkendelse og senest 3 ¦ ¦

måneder efter regnskabsperiodens afslutning +--------------+

Hermed fremsendes i 2 eksemplarer (sæt X).

+--+

¦ ¦ Endeligt årsregnskab, herunder årsberetning.

+--+

+--+

¦ ¦ Erklæring om, at det endelige årsregnskab er i

+--+ overensstemmelse med det indberettede foreløbige års-

regnskab (KB), eller såfremt dette ikke er tilfældet en

redegørelse for hvilke ændringer, der er foretaget med

angivelse af dato for rettelsen.

+--+

¦ ¦ Afskrift/fotokopi af revisionsprotokollatet vedr. års-

+--+ regnskabet.

+--+

¦ ¦ Afskrift/fotokopi af intern revisionsprotokol vedr. års-

+--+ regnskabet

+--+

¦ ¦

+--+

+--+

¦ ¦

+--+

+--+

¦ ¦

+--+

+--+

¦ ¦

+--+

---------------------------------------------------------------

Eventuel henvendelse vedr. regnskabet kan ske til

---------------------------------------------------------------

Navn ¦Telf.nr.

---------------------------------------------------------------

Underskrift

---------------------------------------------------------------

Bilag 2

RETTELSESSKEMA

FINANSTILSYNET

INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER

Ch.reg.nr. Instituttets/koncernens navn Dato

Side

FB/

KB

Felt

nr.

Rettes til

- Tusinde kr. -

Indberettede beløb

- Tusinde kr. -

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FB/KB) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

RETTELSESSKEMA

FINANSTILSYNET

INDBERETNING AF RETTELSER TIL ÅRSREGNSKABER

Ch.reg.nr. Instituttets/koncernens navn Dato

Side

FS/

KS

Felt

nr.

Rettes til

- Tusinde kr. -

Indberettede beløb

-Tusinde kr. -

Som felt nr. anføres det ud for hvert beløbsfelt i skemaerne (FS/KS) anførte nummer. Såfremt en rettelse medfører konsekvensrettelser i totaler, skal alle konsekvensrettelser tillige indberettes.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser for

poster i resultatopgørelse samt overskudsfordeling

Til ' 41 Resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter

Renteindtægter af obligationer omfatter kursreguleringer af noterede ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer.

Bestemmelsen omfatter godtgørelse fra statskassen som følge af for meget indbetalt acontoskat samt (finansierings)tillæg, der ydes af statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Til ' 42 Resultatopgørelsens post 2. Renteudgifter

Bestemmelsen omfatter (finansierings)tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt (finansierings)tillæg, der skal erlægges til statskassen som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Til ' 45 Resultatopgørelsens post 5. Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

Bestemmelsen omfatter eksempelvis afgivne provisioner ved formidlede udlandslån, inkassoprovision m.v., betalte gebyrer og betalt kurtage ved handel med valuta og værdipapirer, samt afgivne eller videregivne garantiprovisioner, herunder rembursprovisioner.

Til ' 46 Resultatopgørelsens post 6. Kursreguleringer

Kursregulering af instituttets beholdning af værdipapirer omfatter endvidere såvel realiseret som urealiseret kursregulering af aktivpost 2. Gældsbeviser, der kan refinansieres i centralbanker, aktivpost 5. Obligationer og aktivpost 6. Aktier m.v. Kursregulering af noterede, ikke-rentebærende værdipapirer med en oprindelig løbetid på til og med 1 år, herunder eksempelvis skatkammerbeviser eller 0-kupon obligationer indgår dog under resultatopgørelsens post 1. Renteindtægter.

Til ' 47 Resultatopgørelsens post 7. Andre ordinære indtægter

Bestemmelsen omfatter tillige indtægter hidrørende fra regulering af bidrag til garantifonde.

Bestemmelsen omfatter endvidere indtægter som følge af momsrefusion vedrørende tidligere år.

Til ' 48 Resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration

Bestemmelsen omfatter lønninger, vederlag, tantieme og pensionsbidrag til såvel personale som direktion, bestyrelse og repræsentantskab, herunder honorarer, som bestyrelsesmedlemmer måtte oppebære i forbindelse med udførelse af særlige bestyrelsesopgaver.

Som lønninger omfattes foruden den egentlige løn tillige feriepenge, jubilæumsgratiale samt løn til rådgivende organer, f.eks. lokalråd m.v.

Som pensionsbidrag omfattes eksempelvis bidrag til ATP og pensionsbidrag til endnu ikke pensionerede medarbejdere.

Posten omfatter udgifter til social sikring, eksempelvis beløb ydet til sygedagpengeordningen, beløb ydet til Lønmodtagernes Garantifond, arbejdsmarkedsbidrag og andre bidrag til det offentlige, beregnet f.eks. på grundlag af instituttets lønsum.

Som administrationsudgifter omfattes samtlige udgifter, der kan henføres til instituttets almindelige drift, eksempelvis udgifter til IT-teknologi, leje af edb-anlæg, udgifter til edb-servicekørsel, el, belysning, opvarmning, forsikringer, vagttjeneste og alarmsystemer, kassedifferencer, ekspeditionsfejl, reparation og vedligeholdelse af lokaler og løsøre (biler, inventar m.v.), rengøring eksklusiv løn til ansat rengøringspersonale, kontorartikler, tryksager, porto, telefon, telefax, telex, annoncer og reklame, repræsentation, omkostninger i forbindelse med instituttets jubilæum eksklusiv gratialer, dusører, bidrag til garantifonde samt omkostningsbidrag vedrørende gevinstopsparingsordningen.

Posten omfatter endvidere udgifter til f.eks. rejser, kørselsgodtgørelse, kantinedrift, diæter og undervisning.

Til ' 49 Resultatopgørelsens post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

Bestemmelsen omfatter såvel afskrivninger over materielle og immaterielle aktivers brugstid som straksafskrivninger samt nedskrivninger på samme. Bestemmelsen omfatter således også nedskrivninger på ejendomme.

Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for materielle aktiver, herunder grunde og ejendomme, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Angående værdiansættelsen henvises i øvrigt til bestemmelserne i '' 59-64.

Til ' 53 Resultatopgørelsens post 13. Ekstraordinære indtægter

Af det fåtal af indtægtsarter, der vil kunne opfylde bestemmelsens kriterier, vil formentlig alene være gevinst ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det til ' 4 anførte.

Til ' 54 Resultatopgørelsens post 14. Ekstraordinære udgifter

Af det fåtal af udgiftsarter, der vil kunne opfylde kriterierne, vil formentlig alene være tab ved afhændelse af aktiver og passiver i forbindelse med ophør af et institut samt omkostninger afledt af naturkatastrofer.

Posten vil således kun undtagelsesvist finde anvendelse.

Såfremt posten er uden talmæssigt indhold for såvel regnskabsåret som det forudgående år, kan den udelades i årsregnskabet, jf. det til ' 4 anførte.

Til ' 55 Resultatopgørelsens post 15. Skat

Uanset, om instituttet er omfattet af acontoskatteordningen eller den gamle ordning, hvorefter skatten betales senest den 20. november året efter indkomstskatteåret, skal skatten af den forventede skattepligtige indkomst beregnes på grundlag af den gældende skattesats.

Udskudt skat afsættes ligeledes med udgangspunkt i den gældende skattesats.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) til skatten udgifts-/indtægtsføres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forventede skat afsættes.

Institutter, som benytter acontoskatteordningen skal ligeledes bogføre det forventede særlige tillæg/fradrag som følge af tidspunktet for betalingen af acontoskatten som øvrige renteudgifter/renteindtægter samme år, som den forventede skat afsættes.

Beregnet skat af årets indkomst skal i henhold til bekendtgørelsens ' 28 passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Det forventede tillæg/fradrag ((rente)godtgørelse) føres derimod under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver uanset den benyttede skattemetode.

Regulering af tillæg/fradrag på grund af efterfølgende ændringer i skatteberegningen føres under øvrige renteudgifter/renteindtægter i samme år, som den forøgede/reducerede skat føres som efterregulering af tidligere års skat.

Til kapitel 6

Bestemmelser om værdiansættelse

Bestemmelser om værdiansættelse af anlægsaktiver.

Til ' 59

For årsregnskabet gælder som generel overgangsregel, at instituttet/koncernen i bestemmelser, hvor der stilles krav om anvendelse af anskaffelses- eller købspris kan anvende værdien i årsregnskabet for 1990 for aktiver, der er erhvervet før 1. januar 1991. For øvrige betydende kapitalandele erhvervet før 1. januar 1993 kan institutterne anvende den værdi, kapitalandelene er optaget til i regnskabet pr. 31. december 1992, som købspris.

Til ' 60

Hvad angår principperne for afskrivning af materielle anlægsaktiver, herunder ejendomme, henvises til afsnit 37-61 i FSR's Regnskabsvejledning nr. 10 "Materielle anlægsaktiver" fra juni 1995.

