Skrivelse af 4. december 1998 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag i 1999
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse af 4. december 1998 om vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag i 1999
Skrivelse til samtlige statsamter, herunder
Københavns Overpræsidium, Rigsombudet
på Færøerne og Rigsombudsmanden i Grønland
De vejledende retningslinier for fastsættelse af højere børnebidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag er senest blevet reguleret pr. 1. januar 1998. Retningslinierne vedrører den bidragspligtiges bruttoindkomst set i forhold til, hvor mange børn under 18 år denne er forsørgelsespligtig overfor (hjemmeboende børn såvel som børn, der betales bidrag til).
Normalbidraget udgjorde 8.904 kr. årligt i 1998. Ved Socialministeriets cirkulære nr. 60212 af 17. november 1998 om regulering pr. 1. januar 1999 af satser på det sociale område er normalbidraget pr. 1. januar 1999 forhøjet til 9.132 kr. årligt.
Ved reguleringen af de vejledende retningslinier for fastsættelse af højere bidrag end normalbidraget og fastsættelse af uddannelsesbidrag vil Civilretsdirektoratet fremover tage udgangspunkt i satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Under henvisning hertil finder Civilretsdirektoratet, at der med virkning fra den 1. januar 1999 ved fastsættelse af disse bidrag bør tages udgangspunkt i følgende retningslinier
1 barn: normalbidraget + 25 % ved ca. 275.000 kr.
normalbidraget + 50 % ved ca. 290.000 kr.
normalbidraget + 100 % ved ca. 315.000 kr.
2 børn: normalbidraget + 25 % ved ca. 290.000 kr.
normalbidraget + 50 % ved ca. 315.000 kr.
normalbidraget + 100 % ved ca. 355.000 kr.
3 børn: normalbidraget + 25 % ved ca. 315.000 kr.
normalbidraget + 50 % ved ca. 355.000 kr.
normalbidraget + 100 % ved ca. 400.000 kr.
Retningslinien for fastsættelse af uddannelsesbidrag i 1999 vil være et beløb i størrelsesordenen af 238.000 kr.
Disse retningslinier for forhøjelse af børnebidrag og for fastsættelse af uddannelsesbidrag er alene vejledende, idet bidragsfastsættelsen som hidtil i overensstemmelse med sædvanlige udmålingsprincipper må ske efter et konkret skøn over samtlige omstændigheder i den enkelte sag.
Civilretsdirektoratet, den 4. december 1998
Jesper Vorstrup Rasmussen