Afskrivningernes størrelse afhænger, udover aktivernes værdi, også af den forventede brugstid, aktivernes forventede scrapværdi og den valgte afskrivningsmetode m.v.

Afskrivningerne er udtryk for en omkostning for brug af aktiverne. Afskrivningerne periodiseres over afskrivnings- eller brugsperioden. For faste ejendomme skal sædvanligvis ikke afskrives på grunde, da disse har en ubegrænset brugstid, men alene på ejendomme.

Til ' 62

I tilfælde, hvor den bogførte værdi af ejendomme overstiger værdien i handel og vandel (markedsværdien), skal instituttet nedskrive ejendommene til værdien i handel og vandel (markedsværdien).

Den bogførte værdi af disse ejendomme må, medmindre værdifaldet er af forbigående karakter, således ikke være højere end værdien i handel og vandel (markedsværdien), uanset at der er tale om anlægsaktiver, som instituttet/koncernen tillægger en høj brugsværdi.

Svingninger i det generelle prisniveau for sammenlignelige ejendomme, der indebærer, at markedsværdien af instituttets/koncernens ejendomme er forskellig fra forrige års markedsværdi, kan ikke antages at være forbigående.

Til ' 64

Der skal foretages en forsigtig værdiansættelse af ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement. Dette vil normalt indebære, at en ejendom ikke må optages til en værdi, der overstiger den værdi, ejendommen ville indgå med ved opgørelse af sikkerheder for et engagement, det vil sige realisationsværdi, hvori der er foretaget fradrag af skønnede salgs- og liggeomkostninger m.v.

I de tilfælde, hvor et institut har indgået et "sale and lease back" arrangement, og hvor lejen må skønnes at være højere end en normal markedsleje, skal denne merforpligtelse tilbagediskonteret til opgørelsestidspunktet passiveres under passivpost 4. Andre passiver.

Værdiansættelse af værdipapirer, der er omsætningsaktiver

Til ' 68

Ved værdiansættelse af papirer til de officielt noterede kurser anvendes for værdipapirer noteret på Københavns Fondbørs den af Københavns Fondsbørs kl. 17.00 beregnede gennemsnitskurs "Alle Handler" som den officielt noterede kurs.

Beholdninger af udtrukne obligationer værdiansættes på opgørelsestidspunktet ved tilbagediskontering med en rentefod, der svarer til den gennemsnitlige obligationsrente ultimo året, alternativt til en skønnet værdi. Udtrukne obligationer med forfald den 2. januar optages dog til pari i balancen ultimo året.

Til ' 69

Unoterede værdipapirer skal opføres til købsprisen. Såfremt værdien af unoterede papirer i handel og vandel på balancetidspunktet er lavere end købsprisen, skal værdien dog nedreguleres til denne lavere værdi.

Ved fastsættelsen af værdien i handel og vandel tages for unoterede aktier udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi.

Uanset ovenstående kan institutterne/koncernerne ved værdiansættelsen af unoterede A-aktier benytte børskursen for tilsvarende B-aktier, såfremt det gælder, at de pågældende A- og B-aktier kun adskilles af stemmeretten.

Endvidere kan unoterede investeringsforeningsandele løbende optages til den af investeringsforeningen beregnede kursværdi.

Værdiansættelse af debitorer m.v.

Til ' 70

Ved vurderingen af hensættelsesbehovet (nedskrivningsbehovet) på udestående fordringer skal der ikke alene tages hensyn til den øjeblikkelige situation, men også til virksomhedens/låntagerens sandsynliggjorte fremtidige betalingsproblemer.

Det skal præciseres, at hensættelser, bortset fra statistiske hensættelser, skal kunne relateres til tabsrisikoen på et konkret engagement.

Der må således ikke foretages generelle hensættelser til dækning af konjunkturrisici på engagementsporteføljen.

Såkaldte "markeringshensættelser", det vil sige hensættelser på engagementer, der på opgørelsestidspunktet ikke vurderes at rumme en konkret tabsrisiko, men hvor instituttets ledelse ønsker at markere, at der er tale om et engagement, der bør følges nøje, er heller ikke tilladte.

I situationer, hvor instituttet har nedsat eller nulstillet renten på kreditter m.v. som følge af debitors økonomiske problemer, skal den herved manglende indtjening på engagementet inddrages ved vurderingen af hensættelsesbehovet, hvad enten kunden har fået meddelelse om denne nedsættelse eller ej. Herudover skal hensættelsesbehovet i øvrigt på sådanne engagementer nøje vurderes, ligesom sikkerhederne skal vurderes til realisationsværdien.

Angående mindre og mellemstore engagementer

For så vidt angår mindre og mellemstore engagementer, skal der fra centralt hold i instituttet foretages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger eller regioner eventuelt ved hjælp af statistiske beregninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Angående hensættelser på statistisk grundlag

Hvis der - for grupper af ensartede mindre engagementer - foretages hensættelser på basis af statistiske beregninger af debitorrisikoen, skal det ske efter en i forvejen fastlagt statistisk metode. Metoden skal anvendes kontinuerligt.

Hvilke engagementsgrænser, der skal anvendes ved afgørelsen af, om et engagement må anses for at være "mindre", vil bero på en konkret vurdering i det enkelte institut og være afhængig af instituttets størrelse og kundesammensætning.

Som hovedregel kan følgende vejledende maksimumgrænser benyttes

Gr. 1-institutter 500.000 kr.

Gr. 2-institutter 200-300.000 kr.

Gr. 3-institutter 100.000 kr.

Gr. 4-institutter 0 kr.

Uanset hvilken metode, der anvendes til beregninger af hensættelser på de mindre engagementer, skal institutterne foretage en grundig og samlet vurdering af hensættelsernes tilstrækkelighed.

Såfremt instituttet baserer hensættelserne på de mindre engagementer på baggrund af historiske tabsforløb skal det fremhæves, at hensættelserne skal dække fremtidige forventede tab, og der skal derfor udvises megen påpasselighed i perioder, hvor det er sandsynligt, at de økonomiske konjunkturer er under væsentlig ændring.

Statistisk beregnede hensættelser opdeles i a- og b-hensættelser efter følgende retningslinier

Den andel af den statistiske hensættelse, der angives som b-hensættelse, skal svare til et års forventet tab, dog minimum gennemsnittet af de tre foregående års tab på disse engagementer. Den øvrige andel af den statistiske hensættelse angives som a-hensættelse.

Angående tilgodehavender i udlandet

Instituttet skal gennemgå fordringer på udlandet for at afdække en eventuel risiko på debitorer, herunder også korrespondenter og statslige institutioner, med henblik på at foretage de nødvendige hensættelser. Hensættelserne på udenlandske debitorer skal udover den sædvanlige kreditrisiko tillige kunne dække de særlige landerisici på fordringer i gældstyngede og politisk ustabile lande.

Landerisikoen afhænger af dels et lands evne til på lang sigt at kunne tilbagebetale sin udlandsgæld dels landets kortsigtede muligheder for at honorere rente- og afdragsforpligtelser på udlandsgælden. Landerisikoen vil også være afhængig af viljen til at overholde gældsforpligtelser, hvilket bliver bestemt af de politiske, institutionelle, juridiske/aftalemæssige, kulturelle, demografiske forhold m.v. i et land. Størrelsen af landerisikoen afhænger desuden af erfaringer med og forventninger om moratorier, gældsomlægninger og betalingsforsinkelser.

Det er instituttets ansvar at identificere gældstyngede eller politisk ustabile lande, hvor der er behov for at hensætte til imødegåelse af landerisikoen.

Angående ophør med indtægtsføring af renter

Det bemærkes, at det er tilladt at opretholde en renteberegning over for en kunde (eventuelt i manuel form), uanset at instituttet regnskabsmæssigt stopper for renteindtægtsføring, uden at dette påvirker korrektivkontoen.

Værdiansættelse af poster i fremmed valuta og afledte finansielle instrumenter m.v.

Til ' 72

For uafviklede valutaterminsforretninger kan terminskursen fastsættes, svarende til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til ' 73

For uafviklede fondsterminsforretninger kan terminskursen fastsættes til terminskursen på en modgående, men i øvrigt identisk forrentning med samme restløbetid.

Til ' 77

Ved hensættelse på garantier m.v. overføres et til hensættelsen svarende beløb til aktivpost 12. Andre aktiver og passivpost 4. Andre passiver. Herefter reduceres aktivpost 12. Andre aktiver med den foretagne hensættelse og hensættelsen udgiftsføres under resultatopgørelsens post 11. Tab og hensættelser på debitorer.

Det bemærkes, at garantien skal reduceres med et til hensættelsen svarende beløb.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en indfrielsesgaranti, det vil sige en garanti for, at lån der skal omlægges, bliver indfriet, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Uanset bestemmelsens stk. 1 kan en konverteringsgaranti, der tillige er en margingaranti, det vil sige en garanti, der dækker forskellen mellem restgælden på det gamle lån og hovedstolen på det nye samt omkostningerne til retablering af den oprindelige panteretsstilling inden for rammerne af tinglysningslovens '' 40-41, bogføres med 1 krone på betingelse af, at der er tale om en situation, hvor en afslutning af sagen og hermed en ophævelse af garantien alene afhænger af pengeinstituttet.

Der kan eksempelvis være tale om, at der i en periode er nogle formelle forhold, som ikke er faldet på plads, for eksempel den formelle aflysning af det gamle pantebrev og sletning af retsanmærkninger, men hvor pengeinstituttet har opnået de nødvendige respektpåtegninger eller -accepter og det/ de gamle lån kan dokumenteres indfriet, således at situationen er "helt i pengeinstituttets hænder".

Som yderligere specifikation af en margingaranti kan nævnes, at værdien af margingarantien skal opgøres som det højeste af følgende beløb med tillæg af omkostninger

1. Forskellen mellem omlægningslånets pantebrevs hovedstol og pantebrevsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

2. Forskellen mellem obligationshovedstolen på omlægningslånet og obligationsrestgælden på det (de) indfrielige lån.

3. Den under punkt 1 angivne difference multipliceret med 100 og divideret med omlægningslånets udbetalingskurs.

For så vidt angår de såkaldte "skødegarantier", bemærkes følgende

Realkreditinstitutterne kan i medfør af realkreditlovens ' 40, stk. 2 og 3, udbetale et realkreditlån før tinglyst anmærkningsfrit pantebrev foreligger mod en garanti fra et pengeinstitut for anmærkningsfrit pantebrev, når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt. Bestemmelsen fortolkes således, at betingelsen om identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, ikke skal være opfyldt ved låneudbetalingen, såfremt et pengeinstitut garanterer for, at lånedebitor er/bliver adkomsthaver ("skødegaranti"). Realkreditinstituttet kan således først frigive garantien, når endeligt skøde foreligger.

Skødegarantien kan først slettes i bankens bøger, når tinglyst skøde foreligger, idet der først da er identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver.

Hvis handlen ikke gennemføres, vil der ikke være identitet mellem pantebrevsdebitor og adkomsthaver, og skødegarantien vil herefter blive gjort effektiv. At sælger forpligter sig til at indtræde som debitor, eller at sælger forpligter sig til at indfri lånet med det modtagne provenu, vil således ikke være tilstrækkeligt til sletning af skødegarantien.

Skødegarantier skal som følge heraf regnskabsmæssigt opføres med det fulde beløb.

Til kapitel 8

Indholdet af noterne

Noter til passivposter

Til ' 97

Som tidsindskud medregnes i stk. 3 indskud, hvor indskyderen ikke er et kreditinstitut og hvor indskudsbetingelserne indeholder roll-over-bestemmelser, hvorefter indskyder på hver rentebetalingsdag vælger længden af den kommende renteperiode.

Kapitel 9

Koncernregnskaber

Udeholdelse af koncernregnskabet

Til ' 114

Dattervirksomheder med en mindre og i forhold til moderselskabet ubetydelig virksomhed kan efter en konkret vurdering foretaget af det enkelte moderselskab udeholdes af koncernregnskabet.

Solvenskravet for koncernen inklusive de udeholdte virksomheder skal stadig overholdes, og skal på anmodning kunne dokumenteres over for tilsynet.

I den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse, der fremsendes til Finanstilsynet kan institutterne undlade at medtage de udeholdte virksomheder.

Konsolidering

Til ' 118

I tilfælde, hvor et interessentskab er 100 % ejet af instituttet og dets koncernforbundne virksomheder, skal interessentskabet konsolideres fuldt ud i institutregnskabet.

Pro rata-konsolidering

Til ' 122

Bestemmelsen om pro-rata-konsolidering i lovens ' 37 a, stk. 11, 1. pkt., finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og/eller pengeinstitutter, der alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen besidder kapitalinteresser, som defineret i lovens ' 37 a, stk. 5, i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, jf. definitionen i lovens ' 37 a, stk. 2. Kredit- og finansieringsinstitutter er defineret i bestemmelserne i ' 2, nr. 2 og 3.

Det er en forudsætning for anvendelsen af lovens ' 37 a, stk. 11, 1. pkt., at nævnte kredit- eller finansieringsinstitut drives i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen.

Kravet om at nævnte virksomhed "drives i fællesskab med" vil som hovedregel ikke være opfyldt blot ved en passiv besiddelse af kapitalandele. Der skal således foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Momenter, der enkeltvis eller samlet kunne indicere, at kravet er opfyldt, kan f.eks. være, at kapitalinteressen er repræsenteret i bestyrelsen, at kapitalinteressen har ret til at udpege ledelsesrepræsentanter, at der er indgået formelle eller uformelle samarbejdsaftaler mellem kapi-talejerne, eller at der er indgået formelle eller uformelle overenskomster blandt kapitalejerne.

Hvis der i det konkrete tilfælde ikke skønnes at være indicier for, at virksomheden "drives i fællesskab", skal kapitalandele regnskabsmæssigt behandles som kapitalandele i associerede virksomheder, jf. ' 2, nr. 8 eller som øvrige betydende kapitalandele, jf. ' 2, nr. 12.

Det bemærkes, at fællesejede edb-centraler samt Pengeinstitutternes Betalingssystemer (PBS) ikke er kredit- eller finansieringsinstitutter og derfor ikke skal pro-rata-konsolideres.

Som eksempel på tilfælde, hvor pro-rata-konsolidering skal foretages, kan nævnes leasingselskaber og lignende, der ejes af flere institutter i fællesskab.

Angående pro rata-konsolidering af kapitalinteresser

Hvis den i bank- og sparekasselovens ' 37 a, stk. 11, nævnte kredit- eller finansieringsvirksomheds balancesum udgør mindre end 1 % af det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum og mindre end 10 mio. ECU, kan det tillades, at det kapitalinteressebesiddende selskab undlader at foretage pro-rata-konsolidering.

I andre tilfælde hvor et institut ønsker dispensation, skal der søges i hvert enkelt tilfælde.

I koncernregnskabet værdiansættes nævnte kapitalinteresser i overensstemmelse med bestemmelserne i '' 65-67, jf. dog bemærkningerne om værdiansættelse af kapitalinteresser oven for.

Kapitel 10

Månedsbalancer m.v.

Til ' 130

For filialer i udlandet posteres årets nettoresultat under kreditpost 1.2 Gæld til egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet eller debetpost 3.2 Tilgodehavender hos egne filialer i udlandet/den øvrige del af instituttet.

For pengeinstituttet ekskl. udenlandske filialer medtages de udenlandske filialers nettoresultat tilsvarende under tilgodehavender/gæld til egne filialer i udlandet.

Obligationer, certifikater og ikke-rentebærende værdipapirer som f.eks skatkammerbeviser og indskudsbeviser reguleres for årets kursgevinster/tab.

Udlånene reguleres for årets hensættelser (netto) samt konstaterede tab, hvor der ikke tidligere er foretaget hensættelser, jf. ' 129, stk. 5.

Kapitel 11

Kvartals- og halvårsregnskaber

Til ' 143

Bestemmelserne om posterne i resultatopgørelsen finder fuldt ud anvendelse på halvårsregnskaberne, bortset fra at resultatopgørelsens post 15. Skat ikke medtages i halvårsregnskabet og at instituttets/-koncernens resultat før skat (for året til opgørelsestidspunktet) føres under passivpost 7a. Resultat år til dato.

Institutter, der indbetaler a conto skat skal ikke udgiftsføre den betalte a conto skat i halvårets resultatopgørelse. Den betalte a conto skat føres indtil årsopgørelsen under aktivpost 12. Andre aktiver.

Til ' 144

Der henvises til det under vejledningen til ' 70 anførte.

Kapitel 12

Indberetning og offentliggørelse

Månedsbalancer m.v.

Til ' 148

For januar måned gives en generel dispensation fra den i bestemmelsen fastsatte indberetningsfrist, således at indberetningsfristen forlænges med 10 arbejdsdage. Dette indebærer, at januar månedsbalance for institutter/koncerner skal være Danmarks Nationalbank i hænde senest 18/25 arbejdsdage efter udløbet af januar måned.

Til ' 151 Foreløbige årsregnskaber

Institutterne/koncernerne skal indberette foreløbige årsregnskaber for

1) instituttet selv. Skemaerne FB1-29 og FB31-47 indberettes maskinelt. Skemaerne FB30 og FB48-49 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer.

Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde inden udgangen af januar måned.

Skema FB48 skal dog først være tilsynet i hænde senest inden udgangen af marts måned.

2) koncernen, hvis instituttet er moderselskab i en koncern, eller hvis der er tale om en koncern omfattet af bank- og sparekasselovens ' 37 a, stk. 4.

For koncerner omfattet af bank- og sparekasselovens ' 37 a, stk. 4, skal alene indberettes koncernregnskab på holdingniveau, medmindre der er tale om et finansielt holdingselskab, der tillige er omfattet af ' 3, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse af 23. december 1994 om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og udarbejder og indsender regnskab i henhold til bestemmelserne heri. Er sidstnævnte tilfældet, skal KB indberetningen alene foretages for pengeinstitutkoncernen.

Skemaerne KB1-21 og 23-31 indberettes maskinelt. Skema KB22 og KB32 samt noter ud over de skemaanførte noter indberettes på papir i 2 eksemplarer. Indberetningen skal være Finanstilsynet i hænde senest 10 arbejdsdage efter udgangen af januar.

Det bemærkes, at indberetningen af holdingkoncernregnskaberne skal foretages under pengeinstituttets registreringsnummer.

Samtidig med indberetning af FB/KB-skemasættet anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende vedlagte følgeskrivelse (bilag 1, side 93 henholdsvis side 95) i udfyldt stand.

Instituttet/koncernen bedes ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-47 samt skemaerne KB 1-31 benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 2). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes maskinelt.

Til ' 152 Indsendelse af endelige årsregnskaber

Bestemmelsen gælder tilsvarende for de enkelte koncernselskaber, herunder et finansielt holdingselskab, jf. ' 37 a, stk. 10, i lov om banker og sparekasser m.v.

Det reviderede og af bestyrelsen godkendte årsregnskab og årsberetningen skal senest 8 dage efter afholdelse af det bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, og senest 3 måneder efter regnskabsperiodens afslutning være modtaget i Finanstilsynet i to eksemplarer. En af bestyrelsen underskreven kopi af revisionsprotokollen skal samtidig indsendes til tilsynet.

Dirigenten for generalforsamlingen eller i sparekasser det repræsentantskabsmøde, hvor årsregnskabet og årsberetningen er forelagt til godkendelse, skal straks efter generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet give Finanstilsynet oplysning, om årsregnskabet er vedtaget uden ændringer. Hvis generalforsamlingen eller repræsentantskabet foretager ændringer i det af bestyrelsen godkendte regnskab eller årsberetningen, skal det endelige regnskab samt årsberetningen som godkendt af generalforsamlingen eller repræsentantskabet og med angivelse af de ændringer, der er foretaget, være modtaget i to eksemplarer i Finanstilsynet senest 8 dage efter afholdelsen af generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet. Generalforsamlingen eller repræsentantskabsmødet skal finde sted senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.

Mindst ét eksemplar af det senest fremsendte endelige årsregnskab skal være forsynet med originale underskrifter.

Hvis instituttet lader regnskabet trykke, og der på tidspunktet for regnskabets fremsendelse til Finanstilsynet endnu ikke foreligger et endeligt trykt årsregnskab, kan instituttet nøjes med at fremsende det på bestyrelsesmødet godkendte regnskab og efterfølgende fremsende det trykte og underskrevne regnskab, når dette foreligger, med henblik på, at Finanstilsynet kan videresende dette til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Endvidere skal institutter, der har intern revision indsende en kopi af den interne revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet.

Samtidig med indsendelse af det endelige årsregnskab anmodes institutterne/koncernerne om at fremsende vedlagte følgeskrivelse (bilag 1, side 94 henholdsvis side 96) i udfyldt stand.

Finansielle holdingselskaber, der tillige er omfattet af ' 3, stk. 4, i Finanstilsynets bekendtgørelse om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelse m.v. og udarbejder og indsender regnskab i henhold til bestemmelserne heri, skal ikke indsende regnskab for holdingselskabet eller holdingkoncernregnskab. Der skal dog indsendes et særskilt koncernregnskab for pengeinstitutkoncernen.

Endvidere indsendes for såvel indenlandske som udenlandske dattervirksomheder inden udgangen af marts måned et revideret og af dattervirksomhedens bestyrelse godkendt endeligt årsregnskab samt årsberetning.

For danske datterselskaber skal årsregnskaber for datterselskaber, der er fondsmæglerselskaber, forsikringsselskaber eller realkreditinstitutter udarbejdes og indsendes i overensstemmelse med reglerne i de respektive regnskabsbekendtgørelser for de pågældende selskaber.

Årsregnskaber for øvrige danske datterselskaber udarbejdes i overensstemmelse med ' 4.

Regnskabet skal være underskrevet af selskabets bestyrelse, direktion, valgte revisorer og for danske datterviksomheder revisionschefen. Medmindre der er tale om en udenlandsk dattervirksomhed eller en virksomhed, der af tilsynet har fået meddelt dispensation fra lovens ' 34, stk. 2, skal de samme revisorer, der underskriver instituttets regnskab, også underskrive datterselskabets regnskab.

For udenlandske datterselskaber gælder følgende regler

Der skal udarbejdes og til Finanstilsynet indsendes et årsregnskab udarbejdet efter de lokalt gældende regnskabsprincipper påtegnet af det udenlandske datterselskabs ledelse (direktion og bestyrelse) og de lokale valgte revisorer såvel som et årsregnskab udarbejdet efter de danske regnskabsprincipper. Det efter danske principper udarbejdede årsregnskab skal påtegnes af datterselskabets ledelse (direktion og bestyrelse) eller af moderselskabets direktion.

Angående revisionen

Der henvises til bestemmelserne i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og koncerner.

Til ' 153

Ved offentliggørelse i dagspressen kan højest afrundes til hele mio. kr.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

Til ' 158

Institutter/koncerner der har anvendt overgangsbestemmelsen i stk. 5, om at beløb i opskrivningshenlæggelser foretaget før 1. januar 1991 tillige kan anvendes til nødvendig nedskrivning på andre anlægsaktiver, skal oplyse dette i noterne, medmindre der er tale om beløb af uvæsentlig betydning.

Vedrørende indberetningsskemaer

Ved indberetning til offentlige myndigheder - herunder af månedsbalancer m.v., kvartals- og årsregnskaber - hvori indgår sondringer mellem mellemværender med erhvervskunder og med ikke-erhvervskunder eller gruppering efter kundens sektor/branchemæssige tilhørsforhold, anvendes de klassifikationer, som meddeles pengeinstitutterne af Danmarks Statistik i forbindelse med de kvartalsvise sektor/branchestatistikker.

Således defineres erhvervskunder som kunder, til hvis CPR-nummer der er knyttet et SE-nummer. Hvor dette er tilfældet, betragtes alle mellemværender, kunden har med pengeinstituttet, som erhvervsmæssige mellemværender.

Det forudsættes, at pengeinstitutterne sikrer sig kundens SE-nummer, hvor et sådant foreligger. Der gøres dog opmærksom på, at Danmarks Statistik tilbyder en CPR-nummerkonvertering, der netop sammenkobler CPR-numre og SE-numre hvor en sådan kobling foreligger. Det anbefales, at pengeinstitutterne benytter denne CPR-konvertering, således at opdelingen mellem erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige mellemværender bliver ensartet og korrekt.

Danmarks Statistiks CPR-konvertering knytter ikke SE-numre til CPR-numre, hvis den eneste grund til at en sådan forbindelse eksisterer er, at personen er interessent eller kommanditist. Der kan dog stadig være kundeforhold, hvor det enkelte pengeinstitut vil opleve, at kunden ifølge CPR-konverteringen har tilknyttet et SE-nummer og dermed klassificeres som erhvervskunde, mens kunden og/eller pengeinstituttet umiddelbart opfatter mellemværendet som et ikke-erhvervsmæssigt mellemværende. Man bør imidlertid i dette tilfælde henholde sig til definitionen af en erhvervskunde - jf. ovenfor - og kun såfremt kunden fastholder, at han ikke i nogen sammenhæng har tilknytning til et SE-nummer, betragte mellemværendet som fejlagtigt placeret.

Generelt om udfyldelse af skemaerne

Skemasider eller felter, der ikke er relevante for selskabet, indberettes med 0'er eller lades blanke.

Hvor et nummereret KB-skema ikke specifikt er omtalt nedenfor gælder vejledningen vedrørende det tilsvarende nummer af FB-skemaerne for såvel FB- som KB-skemaer.

Instituttet/koncernen bedes ved indberetningen af eventuelle efterfølgende ændringer/rettelser til skemaerne FB 1-47 samt skemaerne KB 1-31 benytte vedlagte rettelsesskema (bilag 2). Et ændret/rettet skemasæt kan dog efter forudgående aftale med tilsynet indberettes maskinelt.

Til FB2

Aktier i ejendomsselskaber indgår, afhængigt af ejerandelen og tilknytningsforholdet til instituttet under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB3

I solvensopgørelsen opgøres de enkelte poster efter samme principper som de tilsvarende poster i kapitaldækningsindberetningen, jf. FS1/KS1, posterne 1-10.

Solvensprocenten (felt 63) beregnes som ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag (felt 58) i procent af de vægtede poster i alt (felt 61).

Til FB4

Vedrørende ikke-balanceførte garantier og andre forpligtelser

Under ikke-balanceførte poster indgår ikke tal for afledte finansielle instrumenter, idet disses markedsværdi indgår i ordinære balanceposter. For en specifikation heraf henvises i stedet til noterne herom på FB5-9.

Til FB5

Ved opdelingen af afledte finansielle instrumenter i skema FB5-6 placeres nominel værdi samt markedsværdi af afledte finansielle instrumenter efter restløbetid. Kontrakterne opdeles i de angivne løbetidsbånd i henhold til udløbstidspunktet for de enkelte kontrakter.

Markedsværdierne opgøres efter reglerne i '' 72-76.

Netto markedsværdier opgøres som summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver instrumenttype.

Nominel værdi opgøres som den nominelle værdi af det underliggende aktiv ganget med en eventuel valutakurs (spotkursen på opgørelsestidspunktet).

For valutaterminskontrakter føres såvel nominel værdi som markedsværdien under posten Terminer/futures, køb, hvis der er tale om en købskontrakt, og under Terminer/futures, salg, hvis der er tale om en salgskontrakt.

For kontrakter, der kan falde under flere kategorier i skemaerne, tages kontrakten med under den kategori, der repræsenterer kontraktens mest dominerende del. En renteterminsforretning i fremmed valuta skal eksempelvis medtages under rentekontrakter.

Under Optioner, erhvervede henholdsvis Optioner, udstedte, omfattes såvel købs-(call-) som salgs(put)optioner.

Felterne vedrørende Andre afledte kontrakter er alene ment som en fremtidssikring af skemaerne, og vil ikke umiddelbart forventes benyttet.

I årsregnskabet for 1998 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til FB6

I årsregnskabet for 1998 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til FB7

Under Netto markedsværdi i alt opgøres summen af positive markedsværdier fratrukket summen af negative markedsværdier for hver af de angivne instrumenttyper for alle kontrakter.

Sammentællingen af den samlede nettomarkedsværdi i skemaets nederste højre hjørne skal svare til summen af positive og negative markedsværdier i FB8.

I årsregnskabet for 1998 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til FB8

Under positive henholdsvis negative markedsværdier skal de samlede positive henholdsvis negative markedsværdier for de enkelte typer kontrakter opgøres. Markedsværdierne opgøres efter reglerne i '' 72-76.

Ved positiv henholdsvis negativ gennemsnitlig markedsværdi opgøres gennemsnittet af de samlede positive kursværdier og gennemsnittet af de samlede negative kursværdier for de enkelte typer kontrakter.

Gennemsnitsberegningerne skal foretages i overensstemmelse med bekendtgørelsens ' 105, stk. 1.

I årsregnskabet for 1998 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til FB9

Ved opgørelse af ikke-garanterede kontrakter henvises til definitionen i bekendtgørelsens ' 2, stk. 1, nr. 41), jf. nr. 40).

I årsregnskabet for 1998 kan sammenligningstal vedrørende de i skemaet indeholdte oplysninger udelades.

Til FB10

Det bemærkes vedrørende kreditrisici, at fordelingen af udlån samt garantidebitorer skal opgøres på baggrund af de bogførte beløb, det vil sige efter fradrag af hensættelser.

Bortset fra udlån og garantier til offentlige myndigheder fordeles erhvervsudlån og garantier på brancher efter principperne i Danmarks Statistiks "Erhvervsgrupperingskode".

Erhvervsmæssige udlån og garantier til valutaudlændinge fordeles efter almindelige erhvervsstatistiske principper, jf. den af FN udarbejdede kode ISIC "International Standard Industrial Classification of All Economic Activities", der også er grundlaget for Danmarks Statistiks "Erhvervsgrupperingskode".

Angående kreditrisikoen på afledte finansielle instrumenter skal bemærkes, at for markedsværdier af fondsterminsforretninger kan modpartsrisikovægten ikke udledes af kapitaldækningsbekendtgørelsen.

For markedsværdier af fondsterminsforretninger benyttes risikovægt

- 0 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af stater, kommuner m.v., jf. ' 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

- 20 pct. for forretninger med fonds udstedt eller garanteret af kreditinstitutter i zone A-lande, udenlandske kommuner m.v., jf. ' 12 i bekendtgørelse om kapitaldækningsregler for pengeinstitutter og visse kreditinstitutter,

- 100 pct. for øvrige fondsterminsforretninger.

Ved beregning af akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i procent af udlån og garantier ultimo året skal udlån og garantidebitorerne i nævneren omfatte de samlede akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer ultimo året.

Til FB11

Pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter, der ved sidste regnskabsårs udløb havde en arbejdende kapital på under 250 mio. kr. (gruppe 4-institutter) i årsregnskabet kan undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og kan ligeledes ved indberetning af foreløbigt årsregnskab til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema FB11.

Tilsvarende kan en koncern, hvor hverken moderselskabet eller datterkreditinstituttet havde en arbejdende kapital på 250 mio. kr. eller derover ved sidste regnskabsårs udløb, i årsregnskabet undlade noteoplysning svarende til felterne 12-19 på skema FB11 og ligeledes ved indberetning af foreløbigt årsregnskab til tilsynet undlade at udfylde felterne 12-19 på skema KB11.

Til FB12

I forbindelse med aktivpost 4. Udlån opgøres restløbetiden for kassekreditter som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og tidspunktet for næste genforhandling af kassekreditten.

Indlån omfatter tidsindskud og særlige indlånsformer.

I felt 24 anføres summen af felterne 19-23.

For indlån opgøres restløbetiden for særlige indlån som det tidsrum, der ligger mellem opgørelsestidspunktet og det tidligste tidspunkt for udløbet af bindingsperioden. Efter bindingsperiodens ophør betragtes mellemværendet som et anfordringsmellemværende, såfremt der ikke foreligger anden aftale.

Til FB13

Det bemærkes, at skemaets felt 11 "I alt renteindtægter" skal stemme med resultatopgørelsens post 1 på FB1, linie 1, ligesom skemaets felt 20 "I alt renteudgifter" skal stemme overens med resultatopgørelsens post 2 på FB1, linie 2.

På skemaets note omhandlende udbytteindkomster skal ejerandele i investeringsforeninger samt i virksomheder, der ikke er organiseret i selskabsform indgå under aktier (linie 23).

Til FB14

Det bemærkes, at skemaets felt 11 "I alt kursreguleringer" minus felt 12 skal stemme med resultatopgørelsens post 6 på FB1, linie 8.

Til FB15

Det bemærkes, at der ikke er krav om noteoplysning om omkostninger til intern revision. En noteoplysning om, hvorvidt instituttet har intern revision, vil dog give et mere retvisende billede af noteoplysningerne om honoraret til den lovpligtige revision.

Indtil videre skal institutterne alene indberette og i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af personlige lån til samt pant, kautioner eller garantier stiftet for medlemmerne i instituttets direktion, bestyrelse og repræsentantskab, og ikke indberette eller i årsregnskabet noteoplyse størrelsen af engagementer med selskaber, hvori direktions- eller bestyrelsesposter varetages af medlemmerne i instituttets direktion eller bestyrelse.

Med repræsentantskab menes repræsentantskab i banker og andelskasser, hvorfor sparekasser bedes udfylde feltet med et nul.

Det bemærkes, at lån til eller garantier stillet for et I/S, hvor en direktør, et bestyrelsesmedlem, eller et medlem af repræsentantskabet er interessent, skal medtages i oversigten.

Endvidere bemærkes, at kassekreditter medtages med maksimumsbeløb.

Til FB17

Et finansielt anlægsaktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt nedskrevet, men skal forblive indeholdt i primototalerne så længe ejerskabet består.

Anskaffelsesprisen for finansielle anlægsaktiver er den erlagte købspris og ikke bogført værdi.

Ejerandele i interessentskaber bogføres, alt efter ejerandelens størrelse og instituttets indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse af interessentskabet, under aktivpost 6. Aktier m.v., aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v. eller under aktivpost 8. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder.

Til FB18

Et immaterielt aktiv skal udgå af noten, når det er fuldt afskrevet.

Goodwill, der fratrækkes straks i reservepost 8.5. Overført fra tidligere år medtages i skemaet under tilgang (felt 3), mod en tilsvarende postering under afgang (felt 4).

Til FB19

Driftsmidler består af maskiner og inventar, eksempelvis kontormaskiner, biler, EDB-anlæg og

boksanlæg, der ikke er bygget sammen med ejendommen, jf. ' 37 i lov om tinglysning.

Et materielt aktiv skal ikke udgå af noten, når det er fuldt afskrevet, men skal forblive indeholdt i primototallene i aktivets fulde levetid.

I henhold til regnskabsbekendtgørelsens ' 60, stk. 2, kan materielle anlægsaktiver, som stadig fornys, og hvis samlede værdi er af uvæsentlig betydning for instituttet, straksafskrives.

I resultatopgørelsen føres straksafskrivningen under post 9. Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver.

Til FB20

Som indlån på anfordring anses kunders margintilgodehavender i forbindelse med futures og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut.

Indholdet af øvrige hensættelser til forpligtelser (felt 12) er afgrænset i ' 30.

Til FB21

I noten anføres den bogførte værdi af aktiver, der som led i en ægte salgs- og tilbagekøbsforretning er solgt med samtidig aftale om tilbagekøb, den bogførte værdi af passivposter, der vedrører ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger og den bogførte værdi af aktivposter, der vedrører ægte købs- og tilbagesalgsforretninger.

Til FB23-25

Institutter, der ikke udbyder puljepensionsordninger, skal ikke udfylde skemaerne.

Til FB29

Ved den størrelsesmæssige fordeling af tab og hensættelser benyttes som engagementsgrundlag engagementets størrelse umiddelbart før afskrivningen/hensættelsen. Ved delafskrivninger placeres den enkelte delafskrivning ligeledes efter engagementets størrelse umiddelbart før delafskrivningen.

Til FB30

Ved opgørelsen af udlån+garantidebitorer+hensættelser skal for udlån benyttes maksimumbeløb, såfremt dette er større end det aktuelle bogførte lånebeløb.

Til FB31/KB24

Ved opgørelsen af litra A. "Beholdning af kvalificerede andele" medtages samtlige kvalificerede andele, som instituttet respektive koncernen måtte være i besiddelse af på opgørelsestidspunktet.

Definitionen af kvalificerede andele findes i bank- og sparekasseloven ' 7 b, stk. 2. Bemærk at alle kapitalandele er omfattet af definitionen, ikke kun kapitalandele i kredit- og finansieringsinstitutter.

Litra B, "Beholdning af kvalificerede andele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C, "Korrigeret beholdning af kvalificerede andele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele i den under litra B anførte beholdning. Om disse fradrag skal generelt bemærkes, at de ikke skal opgøres efter korrektion for aktiekøbs-og aktiesalgsforretninger.

Litra F, "Korrigeret beholdning af kvalificerede andele i procent af korrigeret ansvarlig kapital" (skema FB31, linie 13) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Endvidere skal bemærkes

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens ' 21 a, stk. 6" (skema FB31, linie 3) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens ' 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens ' 21 a, stk. 6.

- at posten "kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter fratrukket i instituttets ansvarlige kapital efter bank- og sparekasselovens ' 21 a, stk. 7" (skema FB31, linie 4) i relation til opgørelsen efter bank- og sparekasselovens ' 24, stk. 2, 1. pkt., kun omfatter den del af instituttets beholdning af kvalificerede andele i andre kredit- eller finansieringsinstitutter, der er ført til fradrag i instituttets ansvarlige kapital i medfør af bank- og sparekasselovens ' 21 a, stk. 7. Der kan her være tale om kvalificerede andele, der udgør netop 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut, eller kvalificerede andele, der dels udgør under 10 % af kapitalen i et kredit- eller finansieringsinstitut og dels giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af kredit- eller finansieringsinstituttet, jf. bank- og sparekasselovens ' 7 b, stk. 2, sidste led.

- at posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB31, linie 6) ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens ' 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Til FB32/KB25

Litra A "Beholdning af instituttets/koncernens erhvervede kapitalandele" opgøres som summen af aktivposterne 6, 7 og 8 på opgørelsestidspunktet. Dette indebærer blandt andet, at nævnte post indeholder instituttets respektive koncernens kapitalandele i virksomheder omfattet af lovens ' 1 a, stk. 1.

Litra B "Beholdning af erhvervede kapitalandele efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger" opgøres i overensstemmelse med vejledningen i regnskabsbekendtgørelsens bilag 3.

Litra C "Korrigeret beholdning af kapitalandele" fremkommer efter fradrag af 4 typer kapitalandele og tillæg af aktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens ' 1 a.

De nævnte fradrag og tillægget skal ikke opgøres efter korrektion for aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger.

Litra E, "Korrigeret beholdning af kapitalandele i procent af ansvarlig kapital" (skema FB32, linie 10) skal, i modsætning til det i bekendtgørelsen anførte, alene angives med 1 decimal.

Vedrørende posten "kapitalandele i øvrige dattervirksomheder, der indgår i den konsoliderede kapitaldækningsopgørelse" (skema FB32, linie 6) skal bemærkes, at denne ikke omfatter kapitalandele i datterselskaber omfattet af bank- og sparekasselovens ' 1 a, stk. 1, fordi disse, medmindre Finanstilsynet har krævet det, ikke er omfattet af konsolidering.

Tillægget "nettoaktiver erhvervet fra virksomhed, der drives i medfør af bank- og sparekasselovens ' 1 a, stk. 1, og som tidligere har været drevet som enkeltmandsforretning eller i interessentskabsform" (skema FB32, linie 7/skema KB25, linie 7) omfatter alene nettoaktiver (aktiver minus gæld), som instituttet i medfør af nævnte bestemmelse har overtaget fra virksomheder drevet i interessentskabsform eller fra personligt drevne virksomheder.

Til FB34/KB27

Angående opgørelsen af likviditet i henhold til ' 28 i lov om banker og sparekasser m.v. bemærkes, at anfordringstilgodehavender i denne opgørelse adskiller sig fra regnskabsbekendtgørelsens almindelige definition af anfordringstilgodehavender, da der her er tale om en opgørelse af bank- og sparekasselovens ' 28. Dag-til-dag indskud kan således medregnes i denne opgørelse.

Indskudsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank føres under punkt 4. Ubelånte indlånsbeviser udstedt af Danmarks Nationalbank.

Til FB35

Det bemærkes, at alene gruppe-4 institutter skal foretage denne indberetning.

Gruppe 1-3 institutter skal ikke indberette siden, og ikke ved den maskinelle indberetning operere med en indholdsløs "indberetningsstreng" med 16 tomme felter.

Til FB36

Ved begrebet "nedsat rente" forstås engagementer, hvor rentetilskrivningen er ophørt eller reduceret efter aftale med kunden eller på pengeinstituttets egen foranledning i forbindelse med at engagementet er nødlidende, under moratorieordning, under rekonstruktion eller lignende.

Til FB39

Tilgodehavende skat som følge af for meget indbetalt acontoskat placeres under pkt. 12.4 Øvrige aktiver.

Tilgodehavende godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tilgodehavende (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 12.3 Tilgodehavende renter og provision.

Til FB41

Under Andre passiver placeres skyldig skat som følge af for lidt indbetalt acontoskat under pkt. 4.10 Øvrige passiver.

Skyldigt (finansierings)tillæg som følge af for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V, placeres under pkt. 4.9 Skyldige renter og provision.

Til KB22

I forbindelse med det foreløbige årsregnskab kan skemaet indsendes på papir.

De i skemaet anførte oplysninger skal gives for den enkelte virksomhed og ikke alene oplyses i totaler.

Afgrænsning af kapitalinteresser

Kapitalinteresser defineres, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 2, nr. 10, i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens ' 37 a, stk. 5, som en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af

20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.

I definitionen af finansielle anlægsaktiver, jf. regnskabsbekendtgørelsens ' 2, nr. 11, er kapitalinteresser opsplittet i a) kapitalandele i tilknyttede virksomheder, b) kapitalandele i associerede virksomheder og c) øvrige betydende kapitalandele, det vil sige kapitalinteresser i virksomheder, der ikke er tilknyttede eller associerede.

Kapitalandele på 20 % og derover i virksomheder, der på grund af stemmeretsbegrænsninger eller andet ikke betragtes som associerede virksomheder, placeres under aktivpost 7. Kapitalandele i associerede virksomheder m.v.

Finanstilsynet, den 18. januar 1999

Lars Østergaard

/Tine Heerup

Vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 1. oktober 1998

Til kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

Til ' 1, stk. 1

Afgrænsning af danske kreditinstitutter

På Finanstilsynets internet adresse er oplistet samtlige danske kreditinstitutter, inklusive de institutter, der ikke omfattes af bank- og sparekasseloven.

Ud over de institutter, der omfattes af bank- og sparekasseloven, er pr. 30. september 1998 følgende danske institutter kreditinstitutter

BG Kredit A/S

BRFkredit A/S

Dansk Landbrugs Realkreditfond

Danske Kredit Realkreditaktieselskab

FIH Realkredit A/S

Landsbankernes Reallånefond

Nykredit A/S

Realkredit Danmark A/S

TOTALKREDIT Realkreditfond

Unikredit Realkreditaktieselskab

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Eksportfinansieringsfond i likvidation

Kommunekredit

Afgrænsning af udenlandske kreditinstitutter

En oversigt over kreditinstitutter i EU findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Nr. C237 41. årgang, 28. juli 1998 indeholder en liste over kreditinstitutter i EU pr. 31. december 1997. Oversigten revideres årligt.

Til ' 2, nr. 8

Vedrørende den anførte formodningsregel bemærkes, at virksomheder, hvor instituttet og dets eventuelle datterselskaber besidder 20 % eller mere af stemmerettighederne, som udgangspunkt betragtes som associerede virksomheder, medmindre instituttet finder og om fornødent kan godtgøre, at der på trods heraf ikke er tale om, at instituttet udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse.

Til ' 2, nr. 29

Som udenlandske valutaspotforretninger anses valutaforretninger, der afvikles senest 2 arbejdsdage efter indgåelsesdagen, dog således at mellemliggende lokale helligdage tolkes som værende ikke-arbejdsdage.

Til kapitel 2

Udarbejdelse og opstilling af årsregnskab, perioderegnskaber og månedlige balancer

Årsregnskab

Til ' 4

Resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster skal opstilles i overensstemmelse med FB-regnskabsskemaerne 1-2 henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2, mens resten af årsregnskabet alene skal indeholde de i FB-regnskabsskemaerne 3-25 henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 3-22 anførte oplysninger og de oplysninger, der skal gives i henhold til '' 85-111 henholdsvis '' 123-126 samt sammenligningstal. Herudover skal årsregnskabet indeholde 5-årsoversigt for væsentlige poster samt årsberetning. Bestemmelser om årsberetning fremgår af bank- og sparekasselovens ' 33.

Finansielle holdingselskaber og dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, er dog ikke omfattet af oplysningskravene om solvensopgørelse, jf. FB3, felt 57-63, valutakursindikatorer, jf. FB11, felt 8-11, og renterisiko, jf. FB11, felt 12-19.

Endvidere skal sparevirksomheder samt andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser alene udarbejde resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster, der skal opstilles i overensstemmelse med FB-regnskabsskemaerne 1-2, henholdsvis KB-regnskabsskemaerne 1-2, årsberetning, sammenligningstal samt eventuelle nødvendige noter.

Sammenligningstal til noterne skal anføres i umiddelbar tilknytning til tallene for regnskabsåret.

Såfremt en post i resultatopgørelse, overskudsfordeling, balance og ikke-balanceførte poster hverken indeholder tal for regnskabsåret eller sammenligningstal for forudgående år, kan pågældende post udelades i årsregnskabet.

Vedrørende anlægsnoterne på FB17, FB18, og FB19 henholdsvis KB17, KB18, og KB 19 kan instituttet henholdsvis koncernen nøjes med at anføre sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året for hver enkelt anlægsaktivtype, da disse noter i sig selv forklarer udviklingen i forhold til året før. Sammenligningstal for den bogførte beholdning ultimo året kan opstilles som en supplerende linie under de respektive ultimoposter.

Såfremt det vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger at fremskaffe beløb til 5-årsoversigten over væsentlige poster kan disse udelades af årsregnskabet. Som overgangsregel er kravet om, at årsregnskabet skal indeholde en 5-årsoversigt over væsentlige poster, i tilfælde hvor disse ikke kan fremskaffes uden uforholdsmæssigt store omkostninger, først fuldt ud virksomt fra år 2002, idet årsregnskabet for år 2001 alene skal indeholde en 4-årsoversigt over væsentlige poster, årsregnskabet for år 2000 alene skal indeholde en 3-årsoversigt over væsentlige poster, årsregnskabet for 1999 alene skal indeholde en 2-årsoversigt over væsentlige poster og der i årsregnskabet for 1998 ikke er noget krav om en oversigt over væsentlige poster i tilfælde hvor disse ikke kan fremskaffes uden uforholdsmæssigt store omkostninger.

Årsregnskabet skal være underskrevet af direktion, bestyrelse, den valgte revision og revisionschefen, såfremt virksomheden har en intern revisionsfunktion, jf. ' 152.

Med virkning fra og med 1999 skal årsregnskabet udfærdiges i enten danske kroner eller EURO.

Virksomheder, der benytter sig af muligheden for at udarbejde årsregnskabet i EURO vil dog fortsat skulle foretage regnskabsindberetning til Finanstilsynet i danske kroner. Virksomheder, der får behov for at foretage en sådan omregning , bedes kontakte Finanstilsynet (Økonomisk-statistisk kontor) med henblik på nærmere at aftale den omregningsmetode, der skal benyttes.

Foreløbigt årsregnskab

Til ' 5

Gruppe 1-3 institutterne skal benytte skemasiderne FB1-34 + FB36-49 og KB1-27 + KB29-32 til den maskinelle indberetning, bortset fra indberetningen af de 10 største hensættelser på FB30, fortegnelsen over beholdningen af aktier/anparter noteret på Københavns Fondsbørs på FB48, oversigten over koncern-relaterede virksomheder på KB22 samt underskriftssiderne FB49 og KB32, der fortsat skal indberettes i papirform.

Gruppe 4-institutterne skal alene benytte skemasiderne FB1-35 + FB49 og KB1-28 + KB32 til den maskinelle indberetning, bortset fra indberetningen af de 10 største hensættelser på FB30, oversigten over koncern-relaterede virksomheder på KB22 samt underskriftssiderne FB49 og KB32, der fortsat skal indberettes i papirform.

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde foreløbigt årsregnskab.

Det foreløbige årsregnskab skal udfærdiges i danske kroner.

Kvartalsregnskaber, herunder halvårsregnskaber

Til ' 6

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde kvartalsregnskaber eller halvårsregnskab.

Månedlige balancer m.v.

Til ' 7

Sparevirksomheder, andelskasser, der indgår i en sammenslutning af andelskasser, finansielle holdingselskaber samt dattervirksomheder, der ikke selv er pengeinstitutter, skal ikke udarbejde månedlige balancer m.v.

Til kapitel 3

Generelle bestemmelser

Til ' 11

Der henvises til den af Finanstilsynet udarbejdede vejledning vedrørende ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger (genkøbsforretninger, repo-/reverseforretninger m.v.), herunder Danmarks Nationalbanks genkøbsordninger.

Til kapitel 4

Poster i balancen samt ikke-balanceførte poster

Til ' 14 Aktivpost 3. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

Under aktivpost 3 indgår alle tilgodehavender hos kreditinstitutter samt ikke-anfordringstilgodehavender hos centralbanker, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, idet anfordringstilgodehavender hos centralbanker indgår under aktivpost 1 og tilgodehavender baseret på obligationer og andre massegældsbreve indgår under aktivpost 5.

Aktivpost 3 omfatter blandt andet ansvarlig lånekapital og marginkonti i FUTOP Clearingcentralen A/S, checks trukket på kreditinstitutter, inkl. checks trukket på centralbanker, indskudsbeviser i centralbanker på ikke-anfordringsvilkår, margintilgodehavender hos kreditinstitutter i forbindelse med futures og optionsforretninger og beviser for efterstillede tilgodehavender i andre kreditinstitutter, der ikke er udstedt som massegældsbreve.

Angående værdiansættelsen henvises til bestemmelserne i ' 58 og ' 70.

Til ' 15 Aktivpost 4. Udlån

Under aktivpost 4 indgår alle former for udlån, der ikke er baseret på obligationer og andre massegældsbreve og som ikke henhører under aktivposterne 1-3.

Ud over de i bekendtgørelsesteksten nævnte udlånstyper omfatter aktivpost 4 eksempelvis udlåns-konti med adgang til variabel udnyttelse, kassekreditter, byggelån, eksportkreditter, kontraktdiskonteringskreditter og indlånskonti i debet samt lånesagskonti (omprioriteringskonti), statsgaranterede studielån og pantebreve.

Tilgodehavender hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som udlån.

Angående postens værdiansættelse henvises til bestemmelserne i ' 58 og ' 70.

Til ' 16 Aktivpost 5. Obligationer

Aktivpost 5 omfatter beholdninger af obligationer og andre massegældsbreve, dog ikke værdipapirer, som instituttet har et ubetinget krav på at kunne refinansiere i centralbanker, jf. ' 13.

Aktivpost 5 indeholder blandt andet skatkammerbeviser, beviser for efterstillede tilgodehavender (ansvarlig indskudskapital og lignende) udstedt i form af massegældsbreve, indeksobligationer, præmieobligationer, statsobligationer, realkreditobligationer, virksomhedscertifikater (commercial paper notes) og certificates of deposits, medmindre de indgår under aktivpost 2. gældsbeviser der kan refinansieres i centralbanker, jf. ' 13.

Beholdninger af udtrukne obligationer indgår i posten, tillige med egenbeholdning af obligationer

udstedt af instituttet og egenbeholdning af øvrige værdipapirer i form af massegældsbreve instituttet

selv har udstedt.

Til ' 17 Aktivpost 6. Aktier m.v.

Posten omfatter udover aktier også ejerandele i virksomheder, der ikke er aktieselskaber.

For så vidt angår interessentskaber bemærkes, at det alene er instituttets egen ejerandel af interessentskabets egenkapital, der medtages som en aktivpost.

Til ' 21 Aktivpost 10. Materielle aktiver

Under aktivpost 10 indgår ejendomme og driftsmidler, herunder ejendomme og driftsmidler, som instituttet midlertidigt har overtaget i forbindelse med afvikling af et engagement.

Overtagelse af ejendomme og driftsmidler i forbindelse med afvikling af et engagement kan ske ved overtagelse af panter, ved overtagelse som ufyldestgjort kreditor eller ved simpel overdragelse.

Materielle aktiver, herunder grunde og ejendomme, omfatter tillige aktiverede ombygningsomkostninger og foretagne opskrivninger.

Til ' 23 Aktivpost 12. Andre aktiver

Udover tilgodehavende indtægter, som først forfalder til betaling efter regnskabsårets afslutning, omfatter posten endvidere aktiver, der ikke indgår under øvrige balanceposter, eksempelvis andre debitorer, stempelmærker og faste deposita.

I posten indgår endvidere positive markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende.

Der er tale om en bruttoopgørelse af positive markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Bestemmelsen omfatter tilgodehavende skat, såfremt årets erlagte acontoskat overstiger den beregnede skat af årets indkomst.

Bestemmelsen omfatter endvidere tilgodehavende godtgørelse som følge af for meget indbetalt acontoskat samt tilgodehavende (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget senest den 20. marts, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

I henhold til ' 30, stk. 3 skal der afsættes udskudt skat. Hvis der forekommer et skattemæssigt aktiv, som med en overvejende sandsynlighed må forventes udnyttet i fremtiden, skal det tilsvarende opføres i regnskabet. Værdien af et sådant skatteaktiv skal opgøres ved diskontering med en relevant rentesats, når der med fornøden sandsynlighed kan fastsættes en minimumsperiode til beløbets afvikling.

Afsættelsen af værdien af et skattemæssigt aktiv primo året vil blive anset for en ændring af regnskabsmæssig praksis, der kan tillades ført over et instituts egenkapital. Forskellen mellem værdien af et skattemæssigt aktiv primo og ultimo året skal driftsføres under resultatopgørelsens post 15. Skat.

Til ' 24 Aktivpost 13. Periodeafgrænsningsposter

Posten omfatter de i året afholdte udgifter, der vedrører et efterfølgende år. Udgifterne overføres til næste år via periodeafgrænsningsposter.

Til ' 25 Passivpost 1. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Posten omfatter al gæld til kreditinstitutter og centralbanker, med undtagelse af efterstillede kapitalindskud, der i stedet indgår under passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud, samt gæld, der er baseret på obligationer og andre massegældsbreve, og derfor indgår under passivpost 3. Udstedte obligationer.

Posten omfatter alene marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, såfremt kunden er et kreditinstitut. Marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger fra kunder, der ikke er et kreditinstitut, behandles som indlån, jf. bemærkningerne til ' 26.

Til ' 26 Passivpost 2. Indlån

Gæld til Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning og Kongeriget Danmarks Fiskeribank skal posteres som indlån.

Posten omfatter kunders marginindskud i forbindelse med futures- og optionsforretninger, når kunden ikke er et kreditinstitut, men eksempelvis et finansieringsinstitut.

Posten omfatter endvidere eksempelvis sikringskonti i forbindelse med factoring samt modtagne deposita fra kunder i forbindelse med udlejning/leasing.

Til ' 28 Passivpost 4. Andre passiver

Udover skyldige omkostninger vedrørende regnskabsåret, der først vil blive betalt i løbet af et senere regnskabsår, omfatter bestemmelsen eksempelvis negative markedsværdier af uafviklede spotforretninger og afledte finansielle instrumenter, herunder terminsforretninger, futures, optioner, SWAPS, FRA'er og lignende. Der er tale om en bruttoopgørelse af negative markedsværdier (dvs. netting på modparts- eller forretningsniveau er ikke tilladt, heller ikke hvis der foreligger en nettingaftale med den pågældende modpart).

Bestemmelsen omfatter skyldig skat, såfremt den beregnede skat af årets indkomst overstiger årets erlagte acontoskat.

Bestemmelsen omfatter endvidere skyldigt (finansierings)tillæg som følge af restskat grundet for lidt indbetalt acontoskat samt skyldigt (finansierings)tillæg som følge af frivillige acontoskattebetalinger, der er foretaget i perioden fra den 21. marts til den 20. november, jf. selskabsskattelovens afsnit V.

Til ' 29 Passivpost 5. Periodeafgrænsningsposter

Posten omfatter indtægter, der er indgåede før balancetidspunktet, men som vedrører et efterfølgende år. Indtægterne overføres til næste år via periodeafgrænsningsposter.

Til ' 30 Passivpost 6. Hensættelser til forpligtelser

Hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn, jf. ' 30, skal, uanset om disse er ikrafttrådte og uanset om disse træder tilbage for andre kreditorer, afsættes som hensættelser til forpligtelser i balancen efter samme sondring som for øvrige hensættelser til forpligtelser.

Hensættelser til uafdækkede pensionstilsagn skal således afsættes i balancen, såfremt det er overvejende sandsynligt, at tilsagnene effektueres.

I årsregnskabet for 1998 vil hensættelser til pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn afgivet i tidligere år, blive anset for en ændring af regnskabsmæssig praksis, hvor værdien af den opgjorte forpligtelse primo året kan tillades ført uden om resultatopgørelsen og alene over et instituts egenkapital. Forskellen mellem værdien af den opgjorte forpligtelse primo og ultimo året driftsføres under resultatopgørelsens post 8. Udgifter til personale og administration. Primoværdien af et eventuelt skatteaktiv vedrørende pensionsforpligtelser vedrørende uafdækkede pensionstilsagn afgivet i tidligere år, der i primo 1998 er ført over et instituts egenkapital, skal ligeledes føres på egenkapitalen.

Bestemmelsen omfatter, jf. ' 30, stk. 3 akkumuleret udskudt skat. Værdien heraf skal opgøres ved diskontering med en relevant rentesats, når der med fornøden sandsynlighed kan fastsættes en minimumsperiode til beløbets afvikling.

Til ' 31 Passivpost 7. Efterstillede kapitalindskud

Bestemmelsen omfatter f.eks. ansvarlig indskudskapital, værdipapirer med ubestemt løbetid udstedt af instituttet, øvrig supplerende kapital exclusiv opskrivningshenlæggelser og indskudt kortfristet supplerende kapital, jf. ' 22, stk. 2 i lov om banker og sparekasser m.v.

Til ' 39 Ikke-balanceførte poster. Post 1. Garantier m.v.

En garanti/indeståelse kan først anses for at være udgået, når instituttet har modtaget garantien/indeståelsen retur, eller kreditor skriftligt har meddelt, at der ikke vil blive gjort krav gældende i henhold til garantien eller indeståelsen.

Garantien/indeståelsen anses også for udgået, når den er udløbet i henhold til aftalen.

Det bemærkes, at posten også omfatter garantier over for Garantifonden for indskydere og investorer.

Til ' 40 Ikke-balanceførte poster. Post 2. Andre forpligtelser

Andre forpligtelser omfatter alle andre forpligtelser, der ikke er indeholdt i balancen eller indgår under ikke-balanceførte poster post 1. Garantier m.v.

Andre forpligtelser omfatter såvel forpligtelser, der giver anledning til kreditrisiko, som forpligtelser, der ikke giver anledning til kreditrisiko. Som eksempel på sidstnævnte kan nævnes de kontoførende pengeinstitutters hæftelser i relation til Værdipapircentralen for andre kontoførende institutters fejl i forbindelse med indrapportering til registrering, ændring eller udstedelse af rettigheder på konti i en værdipapircentral eller udbetalinger herfra, jf. '' 81-82 i lov om værdipapirhandel.

For ejerandele i interessentskaber omfatter bestemmelsen interessentskabets samlede gældsforpligtelser og ikke kun instituttets ejerandel heraf. Det beløb, der opføres skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Ved deltagelse i virksomheder, der i henhold til ' 37 a, stk. 11, i lov om banker og sparekasser m.v. skal pro rata konsolideres, indgår under bestemmelsen den andel af virksomhedens samlede gældsforpligtelser, der ikke indgår i pro rata konsolideringen ved udfærdigelsen af koncernregnskab. Det beløb, der opføres, skal reduceres i overensstemmelse med eventuelle begrænsninger af instituttets hæftelse over for kreditorerne.

Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter skal ikke medtages her. Uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter indgår alene som en del af den i balancen medtagne markedsværdi af uafviklede spotforretninger samt afledte finansielle instrumenter under aktivpost 12. Andre aktiver henholdsvis passivpost 4. Andre passiver.